Annonceinfo

Dioxinskandalen - hvordan havnede dioxinen i foderet?

Spørg VidenskabenOp imod 150.000 ton foder kan være blevet forgiftet ved dioxinskandalen, der udspiller sig i Tyskland med udløbere til bl.a. Danmark. Men hvordan havner dioxin i dyrenes foder?

I Tyskland ruller dioxin-skandalen stadig. Foder til svin og kyllinger blev forgiftet med dioxiner. Men hvordan er dioxinen overhovedet havnet i foderet? (Foto:Colourbox)

Mens frygten for dioxin i dyrefoder så småt er ved at forsvinde ud af danskernes bevidsthed, er den meget omtalte giftskandale stadig stor i Tyskland.

Cirka 900 tyske landbrug er lukket og tyske politikere er hastet til Berlin for at blive enige om skrappere regler, der skal forhindre en gentagelse.

Videnskab.dks læser Bo Jensen synes, vi burde følge op på sagen. Han skriver:

»Vi har nu i nogen tid hørt om den tyske dioxinskandale, der også ser ud til at have udløbere til Danmark. Mig bekendt har ingen endnu forklaret, hvor dioxinen stammer fra. Var det ikke et emne for jer?« skriver han til Spørg Videnskaben.

Videnskab.dk går på med krum hals.

Forurenet fedt

Fakta

Grænseværdien for dioxin i fodertilsætningsstoffer i Tyskland er 0,75 ng/kg.

De foreløbige stikprøver hos producenten Harles og Jentzsch har vist dioxinværdier på op imod 10,05 ng/kg.

Dyrefoder består typisk af korn eller sojaprodukter, der er tilsat en række ingredienser, som samlet skal ernære dyrene. Det er blandt andet vitaminer, mineraler og fedt. Og det var ved tilsætningen af fedt, det gik galt.

»Vi ved, at det forgiftede dyrefoder indeholder et foderfedt, der er forurenet med dioxin,« siger Henrik Dammand Nielsen, kontorchef i Plantedirektoratet.

Måske ville de maksimere profitten

For at komme et spadestik dybere ringer Videnskab.dk til de tyske landbrugsmyndigheder i Niedersachsen, hvor skandalen har ramt hårdest. 879 landbrug stadig er lukket i den tyske delstat.

»Vi går ud fra, at dioxinskandalen skyldes en kriminel handling hos en fedtproducent, der sælger fedtet til et firma, som producerer foder ud af forskellige ingredienser,« siger Natascha Manski, pressetalsperson for landbrugsmyndighederne i Niedersachsen.

Der er derfor lagt sag an mod producenten Harles und Jentzsch. Manski forklarer, at det i øjeblikket er lovligt for et firma at producere både foderfedt og fedt til industriel brug.

Et eksempel på en kendt dioxinforgiftning er den forhenværende ukrainske præsident Viktor Yuschenko, der blev forgiftet ved et attentat i 2004. Gennem tre år lod den ukrainske præsident forskere fra den tekniske forskningsinstitution Empa samt Universitet i Geneve nærstudere blod, afføring, sved, fedt, urin og hud, for at man kunne undersøge, hvordan dioxin udskilles fra kroppen, skriver Ingeniøren. (Foto:Muumi)

»Kemisk fedt er ikke særlig dyrt, meget billigere end foderfedt. Måske blandede firmaet væskerne for at maksimere deres profit. Naturligvis er det ikke noget, vi kan sige med sikkerhed, da sagen er under efterforskning,« siger Manski.

Landbrugsmyndighederne i Niedersachsen har sendt forslag til stramninger af de nuværende regler til en konference i Berlin, hvor reglerne drøftes. De vil have vedtaget ved lov, at fabrikker ikke må producere foderfedt og industrielt fedt samme sted, og have indført strengere straffe for overtrædelser af reglerne.

Det er ikke første gang

I Danmark er professor Eva Bonefeld-Jørgensen, der blandt andet forsker i dioxiners påvirkning af menneskers sundhed ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, positivt stemt over for en stramning af reglerne.

»Det er sket før, at der er havnet dioxin i dyrefoder,« siger hun og henviser til en sag i Belgien fra 1999, hvor man fandt rester af transformerolie i forgiftet foder til høns og svin.

Foder kan dog også indeholde dioxin, som producenten ikke er bevidst om, fordi dioxin ophobes i fødekæden i for eksempel animalsk fedt og i fisk og derfor findes i fiskemel, som også bruges i produktionen af dyrefoder, forklarer forskeren.

