Annonceinfo

Åhhh, hvor er den nuttet...Hvorfor er dyreunger så søde?

Spørg VidenskabenDyreunger kan få hjerter til at smelte. Men hvorfor egentlig? Vi søger et videnskabeligt svar.

Emner: ,

Hundehvalpe. Babysæler. Kattekillinger.

Alene tanken om dyreunger kan gøre hærdebrede mænd bløde indeni og få små piger til at sige ”nåååååååååhhhh!”.

Men hvorfor er det i grunden sådan?

»Hvorfor finder vi dyrebørn mere søde end fuldvoksne eksemplarer?« spørger vores læser Nicolai Petersen Spørg Videnskaben.

De fleste synes, at kalve er søde

Han skriver, at han igennem længere tid har filosoferet over spørgsmålet uden at kunne finde et fornuftigt svar.

»Dette er ikke en eviggyldig sandhed. Men det kan vist ikke betvivles, at de fleste finder en hundehvalp eller en kalv sød.«

»Man kan heller ikke benægte, at det tilnærmelsesvis også er tilfældet ved babyer fra mennesker. Mange synes en baby er mere sød end en voksen kvinde eller mand,« skriver Nicolai Petersen.

Dyreunger er søde fordi babyer er søde

Faktisk viser det sig, at svaret på spørgsmålet er lige foran ham.

Jes Harfeld forsker i dyreetik ved Afdeling for Systematisk Teologi, Aarhus Universitet.

Han fortæller, at vi mennesker synes, at dyreunger er søde, fordi vi opfatter vores egne babyer som kære.

»Der er lavet undersøgelser, som viser, at babyers store hoveder og store øjne trigger et omsorgsgen hos voksne,« fortæller Jes Harfeld.

»Og det er jo evolutionært set smart, for så tager vi os instinktivt af babyer.«

Fakta

I 1940'erne fordybede den østrigske etnolog og nobelprismodtager Konrad Lorenz sig i videnskaben om ’nuttethed’.

Han udarbejdet en liste over de æstetiske og adfærdsmæssige karakteristika, vi er særligt tiltrukket af. Det viste sig at være:

Relativt store hoveder
Store og lavtliggende øjne
Udstående kinder
Korte og tykke arme og ben
Spændstig elastisk hud
Klodsede bevægelser
Med andre ord: Babytræk.

»Den samme feature – så at sige – findes hos dyrebørn.«

Gælder særligt dyr, der ligner os

Dyreungerne vækker altså varme følelser i os, fordi de ligner menneskebabyer.

Både babyer og dyreunger har store hoveder og store øjne.

Jes Harfeld kalder fænomenet for ’cute-factor-response’ – nuttetheds-faktor-reaktion.

»Det vil især typisk gælde for dyr, der ligner os. For eksempel vil folk nok ikke synes, at en lille øgleunge er sød,« konstaterer Jes Harfeld.

Dyrene er ligeglade med os

Han fortæller, at det faktisk slet ikke er meningen, at hundehvalpes store øjne og store hoveder skal få menneskehjerter til at smelte.

»Det er vigtigt at sige, at dyrene ikke ser ud, som de gør, fordi de skal vække omsorg i os. Sælungen ser ikke sød ud, fordi den har brug for os,« fortæller Jes Harfeld.

Dyrene er med andre ord som udgangspunkt ret ligeglade med, hvad vi føler for dem.

Babyer opfostret af ulve

Men faktisk findes der eksempler på, at dyr har været omsorgsfulde overfor menneskebabyer. I hvert fald ser det sådan ud.

»Der har været eksempler på ’skovbørn’, som er blevet opfostret af dyr – ulve eller bjørne.«

»Og der er eksempler på, at gorillaer går hen og holder om børn, der er faldet ned i et gorillabur,« fortæller Jes Harfeld.

Men om dyrene rent faktisk også har en cute-factor-response, ved vi ikke.

Vi er så vilde med nuttede små dyr, at dyr som chihuahua er fremavlet til at se baby-agtige ud - selv om de er voksne.(Foto: Colourbox)

»Vi er jo alle sammen dyr, så det kan ikke udelukkes. Men der er ikke forsket nok i det til, at jeg kan sige det med sikkerhed,« konstaterer Jes Harfeld.

Cute-factor opklarer panda-mysterium

Som en bonus fortæller han, at cute-factor-responsen også kan opklare andre mysterier.

Blandt andet hvorfor voksne pandaer er søde. Og hvorfor menneskeheden har fremavlet chihuahua-hunde.

»Pandaer har sorte ringe rundt om deres øjne. Det får dem til at se ud som om, de har store øjne, og det trigger cute-factor-responsen,« fortæller Jes Harfeld.

Chihuahuaen er en barnliggjort voksen

Det samme gør små hunde.

»I sin tid tog vi ulve til os og opdrættede dem til at være hunde. Men nogle hunde er blevet opdrættet, selvom de ikke skal bruges til noget specielt.«

»Vi har opdrættet voksne hunde til at være små og børneagtige. For eksempel chihuahuaerne med deres små kroppe og store øjne.«

»Det er en barnliggørelse af et voksent individ. Hunden er avlet til at se lille ud, selvom den er voksen,« siger Jes Harfeld.

Et spørgsmål bliver til flere

Sådan kan et godt spørgsmål føre til svar på flere af slagsen. Så vi takker Nicolai Petersen for, at han skrev til Spørg Videnskaben. Vi kvitterer med en rød Videnskab.dk-T-shirt.

Vi takker også Jes Harfeld for det interessante svar.

Hvis du også går og spekulerer på et eller andet, som videnskaben kan have et svar på, kan du sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.

Små søde nuttede babyer

Selv en vis Adolf Hitler har vel været en sådan. Utroligt! Ikke?

Men én ting er givet: Det nuttede forsvinder for alle individer når disse vokser op - i større eller mindre grad.

Gad nu godt..

se en fortolkning af spørgsmålet udført af en etolog eller en biolog og gerne begge. De har umådelig mere forstand på dette end en teolog har.
Er dybt skuffet over at videnskab.dk kan synke så lavt.

"Men om dyrene rent faktisk

"Men om dyrene rent faktisk også har en cute-factor-response, ved vi ikke."

- Det er vel mere end nærliggende at tro, ellers var der ingen grund til, at dyrebørnene er nuttede.

@Henrik

Jeg er fuldstændig enig med dig.
Forstår slet ikke at man vil anvende en teologs udsagn i et videnskabeligt medie!
Det svarer jo til at, sætte ræven til at vogte gæs. Altid en falsk religiøs bagtanke der ikke har sin berettigelse i det moderne samfund!

Hvorfor?

Jeg ser ikke en eneste reference i denne artikel, kom igen vid.dk!

Jeg ser heller ikke nogle forklaringer i artiklen kun en antaget årsagssammenhæng - og det er uklart hvad der kom først: det store hoved med de store øjne eller den voksne som syntes den er nuttet.

Artiklen åbner flere ladeporte af spørgsmål op en den besvarer: Er fænomenet undersøgt med subjekter i en scanner? Hvordan kan man overhovedet forklare dette evolutionært? Hvordan kan det være at netop det store hoved og de store øjne fremkalder denne følelse af "ååhh hvor der den baaare sød". Hvordan kan det være at denne konfiguration er blevet fremavlet hos mange dyr og mennesker? Kan det tænkes at denne konfiguration udløser oxiticin? Har det noget at gøre med at være et varmblodet dyr?

Ark ja, måske er en teolog bare ikke den rigtige til at besvare spørgsmål om evolution!

Evigt princip,

Forældreprincippet er et af livets grundlæggende principper, dette at man fødes af forældre,
dvs nært beslægtede forældre, af samme art.
(Mht. kloder er dog en variant af dette princip, og kan fødes af en 'anden art', men det er bare en sidebemærkning.)
I sidste uge havde et af dagbladene et indlæg med en orangutang, der med et blad hjalp en lille ælling op, som var ved at drukne, et menneske kunne ikke have gjort det mere nænsomt, og da ællingen var kommet i sikkerhed, lagde Oran' sig ned og kravlede forsigtigt hen for at se helt tæt på, hvordan den lille havde klaret det.
Det var muligvis her på Vid.dk at der sidste år var en artikel om Amala og Kamala, to indiske pigebørn der boede hos, og var del af en ulve-famillie.
Men det er altså knyttet til forældre-princippet, dette at 'børn' har en 'uskylds-aura',
der appellerer om beskyttelse på tværs af artsfæller.
Kort fortalt.

Nuttet ja – men ikke dem alle

”Det samme gør små hunde.

"I sin tid tog vi ulve til os og opdrættede dem til at være hunde. Men nogle hunde er blevet opdrættet, selvom de ikke skal bruges til noget specielt.«
»Vi har opdrættet voksne hunde til at være små og børneagtige. For eksempel chihuahuaerne med deres små kroppe og store øjne.«
»Det er en barnliggørelse af et voksent individ. Hunden er avlet til at se lille ud, selvom den er voksen,« siger Jes Harfeld.”

Absolut ikke – jeg er en stor hunde elsker og finder de fleste hundehvalpe ganske nuttede – selv om jeg er både stor og mandig så falder jeg også for de små kræ – men og der er et stort men – de hunderacer der er fremavlet til at slæbe rundt på i en taske er absolut ikke nuttede – deres store øjne ser vanskabte ud og de små rystende kroppe virker deforme.

Hundehvalpe at store og eller normale hunderacer har den medfødte nuttethed indbygget i det faktum at de klodset falder over deres egne ben eller slå en saltomortale når de træder sig selv på øret – bløde pelse og våde snuder – store nysgerrige øjne og en lyst til at gnave i alt og alle – den blanding af mod og frygt når de møder noget nyt og så selvfølgelig evnen til at falde sammen på stedet når man er træt og vil sove.

Voksne hunde af små racer er nogle små nervøse stakler – ryster og bjæffer højlydt og gennemtrængende af alt der gør dem bange og forsætter gerne i 2 timer efter at postmanden er gået og natten igennem.

Nuttet ja – men ikke dem alle

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden.

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.

Log ind

Opret en profil på Videnskab.dk

Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg