Hvis vi tillader os selv at undersøge insekternes verden lidt nærmere, vil vi finde ud af, at den er fyldt med små skabninger, som er ret skønne. Ind imellem møder vi endda på nogen, der er så kære, at vi har lyst til at tage dem op og kramme dem.

Peter Jainz stødte på en af de små hyggelige fætre i sit hjem i Glostrup. Han syntes, den var så nuttet, at han valgte at filme den. Filmen med den lille labre larve sendte han ind til Videnskab.dk for at få at vide, hvad det er for en larve, og hvad den bliver til, når den en dag bliver voksen.

Redaktionen på Videnskab.dk faldt også for den lille pelsede fyr med de strittende rottehaler, så vi sendte spørgsmålet videre til professor Niels Peder Kristensen fra Statens Naturhistoriske Museum.

Det er larven af en almindelig penselspinder

»Det er larven af den natsværmer, som hedder almindelig penselspinder - på zoologlatin Orgyia antiqua. Natsværmere er en del af sommerfugleslægten, og ja, den ser da særpræget ud med sine lange hårduske,« siger Niels Peder Kristensen.

Men så let slipper den kære biolog ikke. Mens vi alligevel har fat i ham, kan vi lige så godt få udvidet vores horisont en smule, når det gælder de bevingede og ofte farvestrålende insekter.

Sommerfugle har fire livsstadier

Før vores lille ven en dag bliver til en voksen natsværmer, skal den igennem fire livsstadier:

• Æg
• Larve
• Puppe
• Voksenstadie

En voksen hun af sommerfuglearten "almindelig penselspinder". Hunnen er vingeløs og spiser ikke noget i voksenstadiet. Den bevæger sig ikke langt fra det sted, den kom ud af sin puppe, men sidder blot og venter på, at en han kommer forbi og parrer sig med hende. (Foto: Pekka Raukko)

Når sommerfuglene er blevet voksne, spiser mange af dem ikke noget, men det er ikke usædvanligt. Det er der også mange andre insekter, der ikke gør. Voksenstadiet handler først og fremmest om at finde en at parre sig med, så generne kan føres videres.

Sommerfugl og butterfly er ikke det samme

Nu sidder du måske og tænker: Hvorfor bliver han ved med at kalde en natsværmer for en sommerfugl? Det er der faktisk en meget god til, at jeg gør.

Hvis man kigger på sommerfugle og natsværmere, så er der ingen forskel på dem, andet end at den ene er aktiv om natten, mens den anden er aktiv om dagen. Møl hører også under gruppen af dyr, som biologer kalder for sommerfugle.

På engelsk hedder en sommerfugl en butterfly, men det ord dækker kun over dagsommerfuglene og ikke over de andre sommerfugle. På engelsk findes der ikke noget ord, som dækker over alle sommerfuglene, og derfor går det ofte galt i videnskabsjournalistikken, når der bliver oversat fra engelsk til dansk.

»Der sker tit forviklinger i videnskabsjournalistikken omkring sommerfugle. Hvis man oversætter antallet af ”butterfly”-arter til sommerfuglearter, bliver estimatet for lavt. I Danmark har vi 2.500 sommerfuglearter, men kun ca. 100 af dem er dagsommerfugle eller på engelsk: butterflies,« forklarer Niels Peder Kristensen.

Sommerfugle kommunikerer med farverne

Den almindelige penselspinder, som vores lille ven hedder, er ikke blandt de mest kulørte i sommerfuglenes verden. Hunnen har ingen vinger og sidder bare og venter på, at der kommer en han forbi og parrer sig med hende. Derefter lægger hun sine æg i nærheden og dør. 

Den almindelige penselspinder-han er noget mere attraktiv end hunnen. Den voksne han har et vingefang på mellem 3,5 og 4 cm. (Foto: Beentree)

Den almindelige penselspinder-hun er klumpet, gråbrun og lodden og ikke særligt flatterende, men det er øjensynligt ikke alle sommerfugle, der ser sådan ud.

Mange sommerfugle og natsværmere har stærke farver og store pletter på vingerne. Som alt andet i naturen har farverne og pletterne på sommerfuglens vinger også et specifikt formål.

»Der er ingen tvivl om, at farverne har en funktion. Nogle af dem tjener til at kamuflere dyrene, og andre har en signalfunktion. Dagsommerfugle bruger i nogen grad synet til at kommunikere med artsfæller, og her har farverne en betydning,« siger Niels Peder Kristensen.

Sommerfugle med stærke farver er måske giftige

Men det er ikke kun artsfæller, der skal lægge mærke til sommerfuglens farver. Faktisk er nogle sommerfugle giftige, og her kan farverne bruges til at fortælle eventuelle rovdyr, at det er en dårlig idé at tage en bid af dem. 

En lille gruppe sommerfugle, der hedder køllesværmere, har et meget markant farvemønster med sort metalglinsende vinger med røde pletter. De er giftige, og hvis en fugl hapser én af dem, må man håbe, den lærer noget af det, til næste gang den møder en køllesværmer. De smager nemlig helt forfærdeligt og bliver spyttet ud igen med det samme.

»Køllesværmere er ganske giftige. Hvis en fugl ved en fejltagelse får en i næbet, spytter den sommerfuglen ud igen omgående og udviser klar væmmelse,« fortæller Niels Peder Kristensen. 

Sommerfugle ligner ugler

Caligo-sommerfugl eller "Owl butterfly". De karakteristiske ugle-øjne på vingerne forvirrer og skræmmer eventuelle rovdyr, så de ikke nærmer sig sommerfuglen. (Foto: Richard Bartz)

Også de øjenlignende pletter, der findes på nogle sommerfugles vinger kan tjene et bestemt formål. Biologer regner med, at øjenpletterne, i nogle tilfælde, har en skræmmefunktion over for andre dyr, der føler sig fristet til at spise dem.

»Der findes arter med øjenpletter blandt både dag- og natsommerfugle. Øjenpletterne er ofte skjulte, når sommerfuglen sidder med vingerne foldet sammen. Men når den bliver skræmt, folder den vingerne ud, så bliver øjenpletterne synlige,« forklarer Niels Peder Kristensen.

Nogle sommerfugle har optimeret skræmmeeffekten ved at have øjenpletter, der ligner ugleøjne. Selvom sommerfuglene af slægten Caligo (på engelsk: Owl butterfly) ikke flyver særligt hurtigt, virker deres øjenpletter afskrækkende på dens fjender, som hellere ser sig om efter et andet bytte. 

Nu har vi fået blotlagt viden om vores lille punker-ven og lidt til. Vi håber, at vores læser har fået den information, han søgte.

Spørg Videnskaben takker Peter Jainz for den lille video og Niels Peder Kristensen for ekspertviden. Vi sender en Spørg Videnskaben-t-shirt til Peter og opfordrer samtidig vores læsere til at undre sig over videnskaben sammen med os ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.