Fakta

Dioxin er betegnelsen for en gruppe på 75 giftige kemikalier.

Miljøgiftene dannes i forbrændingsreaktioner og stoffet kan ophobes i fødekæden.

Giften kan over lang tids eksponering føre til øget risiko for kræft, hormonforstyrrelse, forstyrrelse af fosterudvikling og reproduktion samt nedsættelse af immunforsvaret.

»Men det er vigtigt, at vi mindsker risikoen for at blive udsat for dioxiner, da dioxiner også ophobes i mennesket og ikke er godt for nogen af os. Især er børn, gravide og deres fostre i den mest følsomme gruppe, hvor dioxiner blandt andet kan medføre skader på nervesystemet og give øget risiko for kræft senere i livet,« siger Eva Bonefeld-Jørgensen.

Videnskab.dk takker for svarene og sender en T-shirt til Bo Jensen som tak for det gode spørgsmål.

Hvis du selv har spørgsmål til Spørg Videnskaben, kan du sende dem til os på redaktionen@videnskab.dk.

Læs mere i artiklen Dioxinskandalen tættere på opklaring

Tyskerne er nu blevet enige

Om at det var "rester" fra fremstilling af bio-diesel der førte til dioxin i foderet. På et tidspunkt var der også forlydender om at det var rester fra plantegift, men nu er den officielle holdning altså at der er fra biodiesel
http://www.fr-online.de/wirtschaft/spezials/der-dioxin-skandal/herkunft-...
Mit hoher Wahrscheinlichkeit stamme das Gift „aus Vorstoffen, die zur Biodieselproduktion dienen“
Iøvrigt enig med de ovenstående. Ikke en særlig videnskabelig artikel.. Ikke engang populærvidenskabelig..

Kommentar fra ham der spurgte

Tak til Finn Okkels for kompetente indlæg. Jeg (der havde stillet spørgsmålet til videnskab.dk) var heller ikke tilfreds med videnskab.dk's svar. Problemet er, at såkaldte videnskabsjournalister oftest slet ikke er klædt på til at forholde sig til videnskabelige problemstillinger, og at de åbenbart ikke lærer ordentlig research på uddannelsen.Mvh. Bo Jensen, cand.scient.

Restprodukter:

6.3.1 Procesbeskrivelse
Biodiesel fremstilles industrielt på basis af olieholdige, vegetabilske råvarer samt på basis af animalsk fedtstof. Det er fedtfraktionens indhold af triglycerider, som er den egentlige råvare i fremstilling af biodiesel. I triglycerider er tre fedtsyremolekyler bundet til (forestret med) et glycerolmolekyle. Fedtstofferne udvindes fra råmaterialet ved presning og eventuel supplerende kemisk ekstraktion………
……..Dioxin er ikke medtaget i analyseprogrammet, idet der i forbindelse med dioxinhandlingsplanen foreligger tilstrækkelige analyseresultater. Desuden ville den høje pris for disse analyser reducere antallet af øvrige analyser markant.
 De kikker åbenbart ikke altid efter Dioxin.
 Det kan åbenbart forekomme men det koster penge at finde eller så kan de jo have blandet det med rester fra animalske råstoffer
Men prøv selv at læse det hele igennem jeg har kun skimmet det materiale og der står en masse om fremstillingsprocessen og resultater
Risikovurdering af biprodukter fra fødevare-og nonfoodindustrien, der anvendes
til fodring af fødevareproducerende dyr set i forhold til fødevaresikkerhed og
dyresundhed 
Afrapportering af 2. fase i projektet
 

