Dioxinskandalen - hvordan havnede dioxinen i foderet?
Op imod 150.000 ton foder kan være blevet forgiftet ved dioxinskandalen, der udspiller sig i Tyskland med udløbere til bl.a. Danmark. Men hvordan havner dioxin i dyrenes foder?
I Tyskland ruller dioxin-skandalen stadig. Foder til svin og kyllinger blev forgiftet med dioxiner. Men hvordan er dioxinen overhovedet havnet i foderet? (Foto:Colourbox)

 

Mens frygten for dioxin i dyrefoder så småt er ved at forsvinde ud af danskernes bevidsthed, er den meget omtalte giftskandale stadig stor i Tyskland.

Cirka 900 tyske landbrug er lukket og tyske politikere er hastet til Berlin for at blive enige om skrappere regler, der skal forhindre en gentagelse.

Videnskab.dks læser Bo Jensen synes, vi burde følge op på sagen. Han skriver:

»Vi har nu i nogen tid hørt om den tyske dioxinskandale, der også ser ud til at have udløbere til Danmark. Mig bekendt har ingen endnu forklaret, hvor dioxinen stammer fra. Var det ikke et emne for jer?« skriver han til Spørg Videnskaben.

Videnskab.dk går på med krum hals.

Forurenet fedt

Fakta

 

Grænseværdien for dioxin i fodertilsætningsstoffer i Tyskland er 0,75 ng/kg.

De foreløbige stikprøver hos producenten Harles og Jentzsch har vist dioxinværdier på op imod 10,05 ng/kg.

 

Dyrefoder består typisk af korn eller sojaprodukter, der er tilsat en række ingredienser, som samlet skal ernære dyrene. Det er blandt andet vitaminer, mineraler og fedt. Og det var ved tilsætningen af fedt, det gik galt.

»Vi ved, at det forgiftede dyrefoder indeholder et foderfedt, der er forurenet med dioxin,« siger Henrik Dammand Nielsen, kontorchef i Plantedirektoratet.

Måske ville de maksimere profitten

For at komme et spadestik dybere ringer Videnskab.dk til de tyske landbrugsmyndigheder i Niedersachsen, hvor skandalen har ramt hårdest. 879 landbrug stadig er lukket i den tyske delstat.

»Vi går ud fra, at dioxinskandalen skyldes en kriminel handling hos en fedtproducent, der sælger fedtet til et firma, som producerer foder ud af forskellige ingredienser,« siger Natascha Manski, pressetalsperson for landbrugsmyndighederne i Niedersachsen.

Der er derfor lagt sag an mod producenten Harles und Jentzsch. Manski forklarer, at det i øjeblikket er lovligt for et firma at producere både foderfedt og fedt til industriel brug.

Et eksempel på en kendt dioxinforgiftning er den forhenværende ukrainske præsident Viktor Yuschenko, der blev forgiftet ved et attentat i 2004. Gennem tre år lod den ukrainske præsident forskere fra den tekniske forskningsinstitution Empa samt Universitet i Geneve nærstudere blod, afføring, sved, fedt, urin og hud, for at man kunne undersøge, hvordan dioxin udskilles fra kroppen, skriver Ingeniøren. (Foto:Muumi)

»Kemisk fedt er ikke særlig dyrt, meget billigere end foderfedt. Måske blandede firmaet væskerne for at maksimere deres profit. Naturligvis er det ikke noget, vi kan sige med sikkerhed, da sagen er under efterforskning,« siger Manski.

Landbrugsmyndighederne i Niedersachsen har sendt forslag til stramninger af de nuværende regler til en konference i Berlin, hvor reglerne drøftes. De vil have vedtaget ved lov, at fabrikker ikke må producere foderfedt og industrielt fedt samme sted, og have indført strengere straffe for overtrædelser af reglerne.

 

Det er ikke første gang

I Danmark er professor Eva Bonefeld-Jørgensen, der blandt andet forsker i dioxiners påvirkning af menneskers sundhed ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, positivt stemt over for en stramning af reglerne.

»Det er sket før, at der er havnet dioxin i dyrefoder,« siger hun og henviser til en sag i Belgien fra 1999, hvor man fandt rester af transformerolie i forgiftet foder til høns og svin.

Foder kan dog også indeholde dioxin, som producenten ikke er bevidst om, fordi dioxin ophobes i fødekæden i for eksempel animalsk fedt og i fisk og derfor findes i fiskemel, som også bruges i produktionen af dyrefoder, forklarer forskeren.

Fakta

 

Dioxin er betegnelsen for en gruppe på 75 giftige kemikalier.

Miljøgiftene dannes i forbrændingsreaktioner og stoffet kan ophobes i fødekæden.

Giften kan over lang tids eksponering føre til øget risiko for kræft, hormonforstyrrelse, forstyrrelse af fosterudvikling og reproduktion samt nedsættelse af immunforsvaret.

 

»Men det er vigtigt, at vi mindsker risikoen for at blive udsat for dioxiner, da dioxiner også ophobes i mennesket og ikke er godt for nogen af os. Især er børn, gravide og deres fostre i den mest følsomme gruppe, hvor dioxiner blandt andet kan medføre skader på nervesystemet og give øget risiko for kræft senere i livet,« siger Eva Bonefeld-Jørgensen.

Videnskab.dk takker for svarene og sender en T-shirt til Bo Jensen som tak for det gode spørgsmål.

Hvis du selv har spørgsmål til Spørg Videnskaben, kan du sende dem til os på redaktionen@videnskab.dk.

Læs mere i artiklen Dioxinskandalen tættere på opklaring