Er flystriber på himlen farlige for mennesker?
CLASSIC: Hvorfor er flystriberne på himlen blevet længere, og kan de være farlige for os på jorden? Dagens læserspørgsmål kradser hul på en konspirationsteori om 'Chemtrails'.

Kondensstriber efter fly kan hænge på himlen i alt fra få sekunder til flere timer, afhængig af de atmosfæriske forhold. Striberne bliver på engelsk kaldt 'contrails' - en forkortelse af 'condensation trails'. (Foto: Fir0002/Flagstaffotos)

 

Prøv at kaste et blik på himlen. Hvis det er nogenlunde skyfrit, kan du formentlig se nogle af de lange, hvide striber, som tusindvis af fly dagligt tegner på himlen over det meste af verden.

Men - er det ikke, som om striberne er blevet længere, end de var før? Og er de ikke også længere tid om at forsvinde?

»I de seneste år er de lange striber begyndt at blive hængende på kryds og tværs på himlen og danne en hvid 'skyhinde', og det er meget sjældent, at man oplever en blå himmel vare en hel dag i godt vejr. Hvorfor?« spørger vor læser Frank Rasmussen.

Spørg Videnskaben kaster sig ud i en luftig eftersøgning, som kræver et væld af kontakter til forskellige eksperter i ind- og udland - og siden munder ud i en decideret konspirationsteori.

Ingen dansk forskning i kondensstriber

Først er det vigtigt at finde ud af, om kondensstriberne fra flyenes udstødning overhovedet er blevet længere og mere vedholdende. Det er nu svært nok, for det viser sig hurtigt, at ingen i kongeriget Danmark har forsket i det. Derfor søger vi i første omgang svar hos praktikerne.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic Hver uge 'genudsender' vi en artikel fra arkivet i vores populære brevkasse Spørg Videnskaben. Denne artikel blev oprindeligt bragt d. 7. oktober 2010.

Kaptajn Michael Gildberg fra SAS flyver rundt blandt striberne hver dag, og han mener personligt, at der ikke er sket nogen ændring i de seneste ti år.

Samme melding kommer fra ingeniører, der til daglig arbejder i udlandet hos den amerikanske flygigant Boeing.

Ingeniørernes bedste bud lyder, at man ser flere kondensstriber - kaldet 'contrails' - på himlen, fordi der er kommet flere fly. Flere fly på himlen betyder i sig selv flere contrails, men også flere små partikler (aerosoler, især sod og sulfat), som er med til at danne både skyer og contrails, og som muligvis kan være med til at holde dem synlige i lidt længere tid.

Motorer og brændstof har næppe indflydelse

Det er oplagt at tænke, at striberne også kan være vokset, fordi flyene er blevet større, eller fordi de bruger mere eller en anderledes slags brændstof end tidligere. Men det afkræfter de amerikanske ingeniører via en pressetalsmand hos Boeing.

»Contrails består hovedsagligt af frossen vanddamp, og selvom brændstoffet er anderledes, end det var for 10 år siden, spiller det ingen rolle for, hvor meget vanddamp, der kommer ud af flyvemaskinen.«

Contrails kan danne et lag af cirrusskyer som antydet her over Würzburg i Tyskland (th). Både contrails og cirrusskyer opfanger formentlig mere langbølget stråling på vej op fra jorden, end de reflekterer solstråler på vej ned. På den måde bidrager de til et varmere klima på Jorden. Billedet til venstre viser i øvrigt himlen over Würzburg, da vulkanudbruddet i Island i foråret 2010 holdt tusindvis af fly på jorden. (Foto: Wegmann)

»Det er også rigtigt, at motorerne generelt er blevet større, men de bruger brændstoffet mere effektivt end tidligere, og derfor kommer der heller ikke mere vanddamp af den årsag,« skriver ingeniørernes pressetalsmand Bret Jensen i en mail til Videnskab.dk.

 

Har atmosfæren forandret sig?