SV:Smart fidus

"Så kæden er: Palmer-soja-rasp til olie – olie raffineres = biodiesel plus lidt rester – bio i biler og rester skulle så destrueres – blev til bio i biler og smart fidus."¨
Det kan ikke være forklaringen, da dioxin normalt ikke findes i de pågældende planteolier i problematiske mængder og under normale ekstraktionsprocesser og raffineringsprocesser kan der næppe dannes dioxin. Der må være tale om at man enten har tilsat noget brugt olie (motorolie/tranformatorolie med et meget højt indhold af dioxin) eller har brugt planteolie som er blevet forurenet lokalt (f.eks. i forbindelse med afbrænding af trykimprægneret træ i nærheden af olipalmeplantager i Indonesien) og som man så kun kan bruge idustrielt og derfor kan købe meget billigt (hvis grænseværdien for dioxin er højere i olie til industriel anvendelse).
Eller måske indeholder specielt planteolierne fra lande med mindre restriktiv miljø- og sundjhedsmæssig lovgivning høje koncentrationer af stoffer der forholdvis let kan omdannes til dioxin. Det kan f.eks. være pentaklorfenol, som er blevet brugt i enorme mængder i trykimprægneret træ førhen. Hvis den slags stoffer forekommer i industriel fedt som f.eks. bruges til biodiesel er der basis for en enorm dioxinforurening, idet dioxinen så først dannes i motoren. Er dette tilfældet er det kun et mikroskopisk hjørne af en enorm generel dioxinforening vi måske har set i forbindelse med forureningen af foderet i Tyskland.
Hvis man må bruge planteolie med et højt dioxinindhold til industrielle formål peger sagen måske på et meget større problem: dioxinen i de industrielle olier forsvinder ikke ved afbrænding ved lave temperaturer eller i industrielle processer men ender også  i miljøet og fødekæderne og lidt efter lidt i menneskene. Det går blot meget hurtigere med at komme frem til menneskene når man blander det dioxinholdige materiale direkte i foderet til husdyrene
Som sikkert bekendt er enorme områder i Østersøen så forurenet med dioxin at det er forbudt at fange og sælge store laks fanget i området og desuden optræder der også store problemer med at fiskemel og -olie har et alt for højt dioxinindhold. Fiskeprodukter bruges som foder (og gødning!) i bl.a. det økologiske jordbrug. Det er bl.a. årsagen til at økologiske fødevarer har et højt indhold af dioxin og nogle gange har overskridet grænseværdien for dioxin.
Indenfor fiskemels- og fiskeolieindustrien bruger man i Danmark renseprocesser, hvormed man kan fjerne dioxinen. Disse processer burde anvendes alle steder hvor man har problemer med for høje dioxinniveauer - inkl. de industrielle områder.
Læs mere her :
http://ing.dk/soeg/?result_type=inline&sort=datedesc&keywords=dioxin+fiskemel

Missing link

Hov jeg glemt et afsnit
Harles og Jentzsch havde købt deres fedt af et firma der solgte det som industrielt smørefedt - så H og J viste godt at det ikke var beregnet til føde - tilgengæld var det billigt.
Dioxin optræder desværre som en uønsket gæst ved mange kemiske processer også når man fremstiller biodiesel men fedtet er som sagt ikke solgt som fodrestof tilskud men til at smøre maskiner med - så det er H og J der er nogle forbrydere

Smart fidus

Hvis jeg har forstået sagsforløbet korrekt så stammer dioxinen fra nogle fedtsyrer som igen er resterne fra biodiesel produktion.
Et tyskfirma (Harles og Jentzsch) har så enten af grådighed eller dumhed – muligvis begge dele - besluttet at blande skidtet i dyrefoder – fedtet lå og flød og da man skal bruge fedtstof i dyrefoder så var det jo en fed fidus af blande fedtsyre (som erstatning for den dyre planteolie) i det skidt vi giver til de dyr vi på et tidspunkt selv skal æde (mennesket er et utroligt dumt dyr).
De har i øvrigt gjort det i årevis og selv efter man fandt alt forhøje koncentrationer af dioxin i fedtet så forsatte de med at blande det i fodret.
Så kæden er: Palmer-soja-rasp til olie – olie raffineres = biodiesel plus lidt rester – bio i biler og rester skulle så destrueres – blev til bio i biler og smart fidus.

Det var ikke noget svar

Tilsutter mig Svend Ferdinandsens kommentar.
Vi mangler svar på hvorfor der var dioxin i det fedt der blev produceret til industrielt brug. Dioxin er formodentligt ikke noget der dannes ved de processer og temperaturer (og klorkoncentrationer) man bruger til produktion af fedt. Der er forhåbentligt også lave grænseværdier for dioxin-indholdet i fedt som anvendes industrielt : f.eks. i form af biodiesel eller smørefedt og -olie til f.eks. motorsaven? Eftersom der skal høje temperaturer til før dioxin bliver nedbrudt ender dioxin fra det industrielle brug jo også i fødekæderne - og dermed i mennesket.
Det svar, der her bliver givet, svarer jo til at sige at nikotinen i cigaretter kommer fra kiosken hvor cigaretterne blev købt. 
Det er useriøst at videnskab.dk bringer artikler uden videnskabeligt indhold indenfor det område som overskriften (og her også spørgsmålet) dækker

Men hvorfra kom det?

Der blev ikke givet noget ordentligt svar på hvor dioxinen kom eller kunne komme fra. I øvrigt hvad bruges så industrielt fedt til? Og hvorfor skulle det indeholde dioxin.

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: redaktionen@videnskab.dk
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer