Hundehvalpe. Babysæler. Kattekillinger.

Alene tanken om dyreunger kan gøre hærdebrede mænd bløde indeni og få små piger til at sige ”nåååååååååhhhh!”.

Men hvorfor er det i grunden sådan?

»Hvorfor finder vi dyrebørn mere søde end fuldvoksne eksemplarer?« spørger vores læser Nicolai Petersen Spørg Videnskaben.

De fleste synes, at kalve er søde

Han skriver, at han igennem længere tid har filosoferet over spørgsmålet uden at kunne finde et fornuftigt svar.

»Dette er ikke en eviggyldig sandhed. Men det kan vist ikke betvivles, at de fleste finder en hundehvalp eller en kalv sød.«

»Man kan heller ikke benægte, at det tilnærmelsesvis også er tilfældet ved babyer fra mennesker. Mange synes en baby er mere sød end en voksen kvinde eller mand,« skriver Nicolai Petersen.

Dyreunger er søde fordi babyer er søde

Faktisk viser det sig, at svaret på spørgsmålet er lige foran ham.

Jes Harfeld forsker i dyreetik ved Afdeling for Systematisk Teologi, Aarhus Universitet.

Han fortæller, at vi mennesker synes, at dyreunger er søde, fordi vi opfatter vores egne babyer som kære.

»Der er lavet undersøgelser, som viser, at babyers store hoveder og store øjne trigger et omsorgsgen hos voksne,« fortæller Jes Harfeld.

»Og det er jo evolutionært set smart, for så tager vi os instinktivt af babyer.«

»Den samme feature – så at sige – findes hos dyrebørn.«

Gælder særligt dyr, der ligner os

Dyreungerne vækker altså varme følelser i os, fordi de ligner menneskebabyer.

Både babyer og dyreunger har store hoveder og store øjne.

Jes Harfeld kalder fænomenet for ’cute-factor-response’ – nuttetheds-faktor-reaktion.

»Det vil især typisk gælde for dyr, der ligner os. For eksempel vil folk nok ikke synes, at en lille øgleunge er sød,« konstaterer Jes Harfeld.

Dyrene er ligeglade med os

Han fortæller, at det faktisk slet ikke er meningen, at hundehvalpes store øjne og store hoveder skal få menneskehjerter til at smelte.

»Det er vigtigt at sige, at dyrene ikke ser ud, som de gør, fordi de skal vække omsorg i os. Sælungen ser ikke sød ud, fordi den har brug for os,« fortæller Jes Harfeld.

Dyrene er med andre ord som udgangspunkt ret ligeglade med, hvad vi føler for dem.

Babyer opfostret af ulve

Men faktisk findes der eksempler på, at dyr har været omsorgsfulde overfor menneskebabyer. I hvert fald ser det sådan ud.

»Der har været eksempler på ’skovbørn’, som er blevet opfostret af dyr – ulve eller bjørne.«

»Og der er eksempler på, at gorillaer går hen og holder om børn, der er faldet ned i et gorillabur,« fortæller Jes Harfeld.

Men om dyrene rent faktisk også har en cute-factor-response, ved vi ikke.

Vi er så vilde med nuttede små dyr, at dyr som chihuahua er fremavlet til at se baby-agtige ud - selv om de er voksne.(Foto: Colourbox)

»Vi er jo alle sammen dyr, så det kan ikke udelukkes. Men der er ikke forsket nok i det til, at jeg kan sige det med sikkerhed,« konstaterer Jes Harfeld.

Cute-factor opklarer panda-mysterium

Som en bonus fortæller han, at cute-factor-responsen også kan opklare andre mysterier.

Blandt andet hvorfor voksne pandaer er søde. Og hvorfor menneskeheden har fremavlet chihuahua-hunde.

»Pandaer har sorte ringe rundt om deres øjne. Det får dem til at se ud som om, de har store øjne, og det trigger cute-factor-responsen,« fortæller Jes Harfeld.

Chihuahuaen er en barnliggjort voksen

Det samme gør små hunde.

»I sin tid tog vi ulve til os og opdrættede dem til at være hunde. Men nogle hunde er blevet opdrættet, selvom de ikke skal bruges til noget specielt.«

»Vi har opdrættet voksne hunde til at være små og børneagtige. For eksempel chihuahuaerne med deres små kroppe og store øjne.«

»Det er en barnliggørelse af et voksent individ. Hunden er avlet til at se lille ud, selvom den er voksen,« siger Jes Harfeld.

Et spørgsmål bliver til flere

Sådan kan et godt spørgsmål føre til svar på flere af slagsen. Så vi takker Nicolai Petersen for, at han skrev til Spørg Videnskaben. Vi kvitterer med en rød Videnskab.dk-T-shirt.

Vi takker også Jes Harfeld for det interessante svar.

Hvis du også går og spekulerer på et eller andet, som videnskaben kan have et svar på, kan du sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.