Er det skadeligt at knække fingre?

Nogle får kuldegysninger af lyden, mens andre nyder følelsen. Knæk!

Spørg Videnskaben har fået hele fire e-mail fra læsere, som undrer sig over, hvordan fingrene kan sige knæk, og om det er usundt for leddene.

En af spørgerne er Helle Larsen, der selv knækker fingre.

»Jeg hørte tit som lille, at man får gigt af det. Er der noget rigtigt i det, eller er det bare en skrøne?,« spørger Helle Larsen.

En skrøne aflives

Helle kan dog roligt slappe af. Der er nemlig intet bevis for, at det skulle give gigt, hverken slidgigt eller leddegigt. Det fortæller overlæge Søren Larsen fra den håndkirurgiske sektor på Odense Universitetshospitals ortopædkirurgiske afdeling.

Ifølge ham må man knække og brække fingrene, lige så tosset man vil – så længe det ikke gør ondt.

»Det kan jo blive til en dårlig vane, at man hele tiden presser fingrene ud i yderpositioner, som man gør, når man knækker dem. Men at det skulle være usundt, er et af de der dogmer, som bliver sandere, des mere man snakker om det,« siger Søren Larsen og afliver dermed myten.

50 års ’undersøgelser’ af fingre, der knækker

Søren Larsen bliver bakket op af et ejendommeligt enmandsstudie, som blev offentliggjort i USA i 1998.

Manden bag studiet, læge Donald Unger, besluttede sig som barn for at teste det, han fik at vide fra sin familie: at han ville få gigt af at knække fingre.

Hver dag i 50 år knækkede han fingrene på sin venstre hånd mindst to gange, mens han lod den højre hånd være i fred. Efter fem årtiers knækken og brækken fik han undersøgt sine hænder, og konklusionen var klar:

Der var ikke forskel på hænderne.

Donald Unger modtog Ig Nobelprisen, der er en parodi på den ægte version og gives for bedrifter, som ‘først får folk til at le og derefter får dem til at tænke’.

Pas på de andre led

Det forholder sig ifølge Søren Larsen anderledes, hvis man knækker for eksempel nakke og knæ.

Her skal man være mere opmærksom, da det kan være tegn på begyndende slid- og leddegigt.

»Når det knirker og skurrer i andre led, skyldes det ofte skader og ujævnheder på brusken i leddet. Så her skal man passe lidt på, ikke mindst hvis det er forbundet med smerte,« siger Søren Larsen og giver en løftet pegefinger med på vejen:

»Vi voksne er rigtig gode til at ignorere kroppens egne signaler. Et af de hyppigste signaler er smerte. Det betyder, at vi skal holde op med det, vi har gang i,« siger han.

Man sprænger en boble

Men tilbage til fingrene! Hvad er det, der frembringer lyden, vil 9-årige Rebecca Katarina Rothschild vide:

»Knækker de rigtigt, eller lyder det bare sådan?,« spørger hun.

Årsagen til, at Rebecca og de andre spørgere kan få fingrene til at knase, er fingerleddenes særlige evne til at danne små luftbobler.

»Inde i fingerleddet dannes der et lille vakuum, når man bruger hænderne. Ved at manipulere fingrene, altså knække dem, kan man danne en lille luftboble, som eksploderer med det samme igen,« siger overlæge Søren Larsen.

Se og hør, hvordan det lyder, når man knækker fingre i YouTube-videoen her:

Du kan knække cirka tre gange i timen

På fagsprog kaldes det ‘popping’, fordi der kommer et lille smæld, når boblen brister inde i leddet.

Vakuummet opstår i ledvæsken, der ligger i hulrummet mellem de to knogler og holder dem adskilt.

Undertrykket forsvinder, når man har knækket fingeren, og derfor går der cirka 20 minutter, før man kan få lyden frem igen.

Ifølge Søren Larsen har alle mennesker principielt evnen til at knække fingre, men hvorfor det kun er nogle, der gør det, kan han ikke forklare.

Man stimulerer sig selv

Det leder os til spørgsmålet, hvorfor så mange mennesker knækker fingre, når tilhørerne tit synes, at lyden er ulækker?

Spørg Videnskaben har talt med Martin Bergen, der er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og leder af Angst- og OCD-klinikken. Her behandler han blandt andet folk med tvangshandlinger og overdreven trang til ‘selvstimulerende adfærd’.

Han peger på, at det at knække fingre lægger sig op ad nogle af de mere alvorlige diagnoser, som han arbejder med. Det er blandt andet ‘skin picking’, voldsomt hudpilleri, og ‘trikotillomani’, at man hiver sit eget hår ud.

»At knække fingre er samme type problem, men bare i en mildere kategori – ligesom når man nulrer hår eller tager sig til armen hele tiden. Man har meget fokus på en del af sin krop og gentager den samme adfærd,« siger Martin Bergen.

Vaner giver ro

»Typisk knækker man fingre, når man er nervøs eller står i en usikker situation. Man er ikke opmærksom på det, fordi det er blevet indarbejdet i hjernen,« siger Martin Bergen.

Hjernen har så at sige automatiseret bevægelsen, fordi den har lært, at det giver ro og tilfredsstillelse, når man knækker fingre.

»Handlingen er gået fra at ske bevidst i frontallapperne til at ligge dybt i hjernen. Det er blevet en del af ens adfærdsrepertoire,« siger han.

Vi har lysten til fælles med aberne

Ifølge Martin Bergen tyr aber også til selvstimulerende adfærd, når de bliver nervøse, ligesom de piller ved hinanden for at føle sig som en del af en gruppe.

Mennesker har også et neurologisk og psykologisk behov for berøring, men vores sociale blokeringer gør, at vi tit lader være med at pille ved andre.

»Her kan det at berøre sig selv medvirke til at stille det behov. Det betyder ikke, at man mangler kærlighed, men blot, at det er indbygget i os, at vi har brug for berøring,« siger Martin Bergen.

Hvis du gerne vil holde op med at knække fingre

Selvom det ikke er usundt at knække fingre, synes mange, at det er pinligt at komme til at gøre det i andres påhør, når man er til møde eller i skole.

Ifølge Martin Bergen kan man bruge nogle af de samme teknikker til at holde op som ved de alvorligere diagnoser.

»Man kan begynde med at gøre sig selv opmærksom på vanen og standse den ubevidste handling. Så skal man huske på de negative ting ved at knække fingre. Sådan kan man godt lade være, selvom det er ubehageligt,« slutter Martin Bergen.

Vi takker læserne for de gode spørgsmål og kvitterer med en T-shirt. Har du også et godt spørgsmål til videnskaben, så send det til sv@videnskab.dk.

Du kan også blive klogere ved at læse Videnskab.dk’s bøger: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?, og Hvorfor må man ikke sige neger?