Ligesom helium i en ballon må lette gasser i tarmen trække kroppen op, så man trykker mindre på vægten. Dermed må man blive tungere, når gassen fiser ud, mener en læser. (Foto: Colourbox)

Det er ildelugtende barnelærdom for folk, der har sovet i køjeseng som små, at prutter stiger opad, når personen i underkøjen slipper numsegas ud.

Den oplevelse lagt sammen med, at éns fysiklærer engang har forklaret, at gasser stiger opad, hvis de er lettere end luft, må betyde én ting:

Nyslåede prutter vejer mindre end luft.

Den lette konklusion har fået vores læser Kenneth Myren til stille et tungtvejende spørgsmål, som han selv formulerer det:

»Hvis man står på en fintfølende vægt og prutter, vil man så tage på i vægt?« skriver Kenneth i en mail til Spørg Videnskaben.

Let gas trækker én op

Det selvsamme spørgsmål har en anden læser, Rasmus Schmidt, diskuteret med et par venner.

»Jeg siger, at hvis gassen, man slipper ud, er lettere end luft, har den trukket én op som helium i en ballon. Derfor må vægten nødvendigvis stige, når denne gas ikke længere er inde i os,« mener Rasmus, der dog modsiges af sine kammerater:

»Vennerne siger, at alting vejer noget, og derfor kan man kun blive lettere af at slippe en vind,« skriver han.

Som helium i en ballon

Den slags er vi her på redaktionen ikke for fine til at undersøge, og da vi samtidig hellere end gerne vil afgøre videnskabelige tvister mellem venner, vælger vi at ringe til fysikeren Niels Hertel.

Han er til daglig driftsleder på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet og giver straks Rasmus Schmidt ret i eksemplet med en opadstigende heliumballon.

»Man kan selvfølgelig sige, at hvis man står på en vægt med en heliumballon i hånden, så vil vægten øges, når man slipper den. Det er klart, for den har trukket én op,« siger Niels Hertel.

En prut vejer ca. det samme som luft

Med teorien på plads er det afgørende spørgsmål til fysikeren så, om en prut i tarmen vejer mindre end luften udenfor. Og det er ikke så let at regne ud endda.

En prut består nemlig hovedsageligt af gasarterne kvælstof, brint, kuldioxid, ilt og metan, forklarer Niels Hertel. Mængden af hver enkelt gas kan svinge meget alt afhængigt af, hvad man har spist, og derfor regner fysikeren sig frem til indholdet i en gennemsnitsprut for at se, hvor meget den vejer i forhold til almindelig luft.

»Hvis man tager gennemsnitsmængden af de forskellige gasarter, vil de have næsten samme vægtfylde som luft ved stuetemperatur. Men varmer man gasserne op til 37 grader, der er temperaturen i kroppen, vejer de kun 90 procent af luften i atmosfæren,« siger Niels Hertel.

Dermed lugter det af et klart svar, men...

»Man kan sagtens forestille sig, at gasserne er under tryk i tarmen. De ligger sammen med en hel masse fast stof, der trykker på dem, og det hæver massen pr kubikcentimeter lidt. Derfor vil vægten sagtens kunne gå lige op med luften uden for kroppen,« vurderer fysikeren.

Afhænger af hvad man har spist

Niels Hertels konklusion er derfor, at det kan gå begge veje, alt efter hvad man har spist.

Hvis en prut indeholder relativt meget af den lette gasart brint, vil prutten være lettere end luft og trække kroppen opad. Dermed vil man blive tungere i det øjeblik, man lader gasserne fise ud.

Omvendt kan man drikke en masse cola eller øl, så tarmene indeholder meget kuldioxid, der er den tungeste komponent i en prut. Når den tunge, CO2-fyldte prut forlader systemet, vil kroppen ikke længere trykke så hårdt ned på badevægten, og man vil derfor virke lidt lettere.

Ekstremt lille forskel

Det skal dog være en meget fintfølende vægt, hvis den skal notere en forskel.

Ifølge hjemmesiden Facts on Farts producerer en gennemsnitsperson dagligt omkring en halv liter gas fra tarmsystemet fordelt over 14 prutter. Da den tungeste gas fra tarmen, CO2, har en massefylde på 1,977 g/L, betyder det, at selv de tungeste prutter vejer mindre end 0,1 gram.

Vi takker Niels Hertel for udregningerne og sender de to spørgelystne læsere et par Videnskab.dk-t-shirts. Læs flere mere eller mindre kuriøse spørgsmål eller skriv selv til Spørg Videnskaben her.