Er dette en forstenet tand fra et uddødt søuhyre? Lektor Arne Thorshøj Nielsen fra Geologisk Museum forsøger sig med et svar. (Foto: Gert Rasmussen)

Hvorfor dit og hvorfor dat? Vi elsker at besvare 'hvorfor'-spørgsmål her i Spørg Videnskaben. Men for en gang skyld går vi i den legendariske tv-arkæolog Piet Van Deurs fodspor og spørger forskerne 'Hvad er det'?

Gert Rasmussen fra Fyn har nemlig fundet en kegleformet sten, som er ca. 4 centimeter høj, og han har sendt en række billeder af stenen til os, som han beder om en forklaring på. Vi graver efter svaret hos en geolog.

Arne Thorshøj Nielsen er lektor ved Geologisk Museum og har specialiseret sig i at forske i fossiler af nogle uddøde leddyr, såkaldte trilobitter, som levede for mellem 525 og 250 millioner år siden. Han siger om billederne:

»Jeg vil gætte på, at Gert Rasmussen på grund af stenens form mistænker, det er en tand - måske fra en krokodille eller en mosasaur.«

Tand fra en mosasaur?

Arne Thorshøj Nielsen forklarer, at mosasaurere var krybdyr, der levede i havet, og de var væsentligt større end krokodiller (3-17 m lange som voksne).

Man skal være meget heldig for at finde mosasaur-tænder i Danmark, men det kan lade sig gøre i det sediment, som kaldes Skrivekridtet.

Arne Thorshøj Nielsen siger dog om Gert Rasmussens sten, som han mener, består af flint:

»Når der findes fossile tænder i Danmark, så er det typisk den rigtige tand, man finder. Det er meget sjældent, at de er blevet replaceret (erstattet, red.) af et mineral,« siger forskeren.

Levn fra fortiden

Når et dyr eller en plante bliver til et fossil sker det typisk ved, at det hurtigt bliver begravet. Der må ikke være ilt til stede, ellers bliver resterne hurtigt nedbrudt.

Herefter kan flere ting gøre, at vi i dag mange millioner år senere kan se, hvordan dyret, dets skal eller skelet har set ud. En muslings skal kan eksempelvis være så robust, at den er blevet bevaret, selv om den er flere millioner år gammel.

En anden mulighed er, at dyret eller dets skal har efterladt et aftryk i det sediment, det er indkapslet i, men selv er blevet opløst af gennemsivende vand.

En tredje mulighed er at resterne fra en plante afsætter sig som et sort forkullet aftryk, når planten langsomt i dens iltfattige omgivelser omdannes til kul.

En forstenings-proces kan også ske på den måde, at skallen, eksempelvis af et søpindsvin, udfyldes med et mineral, f.eks. flint, afsat af gennemsivende vand. I dette tilfælde bevares kun et indre aftryk af skallen, som typisk slides af, når fossilet kommer til at ligge og rulle i havstokken.

Dyrets bløddele vil kun ekstremt sjældent blive forstenede og er stort set altid forsvundet i danske fossiler.

Vandtætte tænder

Tænder er i modsætning til et søpindsvin ret tætte i strukturen, og vand siver ikke igennem dem og erstatter dem med et andet mineral.

Arne Thorshøj Nielsen fortæller, at hvis vi derfor skal finde en tand af flint, skal tanden have ligget i en sten, hvor kun tanden er blevet opløst, hvorefter hulrummet blev fyldt med kisel fra gennemsivende vand. Og det er ikke særlig sandsynligt: »De danske bjergarter er ikke af en type, hvor det sker,« siger fossil-forskeren.

Måske en forstenet kiselsvamp

Sådan så en mosasaur ud ifølge en bog fra 1897. Den store kleppert var endnu større end nutidens krokodiller. (Illustration: Charles R. Knight)

Arne Thorshøj Nielsen afviser altså, at Gert Rasmussens sten kan være en tand, der er blevet erstattet med flint. Men hvad er det så?

»I den tykke ende af stykket aner jeg et fint mønster på overfladen i et bånd. Fotoet er dog ikke helt skarpt. Der er en lille bitte mulighed for at stykket kan være en forstenet kiselsvamp - men sandt for dyden tvivler jeg,« siger Arne Thorshøj Nielsen.

Kiselsvampe er primitive dyr, som lever af at filtrere havvand for fødepartikler. De lever stadig i bedste velgående i havene, men kendes også som fossiler i lag fra 550 millioner og frem. I Danmark er de almindelige fossiler i det Skrivekridt, der ses i danske kystklinter og råstofgrave er aflejret for 65-70 mill. år siden.

Lunefuld natur

Så længe Arne Thorshøj Nielsen ikke har stenen i hånden eller nogle flere nærbilleder, kan han ikke udelukke, at der er tale om en kiselsvamp.

Ifølge forskeren er der dog størst sandsynlighed for, at det 'bare' er noget flint, som er udfældet i en gravegang fra Kridttiden. Mange krebsdyr gravede nemlig i Kridthavets bund ligesom nutidens spøgelseskrabber. I væggene af de åbne gravegange kan der så have dannet sig flint, som tog form efter gravegangen.

»Så tandformen er med stor sandsynlighed et af naturens luner,« siger Arne Thorshøj Nielsen.

Hvis du har et spørgsmål om naturens - eller for den sags skyld menneskets - luner, så send det til redaktionen@videnskab.dk. Så har du stensikkert en chance for at vinde en lækker rød t-shirt.