Når flyenes udformning ikke har ændret kondensstribernes længde og levetid, kan det måske være, atmosfæren har gjort det. De små iskrystaller i flystriberne er nemlig særligt tydelige, når luften er meget fugtig og kold, så måske er atmosfæren blevet koldere og fugtigere end tidligere? Nix, lyder det fra professor Eigil Kaas, der forsker i klima og meteorologi ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Og han får opbakning fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI):

»Der er kommet flere contrails på himlen, men det er helt oplagt, fordi flytrafikken er steget. Der er så vidt jeg ved ingen fysiske forhold, der har ændret sig, som kunne påvirke dannelsen af contrails, så der er ingen grund til at tro, at de har fået en længere levetid,« lyder det fra seniorforsker Johannes K. Nielsen.

 

Contrails påvirker klimaet

Johannes K. Nielsen har sammen med sin tidligere kollega Annette Guldberg lavet en rapport om contrails, fordi forskning har vist, at flyenes spor på himlen efterhånden fylder så meget, at de kan påvirke Jordens klima.

De to forskere fra DMI var i 2004 med til at samle viden til en bunke, som stadig kun er ganske lille, men forskere verden over er i dag enige om, at flytrafikken sandsynligvis har en effekt på klimaet, enten:

 

  • gennem udledning af aerosoler, som påvirker dannelsen af skyer, eller
     
  • ved at afsætte kondensstriber, som under de rette vejrforhold skaber såkaldte cirrusskyer (se boks i bunden af artiklen).
Fakta

 

Jo højere et fly flyver, des koldere vil omgivelserne være.

Derfor vil kondensstriber som udgangspunkt være mere tydelige og vare i længere tid, jo højere flyet befinder sig på himlen.

 

De præcise mekamismer er stadig ukendte, men ifølge verdens førende forskere ser contrails og udstødningsgasser ud til at have en overraskende stor effekt på Jordens klimaforandringer.

Det seneste og hidtil største oversigtsstudium (et 'review' af eksisterende viden) konkluderer:

»Flypartiklers påvirkning af skyer kan enten forstærke eller formindske klimaeffekterne. Modellerne er meget usikre, men overordnet set bliver effekten af contrails og forhøjet skydække betragtet som en forstærkning, som kan være betydelig, når man sammenligner med andre påvirkninger,« skriver et internationalt hold af førende forskere i en artikel, der er sat til offentliggørelse sidst på året i tidsskriftet Atmospheric Environment.

 

Gemmer contrails på mystiske stoffer?

Contrails er altså en alvorlig sag, og de kan muligvis påvirke livet på Jorden ved at være med til at ændre klimaet.

Vor læser Frank Rasmussen er imidlertid alvorligt optaget af en anden slags trussel fra striberne på himlen.

Frank Rasmussen overvejer, om denne særlige klump af istråde på et træ i skoven ved Silkeborg kan være dannet af kemikalier fra Chemtrails. Svaret er nej. Fænomenet kaldes nisseskæg og skyldes formentlig, at frostvejr får vand i grenen til at 'poppe' ud. (Foto: Frank Rasmussen)

Frank Rasmussen henviser til en konference tidligere på året, hvor en stor gruppe mennesker mødtes i Belgien for at diskutere en teori, som vokser og vokser i styrke og efterhånden er vældig udbredt på nettet.

Frygten blandt 'skeptikere', 'tvivlere' og 'kritikere' - blandt udenforstående tit kaldet konspirationsteoretikere - er, at kondensstriberne er blevet tilsat kemikalier, som spreder sygdom. De har derfor omdøbt 'contrails' til 'Chemtrails'.

»Jeg har selv sejlet i mange år og har derfor kigget på skyer hele mit liv og fulgt udviklingen tæt. Jeg tænker på, om striberne kunne være Chemtrails,« lyder det fra Frank Rasmussen.

 

Teori: Chemtrails forgifter mennesker og dyr

Teorien om Chemtrails er ikke helt ensartet hos alle, men den har det fællestræk, at flyene spreder kemikalier som f.eks. barium og aluminium, måske for at lave masseeksperimenter på mennesker, dyr og planter, måske for at mindske drivhuseffekten og holde styr på temperaturen på jorden.

Spekulationerne ligger i direkte forlængelse af den manipulation af vind og vejr, der er kendt som geo-engineering. Tanken er, at man kan styre klimaet på jorden ved at påvirke f.eks. skyer eller atmosfære med kemi og fysik - og ideen er ikke så teoretisk, som den lyder. I 2008 brugte kineserne f.eks. sølviodid i et forsøg på at få skyer til at regne af, inden de blæste ind over OL i Beijing.

Fakta

11. september gav ny indsigt i contrails

Kun det amerikanske flyvevåben fløj rundt over USA i dagene efter 11. september.

På den bare himmel kunne forskerne ifølge DMI observere, at seks sæt contrails på et par timer udviklede sig til cirrusskyer, som dækkede i alt 20.000 km2.

 

Måske er nogen i færd med at lave et avanceret kæmpeeksperiment over hele verden?

 

Solid viden om contrails gemmer sig i Tyskland

Svaret finder vi i Tyskland. På Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt (DLR) sidder én af verdens førende forskere i contrails, professor Michael Ponater. Michael Ponater fastslår med syvtommersøm, at intet taler for, at striberne på himlen er dannet af særligt udvalgte kemikalier.

»Vi har en solid forståelse af dannelsen af contrails og deres vedholdenhed på himlen, og der er ingen grund til at forklare observationerne ved at kaste sig over spekulationer om mystiske stoffer, der, så vidt jeg ved, aldrig er blevet fundet i udstødningsrøgen fra fly. Contrails afhænger i stedet af flyets parametre og særlige atmosfæriske forhold - vejret.«

»Af samme årsag bliver Chemtrail-teorien ikke taget alvorligt af atmosfære-forskere. Den er ganske enkelt unødvendig,« konstaterer Michael Ponater i en mail til Videnskab.dk.

 

Videnskaben på jagt efter mulige løsninger

Professoren tilføjer, at han aldrig har set et videnskabeligt bevis for, at flystriberne på himlen skulle have forandret sig gennem årene, hverken hvad angår længde eller intensitet.

Fakta

HVAD SER VI EGENTLIG?

Erfaringen fra dansk ufo-efterforskning i foreningen SUFOI viser, at vi tolker vores egne forventninger ind i syn på himlen.

I en kort kommentar til Videnskab.dk bemærker SUFOI's Toke Haunstrup, der i dag forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, at det uden systematiske optegnelser er »usandsynligt«, at vi overhovedet kan huske, hvor lange flystriber på himlen var for 10 år siden.

 

Forskerne bruger i stedet kræfterne på at finde ud af, præcis hvordan og hvor meget et stigende antal contrails og udstødningsgasser påvirker klimaet.

»Vi skal både afdække effekten af flytrafikken og bane vej for mulige løsninger. Det kunne f.eks. være en overvejelse, om flyene skal flyve i andre højder for at undgå contrails mod til gengæld at bruge mere brændstof. Vi mangler stadig mange svar,« lyder det fra Michael Ponater, professor på DLRs institut for atmosfærisk fysik.

Flystriber kan altså formentlig påvirke livet på jorden, men ser ikke ud til at have forandret sig gennem årene. Og de indeholder ingen særligt udvalgte, skadelige kemikalier, som bliver brugt i et vildt eksperiment.

En lettet Spørg Videnskaben sender en rød t-shirt med lavtflyvende luftpost til Frank Rasmussen som tak for de fine spørgsmål.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk

Du kan også købe bogen 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' - med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.

Contrails nærstudereret efter 9/11

Det mest berømte eksempel på forskning i contrails stammer fra dagene efter angrebet på USA 11. september 2001.

Tre dages flyveforbud gav amerikanske forskere en unik mulighed for at kigge nærmere på, om temperaturen på Jorden forandrede sig uden contrails på himlen.

Forskerne konkluderede i det ansete tidsskrift Nature, at forskellen mellem det koldeste tidspunkt på natten og det varmeste tidspunkt på dagen forandrede sig med 1,2 grad i forhold til de foregående 30 år. Temperaturforskellen var på 1,8 grad hen over de tre dage i forhold til dagene før og efter, og i områder med den største flytrafik lød ændringen på helt op til 3 grader.

Studium skal tages med et gran salt

Man anså i lang tid studiet som det tætteste, man kommer på et bevis for, at contrails har en stor betydning for vores klima.

Siden har støvet efter 9/11 lagt sig, og forskere verden over er begyndt at lægge lidt mindre i studiet, blandt andet fordi de lidt spekulative konklusioner udelukkende bygger på de tre udvalgte dage, hvor andre naturfænomener som f.eks. skydannelse og usædvanligt klart og tørt vejr kan have spillet ind på temperaturen.