Begår dyr selvmord?
Nogle mennesker vælger at tage deres eget liv, når de ikke ser anden udvej. Men kan dyr finde på at gøre det samme?

Pulsåren på myten om det kollektive lemming-selvmord er blevet snittet. Det er lemmingens biologisk betingede vandringsmønster, der tvinger den ud i situationer, hvor den har stor risiko for at dø. Hvis et stort antal lemminger eksempelvis skal krydse en flod, så slipper kræfterne i de små, korte lemming-ben ofte op undervejs, hvilket fører til en våd massedød. (Foto: Colourbox)

 

Når problemer og bekymringer overvælder os mennesker, bliver det nogle gange for meget. Derfor vælger gennemsnitligt cirka to mennesker hver dag ulykkeligvis at tage livet af sig selv i Danmark.

Men gør dyr det samme? Det vil en række af vore læsere gerne have svar på.

Mehmet Aslan spørger for eksempel:

»Er det dokumenteret, at dyr kan finde på at begå selvmord, hvis de ser det som værende eneste udvej af en given situation?«

Også Ahmed Ibrahim og Gitte Hoffmann Bruun vil vide, om dyr kan tage livet af sig selv med vilje.

Videnskab.dk har derfor båret spørgsmålet videre til en række dyreeksperter for at finde et svar.

Mystiske dyredødsfald fortolkes som selvmord

Internettet vidner om eksempelvis giraffer, der angiveligt hænger sig selv i zoologiske haver, flokke af kvæg, der kaster sig ud over klipper i Schweiz og ferie-efterladte italienske hunde, der kradser af.

Det mest klassiske eksempel er nok den lille fyr lemmingen, der efter sigende kollektivt skulle kaste sig ud fra klipper og i stort antal drukne sig i floder, for at holde bestanden nede og sikre mad nok til de overlevende.

Men kan det kategoriseres som selvmord i menneskelig forstand?

Trine Bilde forklarer, at det er meget atypisk, at Rød Enke-hannen ofrer sig i forbindelse med parringen. Alle andre edderkoppehanner <a>forsøger at undgå at blive spist af deres mage.</a> (Foto: Óscar Méndez)

Forskerne er meget enige: Nej, det kan det ikke.

 

Dyrenes adfærd slår dem ihjel

Professor Tobias Wang fra Biologisk Institut på Aarhus Universitet siger blandt andet:

»Jeg kender ikke til eksempler på dyreselvmord. Men der er selvfølgelig dyr, der dør på grund af deres egen naturlige adfærd,« siger han, og bringer et eksempel:

»Hvert år dør eksempelvis mange laks selvforskyldt, når de skal gyde. Men det er fordi vejen til deres naturlige gydeområder er brolagt med farer, og fordi de bruger al deres energi på at gyde,« siger Tobias Wang.

Hvis en hest eller hund holder op med at spise af den ene eller anden grund, fejlfortolkes det ofte som en måde at begå selvmord på.

»Men det er i højere grad mistrivsel og stress, der gør at dyret holder op med at spise. Ikke ønsket om at dø. Det har dyr et alt for stort naturligt overlevelsesdrive til,« siger Tobias Wang.

 

Edderkop lader sig selv æde

Tobias Wangs kollega, ph.d. og lektor i evolutionær økologi på Aarhus Universitet Trine Bilde, forsker blandt andet i edderkopper. Hun kender ét eksempel på noget, der kunne ligne et selvmord.

»Hanner af edderkoppearten Rød Enke lader sig falde om til munddelen af hunedderkoppen under parringen. De begår faktisk et slags frivilligt selvmord,« siger hun.

Men hun understreger, at det ikke kan sammenlignes med et selvmord som et menneske begår, fordi edderkoppen ikke gør det med ønsket om at dø, men med det klare formål at forbedre muligheden for at mangfoldiggøre sig.

Mennesker har for vane at ville forklare alt. Kan vi ikke forklare det ud fra vores almindelige viden om de pågældende dyr, så forklarer vi de mystiske hændelser i dyrenes verden med menneskelig psykologi og forklaringer.

Bengt Holst

»I en biologisk forstand får de mere ud af det, fordi de ved at ofre sig får mulighed for at parre sig med hunnen i længere tid,« forklarer Trine Bilde. Længere parringstid betyder flere befrugtede æg. Så selv om hannen dør, fører han altså en større andel af sine egne gener videre.

 

Dyrs adfærd forklaret med menneskers

Mennesker vil gerne overføre deres egen tankegang til dyrene. Derfor fortolker vi tit mystiske dødsfald som overlagt selvmord.

Men ifølge Bengt Holst, som er videnskabelig direktør og zoolog i Københavns Zoo, skal man ikke forsøge at sammenligne mennesker og dyrs tankegang.

»Mennesket har både fordele og ulemper ved at kunne tænke på fortiden og fremtiden og kunne tænke abstrakt. Vi kan have en forestilling om, at det hele er håbløst, og at vi ingen fremtidsudsigter har. Men det kan dyr ikke. Dyr forholder sig til nuet,« siger han, og fortsætter:

»Genetisk og evolutionært ville det jo slet ikke give mening, at dyr ville kunne begå selvmord. Så ville den art, der klarede sig bedst også være den, der var bedst til at begå selvmord. Og så ville arten udslette sig selv,« siger Bengt Holst.

Så er myten om dyreselvmord vist endeligt begravet.

De tre spørgere får hver et eksemplar af Videnskab.dk’s nye t-shirt prydet af en abe i rumdragt som tak for deres spørgsmål.

Du kan selv prøve at få fingrene i en t-shirt med en abe på selvmordsmission, hvis du sender dit spørgsmål til Spørg Videnskaben på redaktion@videnskab.dk. Men først kan du tjekke om spørgsmålet allerede er blevet stillet ved at læse vores bog ”Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?” eller gå på opdagelse i Spørg Videnskaben-sektionen.