Vi har i de sidste mange år fået tudet ørerne fulde med, at vi skal spise mere fisk, fordi fisk er sundt.
Men samtidig får vi jævnligt at vide, at fiskene indeholder giftstoffer som for eksempel methylkviksølv, som i daglig tale mere uspecifikt bliver kaldt kviksølv.
Forvirringen har fået vores læser Tinna Hauch Christensen til at skrive en mail til Spørg Videnskaben:
»Er det egentlig så sundt at spise fisk, som alle siger? Jeg må sige, at jeg var i chok over at se og høre om alt det, der var i – ja, selv i hundefoder. Er fisk sundt? Jeg smed for 200 kroner fisk ud i går og angående min hund, så tænker jeg, at hun skal have det samme som mig og ikke tørfoder, hvor der er fisk og fiskemel i.«
Spørg Videnskaben forsøger denne gang at finde hoved og hale i spørgsmålet om fisk og sundhed.
Samme næringsstoffer findes i andre fødevarer
Professor i miljømedicin på Syddansk Universitet Philippe Grandjean bekræfter, at der et problem med skadelige tungmetaller i fisk og siger:
»Vi skal være opmærksomme på, at vi sagtens kan leve et sundt liv uden fisk ved at spise andet mad, som indeholder de samme næringsstoffer som for eksempel valnødder og visse planteolier,« siger Phillipe Grandjean.
De sunde næringsstoffer i fisk er blandt andet omega 3-fedtsyrer, D-vitamin og jod, men disse næringsstoffer kan man også få fra eksempelvis hørfrø, æg og rugbrød (se faktaboks).
Fisk giver os sunde næringsstoffer i én pakke
\ Fakta
Eksempler på alternativer til de sunde næringsstoffer i fisken Omega 3-fedtsyrer: Hørfrøolie, valnødder, rapsolie, hørfrø. Jod: Æg, mælk, salt tilsat jod, rugbrød. Protein: Æg, skyr, fjerkræ og andet kød. D-vitamin: Æg og solbadning med måde. Selen: Solsikkefrø, paranødder, æg, kyllingekød, tørrede linser
Fødevarestyrelsen fortæller dog i et kort svar per mail til Videnskab.dk, at anbefalingerne til danskerne om at spise 350 gram fisk om ugen bygger på, at fisk giver de vigtige næringsstoffer i én samlet pakke.
Forskningen bag anbefalingerne bygger altså ikke på et udvalg af de nævnte næringsstoffer, men på en kost, hvor der bliver spist en vis mængde fisk.
Fødevarestyrelsen anbefaler også, at vi varierer fiskespiseriet ved både at spise magre og fede fisk.
Fiskespisere mindsker dødelighed
Vi har taget fat i seniorrådgiver fra DTU Fødevareinstituttet Max Hansen og bedt ham uddybe, hvorfor fisk skulle være så sundt.
»Det, vi generelt kan se ud fra forskningen, er, at jo mere fisk man spiser, jo sundere bliver man. For eksempel har man mindre risiko for hjerte-kar-sygdomme, hvis man spiser meget fisk,« siger Max Hansen.
Årsagen til den lavere risiko kan være, at de sunde næringsstoffer i fisken nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Men koblingen mellem fisk og sundhed kan også skyldes, at når du spiser meget fisk, så spiser du mindre af noget andet for eksempel rødt kød.
»Det sunde i fisken er først og fremmest fiskeolien. Det har for eksempel en positiv betydning for udviklingen af centralnervesystemet hos mennesker,« siger seniorrådgiveren og fortsætter:
»Men fisk i sig selv ser ud til at være endnu sundere end blot fiskeolien.«
Det bygger Max Hansen blandt andet på japanske studier, der viser, at selvom man allerede spiser meget fisk, vil det mindske dødeligheden og risikoen for hjerte-kar-sygdomme hvis man spiser endnu mere, og dette kan ikke udelukkende forklares ved det højere indtag af fiskeolier.
Mange japanere spiser i gennemsnit et kilo fisk om ugen, mens Fødevarestyrelsenherhjemme kæmper med at få danskerne til at spise blot 350 gram fisk om ugen.
Men hvis fisk er sundt, hvorfor bliver gravide kvinder så advaret mod at spise nogle fisk?
»Store rovfisk, som for eksempel tun, ligger øverst i fødekæden i havet, så når de spiser andre fisk, bliver kviksølv og andre tungmetaller akkumuleret i dem. Kviksølv er skadeligt, hvis vi får for meget af det, men det er specielt skadeligt for udviklingen af centralnervesystemet hos fostre. Det samme gælder dioxin, som også er til stede i store rovfisk,« siger Max Hansen.
Hvis man vil spise meget fisk, er det derfor en god ide, at man overholder Fødevarestyrelsens kostråd, så man ikke får for mange af den slags forureninger. siger Max Hansen.
Forsker: Babyer indtager meget kviksølv i forhold til deres størrelse
Professor i miljømedicin Philippe Grandjean fortæller, at fosteret ikke alene er langt mere sårbart, men også bliver mere udsat for stofferne kviksølv men også dioxin end det voksne menneske, som spiser fisk. Dioxin bliver også ophobet i fisk, og det kan ligesom kviksølv forårsage hjerneskader. Desuden regnes dioxin for at være kræftfremkaldende.
Også i de første måneder efter fødslen er barnet ekstra meget udsat, fordi dioxin overføres gennem modermælken.
»Husk på, at specielt hjernen skal vokse kraftigt inden fødslen, og at vores komplicerede nervesystem er ekstremt sårbart for giftstoffer. Også efter fødslen vokser barnet kraftigt, så sårbarheden mindskes kun langsomt,« siger Philippe Grandjean.
Professoren fraråder derfor kvinder at spise rovfisk som for eksempel tun, når de ammer. Det svarer også til, hvad Fødevarestyrelsen anbefaler.
\ Fakta
Den første rigtig store methylkviksølv-forurening fandt sted i Minamata-bugten i 1950’erne. Ofrene mærkede først følelsesløshed, lammelser, tale- og synkebesvær. Herefter fulgte kramper, der endte med døden. Kilden til forureningen var den udledning af kviksølv, som firmaet Chisso stod bag. Chisso producerede blandt andet vinylchlorid og acetaldehyd med kviksølv som katalysator. I 1992 var antallet af anerkendte tilfælde af methylkviksølvforgiftning i Minamata oppe 2300, hvoraf halvdelen af de ramte var døde. Kilde: Ingeniøren.dk
Når børnene går over til grød bliver de i mindre grad udsat for tungmetallerne, fordi vi i Danmark sjældent serverer fisk for småbørn, ifølge professoren.
»Det med at spise fisk er noget, børn normalt først begynder på senere hen, og jeg vil absolut fraråde forældrene at give børn under 3 rovfisk,« siger Philippe Grandjean.
Vanskeligt at dokumentere om indtag af kviksølv efter fødsel gør skade
Philippe Grandjean stod selv for nogle år tilbage i spidsen for et forskningsprojekt, hvor forskerne fulgte en gruppe færøske børn fra fosterstadiet. Færingerne påvirkes af kviksølvforurening, fordi deres traditionelle kost indeholder kød fra grindehvaler, som ligger øverst i fødekæden og derfor optager meget kviksølv. Derfor var det relevant at undersøge effekten af kviksølv-indtaget netop hos færingerne.
Philippe Grandjean viste sammen med sine færøske kollegaer, at børnene selv ved indtag af små mængder kviksølv i fostertilstanden havde fået skader i hjernen som blandt påvirkede hukommelsen.
Forskerne er altså meget sikre på, at tungmetallerne skader hjernen i fosterstadiet. Men om og hvor meget vi kan skade efter fosterstadiet er til gengæld mere usikkert.
»Der findes undersøgelser lavet på voksne, men det er meget svært at adskille, hvad der skyldes en eksponering for kviksølv eller dioxin i fosterstadiet, og hvad der skyldes eksponering efter fødslen. Derfor må vi fokusere på det mest sårbare livsstadie i den risikovurdering, vi laver, og lade tvivlen komme næste generations hjerner til gode,« siger Philippe Grandjean.
Forsker: Gennemsnitligt spiser danskerne langt fra for meget fisk
Selvom forskerene altså ikke helt kan være sikre på, om kviksølv eller dioxin selv i små doser skader voksne, så anbefaler sundhedsmyndigheder verden over stadig, at vi spiser fisk.
Årsagen til det er, at fisk er en vigtig fødekilde til rigtig mange gode næringsstoffer som for eksempel omega 3 fedtsyrer, siger Philippe Grandjean.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har derfor blot valgt at fastsætte en grænseværdi ud fra det kendskab, forskerne har til ulykker med kviksølvforurening.
Den nuværende grænseværdi siger, at vi kan tåle op til 1,3 mikrogram kviksølv per kilo kropsvægt uden at blive forgiftede. Og med den grænseværdi kunne vi danskere sagtens spise mere fisk, end vi gør nu, siger seniorrådgiver Max Hansen fra DTU Fødevareinstituttet.
»Vi har på DTU Fødevareinstituttet gjort indtaget af forurening af kviksølv op i vores årlige overvågningsrapport, og her ligger danskerne på et gennemsnitligt kviksølv indtag på 0,2 mikrogram. Der er altså lang vej op til WHO’s grænseværdi.«
Forskeren fortæller, at det kun er en meget lille gruppe danskere, som spiser så meget fisk, at deres indtag er tæt på grænseværdien.
Professor: Grænseværdi er for høj
Professor Philippe Grandjean vil dog gerne nuancere den generalisering.
»Først og fremmest er grænseværdien alt for høj, da den forudsætter, at alle er lige følsomme over for kviksølv – og det passer bestemt ikke. Desuden ville det være meget uklogt at sætte gevinsten ved næringsstofferne over styr ved at spise fisk og skaldyr med giftige forureningsstoffer,« siger han.
Læs mere om Philippe Grandjeans kritik af grænseværdierne i artiklen ‘Grænseværdi for kviksølv er alt for høj‘.
Han forklarer uddybende, at det ville være fint, hvis danskerne spiste mere fisk og skaldyr, så længe der er tale om arter lavt i fødekæden. Flere af de meget forurenede fisk har vi ikke brug for.
Philippe Grandjean råder til, at når vi spiser fisk bør vi sørge for at vælge fisk som ligger lavt i fødekæden i havet som for eksempel rejer, sild og rødspætter (se faktaboks i bunden af artiklen). Derudover er det en god idé at undgå fisk fra Østersøen, som er særligt forurenet.
Undrende læser får T-shirt
Det lykkedes altså ikke at finde et enkelt svar på spørgsmålet fra vores læser Tinna Hauch Christensen. Men vi takker både seniorforsker Max Hansen og professor Philippe Grandjean for deres svar, og sender som tak for spørgsmålet en Flot T-shirt til Tinna Hauch Christensen.
Har du også et spørgsmål til videnskaben om fugl, fisk eller fladlus, så skriv til os på sv@videnskab.dk. Vil du blot have T-shirten, kan den købes her.
\ Rovfisk med et stort indhold af tungmetaller Rokke Helleflynder Sværdfisk Sildehaj Gedde Aborre Sandart Tun som for eksempel tunbøffer (Dåsetun har som regel et lille indhold af tungmetaller. Dåsetun af hvid tun eller albacore tun kan dog indeholde for store mængder tungmetaller)
Fisk og skaldyr uden et stort indhold af tungmetaller
Laks
Sej
Rødspætte
Skrubbe
Torsk
Ising
Kuller
Rejer
Muslinger
Østers