Bliver man bogligt stærkere af at spille musik?
Vi bliver bedre til at lægge tal sammen og stave os igennem lange ord ved at spille musik. Eller gør vi? Vi har undersøgt en udbredt fordom.

Børn bliver gode til at spille klaver ved at øve sig. Men det er ikke påvist, at klaverspillet forbedrer børnenes læse- eller regneevner. (Foto: Colourbox)

 

Musik kan vække store følelser og velvære. Men bliver vi også dygtigere til at læse og regne ved at øve os ved tangenterne?

Spørg Videnskaben undersøger i denne uge en opfattelse, som er udbredt mellem os danskere og i vores uddannelsessystem: Nemlig at man bliver bogligt dygtigere af at spille og blive undervist i musik.

En af vores læsere vil nemlig gerne vide om hendes egne oplevelser stemmer overens med videnskaben:

»Jeg har selv spillet musik i 8 år og går lige nu på en musikefterskole. Jeg har mange gange hørt, at børn, der vokser op med musikken og spiller meget generelt er meget hurtige til at lære, bedre til at koncentrere sig og er/virker mere intelligente,« skriver Sofie Honoré i mail og fortsætter:

»Jeg kan sagtens mærke forskel fra den meget normale folkeskole, jeg gik på før, og så efterskolen. Folk på efterskolen er meget dygtigere, mere engagerede og forstår de fleste faglige ting hurtigere, end jeg er vant til fra folkeskolen - hænger det sammen med, at vi alle spiller musik?«

Sofie Honoré stiller os derudover en række spørgsmål om, hvorfor musik gør os klogere. Men vi tillader os lige at undersøge præmissen for spørgsmålet først.

Grækerne brugte musik til opdragelse

Vi har taget fat i professor Frede V. Nielsen, som er ekspert i musikpædagogik på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Han har undersøgt forskningen og historien bag musikkens såkaldte transfereffekt – det vil sige, at man ved at spille eller blive undervist i musik kan blive bedre til de traditionelle boglige fag.

»Det er en gammel historisk opfattelse fra det antikke Grækenland, at musik skulle have en etisk virkning. Det vil sige, man kunne opdrage og danne igennem musik,« siger professoren.

Fakta

Østrigsgadeforsøget: I første halvdel af 60erne iværksatte skoleinspektør Jørgen Haahr et forsøg, hvor nogle klasser fik ekstra timer i sang og musik på bekostning af de traditionelle fag som dansk og regning. Andre klasser fortsatte med det gamle skema. Det viste sig efter nogle år, at eleverne i forsøgsklasserne klarede sig lige så godt og i nogle tilfælde endda bedre end de traditionelle klasser. Det er dog et stor ulempe ved forsøget, at eleverne havde meldt sig frivilligt til forsøgsklasserne, og der bliver således heller ikke længere henvist til dette gamle forsøg i forskningssammenhænge.

Grækernes syn på musikken, som et særligt middel til at opdragelse og dannelse, blev senere overtaget af kirken. På den måde har læring og musik hørt sammen i den vestlige kulturhistorie i mere end tusind år. Men grækernes gamle idé kan vi faktisk også spore i den gældende formålsparagraf for musik i folkeskolen.

»Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab,« (Fælles Mål, (Faghæfte 7, 2004: 11).

Intet bevis for musikkens magiske evner

Moderne forskning underbygger imidlertid ikke, at musik fremmer udviklingen af vores boglige intelligens.

»Man bliver bedre til at spille musik ved at arbejde med musik. Men hvis du spørger til indlæring i akademiske fag som matematik, sprog og naturfag – det vi kalder boglige fag, så er forskningsresultaterne nedslående,« siger han og fortsætter:

»Hvis man ser på den seriøse forskning, så er der ingen evidens for musikfagets transfereffekt,« siger Frede V. Nielsen.

To seriøse undersøgelser fejler

Spørgsmålet om musikkens evne til at gøre os dygtigere til fag som matematik og sprog er blevet undersøgt flere gange i løbet af de sidste 50 år.

Frede V. Nielsen nævner to meget kendte undersøgelser:

  • Mozart-effekten: Mange drønede ud og købte sig en CD med Mozart-musik i begyndelsen af 90'erne, fordi nogle forskere havde fundet ud af, at vi bliver klogere af at lytte til Mozarts musik. Forskningsresultatet udkom i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. Men det har ikke været muligt for andre forskere at opnå de samme resultater, når de har efterprøvet forsøget.
     
  • Berlinerundersøgelsen: Den tyske professor i musikpædagogik Hans Günther Bastian har lavet en langtidsundersøgelse af en række skoleklasser af Berlin. Undersøgelsen strakte sig over seks år.

Berlinerundersøgelsen er ifølge professor Frede V. Nielsen ofte blevet tillagt at være et bevis for, at musikudøvelse og musikundervisning gør børn blev bedre til de boglige fag. Resultaterne fra undersøgelsen er dog langt fra skudsikre på dette punkt.

Fakta

Frede V. Nielsens konklusioner bygger blandt andet på en stor meta-undersøgelse af forskningen, som er lavet af forskere fra Harvard Universitetet. Undersøgelsen hedder 'Mute Those Claims: No Evidence (Yet) for a Casual Link Between Arts Study and Academic Achievement.' Se reference nedenfor i artiklen.

Berlinerundersøgelsen er blevet kritiseret for sin metode. For eksempel har undersøgelsen den slagside, at flere af eleverne skiftede skole i løbet af de seks år, og at der kom nye elever til forsøgsklasserne. På den måde var undersøgelsesgrundlaget ikke det samme fra start til slut.

Effekten og dermed årsagssammenhængen mellem musik og akademiske færdigheder har nemlig vist sig at være meget vanskelig at måle.

»Der er mange ting, som har betydning for en læringssituation. Har man et godt klassesamvær, og kommer eleverne godt overens? Er der et godt miljø i klassen, så eleverne kan trække vejret? Har de sovet godt om natten, og har de spist morgenmad?« spørger professor Frede V. Nielsen retorisk og forklarer, at det er meget svært at si de mange faktorer fra, når man skal konkludere på effekten af for eksempel musikundervisning.

Musik giver en god stemning i klassen

Mens sammenhængen mellem musik og boglighed har vist sig at være svær at påvise, så er det mere sikkert, at musik giver et godt socialt samvær i klassen. Det er en af de påstande, som der trods kritikken findes gode belæg for i berlinerundersøgelsen, ifølge professor Frede V. Nielsen.

Det kan altså være den gode stemning på vores læser Sofie Honorés efterskole, som gør, at hun oplever, at de lærer mere. Men noget bevis for, at musik gør os bedre til at læse eller regne findes altså endnu ikke.

Vi takker Sofie Honoré for med sit spørgsmål at gøre os en tangent klogere på en udbredt fordom om musik. Vi kvitterer med at sende Sofié en smart T-shirt med posten.

Husk, du også kan stille spørgsmål til Spørg Videnskaben, hvis der er noget, der undrer dig. Eller du kan læse masser af sjove spørgsmål og svar i vores to bøger ’Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?’ og ’Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?’.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker