<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<rss version="2.0" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom">
<channel>
<title>Videnskab.dk - naturvidenskab</title>
<link>http://www.videnskab.dk</link>
<description>Seneste nyheder fra Videnskab.dk</description>
<language>da</language>
<copyright>Copyright 2008, Videnskab.dk</copyright>
<managingEditor>info@videnskab.dk (Peter Hyldgård)</managingEditor>
<webMaster>info@videnskab.dk (Peter Hyldgård)</webMaster>
<pubDate>Mon, 15 Mar 2010 00:13:53 +0100</pubDate>
<lastBuildDate>Mon, 15 Mar 2010 00:13:53 +0100</lastBuildDate>
<docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
<image>
<title>Videnskab.dk - naturvidenskab</title>
<url>http://www.videnskab.dk/img/logo.gif</url>
<link>http://www.videnskab.dk</link>
</image>
<atom:link href="http://videnskab.dk/rss/naturvidenskab" rel="self" type="application/rss+xml" />
<item>
<title>Lost og FlashForward: Er tidsrejser virkelig mulige?</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3973.htm</link>
<description>Nogle af tidens populæreste tv-serier handler om tidsrejsefilosofi og kvantemekanik, og idéerne er ikke bare underholdende tv-vrøvl. Få den videnskabelige baggrund for mystikken i Lost og FlashForward - og lær, hvad det kræver at rejse i tiden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Cecilie Cronwald)</author>
<pubDate>Sun, 14 Mar 2010 06:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3973.htm</guid>
<category>Kultur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Venus er tilbage</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-4017.htm</link>
<description>Planeten Venus er nu kommet så langt øst for Solen, at den med lidt held kan fanges efter solnedgang.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Fri, 12 Mar 2010 14:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-4017.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>2010: Et drabeligt år</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-4020.htm</link>
<description>Tallet på katastrofedødsofre for 2010 er rekordhøjt. Store, enkeltstående katastrofer er generelt skyld i høje tal, og i år har allerede der været to kraftige jordskælv og to voldsomme snestorme.</description>
<author>info@videnskab.dk (Óluva Ellingsgaard)</author>
<pubDate>Fri, 12 Mar 2010 11:17:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-4020.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Uorden gør optiske chips effektive</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-4019.htm</link>
<description>Danske forskere har fundet ud af, at tingene ikke altid behøver at være perfekte, når det gælder om at skabe effektive optiske chips. En grad af uorden gør samspillet mellem lys og atomer mere effektivt.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Fri, 12 Mar 2010 11:12:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-4019.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kernefamiliers gener afslører sjældne sygdomme</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-4008.htm</link>
<description>Amerikanske forskere har som de første i verden kortlagt hele arvemassen hos to kernefamilier og fundet generne bag sjældne sygdomme i familierne. Om få år vil alle have råd til samme undersøgelse, spår dansk professor.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lasse Foghsgaard)</author>
<pubDate>Thu, 11 Mar 2010 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-4008.htm</guid>
<category>Samfund</category>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
<category>Samfund</category>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mars-klitter bevæger sig</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3998.htm</link>
<description>Billeder optaget af NASA's MRO-sonde viser, at nogle klitter på Mars er i bevægelse, mens andre ligger stille.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 10 Mar 2010 09:59:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3998.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kvarksuppe kogt ved 4 billioner grader</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3939.htm</link>
<description>Et sammenstød mellem to atomer skabte en temperatur på fire billioner grader – og kan potentielt forklare, hvad det er, der holder universet sammen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Hanne Jakobsen, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 8 Mar 2010 13:34:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3939.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dansker fandt afgørende bevis: Meteor slog dinoer ihjel</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3971.htm</link>
<description>Det var ganske rigtigt en meteor, der udryddede dinosaurerne for 65,5 millioner siden. Det konkluderer en stor gruppe forskere med afgørende dansk deltagelse.</description>
<author>info@videnskab.dk (Óluva Ellingsgaard)</author>
<pubDate>Fri, 5 Mar 2010 11:33:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3971.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Jorden har været en stor snebold</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3965.htm</link>
<description>For 716,5 millioner år siden var hele jordkloden dækket af et tykt lag is, viser ny forskning. Og forhistoriske globale istider har måske været en medvirkende årsag til, at dyrene kunne opstå.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Thu, 4 Mar 2010 20:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3965.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kæmpeslange åd dino-baby</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3963.htm</link>
<description>Forskere har fundet resterne af en stor slange, der var igang med at fortære en nyudklækket dinosaur, da den pludselig blev begravet levende.</description>
<author>info@videnskab.dk (Jonas Salomonsen)</author>
<pubDate>Thu, 4 Mar 2010 11:18:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3963.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kulturkløft skyld i de naturvidenskabelige fags deroute</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3957.htm</link>
<description>Naturvidenskab og teknik har i øjeblikket svært ved at fange ungdommens interesse. Der er tale om en kulturkløft mellem de voksne og de unge, mener ny professor på AAU.</description>
<author>info@videnskab.dk (Tor Bagger Elmegaard, Aalborg Universitet)</author>
<pubDate>Wed, 3 Mar 2010 13:22:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3957.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Universets alder kan måles med galakse-linser</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3956.htm</link>
<description>Den er god nok: Universet er cirka 13,75 milliarder år gammelt. Det bekræftes af nye målinger af lyset fra en fjern galakse.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Wed, 3 Mar 2010 11:07:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3956.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Middelhavet steg og faldt under sidste istid</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3950.htm</link>
<description>For 81.000 år siden, da Jorden var midt i sin hidtil sidste istid, var vandstanden i Middelhavet en meter højere end i dag. Det er dog stadig uklart hvorfor.</description>
<author>info@videnskab.dk (Óluva Ellingsgaard)</author>
<pubDate>Tue, 2 Mar 2010 11:29:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3950.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Jordskælv gjorde døgnet kortere</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3952.htm</link>
<description>En forsker hos NASA har beregnet, at jordskælvet ud for Chile har forrykket Jordens akse. Det betyder, at døgnet er blevet en lille smule kortere.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Tue, 2 Mar 2010 10:59:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3952.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Pigerne dominerer Unge Forskere</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3949.htm</link>
<description>Landets forskerspirer kæmper for tiden med at få projekterne i konkurrencen Unge Forskere klar til deadline. Går det som de to foregående år, vil de fleste vindere i den yngste kategori være piger.</description>
<author>info@videnskab.dk (Gunver Lystbæk Vestergård)</author>
<pubDate>Mon, 1 Mar 2010 15:24:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3949.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Er der kommet flere jordskælv?</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3948.htm</link>
<description>Chile, Haiti og Vestjylland - der er ikke lang tid imellem, at medierne skriver om små og store jordskælv. Men det betyder ikke, at de er blevet hyppigere, siger dansk forsker.</description>
<author>info@videnskab.dk (Óluva Ellingsgaard og Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Mon, 1 Mar 2010 10:37:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3948.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Portræt af kosmisk fødeklinik</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3932.htm</link>
<description>Et nyt storslået astronomisk portræt viser den åbne stjernehob NGC 346, der ligger i en af Mælkevejens nabogalakser.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 25 Feb 2010 16:41:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3932.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Grønlands gletsjere smelter hurtigt i havet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3915.htm</link>
<description>Et varmere hav ved Grønland gør, at gletsjerne smelter meget hurtigere i bunden end ved overfladen. Det viser to nye undersøgelser.</description>
<author>info@videnskab.dk (Óluva Ellingsgaard)</author>
<pubDate>Thu, 25 Feb 2010 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3915.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Bakterier trækker vejret gennem strømkabler</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3927.htm</link>
<description>Danske mikrobiologer har som de første i verden vist, at bakterier kan spise og trække vejret for hinanden gennem strømførende ledninger i havbunden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Prætorius)</author>
<pubDate>Wed, 24 Feb 2010 19:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3927.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Speed skating: På glatis uden Newton</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3921.htm</link>
<description>VIDEO: I hurtigløb på is kan hastigheden komme op på 70 km/t. Det stiller store krav til skøjteløberens fysik og udstyr.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Wed, 24 Feb 2010 13:28:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3921.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Saturnmåne i 3D</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3917.htm</link>
<description>Med billeder fra Cassini-sonden har forskere lavet et 3D-portræt af saturnmånen Prometheus.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 24 Feb 2010 10:25:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3917.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kæmpedinosaurer tyggede ikke maden</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3913.htm</link>
<description>Palæontologer har fundet velbevarede kranier af en hidtil ukendt dinosaur. Nu håber de, at Abydosaurus-resterne kan give viden om kæmpeøglernes spisevaner.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Wed, 24 Feb 2010 09:09:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3913.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Bladlusens sorte boks er åbnet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3908.htm</link>
<description>Forskere har kortlagt bladlusens samlede dna. Det kan hjælpe os med at bekæmpe det grådige, lille bæst, som hvert år ødelægger afgrøder for milliarder af kroner.</description>
<author>info@videnskab.dk (Cecilie Cronwald)</author>
<pubDate>Tue, 23 Feb 2010 14:21:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3908.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>ESA vil på sporet af mørk energi</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3905.htm</link>
<description>Den europæiske rumfartsorganisation ESA har udvalgt tre missioner, der kan gøre os klogere på mørk energi, fjerne exoplaneter og Solen. Desværre er der kun råd til de to af dem.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Mon, 22 Feb 2010 15:57:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3905.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Lyd fra jordskælv ved Jylland</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3897.htm</link>
<description>Lyden fra jordskælvet ved Jylland rystede hele Nordeuropa og blev blandt andet optaget af NATO's seismometre i Norge. Hør den her.</description>
<author>info@videnskab.dk (Thomas Hoffmann)</author>
<pubDate>Sat, 20 Feb 2010 15:18:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3897.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Enzym-studerende skal udvikle molekylær køkkenmaskine</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3874.htm</link>
<description>Specialestuderende Alex Green Wielandt vil bruge sit sidste studieår på at forsøge at udvikle et enzym, der nemt kan ændres til at klare nye opgaver.</description>
<author>info@videnskab.dk (Jes Andersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU)</author>
<pubDate>Fri, 19 Feb 2010 08:43:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3874.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Stort instrument skal fange små partikler i rummet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3884.htm</link>
<description>Nogle af universets mindste partikler kan røbe nogle af universets største hemmeligheder. Et nyt instrument på rumstationen ISS kan fange den kosmiske stråling og gøre os klogere på mørkt stof.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Thu, 18 Feb 2010 11:17:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3884.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Planet-jæger får nyt isenkram</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3867.htm</link>
<description>Astronomerne på La Silla observatoriet i Chile har opdaget næsten 100 planeter uden for vores solsystem – de såkaldte exoplaneter. Nu skal nyt udstyr optrappe jagten.</description>
<author>info@videnskab.dk (Gunver Lystbæk Vestergård)</author>
<pubDate>Tue, 16 Feb 2010 11:03:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3867.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Snowboard: Så skal der pumpes!</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3855.htm</link>
<description>VIDEO: Der er fuld fart på, når deltagerne står på snowboard - hvad enten det er disciplinen cross, slalom eller pipeline. Vi ser nærmere på, hvordan man kommer højt til vejrs på sit snowboard.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Mon, 15 Feb 2010 14:58:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3855.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Du er otte procent virus</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3821.htm</link>
<description>Vi mennesker har vist ikke grund til at prale af vores herkomst. Forskning antyder, at hele otte procent af vores genom stammer fra virus, og nu har nye undersøgelser afsløret endnu en blind passager.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 15 Feb 2010 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3821.htm</guid>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Tørt brød er snart en saga blot</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3818.htm</link>
<description>Den perfekte opskrift på toastbrød er lige om hjørnet. Det kræver dog et kamera og ti mennesker med tandsættet i orden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Marie Vendelbo Fridorf, DTU)</author>
<pubDate>Sat, 13 Feb 2010 05:25:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3818.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Styrtløb: Sådan kommer man først ned</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3792.htm</link>
<description>VIDEO: Hvordan kommer man hurtigst fra toppen af et højt bjerg og ned til målstregen for foden af bjerget? Man tager ski på og kaster sig ud i det. Vi kigger på fysikken bag styrtløb.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Fri, 12 Feb 2010 09:40:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3792.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Krater på Mars viser tegn på vand</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3854.htm</link>
<description>Observationer af lagdelte klipper i et krater på Mars støtter forskernes formodning om, at den røde planet har haft en våd fortid.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Fri, 12 Feb 2010 09:36:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3854.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Inuk har fået ansigt</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3844.htm</link>
<description>VIDEO: Genetik-professor Eske Willerslev fremlagde onsdag sin nye store opdagelse: den første fuldstændige kortlægning af et fortidsmenneskes dna.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sofie Andersen)</author>
<pubDate>Thu, 11 Feb 2010 10:20:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3844.htm</guid>
<category></category>
</item>
<item>
<title>Danskere kortlægger første genom fra fortidsmenneske</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3843.htm</link>
<description>Som de første nogensinde har danske forskere kortlagt arvematerialet fra et fortidsmenneske. En 4.000 år gammel grønlænder kan nu rekonstrueres i detaljer og åbner for helt nye indsigter i fortidens kulturer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Rasmus Kragh Jakobsen, Sofie Andersen og Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Wed, 10 Feb 2010 18:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3843.htm</guid>
<category>Kultur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dansk astronom har fundet vand om en ung stjerne</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3837.htm</link>
<description>Der er masser af vanddamp i en skive omkring en ung stjerne fjernt fra Jorden. Observationer af stjernesystemet kan føre astronomerne på sporet af, hvordan vand kan ende på planeter.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Tue, 9 Feb 2010 18:05:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3837.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ældste dyrespor fundet i Canada</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3825.htm</link>
<description>Nye fossiler viser de allerførste spor efter dyr, der har bevæget sig af egen kraft.</description>
<author>info@videnskab.dk (Magnus Brandt Tingstrøm)</author>
<pubDate>Mon, 8 Feb 2010 10:27:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3825.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kødklister er harmløst</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3815.htm</link>
<description>EU vil tillade, at enzymet thrombin bruges som tilsætningsstof i dansk kød. Et flertal i Folketingets Fødevareudvalg siger nej tak til thrombin, men ifølge forskere er enzymet ikke farligt og teknikken langt fra ny.</description>
<author>info@videnskab.dk (Óluva Ellingsgaard)</author>
<pubDate>Sat, 6 Feb 2010 05:03:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3815.htm</guid>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Fjer gjorde dinosaurerne sexede</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3810.htm</link>
<description>Dansk forsker er pioneren bag banebrydende udvikling, der for første gang viser en hel fjerklædt dinosaur i farver. Kraftige farver og mønstre afslører, at sex drev fjerens og fuglenes tidlige udvikling.</description>
<author>info@videnskab.dk (Rasmus Kragh Jakobsen)</author>
<pubDate>Fri, 5 Feb 2010 09:45:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3810.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hubble opdager muligt asteroide-sammenstød</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3804.htm</link>
<description>Rumteleskopet Hubble har studeret et nyopdaget objekt, der muligvis er resterne efter et sammenstød mellem to asteroider.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 4 Feb 2010 13:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3804.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ordenssansen rykket 500.000 år tilbage</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3775.htm</link>
<description>Forskere mener at have fundet tegn på moderne adfærd allerede for 750.000 år siden. Det er en halv million år tidligere end hidtil antaget.</description>
<author>info@videnskab.dk (Marianne Nordahl, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 4 Feb 2010 10:25:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3775.htm</guid>
<category>Kultur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Årets fedeste fuldmåne i morgen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3769.htm</link>
<description>Lørdag får vi årets første og samtidig fedeste fuldmåne. Månens afstand til Jorden vil nemlig være den mindste i hele 2010.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Fri, 29 Jan 2010 12:43:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3769.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Farverne på dinofjer fundet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3764.htm</link>
<description>Små blærer med farvestof har overlevet i kinesiske fossiler fra kridttiden. Fundet har for første gang gjort det muligt at fastslå farverne på fjerklædte dinosaurer og tidlige fugle.</description>
<author>info@videnskab.dk (Arnfinn Christensen, forskning.no)</author>
<pubDate>Fri, 29 Jan 2010 09:56:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3764.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sådan vejer man neutrinoer med galakser</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3761.htm</link>
<description>Hvis man holder et vågent øje med fordelingen af galakser i universet, kan man regne ud, hvor stor en masse neutrinoer har. De små elementarpartikler har nemlig skubbet til stoffet i det tidlige univers.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Thu, 28 Jan 2010 14:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3761.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Rekordfjernt sort hul</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3758.htm</link>
<description>Astronomer har opdaget det hidtil fjerneste eksemplar af et sort hul, der er i samme vægtklasse som stjerner.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 28 Jan 2010 10:25:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3758.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Møl forstyrrer flagermusens radar</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3641.htm</link>
<description>VIDEO: I våbenkapløbet mellem flagermus og insekter har biologer opdaget det hidtil mest avancerede våben hos tigermøllet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Silas Mortensen)</author>
<pubDate>Wed, 27 Jan 2010 15:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3641.htm</guid>
<category></category>
</item>
<item>
<title>Gensyn med en firvinget dinosaur</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3736.htm</link>
<description>En model af den firvingede dinosaur, Microraptor gui, bekræfter, at dinosaurer lærte at flyve fra træer og ikke fra jorden. Danske eksperter mener, at den nye forskning giver gammel viden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lasse Foghsgaard)</author>
<pubDate>Tue, 26 Jan 2010 10:16:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3736.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dyrene sejlede til Madagaskar</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3723.htm</link>
<description>En våd, lille lemur på et stykke drivtømmer driver i land efter 30 dage til havs. Nye beregninger af havstrømmene i forhistorisk tid antyder, at Madagaskars dyr kan være ankommet over havet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Marianne Nordahl, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 25 Jan 2010 11:56:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3723.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Jordskælvet i Haiti hørt på Bornholm</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3722.htm</link>
<description>Danske forskere optog lyden af jordskælvet på Haiti gennem granitten i Bornholms undergrund. Lyt med her og få forklaringen på, hvordan det kan lade sig gøre.</description>
<author>info@videnskab.dk (Thomas Hoffmann)</author>
<pubDate>Sat, 23 Jan 2010 07:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3722.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Populær ferieby i vulkansk risikozone</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3713.htm</link>
<description>Nye opdagelser viser, at hovedbyen Las Palmas ligger i en speciel risikozone på vulkanøen Gran Canaria.</description>
<author>info@videnskab.dk (Óluva Ellingsgaard)</author>
<pubDate>Thu, 21 Jan 2010 11:02:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3713.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ung forskning imponerer gammelt bryggeri</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3704.htm</link>
<description>To unge kemistuderende har kastet sig over så væsentlig forskning, at de har fået Carlsbergs Mindelegat. Det giver dem ro til at fordybe sig i klimaforskning og fremtidsteknologi.</description>
<author>info@videnskab.dk (Jes Andersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU)</author>
<pubDate>Thu, 21 Jan 2010 09:08:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3704.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Virussets våben er blevet skilt ad</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3703.htm</link>
<description>For at lettere kunne medicinere og dermed modarbejde infektioner, har forskere nu fundet en måde at måle trykket i et virus. Trykket er virussets våben, som det bruger for at inficere celler.</description>
<author>info@videnskab.dk (Óluva Ellingsgaard)</author>
<pubDate>Wed, 20 Jan 2010 11:15:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3703.htm</guid>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kemikere: Vi kan datere Dødehavsrullerne præcist</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3664.htm</link>
<description>Et internationalt hold af forskere har under ledelse af dansk kemiker fundet en måde at aldersbestemme Dødehavsrullerne nøjagtigt. De opfordrer nu til at lave en ny datering af rullerne.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 20 Jan 2010 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3664.htm</guid>
<category>Kultur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Katastrofen på Haiti skyldes fattigdom</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3682.htm</link>
<description>Fattigdom og dårlig infrastruktur er hovedårsagerne til at jordskælvet i Haiti fik så katastrofale følger, mener seismolog.</description>
<author>info@videnskab.dk (Bjørnar Kjensli, forskning.no)</author>
<pubDate>Sun, 17 Jan 2010 05:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3682.htm</guid>
<category>Samfund</category>
</item>
<item>
<title>Betelgeuse koger</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3681.htm</link>
<description>De hidtil mest detaljerede observationer af kæmpestjernen Betelgeuse viser forskerne enorme gasbobler på stjernens overflade.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Sat, 16 Jan 2010 05:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3681.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Neandertalere brugte makeup</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3668.htm</link>
<description>Forskerne strides om, hvor avancerede neandertalerne var. Nye fund antyder, at de ligesom vores del af menneskeslægten har pyntet sig med sminke.</description>
<author>info@videnskab.dk (Marianne Nordahl, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 14 Jan 2010 09:39:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3668.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Uranus i nærkontakt med kæmpe måne</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3569.htm</link>
<description>Franske forskere er kommet med en alternativ teori om, hvorfor Uranus drejer omkring en akse, som ligger næsten horisontalt i forhold til solsystemets baneplan.</description>
<author>info@videnskab.dk (Marianne Nordahl, forskning.no)</author>
<pubDate>Tue, 12 Jan 2010 14:55:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3569.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Vandet løb mellem søerne på Mars</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3613.htm</link>
<description>For tre milliarder år siden var der kanaler mellem søer af smeltevand ved Mars' ækvator. Det fremgår af en ny analyse af imponerende satellitbilleder af Mars' overflade.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Wed, 6 Jan 2010 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3613.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nyopdaget planet er let som kork</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3608.htm</link>
<description>NASA-satellitten Kepler har fundet fem nye exoplaneter og har målt stjerneskælv, der giver værdifuld information om stjerners liv. Danske astronomer er med helt i front.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Mon, 4 Jan 2010 17:03:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3608.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Stjernehimlen 2010</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3602.htm</link>
<description>I år 2010 vil planeterne Mars og Venus samt stjerneskudssværmen Perseiderne gøre det værd at kaste et ekstra blik på himlen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 4 Jan 2010 09:32:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3602.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Videnskaben bag fyrværkeri</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3589.htm</link>
<description>VIDEO: Her får du forklaringen på, hvordan nytårets fyrværkeri egentlig fungerer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Silas Mortensen)</author>
<pubDate>Thu, 31 Dec 2009 09:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3589.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Måneformørkelse i aften</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3598.htm</link>
<description>På den sidste aften i 2009 kan vi - hvis vejret og fyrværkeriet tillader - opleve en delvis måneformørkelse.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 31 Dec 2009 08:11:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3598.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sådan virker raketten</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1615.htm</link>
<description>Videnskab.dk vil forsøge at gøre op med den noget ensformige dialog, som foregår under den oplyste nattehimmel nytårsaften. Her kommer den videnskabelige forklaring på fyrværkeriet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lasse Foghsgaard)</author>
<pubDate>Wed, 30 Dec 2009 10:04:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1615.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Årets mørkeste morgen er lagt bag os</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3567.htm</link>
<description>Siden d. 21. december er dagene blevet længere, men Solen er ikke stået tidligere op - tværtimod. Det er faktisk først nu, at vi går mod lysere tider om morgenen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Mon, 28 Dec 2009 08:42:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3567.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
<category>Bagsiden</category>
</item>
<item>
<title>Fantomsmerter under nanoteknologisk lup</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3565.htm</link>
<description>Ny dansk nanoforskning giver os vigtig viden om nervecellers kommunikation, som vil hjælpe i kampen mod nervesmerter, der opstår i forbindelse med amputation og sukkersyge.</description>
<author>info@videnskab.dk (Gitte Frandsen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU)</author>
<pubDate>Wed, 23 Dec 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3565.htm</guid>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>T. rex-slægtning peger mod Sydamerika</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3549.htm</link>
<description>En tidlig slægtning til Tyrannosaurus rex er fundet i New Mexico i USA. Opdagelsen gør, at forskere mener, de første dinosaurer kom fra Sydamerika og senere vandrede mod nord.</description>
<author>info@videnskab.dk (Andreas R. Graven, forskning.no)</author>
<pubDate>Tue, 22 Dec 2009 14:27:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3549.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mørkt stof fundet i underjordisk mine</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3562.htm</link>
<description>Partikler af det mystiske mørke stof kan være dukket op i en underjordisk mine i USA. I så fald er det et stort gennembrud, mener dansk forsker.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 22 Dec 2009 11:16:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3562.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ardi er årets gennembrud</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3554.htm</link>
<description>Tidsskriftet Science har kåret undersøgelsen af Ardi som det største videnskabelige gennembrud i 2009. Fundet af det 4,4 millioner år gamle skelet er det tætteste, forskere er kommet 'the missing link'.</description>
<author>info@videnskab.dk (Jonas Salomonsen)</author>
<pubDate>Mon, 21 Dec 2009 11:20:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3554.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
<category>Bagsiden</category>
</item>
<item>
<title>Isverden målt og vejet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3536.htm</link>
<description>For anden gang har astronomer haft held til at måle og veje en exoplanet, der kun er få gange tungere end vores planet - en såkaldt super-Jord.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Fri, 18 Dec 2009 09:20:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3536.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nyt øje mod sydhimlen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3523.htm</link>
<description>I Chile er verdens nyeste og hurtigste kortlægningsteleskop gået i gang med at studere den sydlige stjernehimmel.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 16 Dec 2009 09:27:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3523.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Stressfrie celler er vejen frem</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3512.htm</link>
<description>Et hold DTU-studerende er netop vendt hjem fra MIT med en guldmedalje for at have designet en levende cellefabrik, der lyser grønt, når den er klar til at producere.</description>
<author>info@videnskab.dk (Iben Julie Schmidt, Danmarks Tekniske Universitet)</author>
<pubDate>Wed, 16 Dec 2009 07:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3512.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>3D-billeder af cellegift giver håb om ny antibiotika</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3511.htm</link>
<description>Med nye detaljerede modeller af en cellegift er danske forskere kommet et skridt nærmere helt nye typer antibiotika.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lisbeth Heilesen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, AU )</author>
<pubDate>Mon, 14 Dec 2009 10:37:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3511.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Stjernedrys ved juletid</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3502.htm</link>
<description>Der er gode chancer for at se jule-stjerneskud her i midten af december. Der passerer jorden nemlig gennem stjerneskudsværmen Geminiderne. Stjerneskuddene topper i nat.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Sun, 13 Dec 2009 07:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3502.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ny stjerne opdaget i Karlsvognen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3503.htm</link>
<description>Selv de nærmeste stjerner kan gemme på overraskelser. Astronomerne har netop fundet ud af, at en af de tydelige stjerner i Karlsvognen kredser om en søsterstjerne.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Fri, 11 Dec 2009 15:18:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3503.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hubble kigger 13 milliarder år tilbage</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3487.htm</link>
<description>Rumteleskopet Hubble har leveret det hidtil dybeste kik ud i rummet i nær-infrarødt lys.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 9 Dec 2009 14:26:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3487.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Jordskælv og vulkaner i Danmark</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3449.htm</link>
<description>KRONIK: Sandsynligheden for, at Danmark bliver ramt af et stort jordskælv er lille – men den er der. Også vulkaner kan udgøre en risiko, selvom der ikke findes vulkaner på dansk område.</description>
<author>info@videnskab.dk (Søren Gregersen, statsseismolog, GEUS, og Paul Martin Holm, lektor, Inst. Geologi og Geografi, KU)</author>
<pubDate>Wed, 9 Dec 2009 13:22:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3449.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nyt termometer kan måle milliardtedele grader</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3479.htm</link>
<description>Amerikanske forskere har udviklet et termometer, der kan måle temperaturer uhyre tæt på det absolutte nulpunkt.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Wed, 9 Dec 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3479.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Det bedste af 350 års videnskab</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3448.htm</link>
<description>The Royal Society fylder 350 år. Det bliver fejret med et nyt website, hvor videnskabelige højdepunkter fra de mange år præsenteres.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Thu, 3 Dec 2009 09:48:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3448.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dobbelt fuldmåne i december</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3441.htm</link>
<description>I dag er det fuldmåne, men december 2009 kan faktisk byde på to fuldmåner. Den anden bliver formørket.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 2 Dec 2009 09:34:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3441.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nu er LHC verdens kraftigste accelerator</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3424.htm</link>
<description>Europa har nu verdens kraftigste partikelaccelerator. I nat blev protonerne i LHC nemlig accelereret op til en energi på 1,18 TeV.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Mon, 30 Nov 2009 10:53:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3424.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Atlantis hjemme igen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3416.htm</link>
<description>Rumfærgen Atlantis er tilbage på Jorden efter en succesfuld mission til den Internationale Rumstation.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Sat, 28 Nov 2009 06:16:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3416.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Tsunami på Solen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3403.htm</link>
<description>NASA's STEREO-satellitter har lavet observationer, der bekræfter eksistensen af monsterbølger på Solen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Fri, 27 Nov 2009 09:17:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3403.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Jagten på spøgelsespartikler er gået ind</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3398.htm</link>
<description>Forskere vil skyde en stråle af neutrinoer tværs over Japan. De håber at fange nogle af de mystiske elementarpartikler igen i en kæmpemæssig detektor fyldt med 50 millioner liter vand.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Thu, 26 Nov 2009 11:09:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3398.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dommedag og et par praktiske undvigelsesmanøvrer</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3362.htm</link>
<description>KRONIK: Hvilke metoder kan vi gribe til for at redde vores planet fra undergang den dag, Solen brænder ud? Et bud er en gravitational slynge, skriver kronikøren fra Aarhus Universitet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Anna Sejersen Riis, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet)</author>
<pubDate>Tue, 24 Nov 2009 15:02:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3362.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Danskere udfordrer Darwin på jubilæumsdagen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3382.htm</link>
<description>I Århus er det lykkedes forskere at speede væksten op hos langsomt voksende mugsvampe på blot fem dage. Det udfordrer tanken om, at evolution altid er en langsom proces over flere tusinde år.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lasse Foghsgaard)</author>
<pubDate>Tue, 24 Nov 2009 09:42:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3382.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Galakse minder om en kasse</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3363.htm</link>
<description>Rumteleskopet Hubble har set nærmere på en galakse, hvis indre dele har et usædvanligt, nærmest kasseformet udseende.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Sun, 22 Nov 2009 09:06:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3363.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Leonider på besøg</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3360.htm</link>
<description>Meteorsværmen Leoniderne toppede i denne uge og observationerne viser, at sværmen har leveret stjerneskud.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Fri, 20 Nov 2009 09:28:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3360.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mumier med åreforkalkning</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3355.htm</link>
<description>Forskere har fundet tydelige tegn på åreforkalkning i egyptiske mumier, der er op til 3.500 år gamle. Hjertekarsygdomme er altså ikke et moderne fænomen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Thu, 19 Nov 2009 11:19:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3355.htm</guid>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Niels Bohr var en stædig mand</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3349.htm</link>
<description>Ny viden gemmer sig stadig i Niels Bohr Arkivet, som opbevarer den berømte fysikers publikationer og hans upublicerede breve og manuskripter. Læs om bl.a. Niels Bohrs stædige politiske kamp.</description>
<author>info@videnskab.dk (Maria Fay Courtney Bohr)</author>
<pubDate>Wed, 18 Nov 2009 15:41:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3349.htm</guid>
<category>Samfund</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Her ser du vandet på Månen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3338.htm</link>
<description>Der er klare tegn på, at der findes vand ved Månens sydpol. Det siger den foreløbige analyse af data fra NASA's månesonde, LCROSS.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 16 Nov 2009 15:14:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3338.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Fjumrebilisme kan være medfødt</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3287.htm</link>
<description>Får du altid vrede tilråb fra medbilister, fordi du slingrer rundt på vejen? Det kan være, at du har en speciel genvariant, som lægger ekstra mange hindringer i vejen for dig.</description>
<author>info@videnskab.dk (Marianne Nordahl, forskning.no)</author>
<pubDate>Sun, 15 Nov 2009 05:17:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3287.htm</guid>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Solsejl testes i rummet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3328.htm</link>
<description>Næste år vil både japanske forskere og en privat forening af rumentusiaster opsende fartøjer, der er drevet af Solens lys - såkaldte solsejl.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Fri, 13 Nov 2009 14:55:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3328.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
<category>Teknologi</category>
</item>
<item>
<title>Detaljeret billede af Mars-landskab</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3313.htm</link>
<description>Europas marssonde, Mars Express, har set nærmere på et kaotisk område på den røde planets nordlige halvkugle.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 11 Nov 2009 13:07:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3313.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Galaksefødsel efterprøvet i dansk laboratorium</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3291.htm</link>
<description>Tiden lige efter Big Bang er gentaget på DTU Fysik. Det krævede en ph.d.-studerende, en mikrochip og minus 269 grader celsius.</description>
<author>info@videnskab.dk (Rasmus Rørbæk, Danmarks Tekniske Universitet)</author>
<pubDate>Mon, 9 Nov 2009 14:51:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3291.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Stjerne eksploderede som heliumbombe</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3277.htm</link>
<description>Astronomerne har fundet en videnskabelig forklaring på, hvorfor supernovaen SN 2002bj ikke var så kraftig og langvarig, som sådan nogle plejer at være.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Thu, 5 Nov 2009 20:03:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3277.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Rimfrost på marssonde</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3276.htm</link>
<description>NASA-sonden Mars Reconnaissance Orbiter har optaget billeder af den rimfrost-dækkede Phoenix-sonde på Mars.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 5 Nov 2009 14:46:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3276.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kometjæger på besøg</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3267.htm</link>
<description>Europas kometjagende rumsonde, Rosetta, passerer på næste fredag, d. 13. november, for tredje gang tæt forbi Jorden for at få mere skub på til rejsen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 4 Nov 2009 13:22:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3267.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ny dansk metode til fremstilling af nanotråde</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3260.htm</link>
<description>Danske nanofysikere har udviklet ny metode til at fremstille grundstenen i nanoteknologisk forskning – nanotråde. Opdagelsen har store perspektiver for fremstilling af nanoelektronik og højeffektive solceller.</description>
<author>info@videnskab.dk (Gitte Frandsen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU)</author>
<pubDate>Wed, 4 Nov 2009 10:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3260.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Darwin-flyveøgle overrasker forskere</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3230.htm</link>
<description>En nyopdaget flyveøgle har en pudsig anatomi, og forskerne mener, den er et overraskende bevis for en helt speciel evolutionsform.</description>
<author>info@videnskab.dk (Marianne Nordahl, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 2 Nov 2009 15:33:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3230.htm</guid>
<category></category>
</item>
<item>
<title>Dommedag 2012: Rammes Jorden af Planet X?</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3212.htm</link>
<description>Jorden går under, når den rammes af en anden planet - Planet X eller Nibiru - i 2012. Sådan lyder budskabet fra forskellige grupper, der gør sig bemærket på internettet. Men den historie køber astronomerne ikke.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Mon, 2 Nov 2009 14:03:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3212.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
<category>Bagsiden</category>
</item>
<item>
<title>Kæmpestjerne eksploderede i universets barndom</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3219.htm</link>
<description>Efter at have rejst gennem universet i mere end 13 milliarder år er lyset fra en eksploderende stjerne nu nået frem til Jorden. Danske forskere har analyseret lyset fra resterne af den tidlige stjerne.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Wed, 28 Oct 2009 20:02:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3219.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Masseeksperiment: Skolers indeklima har det skidt</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3207.htm</link>
<description>Over halvdelen af de danske skoleklasser, der deltog i et stort forsøg med måling af indeklima, har målt CO2-koncentrationer over den anbefalede grænse.</description>
<author>info@videnskab.dk (Anne Sofie Berendt, Dansk Naturvidenskabsformidling)</author>
<pubDate>Tue, 27 Oct 2009 10:25:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3207.htm</guid>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>LHC kører snart igen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3190.htm</link>
<description>Partikelacceleratoren Large Hadron Collider er snart i gang igen efter sidste års heliumlækage. Reparationerne har kostet omkring 200 millioner kroner.</description>
<author>info@videnskab.dk (Bjørnar Kjensli, forskning.no)</author>
<pubDate>Sat, 24 Oct 2009 06:13:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3190.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hidtil ældste galaksehob fundet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3195.htm</link>
<description>Astronomer har opdaget den hidtil fjerneste galaksehob. Hoben ligger mere end 10 milliarder lysår fra Jorden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Fri, 23 Oct 2009 14:21:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3195.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Chimpansen skal spørges pænt</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3189.htm</link>
<description>Chimpanser er klar på at hjælpe naboen i nød, men kun hvis de bliver spurgt, viser ny japansk forskning</description>
<author>info@videnskab.dk (Andrey Kazankov)</author>
<pubDate>Fri, 23 Oct 2009 10:55:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3189.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kunstige enzymer giver ren natur</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3192.htm</link>
<description>Danske forskere har udviklet et kunstigt enzym, som øger reaktionshastigheden 10.000 gange og kan være vejen væk fra kras kemi.</description>
<author>info@videnskab.dk (Jes Andersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU)</author>
<pubDate>Fri, 23 Oct 2009 10:08:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3192.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Uhelbredelige bakteriesygdomme truer mennesker</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3117.htm</link>
<description>Ny forskning fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet - øger frygten for, at mennesker kan udvikle uhelbredelige bakteriesygdomme.</description>
<author>info@videnskab.dk (Anders Enevold Christensen, LIFE)</author>
<pubDate>Fri, 23 Oct 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3117.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Heliosfæren er rund</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3184.htm</link>
<description>Det område, der domineres af Solens partikelstrøm og magnetfelt er ikke kometformet, men rundt. Det viser Cassini-sondens målinger.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 22 Oct 2009 12:57:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3184.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Klonede svin æder som mennesker</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3183.htm</link>
<description>30 genetisk identiske grise lever det fede liv i et forsøg på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.
</description>
<author>info@videnskab.dk (Janne Hansen, Aarhus Universitet)</author>
<pubDate>Thu, 22 Oct 2009 10:53:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3183.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Fossil primat åbner strid om Ida</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3177.htm</link>
<description>Ny undersøgelse af 37 millioner år gammel fossil udfordrer den populære Idas plads som mulig stamfader til mennesket. Måske var Ida blot en halvabe.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lasse Foghsgaard)</author>
<pubDate>Thu, 22 Oct 2009 04:07:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3177.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Her er verdens sejeste bakterie</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3167.htm</link>
<description>D. radiodurans kan overleve lidt af hvert, blandt andet ekstreme mængder kraftig stråling. Forskerne mener nu, at kvælstofoxid spiller en hovedrolle, når bakteriens dna skal repareres.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Tue, 20 Oct 2009 10:38:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3167.htm</guid>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>32 nye exoplaneter</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3163.htm</link>
<description>Europæiske astronomer har i dag annonceret opdagelsen af hele 32 nye exoplaneter.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 19 Oct 2009 16:42:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3163.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Planetmøde på morgenhimlen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3149.htm</link>
<description>I denne uge ses planeterne Merkur, Venus og Saturn tæt sammen på morgenhimlen før solopgang. Og fredag leger Månen med.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 15 Oct 2009 14:12:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3149.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ny ildkugle på himlen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3144.htm</link>
<description>Tirsdag aften var mange danskere vidne til et meget lysstærkt meteor - en såkaldt ildkugle</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 14 Oct 2009 13:42:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3144.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hubble ser et kosmisk trafikuheld</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3142.htm</link>
<description>Rumteleskopet Hubble har optaget et spektakulært billede af to galakser, der er midt i et gigantisk sammenstød.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 14 Oct 2009 10:44:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3142.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Canadisk kæmpe-ildkugle</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3129.htm</link>
<description>Fredag 25. september gled en meget lysstærk ildkugle hen over himlen i den østlige del af Canada. Forskerne jagter nu stumper af det indtrængende objekt.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 12 Oct 2009 09:22:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3129.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nu har vi bombet Månen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3121.htm</link>
<description>Et stort rakettrin og en satellit er netop kollideret med Månen. Sammenstødene skete med stor kraft og med fuldt overlæg. Astronomerne håber at se spor af is i det materiale, der er slynget op.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Fri, 9 Oct 2009 14:05:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3121.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Apophis-asteroiden kommer på besøg igen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3112.htm</link>
<description>Der er en vis risiko for, at Jorden rammes af en asteroide i 2036. Men den kommer sandsynligvis bare tæt på, viser de nyeste beregninger fra NASA. De nye tal viser også, at Apophis vender tilbage i 2068.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Thu, 8 Oct 2009 11:09:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3112.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kæmpe ring om Saturn</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3109.htm</link>
<description>NASA's Spitzer-rumteleskop har afsløret en gigantisk ring om Saturn - langt større end planetens øvrige ringsystem.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 8 Oct 2009 03:42:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3109.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Danskere bag nobelpris i kemi</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3108.htm</link>
<description>Årets nobelpris i kemi går til tre forskere, der har kortlagt, hvordan ribosomer – kroppens proteinfabrik – ser ud helt ned på atomniveau. Flere danskere har spillet en central rolle i opdagelsen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Jonas Salomonsen)</author>
<pubDate>Wed, 7 Oct 2009 20:22:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3108.htm</guid>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Digitalkameraets opfindere får nobelprisen i fysik</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3098.htm</link>
<description>Den største videnskabelige hæder inden for fysik tilfalder i år opfinderen af det moderne lyslederkabel samt de to mænd bag den type billedsensor, der findes i de fleste digitalkameraer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Tue, 6 Oct 2009 17:49:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3098.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kinesere finder ældste fjerklædte dinosaur</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3085.htm</link>
<description>Fjerklædte, fuglelignende dinosaurer befolkede jorden for mere end 150 millioner år siden, viser ny forskning.</description>
<author>info@videnskab.dk (Andreas R. Graven, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 5 Oct 2009 14:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3085.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mælkevejen i nyt lys</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3088.htm</link>
<description>Europas infrarøde Herschel-rumteleskop har optaget et spektakulært billede af en del af vores galakse, Mælkevejen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 5 Oct 2009 10:19:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3088.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Gå på opdagelse i naturens skatkammer</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3060.htm</link>
<description>Dyr og planter indsamlet blandt naturfolk i hele verden kan nu studeres på NaturMedicinsk Museum. Nogle ingredienser kan vise sig værdifulde i morgendagens medicin.</description>
<author>info@videnskab.dk (Stine Rasmussen, FARMA, KU)</author>
<pubDate>Fri, 2 Oct 2009 09:07:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3060.htm</guid>
<category>Kultur</category>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ardi ændrer billedet af menneskets oprindelse</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3066.htm</link>
<description>Det ældste skelet af en menneskelig forfader er fundet i Etiopien. Det utrolig velbevarede 4,4 mio. år gamle skelet 'Ardi' omskriver menneskets udviklingshistorie radikalt.</description>
<author>info@videnskab.dk (Rasmus Kragh Jakobsen)</author>
<pubDate>Thu, 1 Oct 2009 16:57:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3066.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>På COROT-7b regner det med småsten</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3063.htm</link>
<description>Amerikanske astronomer har fundet ud af, at det regner med mineraler fra klippeskyer på den efterhånden berømte exoplanet COROT-7b.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Thu, 1 Oct 2009 11:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3063.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>De danske landmænd kom sydfra</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3058.htm</link>
<description>Skandinaver er efterkommere af bønder, der kom hertil for få tusinde år siden. Vi stammer altså ikke fra de jægere og samlere, der først bosatte sig i Skandinavien efter sidste istid. Det viser ny genforskning.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Wed, 30 Sep 2009 11:20:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3058.htm</guid>
<category>Kultur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Danske geofysikere slås om Norges fjelde</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3014.htm</link>
<description>Århusianske og københavnske geofysikere strides om, hvorvidt Norges fjelde er 20 mio. gammel havbund eller 400 mio. år gamle slidte bjerge. Debatten er et sundhedstegn, mener forsker.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 30 Sep 2009 05:02:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3014.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Stoffets hemmelighed skal afsløres i Odense</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3053.htm</link>
<description>Nogle af universets største gåder skal løses på Syddansk Universitet. På et nyt center for partikelfysik vil forskerne finde ud af, hvor stoffet kommer fra, og hvad mørkt stof er for noget.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Tue, 29 Sep 2009 10:48:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3053.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Signalproteiner mødes i revner</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3043.htm</link>
<description>Ny dansk forskning i transport i celler vender op og ned på den gængse opfattelse inden for feltet. Dermed åbner der sig nye perspektiver for bekæmpelse af sygdomme som depression og Alzheimers.</description>
<author>info@videnskab.dk (Gitte Frandsen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU)</author>
<pubDate>Mon, 28 Sep 2009 13:23:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3043.htm</guid>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Astronomerne jubler: Der er is på Mars og vand på Månen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3032.htm</link>
<description>Vand lader til at være udbredt i solsystemet. Meteornedslag på Mars har afsløret is lige under overfladen, og astronomerne har også fundet spor efter vandmolekyler på månestøvet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Fri, 25 Sep 2009 11:06:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3032.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Supervulkaners hemmeligheder afsløres af nyt fund</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3023.htm</link>
<description>Forskere har gjort et nøglefund, der kan afdække supervulkaners opbygning dybt under jordens overflade. Det kan hjælpe med at forudsige det næste gigantiske udbrud.</description>
<author>info@videnskab.dk (Jonas Salomonsen)</author>
<pubDate>Thu, 24 Sep 2009 16:21:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3023.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Forskere: Jordens grænser er overskredet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3021.htm</link>
<description>En gruppe på 28 kendte forskere foreslår i Nature, at vi skal identificere de 'grænser', menneskeheden ikke bør overtræde. Danske Katherine Richardson er medforfatter på opråbet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Svend Thaning, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU)</author>
<pubDate>Thu, 24 Sep 2009 14:35:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3021.htm</guid>
<category>Samfund</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Stort forskningsprojekt undersøger klasselokalers indeklima</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3005.htm</link>
<description>Danske forskere skal sammen med 25.000 skole- og gymnasieelever undersøge indeklimaet i klasselokaler landet over</description>
<author>info@videnskab.dk (Magnus Brandt Tingstrøm)</author>
<pubDate>Tue, 22 Sep 2009 11:15:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3005.htm</guid>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ny teori om Mars' røde farve</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-3003.htm</link>
<description>Flydende vand har måske ikke spillet en væsentlig rolle for at give Mars sin røde farve. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Tue, 22 Sep 2009 10:01:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-3003.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sorte huller æder stjerner indefra</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2994.htm</link>
<description>Ny teori: Når en stjerne får besøg af et sort hul, bliver den opslugt. Processen kan udløse uhyre kraftig stråling, såkaldte gammaglimt, mener engelske forskere.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Mon, 21 Sep 2009 11:13:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2994.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Efterårsjævndøgn i morgen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2992.htm</link>
<description>I morgen, d. 22. september, er det efterårsjævndøgn, hvor nat og dag er lige lange. Nogle år falder jævndøgn dog en dag senere.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 21 Sep 2009 09:49:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2992.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Tyrannosaurus fandtes også i mini-format</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2981.htm</link>
<description>Palæontologer har undersøgt skelettet efter en rovdinosaur, som lignede den kæmpemæssige Tyrannosaurus rex til forveksling. Men Raptorex var meget mindre.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Thu, 17 Sep 2009 20:31:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2981.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Fjern planet har klippeoverflade</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2977.htm</link>
<description>Exoplaneten COROT-7b er en klippeplanet som Jorden. Det er første gang, det er fastslået for en planet uden for solsystemet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 17 Sep 2009 09:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2977.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Spørg Naturvidenskaben – få svar og kom med til fest</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2969.htm</link>
<description>I anledning af Dansk Naturvidenskabsfestival genåbner ’Spørg Naturvidenskaben’, hvor forskere svarer direkte på dine spørgsmål. Stil et spørgsmål her på videnskab.dk, vind en præmie, og kom til fest med forskerne.</description>
<author>info@videnskab.dk (Redaktionen)</author>
<pubDate>Wed, 16 Sep 2009 10:28:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2969.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Rummet trænger til en skraldemand</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2955.htm</link>
<description>Der er fyldt med skrot i rummet. NASA har nu kortlagt 19.000 stykker rumskrot, som kan være til fare for rumskibe og satellitter.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Mon, 14 Sep 2009 11:06:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2955.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Intet sært i månestøv</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2907.htm</link>
<description>Der kan findes mange mærkelige partikler i kosmisk stråling fra det ydre rum, men tilsyneladende ingen atomkerner med strange-kvarker - såkaldte strangelets. Det viser ny forskning med dansk deltagelse.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Mon, 7 Sep 2009 09:53:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2907.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hvid dværgstjerne eksploderer som supernova</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2901.htm</link>
<description>Astronomer har for første gang nogensinde fundet en hvid dværgstjerne, der er godt på vej til at eksplodere som supernova.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Fri, 4 Sep 2009 15:01:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2901.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Voldsom opvarmning af Arktis bryder 2000 års afkøling</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2895.htm</link>
<description>Temperaturen i Arktis har været faldende i mindst 2.000 år, viser et stort internationalt forskningsprojekt med dansk deltagelse. Det tyder på, at de seneste hundrede års opvarmning er menneskeskabt.</description>
<author>info@videnskab.dk (Andrey Kazankov)</author>
<pubDate>Thu, 3 Sep 2009 23:02:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2895.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Verdens ældste fiskespiser fundet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2784.htm</link>
<description>For 40.000 år siden levede der i Kina et menneske, som elskede fisk og skaldyr. Analyser af isotoper afslører den første fiskespiser.</description>
<author>info@videnskab.dk (Asle Rønning, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 3 Sep 2009 14:27:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2784.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sorte huller var tidligt på den</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2894.htm</link>
<description>Allerede en milliard år efter big bang var der dannet en stor galakse med et kæmpemæssigt sort hul i midten. Det overrasker forskerne.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Thu, 3 Sep 2009 11:02:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2894.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Selv en minister kan blive klogere i Tivoli</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2886.htm</link>
<description>Bertel Haarder fik våde bukser efter en tur i Det gyldne Tårn. Bagefter fik han rodet sig ud i en tvivlsom forklaring på buksernes tilstand.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Wed, 2 Sep 2009 11:20:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2886.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Her er Jordens bedste udkigspost</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2881.htm</link>
<description>En højderyg midt på Antarktis er verdens bedste sted at placere et observatorium, viser en ny undersøgelse. Her er der nemlig koldt, tørt og roligt.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Tue, 1 Sep 2009 11:47:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2881.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mørkelagte månekratere gennemsøges for vand</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2868.htm</link>
<description>To månesonder har i fællesskab set nærmere på et skyggefuldt krater ved Månens nordpol for at lede efter tegn på vandis.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 31 Aug 2009 09:31:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2868.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Fortidens dyr - nu i farver</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2858.htm</link>
<description>En dansk palæontolog afslører skjulte farvepigmenter i millioner år gamle fossiler. De viser, hvilke farver dyrene har haft, og tegner et farvestrålende billede af fortiden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Thu, 27 Aug 2009 11:31:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2858.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Omvendte gigantlyn fanget på film</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2838.htm</link>
<description>Forskere har fanget et af naturens sjældne fænomener på film. Kraftfulde omvendte lyn, som skyder op til 80 km op i luften.</description>
<author>info@videnskab.dk (Magnus Brandt Tingstrøm)</author>
<pubDate>Mon, 24 Aug 2009 11:20:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2838.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Solens puls har været uregelmæssig siden istiden</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2826.htm</link>
<description>Ny dansk forskning viser, at Solens aktivitet gennem de sidste titusinde år har vekslet mellem perioder med stærke rytmiske variationer og perioder med betydeligt svagere variationer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Jens Holbech, Det Naturvidenskabelige Fakultet, AU)</author>
<pubDate>Sat, 22 Aug 2009 12:52:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2826.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nyt fra Galileis noter</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2783.htm</link>
<description>Galileo Galilei troede formentlig at han havde opdaget en ny planet i 1613, da han så det vi nu kalder Neptun, mener australske forskere. I så fald skal datoen for planetens opdagelse rykkes 234 år tilbage.</description>
<author>info@videnskab.dk (Marianne Nordahl, forskning.no)</author>
<pubDate>Sat, 22 Aug 2009 07:15:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2783.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sjælden måneformørkelse filmet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2823.htm</link>
<description>En amatørastronom filmede i søndags en sjælden formørkelse, hvor jupitermånen Io gled ind foran sin store månemakker Ganymede. Se filmen her.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 20 Aug 2009 09:28:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2823.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Søheste-hanner er til store damer</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2796.htm</link>
<description>Hanner af søheste er kræsne og foretrækker store hunner. Det er også ham, som skal gennem et svangerskab.</description>
<author>info@videnskab.dk (Asle Rønning, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 19 Aug 2009 15:05:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2796.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Drivhusgassen der reddede verden</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2805.htm</link>
<description>Ny kemiforskning afslører, hvorfor den unge jordklode ikke var bundfrossen. Resultatet bør få os til nøje at overveje, hvilke drivhusgasser vi sender ud i atmosfæren, siger forskeren bag.</description>
<author>info@videnskab.dk (Jes Andersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU)</author>
<pubDate>Tue, 18 Aug 2009 15:29:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2805.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Livets byggesten fundet på komet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2804.htm</link>
<description>For første gang er det lykkedes astronomer at finde aminosyrer på overfladen af en komet. Opdagelsen bekræfter, at nogle af livets byggesten kom fra rummet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 18 Aug 2009 11:31:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2804.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>NEEM slår verdensrekord</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2802.htm</link>
<description>Indlandsisforskerne på NEEM har ved afslutningen af iskerneboringssæsonen slået en verdensrekord for dybdeboringer på en sæson</description>
<author>info@videnskab.dk (Magnus Brandt Tingstrøm)</author>
<pubDate>Tue, 18 Aug 2009 10:25:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2802.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nanoudbrud varmer Solens atmosfære</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2790.htm</link>
<description>Det er tilsyneladende meget små soludbrud, der opvarmer Solens tynde atmosfære, koronaen, til en temperatur på millioner af grader.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 17 Aug 2009 14:40:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2790.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Av, sagde fisken</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2654.htm</link>
<description>Guldfisk i et smerteeksperiment opførte sig anderledes efter at have fået morfin. Det ser ud til, at fisk kan føle smerte.</description>
<author>info@videnskab.dk (Asle Rønning, forskning.no)</author>
<pubDate>Sat, 15 Aug 2009 05:44:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2654.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Geofysikere løser gåde om bjergenes højde</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2651.htm</link>
<description>Nye forskningsresultater fra Aarhus Universitet viser, at klodens bjerge maksimalt er 1.500 m højere end den såkaldte snegrænse. Det forklarer hvorfor bjerge tæt ved Ækvator er højere end ved polerne.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 12 Aug 2009 19:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2651.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Skydannelser giver ny indsigt i klimaet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2763.htm</link>
<description>Ny kemisk forskning viser, hvordan skyers såsæd dannes over skovområder. Det kan vise sig afgørende. når klimaets udvikling skal forudsiges.</description>
<author>info@videnskab.dk (Jes Andersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU)</author>
<pubDate>Wed, 12 Aug 2009 10:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2763.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Stjerneskud kæmper med månelys i nat</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2764.htm</link>
<description>Meteorsværmen Perseiderne topper natten til torsdag, men Månens lys - og måske også vejret - vil genere.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 12 Aug 2009 09:32:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2764.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Titan minder om Jorden</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2757.htm</link>
<description>Selvom den er iskold, så minder saturnmånen Titan på mange måder om Jorden. Det viser Cassini-sondens observationer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Tue, 11 Aug 2009 10:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2757.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hudceller bliver til levende mus</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2749.htm</link>
<description>Det er lykkedes for tre forskellige forskerteams at løse den samme utrolige opgave: De har fået hudceller fra mus til at vokse og blive til levende museunger.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Tue, 11 Aug 2009 09:38:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2749.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Zebrafisk på speed</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2733.htm</link>
<description>Forskere har givet muterede zebrafisk amfetamin for at finde ud af, hvorfor vi mennesker er så glade for stimulerende stoffer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Bjørnar Kjensli, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 10 Aug 2009 15:37:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2733.htm</guid>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kepler nærstuderer fjern exoplanet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2748.htm</link>
<description>Nye data fra Kepler viser, at rumteleskopet kan finde jordlignende planeter i den beboelige zone omkring andre stjerner. Det giver håb om at kunne finde fjerne exoplaneter, der i princippet kan huse liv.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Mon, 10 Aug 2009 11:26:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2748.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Verdens største maskine skal køre på halv kraft</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2739.htm</link>
<description>Den uheldsramte superaccelerator LHC kommer først rigtig i omdrejninger efter 2010. Forskerne ved CERN tør ikke at skrue helt op for den.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Fri, 7 Aug 2009 13:25:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2739.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Liveoptagelser af celle-kommunikation</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2727.htm</link>
<description>Ny avanceret målemetode i nanoskala kan gøre os klogere på virusinfektioner og sygdomme i nervesystemet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Gitte Frandsen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU)</author>
<pubDate>Thu, 6 Aug 2009 15:38:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2727.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Meteorit på Mars?</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2719.htm</link>
<description>NASA's marsrobot Opportunity har fundet en sten på Mars, der muligvis er en meteorit. Stenen undersøges nu nærmere.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 5 Aug 2009 13:38:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2719.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Formørket måne danser med Jupiter</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2715.htm</link>
<description>I nat glider en del af Månen gennem Jordens halvskygge. Det skaber en måneformørkelse, der kan ses fra hele Danmark.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 5 Aug 2009 09:43:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2715.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nye dinoer i Australien</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2648.htm</link>
<description>En fåreavler snublede over en ordentlig dinosaurknogle, og dette blev en slags udløser for opdagelsen af tre nye arter. Australien er tilbage på dinosaur-landkortet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Andreas R. Graven, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 3 Aug 2009 15:33:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2648.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dansk togt til Nordpolen med svensk isbryder</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2701.htm</link>
<description>I dag startede et togt, der skal hjælpe med at afklare, hvor stor en del af Arktis' havbund, der kan tilskrives Grønland.</description>
<author>info@videnskab.dk (Bo Løkkegaard, Nature &amp; Science TV)</author>
<pubDate>Fri, 31 Jul 2009 15:20:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2701.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Stjernedød skaber antistof</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2690.htm</link>
<description>Det er næppe mørkt stof, der er årsag til energirig stråling fra Mælkevejens centrum. Det viser nye undersøgelser.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 30 Jul 2009 14:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2690.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Evolution på otte år</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2622.htm</link>
<description>En undersøgelse af guppyfisk viser, at evolution kan ske hurtigt, og at fiskene kan tilegne sig egenskaber, som øger overlevelsesraten i løbet af blot 30 generationer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Bjørnar Kjensli, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 30 Jul 2009 09:57:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2622.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Vand og vulkaner på Venus</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2642.htm</link>
<description>Observationer lavet med den europæiske sonde Venus Express tyder på, at Venus har haft en våd og vulkansk fortid.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 29 Jul 2009 11:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2642.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Stenjægere huserer igen i ishavet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2671.htm</link>
<description>Rejseskibet er lavet af solidt egetræ, og det er ladet med et videnskabeligt hold og en buket af forskningsprojekter, som søger svar på store spørgsmål om Grønlands geologi og klima.</description>
<author>info@videnskab.dk (Vibeke Hjortlund)</author>
<pubDate>Mon, 27 Jul 2009 13:06:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2671.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Planeten fra en anden galakse</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2594.htm</link>
<description>Vi har ikke en chance for at se planeter i andre galakser. Men ved hjælp af lyset og tyngdekraften kan vi finde dem alligevel - faktisk kan vi allerede have opdaget én.</description>
<author>info@videnskab.dk (Hanne Jakobsen, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 23 Jul 2009 13:59:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2594.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Forhistoriske dyr levede i månedsvis i mørke</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2655.htm</link>
<description>For 53 millioner år siden vandrede store dyr rundt i dunkle, solløse skove i månedsvis hver vinter. Den gang var Arktis nemlig langt fra nogen isørken i den mørke årstid.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 23 Jul 2009 10:47:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2655.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Farvel til Solen i seks minutter</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2665.htm</link>
<description>Så er det om at komme til Kina, hvis man vil opleve en helt speciel solformørkelse. I mere end seks minutter bliver dag til nat, når Månen skygger for Solen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Tue, 21 Jul 2009 16:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2665.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dino vil ha' nødder!</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2623.htm</link>
<description>Næbbede træk og maveindholdet hos en nyopdaget dinosaur er de første beviser for, at der også fandtes nøddeknækkere blandt dinosaurerne, mener forskere.</description>
<author>info@videnskab.dk (Andreas R. Graven, forskning.no)</author>
<pubDate>Tue, 21 Jul 2009 14:17:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2623.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Apollo i fokus</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2660.htm</link>
<description>Nye billeder fra NASA's månesonde Lunar Reconnaissance Orbiter viser efterladenskaberne af Apollo-missionerne på Månen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Tue, 21 Jul 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2660.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Arven efter Apollo</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2649.htm</link>
<description>Det kostede USA 25,4 milliarder dollar at anbringe et menneske på månen. Var det det værd?</description>
<author>info@videnskab.dk (Christer Aasen, Norsk Romsenter)</author>
<pubDate>Mon, 20 Jul 2009 08:38:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2649.htm</guid>
<category>Samfund</category>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Rejs med til Månen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2652.htm</link>
<description>I dag for 40 år siden var Apollo 11 på vej til Månen for at gennemføre den første bemandede landing. Nu har du mulighed for selv at rejse med.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 20 Jul 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2652.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Neandertalerne havde god plads</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2644.htm</link>
<description>En ny metode til dna-analyse af forhistorisk materiale røber, at der ikke fandtes ret mange neandertalmennesker i Europa.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Fri, 17 Jul 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2644.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Tilbage fra Mars</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2643.htm</link>
<description>En seks mand stor besætning er vendt tilbage fra en rejse til Mars. Rejsen er dog ikke foregået i rummet, men i Moskva.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 16 Jul 2009 13:52:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2643.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ser pingvinbæ fra rummet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2479.htm</link>
<description>Det er ikke kun den kinesiske mur, som er synlig fra rummet. Nu bruger forskerne satellitbilleder af pingvinbæ til at overvåge kolonier af kejserpingviner i Antarktis.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 16 Jul 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2479.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>De fleste tror på evolutionsteorien</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2624.htm</link>
<description>En spørgeskemaundersøgelse i ti lande viser, at de fleste personer accepterer Charles Darwins evolutionsteori. Russere, amerikanere og egyptere er blandt de mest skeptiske.</description>
<author>info@videnskab.dk (Bjørnar Kjensli, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 15 Jul 2009 11:29:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2624.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Voldsomme udbrud fra sort hul</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2620.htm</link>
<description>Ved at kombinere radioteleskoper fordelt over hele Jorden har astronomer vist, at voldsomme udbrud kommer fra et supertungt sort hul.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Sat, 11 Jul 2009 08:57:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2620.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Danske forskere vil sende kvanter til oplagring</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2632.htm</link>
<description>Skabelsen af en kvantecomputer har i mange år været en næsten uopnåelig drøm inden for forskning. Nu har en dansk forskningsgruppe taget et vigtigt skridt imod at kunne lagre kvanteinformation til brug i fremtidens kvantecomputere.</description>
<author>info@videnskab.dk (Morten Busch)</author>
<pubDate>Fri, 10 Jul 2009 12:46:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2632.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Planter - ingen ren grøntsag</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2575.htm</link>
<description>Planter kan være smartere, end vi tror. Ny forskning tyder på, at amerikanske ørkenbuske ikke blot kan sende beskeder til hinanden. De kommunikerer til og med bedst med slægtninge.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Tue, 7 Jul 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2575.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Månesonde forbereder månelandinger</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2606.htm</link>
<description>NASA's nye månesonde, Lunar Reconnaissance Orbiter, har sendt de første billeder af Månen tilbage til Jorden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 6 Jul 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2606.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Solen på slingrekurs</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2572.htm</link>
<description>Solens magnetfelt er netop nu stærkt svækket, hvor det burde være tiltagende i styrke. Solforskerne følger spændt udviklingen, og spekulerer over, om vi vil komme til at opleve en situation som i midten af det 17. århundrede, hvor Jorden oplevede ’en lille istid’.</description>
<author>info@videnskab.dk ( Hans Kjeldsen, Jørgen Christensen-Dalsgaard og Torben Arentoft)</author>
<pubDate>Fri, 3 Jul 2009 09:03:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2572.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Phoenix fandt vand og gift på Mars</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2591.htm</link>
<description>I 2008 sendte marssonden Phoenix i fem måneder data fra Mars. Nu har forskerne bag sonden samlet resultaterne fra missionen, og der tegner sig et billede af et interessant forhold mellem gift og vand.</description>
<author>info@videnskab.dk (Janus Quistorff)</author>
<pubDate>Thu, 2 Jul 2009 20:11:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2591.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Forskere finder planters vagtkorps</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2578.htm</link>
<description>Jagten på våben i kampen mod plantesygdomme har ledt et amerikansk-dansk forskningsteam på sporet af de mekanismer, planter bruger til at holde sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra døren.</description>
<author>info@videnskab.dk (Morten Busch)</author>
<pubDate>Thu, 2 Jul 2009 09:52:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2578.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Japanere finder uran på Månen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2581.htm</link>
<description>Ved hjælp af målinger lavet af den japanske Kaguya-sonde har forskere nu for første gang fundet grundstoffet uran på Månen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 1 Jul 2009 10:27:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2581.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Rotter holder sig til barndommens gade</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2506.htm</link>
<description>De små fødder, der piler rundt på loftet, bliver i nabolaget. Rotter forlader kun helst ikke deres lille, lokale område, viser ny undersøgelse.</description>
<author>info@videnskab.dk (Marianne Nordahl, forskning.no)</author>
<pubDate>Tue, 30 Jun 2009 15:12:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2506.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Lyn på Mars</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2553.htm</link>
<description>For første gang har forskere set direkte tegn på lynudladninger på Mars. Lynene opstod i forbindelse med en stor støvstorm.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Sun, 28 Jun 2009 22:49:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2553.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Trawler fisker Neandertal-kranie op af Nordsøen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2530.htm</link>
<description>En del af et neandertal-kranie, fanget med trawl i Nordsøen, er det første fund af sin art.</description>
<author>info@videnskab.dk (Asle Rønning, forskning.no)</author>
<pubDate>Sun, 28 Jun 2009 05:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2530.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Rumfærger forklarer Tunguska-komet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2548.htm</link>
<description>Det var en komet, der eksploderede over Sibirien i 1908. Det viser studier af virkningen af rumfærgeopsendelser.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Fri, 26 Jun 2009 08:27:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2548.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hanbiller tvinger hunbiller til skadelig sex</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2547.htm</link>
<description>Hunbiller er promiskuøse, og de mange parringer er ikke til hunnens fordel, viser ny dansk forskning. Ofte er det de ringeste hanners gener, der videreføres.</description>
<author>info@videnskab.dk (Morten Busch)</author>
<pubDate>Thu, 25 Jun 2009 22:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2547.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Første film af kemikaliers fødsel</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2538.htm</link>
<description>Danske kemikere har som de første i verden filmet dannelsen af et nyt molekyle ud fra to andre.</description>
<author>info@videnskab.dk (Jes Andersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU)</author>
<pubDate>Wed, 24 Jun 2009 10:18:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2538.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nye rumsonder skal finde vand på Månen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2536.htm</link>
<description>Der skal bo amerikanere på Månen. Det er NASA's erklærede mål, og to månesonder baner vejen. De skal finde ud af, hvor de bemandede månefartøjer skal lande, og om der er is på Månen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Wed, 24 Jun 2009 05:25:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2536.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mini-skaldyr har giga-sperm</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2529.htm</link>
<description>Et lillebitte skaldyr har haft sædceller på op til ti gange dens egen længde i over 100 millioner år.</description>
<author>info@videnskab.dk (Hanne Jakobsen, forskning.no)</author>
<pubDate>Tue, 23 Jun 2009 14:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2529.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kaviarstør overvåges med satellit</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2522.htm</link>
<description>Fisken belugastør producerer kaviar til over 40.000 danske kroner kiloet. Alligevel ved vi kun lidt om, hvor den færdes og hvordan den tilbringer sin tid. Nu har fem store stør i Donau fået satellitsendere.</description>
<author>info@videnskab.dk (Kristin S. Grønli, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 22 Jun 2009 15:09:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2522.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Plankton afslører rekordhøjt CO2-niveau</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2510.htm</link>
<description>Gamle skaller fra mikroorganismer røber, at atmosfærens indhold af drivhusgassen CO2 har ligget nogenlunde stabilt i de seneste to millioner år. Lige indtil mennesket blandede sig.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Bendix)</author>
<pubDate>Thu, 18 Jun 2009 20:02:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2510.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Forfinede flyvefjer afgør fugles størrelse</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2505.htm</link>
<description>Amerikanske forskere mener, at størrelsen på flyvende fugle afhænger af, hvor lang tid det tager at erstatte slidte flyvefjer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Bjørnar Kjensli, forskning.no og Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Thu, 18 Jun 2009 04:11:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2505.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Billeblod sikrer isfri fly og lækker flødeis</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2498.htm</link>
<description>En ung studerende har gjort en opdagelse i bille-blod, som kan få stor betydning for afisning af vingerne på flyvemaskiner og vindmøller - og som også kan bruges til at fremstille lækker flødeis.</description>
<author>info@videnskab.dk (Jes Andersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU)</author>
<pubDate>Wed, 17 Jun 2009 10:48:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2498.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sommersolhverv - årets længste dag</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2492.htm</link>
<description>På søndag, d. 21. juni, har vi sommersolhverv og dermed årets længste dag. Hvor lang dagen er, afhænger dog meget af, hvor du befinder dig.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Tue, 16 Jun 2009 16:44:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2492.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hunde uden dårlig samvittighed</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2490.htm</link>
<description>Hvis du tror, det brødebetyngede blik hos en uopdragen hund er tegn på anger, overvurderer du nok dit kæledægge, mener forskere efter nyt eksperiment.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Tue, 16 Jun 2009 09:59:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2490.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Satellit finder usædvanlig supernovarest</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2483.htm</link>
<description>NASA's Chandra-satellit har observeret en usædvanlig rest af en stjernes voldsomme død i en såkaldt supernovaeksplosion.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 15 Jun 2009 09:15:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2483.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ny influenza H1N1 kan spredes i svinestalde</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2474.htm</link>
<description>En ny undersøgelse viser, at 'den mexikanske influenza' smitter fra svin til svin og dermed nemt kan brede sig i de danske svinebesætninger. Det kan give problemer på slagterierne.</description>
<author>info@videnskab.dk (Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Fri, 12 Jun 2009 11:04:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2474.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kamæleonteori om mørk energi styrkes</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2468.htm</link>
<description>Nye observationer styrker den såkaldte kamæleonteori, der forklarer, hvordan mørk energi gennemsyrer rummet overalt, selvom forskerne ikke kan observere den.</description>
<author>info@videnskab.dk (Hanne Jakobsen, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 11 Jun 2009 13:41:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2468.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Jorden kan være på kollisionskurs med Mars eller Venus</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2470.htm</link>
<description>Om et par milliader år kan det være slut med vores planet. Nye beregninger viser, at der er en lille, men reel risiko for, at Jorden støder sammen med en af sine naboer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Thu, 11 Jun 2009 10:42:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2470.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kæmpestjernen Betelgeuse skrumper</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2466.htm</link>
<description>Amerikanske astronomer har netop opdaget, at den  røde kæmpestjerne Betelgeuze i stjernebilledet Orion er skrumpet med 15 procent siden 1993.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 10 Jun 2009 11:37:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2466.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kasseret solbærsnask skal farve mad</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2464.htm</link>
<description>Restproduktet fra pressede solbær og et ton ren solbærsaft er nogle af ingredienserne i ny forskning fra Syddansk Universitet. Målet er at imødekomme den stigende efterspørgsel på naturlige farvestoffer</description>
<author>info@videnskab.dk (Dan Hansen, Syddansk Universitet)</author>
<pubDate>Wed, 10 Jun 2009 10:49:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2464.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Top 10 over nye arter</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2416.htm</link>
<description>Svenske forskere har lavet en top 10-liste over nye arter. Blandt dem finder vi en minisøhest, en selvdestruktiv palme og en spøgelsessnegl.</description>
<author>info@videnskab.dk (Hanne Jakobsen, forskning.no)</author>
<pubDate>Fri, 5 Jun 2009 08:24:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2416.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Råger rager til sig med redskaber</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2418.htm</link>
<description>VIDEO: Se en af kragefamiliens medlemmer bruge værktøj til at skaffe sig mad.</description>
<author>info@videnskab.dk (Andreas R. Graven, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 3 Jun 2009 14:03:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2418.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Komodovaranen dræber med gift</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2424.htm</link>
<description>Man har længe ment at komodovaranen dræber sit bytte ved hjælp af en bakteriecocktail i spyttet. Men nye opdagelser viser, at varanens jagtresultater skyldes gift.</description>
<author>info@videnskab.dk (Hanne Jakobsen, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 3 Jun 2009 09:37:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2424.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Fusk med Barolo-rødvin</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2426.htm</link>
<description>Berømte italienske årgangsvine som Barolo har til tider svært ved at leve op til deres egen etikette. En kulstof-14-datering har afsløret, at de dyre dråber til tider er spædet op med vin af dårlig kvalitet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Sun, 31 May 2009 05:39:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2426.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Selvtillid giver højere karakterer</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2407.htm</link>
<description>Skoleelever får bedre karakterer, hvis de har meget selvtillid. Det viser et omfattende studium af 4.000 tvillingepar. Studiet antyder, at gener spiller en vigtig rolle for vores præstationer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Thomas Hoffmann)</author>
<pubDate>Thu, 28 May 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2407.htm</guid>
<category>Samfund</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Selvmordsprogram i planteceller ind i kampen mod infektioner</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2396.htm</link>
<description>Biologer fra Københavns Universitet har identificeret det første selvmordsprogram hos planter, der også findes i dyr og mennesker. På sigt kan det føre til bedre behandling af bl.a. infektioner, kræft og Alzheimers.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 26 May 2009 10:58:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2396.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mediestunt fra norsk forsker møder kritik</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2393.htm</link>
<description>KOMMENTAR: Den norske palæontolog Jørn Hurum bliver uretmæssigt kritiseret for sin store, populært anlagte  præsentation af Ida-fossilet, 'the missing link', skriver Nina Kristiansen, redaktør på forskning.no.</description>
<author>info@videnskab.dk (Nina Kristiansen, forskning.no)</author>
<pubDate>Tue, 26 May 2009 10:25:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2393.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Historien om Ida - 'palæontologiens Mona Lisa'</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2394.htm</link>
<description>Det 47 millioner år gamle fossil af en lille abelignende skabning, Ida, viser i detaljer, hvordan livet tog de første skridt i retning af os mennesker. Den norske palæontolog Jørn Hurum fortæller, hvordan han fandt det nu verdensberømte fossil.</description>
<author>info@videnskab.dk (Erik Tunstad, forskning.no)</author>
<pubDate>Tue, 26 May 2009 10:24:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2394.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Antimaterie - i virkeligheden</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2370.htm</link>
<description>Er bomber med antimaterie en overhængende trussel, noget vi skal passe på engang i fremtiden? Eller er det ren science fiction, som kun har plads i film som Engle og Dæmoner?</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 25 May 2009 14:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2370.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Bakterier kan overleve i støvet på Mars</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2382.htm</link>
<description>På overfladen er Mars dødelig for bakterier, alligevel kan planetens støvlag skjule levedygtige bakterier, viser eksperimenter fra Marslab på Aarhus Universitet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Janus Quistorff)</author>
<pubDate>Mon, 25 May 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2382.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Fugle kender forskel på mennesker</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2375.htm</link>
<description>Spottedrosler i byer lærer hurtigt at skelne imellem forskellige mennesker, påviser forskere fra Universitetet i Florida.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingunn Haraldsen, forskning.no)</author>
<pubDate>Sun, 24 May 2009 05:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2375.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Matematikgeni hædret med Abelprisen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2365.htm</link>
<description>VIDEO: Den norske Abelpris - matematikkens pendant til nobelprisen - blev i går tildelt professor Mikhail Gromov, som især er kendt for sit bidrag til geometrien.</description>
<author>info@videnskab.dk (Irene Berg Sørensen)</author>
<pubDate>Wed, 20 May 2009 10:55:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2365.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Marsfup i luften</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2350.htm</link>
<description>Mars så stor som fuldmånen? Det er det spektakulære, men helt forkerte budskab i en vandrehistorie, der bl.a. cirkulerer på internettet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 18 May 2009 09:45:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2350.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Vi klapper i gorillahænderne...</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2332.htm</link>
<description>Hunnens hensigt med at klappe i hænderne er at fange opmærksomheden hos børnene og flokkens ledere, mener forskere.</description>
<author>info@videnskab.dk (Andreas R. Graven, forskning.no)</author>
<pubDate>Sun, 17 May 2009 07:16:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2332.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Big bang-satellit succesfuldt i luften</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2343.htm</link>
<description>Der var jubel i København, da Planck-satelitten i går blev sendt i rummet fra den anden side af Jorden. Alt gik efter planen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lone Djernis Olsen, DTU Space)</author>
<pubDate>Fri, 15 May 2009 10:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2343.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Rejsen til universets barndom starter i dag</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2314.htm</link>
<description>Nu begynder en rejse tilbage i tiden med den europæiske satellit Planck, der skal opklare mysteriet om, hvordan kimen til vore dages galakser, stjerner og planeter opstod. Satellitten opsendes i dag.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lone Djernis Olsen, DTU Space)</author>
<pubDate>Thu, 14 May 2009 03:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2314.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Chimpanser ville ikke samarbejde</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2310.htm</link>
<description>Et forsøg skulle få chimpanser til at hjælpe hinanden til godbidder. Men det lykkedes ikke forskerne at lokke en uselvisk adfærd frem hos vores nære slægtninge.</description>
<author>info@videnskab.dk (Asle Rønning, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 13 May 2009 14:47:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2310.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Atlantis på vej til Hubble</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2324.htm</link>
<description>Alt gik efter planen, da rumfærgen Atlantis i går aftes, d. 11. maj, blev sendt af sted med kurs mod Rumteleskopet Hubble.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Tue, 12 May 2009 14:08:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2324.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Bjerge vokser frem på uventede steder</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2317.htm</link>
<description>Danske geologer kan nu dokumentere, at sammenstød mellem kontinentalplader ikke bare skaber bjerge langs med kanterne, men også midt inde på pladen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 12 May 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2317.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kæmper om verdens mest præcise ur</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2316.htm</link>
<description>VIDEO: Danske fysikere konkurrerer med et tysk forskerhold om at komme først med et magnesium-baseret atom-ur. Uret bliver verdens mest præcise tidsmåler.</description>
<author>info@videnskab.dk (Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Mon, 11 May 2009 16:19:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2316.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sejlivet dinosaur kan have overlevet massedød</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2296.htm</link>
<description>Kan nogle dinosaurer have overlevet de begivenheder, som ellers udryddede dyrene fra jordens overflade for omtrent 65 millioner år siden? 'Det er en gåde vi vil komme til at høre meget til fremover,' siger norsk palæontolog.</description>
<author>info@videnskab.dk (Marianne Nordahl, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 7 May 2009 08:41:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2296.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>1,6 milliarder tons CO2 er blevet væk</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2295.htm</link>
<description>En dansk analyse af jordens kulstofbalance viser, at vi ikke ved, hvor 1,6 milliarder tons CO2 fra atmosfæren hvert år forsvinder hen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard, Aktuel Naturvidenskab)</author>
<pubDate>Wed, 6 May 2009 14:20:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2295.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Asteroider bliver også solbrændte</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2236.htm</link>
<description>Det er ikke kun mennesker, som bliver solbrændte. Solen er også forklaringen på, hvorfor overfladen på asteroider bliver rødere med tiden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Kristin S. Grønli, forskning.no)</author>
<pubDate>Sun, 3 May 2009 08:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2236.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sjusket forskning hindrer indsigt i klimaet og truede dyrearter</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2255.htm</link>
<description>Forhistoriske giganter kan hjælpe os til at forstå, hvorfor dyr uddør. Men videnskabeligt sjusk med  computermodellerne spænder ben for de hjælpsomme mammutter, mener forsker fra Københavns Universitet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Janus Quistorff)</author>
<pubDate>Thu, 30 Apr 2009 11:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2255.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Tysk drabssag opklaret med genial dansk dateringsmetode</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2247.htm</link>
<description>Tre døde babyer blev for et år siden fundet i en kummefryser i en villa i Tyskland. Ved at datere babyernes øjenlinser med en ny dansk metode, lykkedes det at opklare sagen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Thu, 30 Apr 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2247.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Chefredaktør skrider efter kontroversiel artikel om 9/11</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2242.htm</link>
<description>En artikel om sprængstof i World Trade Center blev bragt i et videnskabeligt tidsskrift, uden at chefredaktøren var klar over det. Nu trækker hun sig, fortæller hun til videnskab.dk.</description>
<author>info@videnskab.dk (Thomas Hoffmann)</author>
<pubDate>Tue, 28 Apr 2009 11:11:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2242.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mystisk gasboble undrer astronomerne</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2233.htm</link>
<description>Astronomer har opdaget et mystisk kæmpeobjekt, der eksisterede ca. 800 millioner år efter universets fødsel.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Tue, 28 Apr 2009 09:02:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2233.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Frosne sild bliver slappe i marinaden</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2227.htm</link>
<description>Fiskerne, der fanger silden til vores frokostborde, fryser flere og flere af sildene ned, og det går ud over konsistensen på vores marinerede sild.</description>
<author>info@videnskab.dk (Janus Quistorff)</author>
<pubDate>Mon, 27 Apr 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2227.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mikrober har overlevet i 1,5 millioner år under 400 meter is</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2188.htm</link>
<description>Prøver taget ved Blood Falls i Antarktis afslører, at små organismer i isolation har klamret sig til livet under mange meter is.</description>
<author>info@videnskab.dk (Andreas R. Graven, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 22 Apr 2009 10:06:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2188.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Rumsonder leder efter skæbneplanet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2202.htm</link>
<description>To amerikanske rumsonder vil i de kommende måneder lede efter spor af Jordens søsterplanet Theia, som astronomer mener kolliderede med Jorden for 4,5 milliarder år siden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 21 Apr 2009 11:17:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2202.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Evnen til at samarbejde går hånd i hånd med evolutionen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2184.htm</link>
<description>Gener, som er til nytte for flere i et fællesskab, burde være uddøde. Forskere har brugt spilteori på sukkerspisende gærsvampe for at forklare, hvorfor det ikke forholder sig sådan.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingunn Haraldsen, forskning.no)</author>
<pubDate>Sun, 19 Apr 2009 08:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2184.htm</guid>
<category>Samfund</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Krebsdyr føler og husker smerte</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2182.htm</link>
<description>Kan krebsdyr mærke smerte? Britiske forskere har lavet forsøg med eremitkrebs, som tyder på, at de ikke bare kan føle, men også huske smerte.</description>
<author>info@videnskab.dk (Asle Rønning, forskning.no)</author>
<pubDate>Sat, 18 Apr 2009 08:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2182.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Rumvæsner har samme genetiske kode som os</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2185.htm</link>
<description>Karakteristiske mønstre i bl.a. meteoritters aminosyrer tyder på, at aliens fra det ydre rum består af de samme fundamentale byggesten som os, og at de genetiske koder er universelle.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Fri, 17 Apr 2009 11:27:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2185.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dansk opdagelse giver vigtig ny viden om solsystemets oprindelse</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2178.htm</link>
<description>Den gigantiske sky af støv og gas, som dannede vores solsystem, var oprindeligt helt jævn i sin fordeling af molekyler og isotoper. Den opdagelse betyder, at modeller af vores solsystems oprindelse nu skal laves om.</description>
<author>info@videnskab.dk (Mette Løgeskov Lund)</author>
<pubDate>Fri, 17 Apr 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2178.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Danske forskere forbedrer atomure</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2177.htm</link>
<description>Danske forskere medvirker til at fordoble atomures nøjagtighed. Opdagelsen kan blive vigtig for jordskælvsvarsling og astronomisk afstandsberegning.

</description>
<author>info@videnskab.dk (Silas Mortensen)</author>
<pubDate>Thu, 16 Apr 2009 20:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2177.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Flere kræfttilfælde blandt børn tæt på atomkraftværker</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2161.htm</link>
<description>En tysk undersøgelse viser forhøjet forekomst af børnecancer i nærheden af atomkraftværker. En del eksperter siger, at sygdomstilfældene ikke kan skyldes atomkraften. Andre mener, at atomkraftindustriens repræsentanter bevidst nedtoner og skjuler risiciene.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lars Edling)</author>
<pubDate>Thu, 16 Apr 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2161.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Svensk lektor: Atomkraftværker slipper farlige stoffer ud</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2170.htm</link>
<description>Farligt affald fra svenske atomkraftværker spredes uafbrudt gennem skorstene og tømninger af tanke, fortæller Gunnar Lindgren, der er lektor ved Göteborgs universitet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lars Edling)</author>
<pubDate>Thu, 16 Apr 2009 03:59:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2170.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Enestående asteroide kom på besøg</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2086.htm</link>
<description>For første gang nogensinde har forskere studeret en asteroide, inden den ramte Jordens atmosfære.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Fri, 27 Mar 2009 09:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2086.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Stort fossil-puslespil samlet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2059.htm</link>
<description>En af leddyrenes tidlige slægtninge er rekonstrueret i en ny analyse. Med et kraftigt skjold stikkende ud fra hovedet ville det kunne skræmme livet af de fleste.</description>
<author>info@videnskab.dk (Andreas R. Graven, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 23 Mar 2009 14:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2059.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Forskere har fundet mini-dinosaur</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2032.htm</link>
<description>Den minder om et egern, men er en dinosaur - faktisk den mindste, hidtil kendte fra Nordamerika. Insekter, pattedyr og formentligt små dinosaurunger har stået på dens menukort.</description>
<author>info@videnskab.dk (Andreas R. Graven, forskning.no)</author>
<pubDate>Sun, 22 Mar 2009 08:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2032.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Billeder tyder på flydende saltvand på Mars</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2057.htm</link>
<description>Måske findes der flydende saltvand på overfladen af Mars, mener forskere. Se billeder af mudderdråber, der opfører sig som om, de har indeholdt flydende vand.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Sat, 21 Mar 2009 08:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2057.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sensationelt fund: Alle dinoer bar fjer</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2056.htm</link>
<description>I Kina har palæontologer fundet et fossil af en planteædende dino med en dragt af protofjer - fjerens forløber. Fundet er afgørende, for det beviser, at protofjeren blev opfundet af dinoens forfader.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Fri, 20 Mar 2009 11:28:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2056.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Fire forskere hylder Darwin</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2055.htm</link>
<description>NY BLOG: I år er det 200 år siden, at Darwin blev født og 150 år siden, at han udgav bogen 'Arternes oprindelse'. I videnskab.dks nye blog vil fire forskere fortælle om Darwins betydning for deres forskning.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Fri, 20 Mar 2009 10:57:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2055.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Homo-ænder er blevet attraktion i England</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2033.htm</link>
<description>Ben og Jerry skulle sikre flere afkom af arten blue duck i England. Men i stedet blev de interesseret i hinanden og kom i tabloidpressen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Asle Rønning, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 19 Mar 2009 09:20:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2033.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Øl-forskere jager muterede gener</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2027.htm</link>
<description>Forskere på Carlsberg Laboratoriet forsøger med den nyudnævnte byg-professor Mats Hansson i spidsen at kortlægge, hvilke af bygplantens gener, der knytter sig til plantens mange mutationer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Silas Mortensen)</author>
<pubDate>Thu, 19 Mar 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2027.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dværggalakser indhyllet i mørkt stof</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-2024.htm</link>
<description>Observationer lavet med Rumteleskopet Hubble støtter tanken om, at også små galakser er indhyllet i betydelige mængder af usynligt mørkt stof.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Tue, 17 Mar 2009 10:13:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-2024.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Danske forskere kortlægger hvide pletter på verdenskortet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1980.htm</link>
<description>Ved hjælp af nye satellitmålinger har forskere fra DTU Space kortlagt nogle af de sidste ukendte områder på Jorden. Det vil gavne olieindustrien og føre til bedre tsunamivarsler i fremtiden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lone Djernis Olsen, DTU Space)</author>
<pubDate>Tue, 10 Mar 2009 05:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1980.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nanoteknologi kan tæmme vinden og solstrålerne</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1975.htm</link>
<description>Nanoteknologi vil påvirke alle andre teknologier og kan være med til at løse det globale energi- og klimaproblem, lød det på klimakonferencen Beyond Kyoto.</description>
<author>info@videnskab.dk (Jonas Nielsen)</author>
<pubDate>Mon, 9 Mar 2009 10:51:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1975.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sådan kan vi udnytte naturens energi</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1976.htm</link>
<description>En af fremtidens største udfordringer er at udvikle et energisystem, der kan dække energibehovet på en miljøvenlig måde. Læs her hvordan sol og vind kan udnyttes bedre ved hjælp af nanoteknologi</description>
<author>info@videnskab.dk (Dorthe Ravnsbæk, iNANO, Aarhus Universitet)</author>
<pubDate>Mon, 9 Mar 2009 10:40:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1976.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Finanskrisen giver færre hajangreb</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1964.htm</link>
<description>Antallet af uprovokerede hajangreb i verden var det laveste nogensinde i 2008. Det kan være finanskrisens skyld, mener en hajforsker ved University of Florida.</description>
<author>info@videnskab.dk (Asle Rønning, forskning.no)</author>
<pubDate>Sun, 8 Mar 2009 08:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1964.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ny satellit skal jagte jordlignende planeter</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1954.htm</link>
<description>Lørdag morgen opsender NASA en ny satellit, der skal lede efter jordlignende planeter om andre stjerner end Solen - og det skal danske astronomer hjælpe dem med.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Thu, 5 Mar 2009 10:13:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1954.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Det forunderlige liv</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1957.htm</link>
<description>NYT TEMA: Liv er evig kilde til forskernes undren, for trods en ihærdig indsats har de ingen defintion af, hvad liv er. I dette tema følger videnskab.dk forskernes kamp for at blive klogere på livet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Thu, 5 Mar 2009 09:45:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1957.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ukendt liv fundet på toppen af vulkan</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1951.htm</link>
<description>På toppen af vulkanen Socoma mellem Chile og Argentina har amerikanske biologer opdaget en hidtil ukendt form for mikrober. De lever af gasser, der siver op fra Jordens indre.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 4 Mar 2009 11:20:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1951.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Klitter afslører måne-vind</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1947.htm</link>
<description>Fire års radarobservationer af Saturn-månen Titan har gjort det muligt at kortlægge de globale vindforhold på den iskolde måne.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 4 Mar 2009 09:32:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1947.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Gode bakterier kan reddes fra massedød</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1938.htm</link>
<description>Et nyopdaget protein kan redde nyttige mælkesyrebakterier fra at blive dræbt i hobetal. Opdagelsen kan forhindre produktionsstop i mejerierne</description>
<author>info@videnskab.dk (Marie Dinesen, DTU)</author>
<pubDate>Tue, 3 Mar 2009 09:22:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1938.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Einstein satte Bohr på hårdt natarbejde</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1928.htm</link>
<description>STORE PERSONFEJDER: De to store begavelser tørnede sammen ved Solvay-mødet i 1930. Efter en lang nats spekulationer havde Bohr gennemhullet Einsteins argumenter mod kvantemekanikkens relevans</description>
<author>info@videnskab.dk (Thorsten Asbjørn Lauritsen)</author>
<pubDate>Mon, 2 Mar 2009 09:13:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1928.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ældste menneskefodspor fundet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1920.htm</link>
<description>Fundet af forstenede fodaftryk viser, at menneskelige forfædre i Kenya gik oprejste rundt for 1,5 mio. år siden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Rasmus Kragh Jakobsen)</author>
<pubDate>Fri, 27 Feb 2009 09:43:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1920.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Social adfærd kan være en evolutionær blindgyde</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1914.htm</link>
<description>Hvorfor vælger nogle dyr at tilsidesætte deres egne behov og hjælpe en konkurrent med at yngle? Nyt dansk studium i sociale edderkopper skal løse gåden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Thu, 26 Feb 2009 08:20:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1914.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>NASA-satellit fanger kometen Lulin</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1915.htm</link>
<description>Forskere bruger NASA's Swift-satellit til at lave detaljerede undersøgelser af komet Lulin, mens den passerer forbi Jorden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 25 Feb 2009 14:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1915.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mørkt stof har hukommelse</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1901.htm</link>
<description>80 procent af Universet består af såkaldt mørkt stof, som forskerne ikke ved, hvad er. Men nu har danske kosmologer afsløret en unik egenskab ved mørkt stof, der viser, at det er noget helt for sig selv.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 24 Feb 2009 08:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1901.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Forskere udstyrer menneskeceller med solfanger</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1888.htm</link>
<description>Det er lykkedes danske forskere at installere en solfanger fra blade i menneskeceller. Måske er det vejen til at lade menneskeceller op med lys.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lasse Foghsgaard)</author>
<pubDate>Tue, 24 Feb 2009 08:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1888.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Verdens voldsomste gammaglimt</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1891.htm</link>
<description>Noget stort er eksploderet, over 12 milliarder lysår fra jorden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 23 Feb 2009 11:42:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1891.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ingen snefnug er helt ens</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1889.htm</link>
<description>Snefnuggets komplekse og smukke symmetri har en egen evne til at pirre nysgerrigheden. Hvordan bliver disse snekrystaller til? Vi forstår dem stadig ikke fuldt ud.</description>
<author>info@videnskab.dk (Kristin S. Grønli, forskning.no)</author>
<pubDate>Sat, 21 Feb 2009 10:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1889.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Månesonde gøres klar til opsendelse</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1873.htm</link>
<description>Månesonden Lunar Reconnaissance Orbiter blev i sidste uge transporteret til Kennedy Space Center for at blive klar til tur i rummet til april</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 18 Feb 2009 14:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1873.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Heldig kartoffel på udflugt i rummet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1872.htm</link>
<description>NASA har netop afsluttet et forsøg, der viser, at det kan lade sig gøre at dyrke kartofler i rummet. Det er et skridt på vejen til at kunne dyrke fødevarer til astronauter på langfart.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 18 Feb 2009 11:19:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1872.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Intet vand i Månen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1853.htm</link>
<description>Ny præcisionsopmåling mindsker sandsynligheden for vand på Månen. Japansk satellit afslører ukendte detaljer om Månens overflade.</description>
<author>info@videnskab.dk (Silas Mortensen)</author>
<pubDate>Tue, 17 Feb 2009 10:19:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1853.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Bier kan genkende ansigter</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1838.htm</link>
<description>Den metode, som honningbier bruger til at se forskel på ansigter, kan vise sig nyttig i elektronisk ansigtsgenkendelse.</description>
<author>info@videnskab.dk (Bjørnar Kjensli, forskning.no)</author>
<pubDate>Tue, 17 Feb 2009 09:37:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1838.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Teorien der forandrede videnskaben</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1846.htm</link>
<description>Den naturlige selektion var Charles Darwins genistreg og originale bidrag til tanker om evolutionen</description>
<author>info@videnskab.dk (Erik Tunstad, forskning.no)</author>
<pubDate>Sun, 15 Feb 2009 10:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1846.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nyt tema om evolution</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1852.htm</link>
<description>Evolutionsteorien er grundlaget for en stor del af naturvidenskaben. Videnskab.dk har samlet en række artikler om arternes udvikling, Darwin og dem, der går imod</description>
<author>info@videnskab.dk (Mia Dalby Larsen)</author>
<pubDate>Fri, 13 Feb 2009 14:19:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1852.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>CERN har sat dato på næste LHC-forsøg</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1848.htm</link>
<description>Efter at have ligget ganske stille efter heliumlækagen i efteråret, vil partikelacceleratoren Large Hadron Collider blive genoplivet sidst i september</description>
<author>info@videnskab.dk (Marianne Nordahl, forskning.no)</author>
<pubDate>Fri, 13 Feb 2009 08:48:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1848.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sangfugle kan flyve 500 km per dag</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1818.htm</link>
<description>Nyt canadisk studium afslører, at sangfugle som drosler og svaler flyver tre gange så hurtigt, som hidtil antaget.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Thu, 12 Feb 2009 10:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1818.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Er Darwin fit nok til at overleve?</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1841.htm</link>
<description>I 2009 kan Darwin fejre 200 års fødselsdag. Hans teori om livets udvikling spås stærke overlevelseschancer til trods for helt nye naturvidenskabelige indsigter</description>
<author>info@videnskab.dk (Peter Borberg og Thorsten Asbjørn Lauritsen)</author>
<pubDate>Thu, 12 Feb 2009 09:15:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1841.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Darwins finker blev billedet på evolutionsteorien</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1834.htm</link>
<description>Finkerne fra Galápagosøerne står som et symbol på Darwins evolutionsteori, men Darwin opdagede faktisk først sin teori efter hjemkomsten, og der gik 15 år, inden han offentliggjorde den.</description>
<author>info@videnskab.dk (Rasmus Kragh Jakobsen)</author>
<pubDate>Wed, 11 Feb 2009 14:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1834.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Jordomsejling blev Darwins gennembrud</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1830.htm</link>
<description>Ekspeditionen med HMS Beagle blev det skelsættende eventyr, som tegnede Darwins livsbane. Fra et væld af observationer på rejsen skabte han teorien om arternes udvikling.</description>
<author>info@videnskab.dk (Rasmus Kragh Jakobsen)</author>
<pubDate>Wed, 11 Feb 2009 11:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1830.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Zoologisk Museum fejrer Darwins fødselsdag</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1825.htm</link>
<description>VIDEO: Ny udstilling hylder Charles Darwin og hans evolutionsteori i forbindelse med hans 200 års fødselsdag.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 11 Feb 2009 09:49:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1825.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Professor Eskes Bog</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1828.htm</link>
<description>ANMELDELSE: Teenageren fik lys i øjnene, og hans far anbefaler den forfriskende dogme-formidling, langt fra både det belærende og populariseringen, vi kender fra glitterblade og fjernsyn.</description>
<author>info@videnskab.dk (Poul-Henning Kamp)</author>
<pubDate>Tue, 10 Feb 2009 12:29:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1828.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Satellit finder hidtil mindste exoplanet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1800.htm</link>
<description>Den europæiske COROT-satellit har fundet den hidtil mindste exoplanet. Den er kun ca. dobbelt så stor som Jorden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 5 Feb 2009 09:46:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1800.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ny teori: Livet er en ekstrem grad af orden</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1787.htm</link>
<description>De danske geologiprofessor Minik Rosing sysler med en ny banebrydende idé om, hvad liv er. Hans forestilling kaster helt nyt lys over livets mening.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 4 Feb 2009 10:32:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1787.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>De første hvaler fødte på land</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1790.htm</link>
<description>47,5 millioner år gamle hvalskeletter afslører, at hvalerne dengang fødte deres unger på land. Opdagelsen er intet mindre end fantastisk, udbryder dansk palæontolog.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 4 Feb 2009 03:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1790.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Komet nærmer sig Jorden</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1789.htm</link>
<description>Kometen Lulin kommer i februar tæt på Jorden og vil måske blusse voldsomt op på himlen. Snart kan du se den med det blotte øje.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Tue, 3 Feb 2009 10:27:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1789.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Forskere trækker nyt våben mod kreationismen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1784.htm</link>
<description>Ny hjemmeside: Evolution.dk går på nettet i anledning af Darwins 200 års fødselsdag. Sitet skal bekæmpe kreationismen med ord og billeder.</description>
<author>info@videnskab.dk (Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Mon, 2 Feb 2009 11:34:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1784.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dino-horn var til kamp</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1758.htm</link>
<description>Dinosauren triceratops’ krone og horn var ikke bare til pynt, mener amerikanske forskere. De har afdækket kampteknikken hos de massive 'næsehorn' fra kridttiden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Marianne Nordahl, forskning.no)</author>
<pubDate>Sun, 1 Feb 2009 05:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1758.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mennesket ødelægger Jordens termostat</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1774.htm</link>
<description>Livet har siden tidernes morgen holdt det globale klima i en skruestik. Men den termostat er mennesket godt i gang med at ødelægge, mener professor i geologi.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Fri, 30 Jan 2009 11:04:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1774.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ny borekerne skal afsløre Jordens tidligste liv</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1771.htm</link>
<description>Geologiprofessor Minik Rosing skabte forsider verden over, da han i 2006 påstod, at det var livet, som skabte kontinenterne i Jordens barndom. Nu skal en ny borekerne underbygge teorien.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Fri, 30 Jan 2009 10:53:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1771.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Fremstiller brint på ny måde</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1751.htm</link>
<description>Amerikanske forskere har opfundet et aluminiumspulver, der kan fremstille brint af vand</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 29 Jan 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1751.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Overraskelsesangreb ramte forsiden</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1719.htm</link>
<description>Intet kan få pulsen op som et godt, gammeldags overraskelsesangreb. Det var også tilfældet, da tidsskriftet Nature Physics skulle tage stilling til dansk forskning i stivnede væsker.</description>
<author>info@videnskab.dk (Thomas Hoffmann)</author>
<pubDate>Thu, 22 Jan 2009 09:44:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1719.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>DMI på tynd is i klimadebat</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1717.htm</link>
<description>En pressemeddelelse fra DMI, som skulle afvise en kontroversiel klimateori holder ikke vand, mener flere forskere. DMI afviser kritikken.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 21 Jan 2009 11:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1717.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Astrofysiker: Solen er stadig et mysterium</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1706.htm</link>
<description>BLOG: Solen har en effekt på Jordens klima, men ingen ved præcis hvor stor den er. Astronomerne håber dog på at blive klogere, når Kepler-satelitten opsendes den 6. marts.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 20 Jan 2009 14:43:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1706.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hvad er et sort hul?</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1690.htm</link>
<description>Et sort hul er et objekt i rummet. Det har så stor en massekoncentration, at intet, end ikke lys, kan undslippe dets klør, når først det er indfanget.</description>
<author>info@videnskab.dk (Kristin S. Grønli, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 19 Jan 2009 16:04:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1690.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kæmpelyn skal udforskes</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1698.htm</link>
<description>80 kilometer høje lyn er et af de fænomener et nyt klimaobservatorium i rummet skal udforske.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lone Djernis Olsen, DTU Space)</author>
<pubDate>Mon, 19 Jan 2009 11:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1698.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Forskere genskaber livets mulige beyndelse</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1674.htm</link>
<description>Amerikanske forskere har skabt RNA-molekyler, som kopierer sig selv. Den slags RNA skabte muligvis det første liv på jorden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Sun, 18 Jan 2009 05:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1674.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Fritgående høns bliver oftere syge</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1675.htm</link>
<description>Høns, der går frit, rammes oftere af smitsomme sygdomme end burhøns. Ny svensk undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved dyrevelfærden blandt de fritgående høns.</description>
<author>info@videnskab.dk (Mette Løgeskov Lund og Morten Busch)</author>
<pubDate>Fri, 16 Jan 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1675.htm</guid>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hubble afslører udstødte stjerner</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1671.htm</link>
<description>Ved hjælp af Rumteleskopet Hubble har forskere afsløret 14 unge stjerner, der er blevet slynget væk fra deres fødesteder</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 14 Jan 2009 10:15:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1671.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sorte huller kom først</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1658.htm</link>
<description>Det var de store, store huller, der kom først og galakserne bagefter. Det viser ny forskning baseret på radioobservationer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 12 Jan 2009 15:14:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1658.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Se en lille giftig sjældenhed</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1654.htm</link>
<description>Forskere har filmet et yderst sjældent gnaver-lignende pattedyr med usædvanlig lang snude og forhistoriske gifttænder.</description>
<author>info@videnskab.dk (Marianne Nordahl, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 12 Jan 2009 10:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1654.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ny dansk forskning understøtter kontroversiel klimateori</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1655.htm</link>
<description>Nye resultater fra Geocenter Danmark kan ifølge forskerne kun forklares via Henrik Svensmarks kontroversielle klimamodel. Resultatet kaster en bombe ned i den danske klimadebat.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Mon, 12 Jan 2009 04:01:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1655.htm</guid>
<category>Samfund</category>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Jordens magnetfelt påvirker klimaet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1644.htm</link>
<description>Ny dansk forskning viser, at klimaet påvirkes af Jordens magnetfelt. Den opsigtsvækkende observation har forskerne gjort ved at sammenholde en rekonstruktion af Jordens tidligere magnetfelt med klimadata fra drypstenshuler.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Højmark Thomsen, GEUS)</author>
<pubDate>Mon, 12 Jan 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1644.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Rumfart: Danmark kan spise kirsebær med de helt store</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1646.htm</link>
<description>Den succesfulde Ørsted-satellit er ikke blevet fulgt op af flere store rumfarts-projekter. Derfor er Danmark nu kørt ud på et sidespor, mener rumfartsekspert, som fremover blogger på videnskab.dk.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Thu, 8 Jan 2009 15:07:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1646.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Vulkanudbrud nedkøler troperne</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1632.htm</link>
<description>Ny forskning viser, at vulkanudbrud nedkøler klimaet i troperne - og har gjort det i 450 år.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 6 Jan 2009 11:38:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1632.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hvem ejer månen?</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1623.htm</link>
<description>Kapløbet om månen er startet igen. Ejerskabet må defineres, mener en af verdens førende eksperter i rumjura.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingunn Haraldsen, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 5 Jan 2009 10:18:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1623.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kul viser vej til ukendte olieforekomster</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1604.htm</link>
<description>Nyt dansk forskningsprojekt afslører, at unge kul kan danne olie. Resultatet er vigtigt i jagten på nye olieforekomster, og får allerede stor opmærksomhed fra mange olieselskaber.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Mon, 5 Jan 2009 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1604.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
</item>
<item>
<title>Livet blev stort på kort tid</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1624.htm</link>
<description>Hvordan voksede livet fra bittesmå bakterielignende fnug til blåhvaler og himmelhøje træer? Ny forskning tyder på at forøgelsen af størrelsen er foregået i to relativt korte perioder.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 31 Dec 2008 04:09:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1624.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Vestkystens klitter afslører klimaændringer</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1575.htm</link>
<description>Nye undersøgelser af jyske klitter afslører, at det ikke kun er et varmere klima, der giver flere storme. Det begynder også at blæse mere, når klimaet bliver koldere.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 30 Dec 2008 09:45:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1575.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Overraskende livligt ved Antarktis</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1618.htm</link>
<description>Den første ordentlige optælling af dyrearter i Antarktis viser, at den tilsyneladende ugæstfrie Sydorkney øgruppe er hjemsted for flere livsformer end troperiget Galapagos.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 29 Dec 2008 07:27:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1618.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sådan laver man lækkert ølskum</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1608.htm</link>
<description>Til en god øl hører dejligt blødt og lækkert skum. Hør eksperterne fortælle om teknikken bag det gode skum.</description>
<author>info@videnskab.dk (Mia Dalby Larsen)</author>
<pubDate>Sat, 27 Dec 2008 08:41:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1608.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Årets største gennembrud</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1597.htm</link>
<description>Tidsskriftet Science har kåret de ti største gennembrud i 2008 - fra cellens mikroskopiske verden over nye superledende stoffer til planeter i fjerne solsystemer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Rasmus Kragh Jakobsen)</author>
<pubDate>Fri, 19 Dec 2008 10:45:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1597.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Verdensrummet rykker tættere på</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1594.htm</link>
<description>Rumskibet jordkloden har fået verdensrummet tættere på sig. Ionosfæren, eller grænsen mellem jordens øvre atmosfære og verdensrummet, ligger nu usædvanligt lavt.</description>
<author>info@videnskab.dk (Kristin S. Grønli, forskning.no)</author>
<pubDate>Fri, 19 Dec 2008 03:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1594.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hobbitten var en selvstændig menneskeart</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1592.htm</link>
<description>Nye 3D-modeller af knogleresterne af Homo floresiensis viser, at 'hobbitten' var en selvstændig menneskeart. Det afgør en en årelang diskussion mellem flere forskergrupper.

</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Thu, 18 Dec 2008 11:38:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1592.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Celler har GPS-antenner</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1585.htm</link>
<description>VIDEO: Søren Tvorup Christensen fortæller om sin banebrydende opdagelse af, hvordan kroppens celler ved hjælp af antenner navigerer rundt i kroppen på os.</description>
<author>info@videnskab.dk (Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Wed, 17 Dec 2008 15:22:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1585.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mørk energi har magten i universet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1581.htm</link>
<description>Britiske astronomer har bestemt mængden af mørk energi i universet. Og det giver et fingerpeg om universets skæbne.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 17 Dec 2008 11:25:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1581.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>GPS i kroppen lapper os sammen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1574.htm</link>
<description>Danske forskere afslører, at celler bruger et avanceret navigationssystem – cellernes svar på en GPS – til at lukke rifter og hele sår. Resultaterne offentliggøres i dag ved konference i USA.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lasse Foghsgaard)</author>
<pubDate>Wed, 17 Dec 2008 11:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1574.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Jordskælv kommer fra klodens dynamiske overflade</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1576.htm</link>
<description>Jordskælv er ikke jævnt fordelt over jordens overflade. De er stort set koncentreret i smalle bælter. I de samme zoner finder vi vulkaner og bjergkæder. Hvorfor er det sådan?</description>
<author>info@videnskab.dk (Kristin S. Grønli, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 17 Dec 2008 03:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1576.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Jordskælv kan varsles</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1563.htm</link>
<description>Jordskælv er svære at forudsige. Men en gruppe amerikanske forskere kan registrere ændringer i jordskorpen flere timer før det går løs.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no og Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Tue, 16 Dec 2008 10:52:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1563.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Megaforsøg: Piger smager bedre end drenge</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1549.htm</link>
<description>9.000 skolever fra hele landet har lagt smagsløg til et gigantisk forsøg, som giver overraskende ny viden om, hvad drenge og piger bedst kan lide</description>
<author>info@videnskab.dk (Niels Ebdrup)</author>
<pubDate>Mon, 15 Dec 2008 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1549.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ny stor flyveøgle fundet i Brasilien</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1530.htm</link>
<description>Nyfunden pterosaur var en fascinerende og ikke mindst dominerende skabning på himlen for omkring 115 millioner år siden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Andreas R. Graven, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 11 Dec 2008 15:04:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1530.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nytårsnat går tiden i stå</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1540.htm</link>
<description>En time inde i det nye år bliver tiden sat i stå et sekund. Det ekstra sekund, skudsekundet, skal få tiden til at passe med Jordens rotation.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Thu, 11 Dec 2008 10:36:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1540.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Verdens hurtigste slag</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1531.htm</link>
<description>Forskere har fundet den skabning, der leverer verdens hurtigste slag: The Termit-nator</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 10 Dec 2008 14:48:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1531.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Danskere finder ny type arvemateriale</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1507.htm</link>
<description>Et nyt kapitel skal føjes til biologibøgerne, efter danske forskere har fundet en helt ny type RNA-molekyler i kroppens celler</description>
<author>info@videnskab.dk (Mette Løgeskov Lund)</author>
<pubDate>Mon, 8 Dec 2008 03:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1507.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Astronomer ser Tycho Brahes supernova</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1506.htm</link>
<description>Et ekko af lys har givet forskere mulighed for at studere den stjerneeksplosion, Tycho Brahe var vidne til for 436 år siden</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 4 Dec 2008 14:50:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1506.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Frossen tundra prutter også metan</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1500.htm</link>
<description>Hidtil har man ment, at jorden i de arktiske vådområder kun udsendte metan om sommeren, men nu viser ny dansk forskning, at jorden udsender lige så meget om efteråret.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Thu, 4 Dec 2008 11:25:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1500.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Løs en af universets største gåder</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1476.htm</link>
<description>Mangler du en udfordring? Nu kan du hjælpe med til med at finde mørk materie, og løse en af universets største gåder.</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 3 Dec 2008 16:17:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1476.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ötzi spiste mos</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1490.htm</link>
<description>Et nyt studie af den berømte mumie Ötzi afslører, at han havde spist mos kort før han døde. Forskerne har fundet forklaringen på, hvorfor.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 2 Dec 2008 11:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1490.htm</guid>
<category>Kultur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ny teori: Livet opstod af lava</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1479.htm</link>
<description>Mineraler fra lava kan have været med til at forme livet, og livet har formet mineralerne, hævder amerikansk forsker. Liv og mineraler har en fælles evolution gennem milliarder af år.</description>
<author>info@videnskab.dk (Arnfinn Christensen, forskning.no)</author>
<pubDate>Tue, 2 Dec 2008 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1479.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hundestejler googler chefen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1478.htm</link>
<description>Når hundestejler skal vælge en leder, gør de dette på samme måde, som når vi mennesker googler: De følger stimen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Arnfinn Christensen, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 1 Dec 2008 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1478.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Livsvigtigt molekyle fundet i beboelige zoner i rummet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1464.htm</link>
<description>Astronomer har opdaget et sukkermolekyle i et område af rummet, hvor livet kan eksistere. Sukkermolekylet er en forudsætning for, at liv kan opstå.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Thu, 27 Nov 2008 10:53:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1464.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Gener har tilpasset sig vores kultur</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1446.htm</link>
<description>Mennesket udviklede evnen til at fordøje mælk som voksen, da det begyndte at malke køer og kameler. Det danske gen-fund kan pudsigt nok give fremtidens syge den helt rigtige dosis medicin.</description>
<author>info@videnskab.dk (Thomas Hoffmann)</author>
<pubDate>Tue, 25 Nov 2008 08:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1446.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Genetiker drømmer om mammutter</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1441.htm</link>
<description>VIDEO: Hvem der bare havde en levende mammut. Professor Eske Willerslev fortæller om mulighederne for at genskabe det enorme fortidsdyr.</description>
<author>info@videnskab.dk (Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Fri, 21 Nov 2008 10:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1441.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ny bakterie opkaldt efter Århus</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1412.htm</link>
<description>Danske forskere har afsløret identiteten af en ukendt bakterie, der ramte en syv-årig århusiansk pige hårdt. Forskerne har døbt den arosiense – det latinske navn for Århus.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lasse Foghsgaard)</author>
<pubDate>Fri, 21 Nov 2008 04:01:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1412.htm</guid>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mammuttens gener kortlagt</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1430.htm</link>
<description>For første gang kortlægger forskere hele arvemassen hos et uddødt dyr. Det komplette mammut-genom giver håb om, at fortidsdyret kan klones og genopstå.</description>
<author>info@videnskab.dk (Rasmus Kragh Jakobsen)</author>
<pubDate>Thu, 20 Nov 2008 10:36:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1430.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ølgær ofrer sig for fællesskabet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1406.htm</link>
<description>Nogle gange er det bedre at ofre sig for fællesskabet for at redde sit eget arvemateriale. Forskere har påvist genet for uselvisk opførsel i ølgærsvamp.</description>
<author>info@videnskab.dk (Arnfinn Christensen, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 19 Nov 2008 13:51:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1406.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>NASA genskaber jordopgang</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1411.htm</link>
<description>NASA har offentliggjort en digitalt restaureret udgave af et historisk billede optaget af sonden Lunar Orbiter 1 i 1966</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 19 Nov 2008 09:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1411.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Danske fysikere vil bruge antipartikler til kræftbehandling</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1400.htm</link>
<description>Antiprotoner har potentiale til at blive et uhyre effektivt våben til behandling af kræft - langt bedre end alle andre former for stråleterapi. Det viser nye forsøg på CERN.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 19 Nov 2008 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1400.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Da blæksprutterne svømmede ned på bunden af havet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1389.htm</link>
<description>Mange af vore dages dybhavsblæksprutter har et fælles ophav. Deres fjerne forfædre kan have emigreret fra det Sydlige Ishav for 30 millioner år siden, ifølge ny undersøgelse.</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Tue, 18 Nov 2008 13:50:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1389.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Danskere bygger magnetisk observatorium midt i Atlanterhavet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1394.htm</link>
<description>På en af klodens mest utilgængelige øer har danske forskere fået bygget en hytte af træ og messing. Observatoriet skal samle vigtig viden om Jordens magnetfelt.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lone Djernis Olsen, DTU Space)</author>
<pubDate>Mon, 17 Nov 2008 10:34:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1394.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Bækken kaster nyt lys over menneskets udvikling</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1387.htm</link>
<description>En 1,3 mio. år gammel kvindes bækken giver ny viden om menneskets udvikling. Menneskearten Homo erectus viser sig at have født børn med større hjerner, end hidtil antaget.</description>
<author>info@videnskab.dk (Rasmus Kragh Jakobsen)</author>
<pubDate>Fri, 14 Nov 2008 11:17:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1387.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Første foto af exoplanet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1388.htm</link>
<description>For første gang nogensinde har astronomer optaget billeder af planeter, der kredser om andre stjerner end Solen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Fri, 14 Nov 2008 10:40:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1388.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Fusionsenergi inden for rækkevidde</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1228.htm</link>
<description>Forestil dig en kraftkilde som dækker verdens energibehov i al fremtid uden at skade miljøet. ’Det er ikke længere science fiction’ lover lederen af verdens største fusionsprojekt.</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 13 Nov 2008 14:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1228.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kæmpe kunstige diamanter på vej</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1371.htm</link>
<description>Kunstige rosa diamanter, som vejer op mod et kvart kilo kan blive virkelighed med ny metode. Diamanterne kan blandt andet bruges i fremtidens supercomputere.</description>
<author>info@videnskab.dk (Arnfinn Christensen, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 12 Nov 2008 13:02:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1371.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Naturvidenskaben må svare igen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1356.htm</link>
<description>Folk som Bjørn Lomborg, der ikke er ordentligt naturvidenskabeligt funderet, har fyldt for meget i klimadebatten. Det mener videnskab.dk’s nye blogger, professor Øjvind Lidegaard.</description>
<author>info@videnskab.dk (Niels Ebdrup)</author>
<pubDate>Tue, 11 Nov 2008 10:42:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1356.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Farvel, Phoenix</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1354.htm</link>
<description>For mere end fem måneder siden landede rumsonden Phoenix på Mars. Der har den fotograferet, gravet i jorden, analyseret jordprøver og undersøgt vejret. Nu er det slut.</description>
<author>info@videnskab.dk (Kristin S. Grønli, forskning.no, og Thomas Hoffmann)</author>
<pubDate>Tue, 11 Nov 2008 09:42:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1354.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Lamabæ-spisere fortæller historie</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1346.htm</link>
<description>Fossile mider, opvokset på lamaers afføring, giver ny viden om den mægtige inka-civilisations fald, fortæller botanikeren Alex Chepstow-Lusty</description>
<author>info@videnskab.dk (Marianne Nordahl, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 10 Nov 2008 14:54:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1346.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Videnskabsfolk: Der er liv i rummet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1326.htm</link>
<description>Danske forskere er overbevist om, at vi ikke er alene. Videnskab.dk bringer her fire forskellige videnskabelige overvejelser om liv i rummet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Thomas Hoffmann)</author>
<pubDate>Fri, 7 Nov 2008 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1326.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Indisk sonde på vej til Månen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1340.htm</link>
<description>Den indiske rumsonde Chandrayaan-1 er nu blevet bragt i en bane, der vil bringe den ud til Månen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 6 Nov 2008 13:15:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1340.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Antilopers sexappeal sidder i knæene</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1321.htm</link>
<description>Mænd spiller med musklerne for at imponere damerne og skræmme rivaler væk. Elsdyrantiloper derimod har mere raffinerede metoder: de klikker med knæene, viser ny dansk undersøgelse.</description>
<author>info@videnskab.dk (Mette Løgeskov Lund)</author>
<pubDate>Wed, 5 Nov 2008 10:54:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1321.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dansk kemiker stolt af Nobels fredspris</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1314.htm</link>
<description>VIDEO: Han ville hellere have haft Nobels kemipris, men fredsprisen er nu heller ikke værst at have hængende på væggen, fortæller kemiprofessor Ole John Nielsen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Tue, 4 Nov 2008 14:15:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1314.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hubble-mission må vente</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1307.htm</link>
<description>Den sidste servicemission til Rumteleskopet Hubble må vente, da der skal bruges mere tid end først antaget til at gøre reservedele klar.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 3 Nov 2008 13:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1307.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Marssonde mærker vinteren</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1296.htm</link>
<description>NASA-sonden Mars Phoenix Lander lukkes delvist ned, så den kan klare sig så længe som muligt, mens vinteren nærmer sig</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 30 Oct 2008 14:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1296.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Minister: Galathea 3-resultater er 'honningkrukke'</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1295.htm</link>
<description>VIDEO: De videnskabelige resultater fra den omdiskuterede Galathea 3-ekspedition er ved at indfinde sig. De præsenteres på en ny hjemmeside, som begejstrer undervisningsministeren.</description>
<author>info@videnskab.dk (Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Thu, 30 Oct 2008 10:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1295.htm</guid>
<category>Samfund</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Enorme sorte huller i universets barndom</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1285.htm</link>
<description>Enorme, sorte huller eksisterede også i universets barndom, og kan være mere almindelige end hidtil antaget. Forskerne kigger tolv milliarder år tilbage i tiden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 29 Oct 2008 16:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1285.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hunhaj gør hanhaj til hanrej</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1229.htm</link>
<description>Jomfrufødsler er ikke bare noget, som sker i Bibelen. Også hos hajer kan hunner få afkom uden at parre sig med hanner, viser en ny undersøgelse.</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Fri, 24 Oct 2008 04:17:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1229.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Tape udsender røntgenstråling</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1265.htm</link>
<description>Believe it or not: Ganske almindelig tape udsender røntgenstråling, når det trækkes fri af rullen. Forskerne kan ikke forklare fænomenet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Rasmus Kragh Jakobsen)</author>
<pubDate>Thu, 23 Oct 2008 15:51:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1265.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sex fik fugle op at flyve</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1258.htm</link>
<description>Det var sexlivet og ikke ønsket om at flyve, der fik fuglene på vingerne. Det viser fundet af verdens hidtil ældste fjerklædte dinosaur.</description>
<author>info@videnskab.dk (Rasmus Kragh Jakobsen)</author>
<pubDate>Thu, 23 Oct 2008 11:05:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1258.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Matematiske modeller hjælper fiskeproducenter</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1253.htm</link>
<description>Forskere fra DTU har sat formel på det gode og dårlige fra havet. De bruger matematiske modeller til at forudsige væksten af farlige bakterier i fiskeproduktionen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Mogens Bisgaard, FoodDTU)</author>
<pubDate>Thu, 23 Oct 2008 04:12:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1253.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Fødder var ikke nok til at indtage landjorden</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1254.htm</link>
<description>Der skulle mere til end fødder til for at klare overgangen fra at være fisk til landdyr. Det afslører et kranie fra fiskevæsnet Tiktaalik.</description>
<author>info@videnskab.dk (Kristin S. Grønli, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 22 Oct 2008 15:20:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1254.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dansk satsning på klima-satelitter</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1245.htm</link>
<description>Regeringen vil bruge 150 mio. kr. af globaliseringsmidlerne på satellitbaseret klimaovervågning, som blandt andet skal holde øje med havisen fra rummet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lone Djernis Olsen, DTU Space)</author>
<pubDate>Tue, 21 Oct 2008 11:19:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1245.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>OL-sejlere fik hjælp af vejrmodeller</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1224.htm</link>
<description>Supernøjagtige vejrmodeller var et af værktøjerne bag den danske guldmedalje i 49’er-klassen ved OL i Beijing</description>
<author>info@videnskab.dk (Jacob Woge Nielsen, Nicolai Kliem og Niels Hansen, DMI)</author>
<pubDate>Mon, 20 Oct 2008 15:31:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1224.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Unge planeter holder varmen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1237.htm</link>
<description>Unge klippeplaneter holder længere på varmen end hidtil antaget og er derfor lettere at finde. Det viser ny forskning.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 20 Oct 2008 13:19:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1237.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sabelkatten dolkede sine ofre</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1180.htm</link>
<description>Ny dansk forskning viser, at sabelkatten brugte sine store hjørnetænder til at dolke sit bytte med dødbringende præcision.</description>
<author>info@videnskab.dk (Mai Murmann)</author>
<pubDate>Fri, 17 Oct 2008 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1180.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Solen har netop taget hul på en ny cyklus</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1218.htm</link>
<description>Solen er ved at vågne op til dåd efter at have slumret i månedsvis. Dens overflade har været blottet for pletter siden januar, men nu har astronomerne fundet tre, der viser, at en ny cyklus er i gang.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Thu, 16 Oct 2008 11:09:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1218.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nye billeder fortæller om Uranus' årstider</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1214.htm</link>
<description>I august sidste år havde astronomerne en unik mulighed for at observere Uranus, mens Solen stod over planetens ækvator.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 15 Oct 2008 09:51:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1214.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nobelpris i kemi for selvlysende molekyler</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1169.htm</link>
<description>Tre kemikere får Nobelprisen i kemi for opdagelsen af et selvlysende protein i en vandmand og dets teknologiske anvendelser heraf.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 8 Oct 2008 15:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1169.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nobelprisen i fysik hædrer Naturens brudte symmetrier</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1163.htm</link>
<description>I dag blev Nobelprisen i fysik uddelt - den tilfalder tre forskere for at have dokumenteret brudte symmetrier i fysikkens love. Uden dette symmetribrud ville vi ikke kunne eksistere, påpeger dansk forsker.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 7 Oct 2008 15:23:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1163.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Lavprisraket i rummet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1123.htm</link>
<description>I nat lykkedes det for første gang at sende den privatbyggede lavprisraket Falcon 1 ud i rummet</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 29 Sep 2008 22:36:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1123.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Fisk udsender rødt lys</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1115.htm</link>
<description>Tyske forskere har fundet 32 forskellige fisk, som lyser rødt helt af sig selv.</description>
<author>info@videnskab.dk (Andreas R. Graven, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 29 Sep 2008 14:12:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1115.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Flagermusen skreg i Skramloteket</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1118.htm</link>
<description>Mie, Thomas og resten af 8.a byggede deres egen 'bat detector' på Skramloteket i København under den netop afholdte Dansk Naturvidenskabsfestival</description>
<author>info@videnskab.dk (Niels Ebdrup)</author>
<pubDate>Mon, 29 Sep 2008 11:15:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1118.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Verdens ældste sten fundet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1113.htm</link>
<description>Jordens ældste klippeparti med en alder på hele 4,28 milliarder år er fundet i Hudson Bay i Canada</description>
<author>info@videnskab.dk (Kristin S. Grønli, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 29 Sep 2008 09:40:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1113.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Fortidsdyr havde tænder i ganen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1062.htm</link>
<description>Det 4,5 meter lange fortidsvæsen havde ikke kun rækkevis af store tænder i overkæben og underkæben. Det havde også kraftige tænder i ganen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 25 Sep 2008 15:40:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1062.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Numsehullet blev født af kønsorganerne</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1098.htm</link>
<description>I mange år har forskerne troet, at endetarmen opstod ved en deling af munden, men nu indikerer ny forskning, at det kan være dannet ud fra kønsorganerne.</description>
<author>info@videnskab.dk (Mai Murmann)</author>
<pubDate>Thu, 25 Sep 2008 10:39:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1098.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Åben mund og proteiner</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1099.htm</link>
<description>Imponerende videnskab, ministerhumor og høj wow-faktor på Rådhuspladsen, da Den Naturvidenskabelige Landsby blev indviet i København.</description>
<author>info@videnskab.dk (Thomas Hoffmann)</author>
<pubDate>Wed, 24 Sep 2008 15:18:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1099.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Solen passerer himlens ækvator i dag</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1087.htm</link>
<description>I dag, den 22. september, er det efterårsjævndøgn. Nogle år falder jævndøgn dog en dag senere - læs her hvorfor.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 22 Sep 2008 15:44:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1087.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>18-årig forsker på Aarhus Universitet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1086.htm</link>
<description>VIDEO: Cecilie på 18 år arbejder som forsker på Aarhus Universitet, selvom hun først lige er gået ud af gymnasiet</description>
<author>info@videnskab.dk (Niels Ebdrup)</author>
<pubDate>Mon, 22 Sep 2008 14:54:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1086.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Fremtidens forskere konkurrerer i København</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1082.htm</link>
<description>Unge forskere fra hele verden konkurrerer ved EM i København. De står på spring for at formidle deres projekter, men kun få møder op for at høre om dem.</description>
<author>info@videnskab.dk (Niels Ebdrup)</author>
<pubDate>Mon, 22 Sep 2008 11:21:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1082.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Fysikere jager anti-materiens gåde</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1064.htm</link>
<description>Hvorfor vandt materien over anti-materien, således at stjerner, planeter og mennesker kunne opstå? Partikelacceleratoren LHC skal undersøge sagen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Fri, 19 Sep 2008 14:32:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1064.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Havstrømme skal kortlægges fra rummet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1038.htm</link>
<description>Bjerge og dale på bunden af oceanerne har stor indflydelse på de globale havstrømme, som er en af klimaets jokere. Derfor skal en ny satellit kortlægge havbunden</description>
<author>info@videnskab.dk (Lone Djernis Olsen, DTU Space)</author>
<pubDate>Thu, 18 Sep 2008 10:14:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1038.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Bakteriel økologi kan afløse antibiotika</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1060.htm</link>
<description>Uskadelige bakterier, der kan udkonkurrere de skadelige, kan sammen med komponenter fra grøn te og timian blive antibiotikaens afløser</description>
<author>info@videnskab.dk (Mogens Bisgaard, FoodDTU)</author>
<pubDate>Wed, 17 Sep 2008 11:02:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1060.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Høstmånen lyser orange på os</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1050.htm</link>
<description>I disse dage kan du opleve, at Månen flere dage i træk står op næsten på samme tid og sted. Fænomenet kaldes for høstmåne. 
</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 15 Sep 2008 15:31:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1050.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Første snapshot fra verdens største accellerator</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1041.htm</link>
<description>Verdens største partikelaccellerator, LHC har allerede skabt det første billede. Det enestående snapshot viser protoner, der banker ind i siden på accelleratorrøret og forvandles til et hav af elementarpartikler.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Fri, 12 Sep 2008 15:24:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1041.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sorte huller undersøges med dansk teknologi</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1031.htm</link>
<description>VIDEO: Sorte huller og det mystiske ’mørke stof’ er, hvad det internationale rum-observatorium Integral undersøger. Søren Brandt fra DTU SPACE fortæller om det danske bidrag til projektet</description>
<author>info@videnskab.dk (Niels Ebdrup)</author>
<pubDate>Thu, 11 Sep 2008 14:54:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1031.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Verdens største eksperiment er i gang</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1020.htm</link>
<description>Med verdenspressen som tilskuere har partikelfysikere netop startet verdens største eksperiment. Vi fejrer begivenheden med en LHC-rap.</description>
<author>info@videnskab.dk (Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Wed, 10 Sep 2008 11:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1020.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Se asteoride passere tæt forbi rumsonde</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1011.htm</link>
<description>Alt gik som smurt, da den europæiske rumsonde Rosetta 5. september fløj tæt forbi asteroiden Steins. Se passagen her.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Tue, 9 Sep 2008 10:15:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1011.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Verdens største partikelaccellerator er klar til Big Bang</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-1000.htm</link>
<description>BLOG: Hele verden holder vejret, for om få dage trykkes der på startknappen for verdens største partikelaccellerator, LHC på Cern. Fysiker Niels Madsen blogger fra LHC i opstartsfasen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Fri, 5 Sep 2008 11:37:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-1000.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sådan lugter du frygten</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-973.htm</link>
<description>Stillet overfor stor fare, udskiller pattedyr stærke duftsignaler. Nu ved forskerne hvordan lugten af frygt opfanges i næsen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Fri, 5 Sep 2008 02:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-973.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Genetisk Europakort: finner og italienere er outsidere</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-986.htm</link>
<description>Danskerne ligner nordmænd, nordtyskere og hollændere, men ikke svenskere - mens finnere og italienere er europæiske outsidere. Det viser et nyt genetisk kort over Europa.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 3 Sep 2008 11:40:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-986.htm</guid>
<category>Samfund</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ötzi var klædt som fårehyrde</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-972.htm</link>
<description>Tøjet fra den fem tusind år gamle stenaldermand Ötzi er blevet undersøgt med avancerede instrumenter. Fundene styrker teorien om, at han var en hyrde.</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Tue, 2 Sep 2008 14:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-972.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Aber er glade givere</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-955.htm</link>
<description>Det er ikke kun mennesker som føler glæde ved at give. Også aber kan lide at glæde andre, ifølge en ny undersøgelse.</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 1 Sep 2008 16:15:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-955.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Solopgang på Mars</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-956.htm</link>
<description>Phoenix-sonden fangede solopgangen på den sidste dag i sondens planlagte mission på Mars.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Fri, 29 Aug 2008 10:08:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-956.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Flyvende partikler baner vej for verdens største eksperiment</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-940.htm</link>
<description>Efter endnu en vellykket test er verdens kraftigste partikelaccelerator, Large Hadron Collider, klar til at genskabe Big Bang. En klynge af partikler fik en tre kilometers flyvetur.</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 27 Aug 2008 10:34:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-940.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nyt science center på Vestsjælland</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-936.htm</link>
<description>VIDEO: Et nyt science center i Sorø skal give talentfulde unge mennesker mulighed for at dygtiggøre sig inden for naturvidenskab. Undervisningsminister Bertel Haarder lagde grundstenen til centeret, der åbner i 2009</description>
<author>info@videnskab.dk (Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Tue, 26 Aug 2008 11:14:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-936.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mellemtunge sorte huller er sjældne</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-916.htm</link>
<description>Astronomerne er i tvivl om, hvorvidt der findes mellemtunge sorte huller. Nye resultater tyder på, at de i hvert fald er sjældne.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Tue, 26 Aug 2008 10:44:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-916.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>En fjerdedel af den globale opvarmning kan skyldes vanddamp i stratosfæren</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-921.htm</link>
<description>Vanddamp er en effektiv drivhusgas - forskere fra DMI anslår at op mod en fjerdedel af den globale opvarmning kan skyldes vanddamp i den øvre del af atmosfæren. Et nyt projekt skal sætte et mere præcis tal på vanddampens bidrag.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Mon, 25 Aug 2008 11:31:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-921.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Klimaforskere retter blikket mod tropiske tordenskyer</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-930.htm</link>
<description>Et hold klimaforskere fra DMI mistænker tropiske tordenskyer for at være mekanismen bag øget vanddamp i stratosfæren - en medvirkende årsag til drivhuseffekten. I disse uger jager de med vejrballoner både skyer og forklaringer i Vestafrika og blogger om det her på videnskab.dk.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Mon, 25 Aug 2008 11:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-930.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Galathea: Havbakterier blev dyrket ligesom salat og kartofler</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-906.htm</link>
<description>VIDEO 4: Mikrobiolog Lone Gram og hendes kolleger på DTU Aqua måtte dyrke de indsamlede havbakterier fra Galathea i laboratoriet, før de havde tilstrækkeligt med bakterier til at kunne studere dem. Det krævede et stort detektivarbejde at aflure bakteriernes behov.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Mon, 25 Aug 2008 08:39:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-906.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Her finder du Danmarks bedste kræ</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-907.htm</link>
<description>ANMELDELSE: Et postkort fra Tyskland satte i 1985 den danske museumsverden og verdenspresse på den anden ende. Det blev starten på danekræ - Danmarks bedste fossiler, som også er titlen på en ny bog</description>
<author>info@videnskab.dk (Stine Andersen)</author>
<pubDate>Fri, 22 Aug 2008 08:52:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-907.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Enestående fund i Solsystemet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-915.htm</link>
<description>Astronomer har fundet et objekt i Solsystemet, der kredser om Solen i en usædvanlig langstrakt bane.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Fri, 22 Aug 2008 08:41:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-915.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Galathea: Havbakterier bekriger hinanden</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-908.htm</link>
<description>VIDEO: De havbakterier, som mikrobiolog Lone Gram og hendes kolleger har indfanget på Galathea, har igennem evolutionen lært at slå andre bakterier ihjel i kampen om at overleve.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Fri, 22 Aug 2008 08:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-908.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Husskaden genkender sig selv i spejlet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-892.htm</link>
<description>Evnen til at kunne genkende sig selv i et spejl er ikke forbeholdt mennesker og primater - ny forskning viser, at husskaden besidder samme evne. Men evnen hos husskaden sidder et helt andet sted i hjernen end hos os, mener forskerne.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 20 Aug 2008 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-892.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kosmisk kortlægning</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-888.htm</link>
<description>Astronomer har færdiggjort det hidtil største 3D-atlas over galakser i universet. Det nye atlas giver vigtig information om universets opbygning.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Tue, 19 Aug 2008 10:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-888.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Galathea: Millioner af havbakterier levede på dyr og fisk</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-886.htm</link>
<description>VIDEO 2: Lone Gram og hendes kolleger fra DTU Aqua, der var med på Galathea 3, jagtede havbakterier, der kunne slå andre bakterier ihjel. Selv om det var en stor teknologisk udfordring, lykkedes det med en god portion kreativitet og teknisk snilde.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 19 Aug 2008 09:29:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-886.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Bjælkespiraler er modne galakser</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-881.htm</link>
<description>Det er et tegn på modenhed, når spiralgalakser har en bjælkestruktur. Det bekræfter studier af mere end 2.000 spiralgalakser</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 18 Aug 2008 10:37:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-881.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ny teori: Den Sorte Død udryddede dominerende gentype</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-878.htm</link>
<description>Danske forskere fra Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet har fået mistanke om, at Den Sorte Død i Middelalderen reducerede den genetiske variation i Europa. Nu vil forskerne teste den påstand i et kommende forskningsprojekt.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Mon, 18 Aug 2008 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-878.htm</guid>
<category>Samfund</category>
<category>Kultur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Jupiter pryder sensommerhimlen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-874.htm</link>
<description>Den eneste synlige planet på himlen lige nu er Jupiter. Du kan se den klare planet først på natten</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Fri, 15 Aug 2008 10:04:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-874.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Oplev en delvis måneformørkelse</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-866.htm</link>
<description>Natten mellem d. 16. og 17. august kan vi - hvis vejret tillader det - se en delvis  måneformørkelse på nattehimlen</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 14 Aug 2008 10:03:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-866.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Havbakterier kan føre til alt - fra nye antibiotika over vaskemidler til farvestoffer</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-846.htm</link>
<description>VIDEO: Nature &amp; Science Film fulgte i hælene på professor Lone Gram og hendes kolleger ombord på Galathea i jagten på bakterier, der kan slå andre bakterier ihjel. Her kan du se det første af flere filmklip fra projektet</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 12 Aug 2008 06:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-846.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Tæl masser af stjerneskud de kommende dage</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-845.htm</link>
<description>Natten mellem d. 12. og 13. august forventes meteorsværmen Perseiderne at pryde sensommernatten med stjerneskud.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 11 Aug 2008 11:37:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-845.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mumie med muligt mavesår</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-738.htm</link>
<description>Spor af bakterier som forårsager mavesår er blevet fundet i indianske mumier. Sygdommen var altså også et problem før Columbus kom til Amerika, viser undersøgelsen</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 11 Aug 2008 06:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-738.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kvinder, muslimer - og cand. scient.'er i fysik</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-776.htm</link>
<description>På en konference for verdens dygtigste unge fysikere deltog to muslimske kvinder, der var dækket af slør fra top til tå.  Religionen opfordrer os til at forske, siger de.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Mon, 11 Aug 2008 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-776.htm</guid>
<category>Kultur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Europa frøs på et år</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-830.htm</link>
<description>Tyske forskere knytter kuldechok for 13.000 år siden sammen med pludselige ændringer i vindsystemet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Kristin S. Grønli, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 7 Aug 2008 12:52:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-830.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Erkendelser: Dna-dobbeltspiralen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-705.htm</link>
<description>Klarlæggelsen af dna-molekylets struktur i 1953 var et højdepunkt i genetikkens udvikling, og åbnede for et helt nyt fagområde: molekylærbiologien. Ingen kunne have forudset den kolossale indflydelse denne erkendelse ville få på videnskaben og samfundet</description>
<author>info@videnskab.dk (Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard, Aktuel Naturvidenskab)</author>
<pubDate>Thu, 7 Aug 2008 08:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-705.htm</guid>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nye våben mod bakterieresistens kan findes i havet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-828.htm</link>
<description>En dansk forskergruppe har i havet fundet 500 forskellige bakterier, som kan bekæmpe andre bakterier. Forskerne håber, at bakterierne vil kunne bruges til fremstilling af nye typer antibiotika og descinficerende stoffer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Thu, 7 Aug 2008 08:15:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-828.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nobelprisvinder John L. Hall: Ren luksus at få lov til at studere fysik</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-803.htm</link>
<description>Interview: Fysik handler ikke bare om at finde naturens store gåder - det kan også bruges som et værktøj til at hjælpe mennesker i nød, understreger han.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 5 Aug 2008 10:24:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-803.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Geolog jager sandsten langs Grønlands kyst</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-812.htm</link>
<description>Det handler om klima og energi, når geologen Christian Knudsen i den kommende tid besejler Grønlands østkyst i jagten på en halv ton sten. Følg hans færd - i skiftevis gummibåd og bramsejlskonnert - på videnskab.dk</description>
<author>info@videnskab.dk (Vibeke Hjortlund)</author>
<pubDate>Mon, 4 Aug 2008 11:28:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-812.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Erkendelser: Pladetektonikken</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-704.htm</link>
<description>At Jordens overflade konstant ommøbleres af vældige tektoniske plader, der flytter kontinenterne rundt og forårsager jordskælv og vulkanudbrud, fremstår i dag som den fundamentale teori inden for geovidenskaberne</description>
<author>info@videnskab.dk (Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard, Aktuel Naturvidenskab)</author>
<pubDate>Mon, 4 Aug 2008 07:51:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-704.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nobelprisvinder William D. Phillips: Vi har brug for en Teori for Alting</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-806.htm</link>
<description>Interview: Han fik Nobelprisen for at lave verdens mest præcise ure, de såkaldte laserkølede atomure. Urene kan blandt andet bruges til at teste Einsteins Relativitetsteori med hidtil uhørt præcision og vise vej til en Teori for Alting.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Mon, 4 Aug 2008 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-806.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Phoenix-sonden smager på Mars-vandet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-801.htm</link>
<description>NASA’s rumsonde Phoenix bekræfter nu, at den har fundet vand på Mars – og smagt på det.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Fri, 1 Aug 2008 12:51:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-801.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nyt gigantisk online-kort skal samle hele Jordens geologi</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-799.htm</link>
<description>Over 80 lande er gået sammen om at udvikle et kæmpemæssigt digitalt kort over hele verdens geologi i en skala 1:1000.000. Projektet OneGeology er et af de største og mest ambitiøse internationale kortlægningsprojekter nogensinde</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Fri, 1 Aug 2008 11:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-799.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Neandertalerne var ikke blandt vores forfædre</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-791.htm</link>
<description>Der har længe været spekulationer om, hvorvidt moderne europæere også bærer på gener fra neandertalere. Men ny italiensk forskning viser, at det ikke er tilfældet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Fri, 1 Aug 2008 05:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-791.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Husk solformørkelsen i dag klokken 10.38</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-798.htm</link>
<description>Her til formiddag vil Månen glide hen over toppen af Solen og skabe en delvis solformørkelse, der dækker 27 procent af solskiven. Men formørkelsen kan og må kun ses gennem et par formørkelsesbriller!</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Fri, 1 Aug 2008 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-798.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Erkendelser: Kvantemekanikken</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-700.htm</link>
<description>Den klassiske fysik og vores hverdagserfaringer siger, at årsag og virkning altid følges ad. I kvantefysikken er det derimod aldrig muligt at finde årsagerne til en begivenhed – og det skyldes ikke manglende indsigt, men afspejler en dybtliggende tilfældighed i naturen</description>
<author>info@videnskab.dk (Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard, Aktuel Naturvidenskab)</author>
<pubDate>Thu, 31 Jul 2008 07:46:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-700.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dyrlæger går til kamp mod resistente bakterier</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-794.htm</link>
<description>Danske forskere giver resistente bakterier kamp til stregen. Ny oversigt over resistente bakterier hjælper europæiske dyrlæger til at målrette antibiotikabehandlingen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Charlotte Koldbye)</author>
<pubDate>Thu, 31 Jul 2008 05:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-794.htm</guid>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Jack Steinberger: Vi nærmer os en klimakatastrofe - gør noget!</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-789.htm</link>
<description>INTERVIEW: Han er 88 år og er for længst gået på pension. Men trods den høje alder insisterede nobelprisvinder Jack Steinberger på at deltage på årets Nobel Laureate Meeting - for klimaets og menneskehedens skyld.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 30 Jul 2008 10:21:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-789.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Erkendelser: Økologien</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-701.htm</link>
<description>En række erkendelser har været vigtige for udviklingen af økologien – forståelsen af vekselspillet i naturen mellem arterne, miljøet og mennesket. Økologiens særlige betydning skyldes, at den er værktøjet til at vurdere vores egen, naturens og Jordens fremtid</description>
<author>info@videnskab.dk (Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard, Aktuel Naturvidenskab)</author>
<pubDate>Tue, 29 Jul 2008 09:12:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-701.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Første forsøg gennemført på nyt forskningscenter for kunstigt liv</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-781.htm</link>
<description>I januar 2008 åbnede FLinT-centret officielt på Syddansk Universitet - men uden inventar. De sidste måneder har forskerne knoklet i døgndrift med at skaffe, opstille og teste udstyr i Danmark. Nu er alting klart, og for en uge siden blev de første eksperimenter gennemført.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 29 Jul 2008 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-781.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Peter Grünberg: Sol, måne og stjerner var min vej ind i fysik</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-774.htm</link>
<description>INTERVIEW: Sidste år fik den tyske forsker Dr. Professor Peter Grünberg Nobelprisen i fysik. Videnskab.dk var så heldig at få et interview med ham under det såkaldte Lindau Loureate Meeting i begyndelsen af juli 2008.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Mon, 28 Jul 2008 03:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-774.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kina bliver hendes 10. solformørkelse</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-775.htm</link>
<description>Fredag 1. august glider Månen for solen og giver total solformørkelse i blandt andet Kina. En dansk amatørastronom vil være til stede og følge det fascinerende naturfænomen – for 10. gang.</description>
<author>info@videnskab.dk (Thomas Hoffmann)</author>
<pubDate>Thu, 24 Jul 2008 11:32:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-775.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Erkendelser: Relativitetsteorien</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-699.htm</link>
<description>Fundamentale begreber som tid, rum, samtidighed, masse, tyngdekraft og energi involverer alle relativitetsteorien. Teoriens mange konsekvenser har været afprøvet i stor detalje, uden at teorien endnu har vist svaghedstegn.</description>
<author>info@videnskab.dk (Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard, Aktuel Naturvidenskab)</author>
<pubDate>Thu, 24 Jul 2008 10:12:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-699.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Grønland kan blive astronomisk mekka</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-766.htm</link>
<description>En enkelt lille kikkert – rettet mod Nordstjernen - i et 40 meter højt tårn midt på Indlandsisen skal give danske astronomer nogle svar på, om Grønland kan blive en ny og attraktiv base for internationale astronomer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Morten Busch)</author>
<pubDate>Wed, 23 Jul 2008 06:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-766.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Erkendelser: Atomer</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-698.htm</link>
<description>Erkendelsen af, at vi selv - og den verden, der omgiver os - er bygget op af atomer, er den helt afgørende erkendelse i naturvidenskabens beskrivelse af virkeligheden</description>
<author>info@videnskab.dk (Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard, Aktuel Naturvidenskab)</author>
<pubDate>Tue, 22 Jul 2008 08:31:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-698.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nordstjernen får sin anden ungdom</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-751.htm</link>
<description>En international forskergruppe under ledelse af danskeren Hans Bruntt har netop offentliggjort målinger, der viser, at Nordstjernen er kommet til live igen, efter at astronomer i årevis troede, at dens vibrationer var ved at dø ud.</description>
<author>info@videnskab.dk (Morten Busch)</author>
<pubDate>Mon, 21 Jul 2008 10:11:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-751.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nobelprisvindere forventer flere store gennembrud i fysik</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-687.htm</link>
<description>De kommende år vil flytte fysik op i en anden dimension. Fysikerne arbejder ihærdigt på at udvikle en Teori for Alting, som kan samle relativitetsteorien og kvantemekanikken under én hat.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Mon, 21 Jul 2008 03:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-687.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Erkendelser: Termodynamikken</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-695.htm</link>
<description>Termodynamikken – eller varmelæren – udgør grundlaget for de tekniske videnskaber og dermed for en række tekniske udviklinger af stor historisk betydning. Samtidig skaber termodynamikken en vigtig forbindelse mellem fysikken og naturhistorien.</description>
<author>info@videnskab.dk (Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard, Aktuel Naturvidenskab)</author>
<pubDate>Thu, 17 Jul 2008 09:08:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-695.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kan forudsige jordskælv</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-734.htm</link>
<description>Forskere kan have fundet jordskælvsforskningens hellige gral: en måde at varsle jordskælv, flere timer før det brager løs.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 16 Jul 2008 06:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-734.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Erkendelser: Evolutionslæren</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-694.htm</link>
<description>At alt liv er beslægtet, og at der findes en mekanisme, der kan forklare
udviklingen af kompleksitet uden behov for en 'intelligent designer', er den vigtigste erkendelse i biologiens historie.</description>
<author>info@videnskab.dk (Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard, Aktuel Naturvidenskab)</author>
<pubDate>Tue, 15 Jul 2008 09:25:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-694.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dobbeltasteroide tæt på Jorden</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-730.htm</link>
<description>Jorden får jævnligt besøg af større og mindre asteroider, der flyver forbi vores planet. I dag, mandag 14 juli, kommer en dobbeltasteroide på visit.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 14 Jul 2008 12:36:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-730.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Erkendelser: Newtons love</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-693.htm</link>
<description>Det er fysikkens allerstørste erkendelse, at f.eks. månens bevægelse, et penduls svingninger eller en bolds hoppen ikke bare må tages til efterretning, men følger en fysisk lov. Isaac Newtons formulering af denne lov i 1687 har haft kolossal indflydelse på eftertidens fysik</description>
<author>info@videnskab.dk (Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard, Aktuel Naturvidenskab)</author>
<pubDate>Thu, 10 Jul 2008 11:35:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-693.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Polvending ikke lige om hjørnet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-703.htm</link>
<description>Nyt dansk studium af Jordens magnetfelt igennem de sidste 50.000 år nedtoner sandsynligheden for en nært forestående magnetisk polvending. Et scenarie, som ellers frygtes af mange.</description>
<author>info@videnskab.dk (Henrik Højmark Thomsen, GEUS)</author>
<pubDate>Tue, 8 Jul 2008 10:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-703.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Erkendelser: Naturen kan forklares uden myter</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-690.htm</link>
<description>Den mest fundamentale naturvidenskabelige erkendelse er den erkendelse
– eller påstand – at naturen kan gøres til genstand for erkendelse baseret på
observationer og rationel tænkning</description>
<author>info@videnskab.dk (Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard, Aktuel Naturvidenskab)</author>
<pubDate>Tue, 8 Jul 2008 10:20:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-690.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Daddelfrø spirer efter 2.000 år</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-672.htm</link>
<description>Metusalem kalder forskerne den daddelplante som begyndte at spire fra et ældgammelt frø, udgravet i kong Herodes’ fæstning Masada.</description>
<author>info@videnskab.dk (Kristin S. Grønli, forskning.no)</author>
<pubDate>Fri, 4 Jul 2008 12:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-672.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Drop biobrændstofferne - sats på atomkraft</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-677.htm</link>
<description>I disse dage mødes verdens dygtigste unge fysikere med 25 berømte nobelpristagere for at diskutere bl.a. global opvarmning. Flere af fysikkens supersværvægtere taler direkte imod de etablerede sandheder om løsningen på klimaproblemerne.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Thu, 3 Jul 2008 10:56:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-677.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mineral opkaldt efter Nielsen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-668.htm</link>
<description>Sørensenit, thomsenit, jørgensenit, steenstrupin. Listen over mineraler med gode, danskklingende navne er lang. Og nu er der blevet føjet endnu et til:
nielsenit.</description>
<author>info@videnskab.dk (Poul-Erik Philbert, Polarfronten)</author>
<pubDate>Thu, 3 Jul 2008 10:03:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-668.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Evolutionsteorien fejrer 150 års jubilæum</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-662.htm</link>
<description>I dag for 150 år siden offentliggjorde Charles Darwin for første gang sine revolutionerende idéer om evolutionen. Kampen om hans tanker og eftermæle fortsætter den dag i dag.</description>
<author>info@videnskab.dk (Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Tue, 1 Jul 2008 11:24:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-662.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Historisk ekspedition til Nordøstgrønland reddet på stregen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-651.htm</link>
<description>En gruppe danske forskere sejler i sporet på den legendariske Danmarks-ekspedition. Skibet - en galease fra 1951 - stævner ud fra København i denne uge, trods problemer med finansieringen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Vibeke Hjortlund)</author>
<pubDate>Mon, 30 Jun 2008 11:16:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-651.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Geologer får lift med det sidste sejlførende ishavsskib</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-654.htm</link>
<description>Et lift med bramsejlskonnerten Activ, det sidste ishavsskib af træ og med sejl, udvider mulighederne for et geologisk forskningsprojekt i Østgrønland denne sommer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Vibeke Hjortlund)</author>
<pubDate>Mon, 30 Jun 2008 11:15:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-654.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dansk forsker har kunstigt liv i støbeskeen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-644.htm</link>
<description>En dansk forsker har fingrene nede i livets ursuppe. Han vil lave den simpleste celle man kan forestille sig. Drømmen er, at det kunstige liv vil kunne løse en af de største gåder: hvad er liv og hvordan er det opstået?</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Sun, 29 Jun 2008 06:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-644.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Derfor bliver jorden ikke opslugt</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-639.htm</link>
<description>En ny, stor rapport konkluderede i denne uge, at Jorden ikke risikerer at blive opslugt eller tilintetgjort af verdens største eksperiment. Her får du fysikernes argumenter for at afvise faren.</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Fri, 27 Jun 2008 10:09:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-639.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sjældne røntgenglimt afslører hvid dværg</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-633.htm</link>
<description>Forskere fra DTU Space har med et dansk teleskop opfanget sjældne, længerevarende røntgenglimt og været med til at identificere en hvid dværg stjerne 25.000 lysår fra Jorden.</description>
<author>info@videnskab.dk (Louise Lyndgaard og Lone Djernis Olsen)</author>
<pubDate>Wed, 25 Jun 2008 16:09:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-633.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nasa bekræfter vand-is på Mars</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-613.htm</link>
<description>Mars-sonden Phoenix har netop optaget nogle billeder, der entydigt viser, at der er vandis på den røde planet. Forskerne jubler, for vand regnes for at være en forudsætning for liv.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Mon, 23 Jun 2008 11:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-613.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Jordens magnetfelt ændrer sig lynhurtigt</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-606.htm</link>
<description>Hidtil har forskerne troet, at det tog måneder eller år for Jordens magnetfelt at ændre sig. Men nye målinger viser, at det udvikler sig dag for dag. Det kan være et tegn på, at en ny polvending er på trapperne.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Fri, 20 Jun 2008 10:36:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-606.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ny satellit kan se stjernerne skælve</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-584.htm</link>
<description>Den kommende Kepler-satellit skal ikke kun jagte exoplaneter men også studere stjerner - et projekt, der ledes af danske astronomer. Nu lægger astronomerne sig fast på hvilke stjerner, der skal udforskes.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 17 Jun 2008 09:51:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-584.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Astronomer opdager unik planet-trio</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-581.htm</link>
<description>Europæiske astronomer har opdaget et planetsystem med hele tre planeter, der kun er mellem fire og ti gange tungere end Jorden</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Mon, 16 Jun 2008 23:09:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-581.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Norske forskere tegner profil af det første dyr</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-564.htm</link>
<description>Det første dyr var encellet, meget lille, og havde tynde tentakler, som det spiste bakterier med. Norske forskere forsøger at gætte, hvordan det blev til.</description>
<author>info@videnskab.dk (Kristin S. Grønli, forskning.no)</author>
<pubDate>Fri, 13 Jun 2008 10:57:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-564.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sommersolhverv banker på døren</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-555.htm</link>
<description>Lørdag den 21. juni har vi sommersolhverv og dermed årets længste dag. Hvor lang dagen er, afhænger dog meget af hvor du befinder dig.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 11 Jun 2008 10:24:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-555.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Abe bevæger robot-arm med tankerne</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-535.htm</link>
<description>VIDEO: Alene ved tankens kraft bevæger aben robot-armen og mader sig selv. Teknologien kan blive nyttig for mennesker som har behov for proteser.</description>
<author>info@videnskab.dk (Kristin S. Grønli, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 9 Jun 2008 03:16:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-535.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Jagten på Vikinge-DNA</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-536.htm</link>
<description>Danske forskere har fået fat i dna fra tusind år gamle vikingeskeletter.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Fri, 6 Jun 2008 18:24:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-536.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>NASA frygter at Solen bliver endnu mere aktiv</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-530.htm</link>
<description>Solen er ved at forlade sin 11 år lange cyklus og gå ind i en ny. Meget tyder på, at Solens aktivitet vil stige eksplosivt de kommende år, og det vil have store konsekvenser for rumfarten og for Jordens klima.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Fri, 6 Jun 2008 11:42:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-530.htm</guid>
<category>Samfund</category>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Bakterier myldrer rundt på den golde havbund</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-494.htm</link>
<description>På den tilsyneladende golde klippegrund i havdybet holder enorme mængder bakterier til. De lever formentlig af sten.</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Fri, 6 Jun 2008 02:01:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-494.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Portræt af en stjerne</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-525.htm</link>
<description>Her i Danmark er vi vant til tætte skyer og regnvejr, men nu har Solen skinnet ned fra en skyfri himmel i  en måned. Vi bringer et miniportræt af Solen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Wed, 4 Jun 2008 11:05:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-525.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Solen er ikke skræddersyet til liv</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-511.htm</link>
<description>Ny forskning viser, at Solen er kedelig - den adskiller sig ikke væsentligt fra andre stjerner i dens omegn. Det støtter teorien om, at livet findes overalt i universet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 3 Jun 2008 10:59:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-511.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hinode finder kilden til solvinden</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-510.htm</link>
<description>Den japanske satellit Hinode har netop fundet en forklaring på, hvad det er for en proces, der skaber solvinden. Opdagelsen er et stort gennembrud i forståelsen af Solen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Mon, 2 Jun 2008 17:30:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-510.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ny iskerneboring er med til at løse klima-gåden</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-501.htm</link>
<description>Et hold danske og internationale forskere tilbringer sommeren på den grønlandske indlandsis. Feltprojektet skal føre til, at vi bedre forstår klimaet omkring os. Følg forskerne i felten på videnskab.dk.</description>
<author>info@videnskab.dk (Vibeke Hjortlund)</author>
<pubDate>Mon, 2 Jun 2008 11:06:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-501.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Grønlands første befolkning kom - måske - fra Sibirien</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-469.htm</link>
<description>Hvad hårtotten gemte: Ny dansk dna-forskning tyder på, at de første grønlændere kom fra Sibirien - og ikke fra Nordamerika, som man hidtil har troet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Morten Busch)</author>
<pubDate>Fri, 30 May 2008 10:22:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-469.htm</guid>
<category>Kultur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Jubilæums-kik på kæmpestjerne</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-450.htm</link>
<description>I anledning af dets 10 års jubilæum har det europæiske VLT-teleskop optaget et imponerende billede af den tunge stjerne eta Carinae.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 29 May 2008 10:01:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-450.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Pink tusindben lander på hitlisten</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-445.htm</link>
<description>Dansk professor har fundet et nyt, skrigende lyserødt tusindben. Dyret er havnet på Top 10-listen over årets mest markante nye arter.</description>
<author>info@videnskab.dk (Morten Busch)</author>
<pubDate>Wed, 28 May 2008 11:14:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-445.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Danske øl mangler dansk humle</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-415.htm</link>
<description>Danskere elsker øl. Men i de sidste 100 år er ikke en eneste dansk øl lavet på dansk humle – den må vi købe af tyskerne. Det vil et dansk forskningsprojekt nu lave om på.</description>
<author>info@videnskab.dk (Laust Hallund)</author>
<pubDate>Mon, 26 May 2008 11:01:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-415.htm</guid>
<category>Kultur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Danske forskere venter spændt på Mars-landing</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-418.htm</link>
<description>NÅr NASA's Phoenix Mars Lander på søndag tager den nervepirrende tur ned gennem Mars' atmosfære med dansk last ombord, vil et hold danske forskere spændt følge med fra kontrolcentret i Tucson, Arizona.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lone Djernis Olsen og Thomas Hoffmann)</author>
<pubDate>Fri, 23 May 2008 11:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-418.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dovendyr bliver vågendyr</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-407.htm</link>
<description>Der er stor forskel på hvor meget tid som går med at sove og slumre, afhængigt af hvilket miljø de lever i</description>
<author>info@videnskab.dk (Andreas R. Graven, forskning.no)</author>
<pubDate>Fri, 23 May 2008 10:17:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-407.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Arkæologer får hjælp fra himlen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-412.htm</link>
<description>Arkæologer på arbejde i Mexico nøjes ikke med spade og teske. I jagten på en gammel civilisation tager de også satellitter i brug.</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 22 May 2008 09:28:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-412.htm</guid>
<category>Kultur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Sensationel supernova</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-413.htm</link>
<description>Ved et enestående tilfælde har astronomer for første gang set en stjerne, der ender dens liv i en gigantisk eksplosion - en supernova</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Thu, 22 May 2008 09:17:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-413.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Gen fra uddød tasmansk tiger vakt til live i mus</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-408.htm</link>
<description>Den tasmanske tiger trak vejret for sidste gang i 1936. Nu er et lille genetisk element blevet isoleret og vakt til live i mus - men der er stadig lang vej til en decideret Jurassic Park</description>
<author>info@videnskab.dk (Lasse Foghsgaard)</author>
<pubDate>Wed, 21 May 2008 11:12:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-408.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Venus tæt på solen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-402.htm</link>
<description>Billeder fra den europæisk-amerikanske SOHO-satellit viser planeten Venus, mens den nærmer sig Solen</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Tue, 20 May 2008 10:37:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-402.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Stress kan give overvægt</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-399.htm</link>
<description>Stress kan føre til overspisning og vægtforøgelse, viser forsøg med aber. Stressede hunaber trøstespiser, mens lederne i flokken holder figuren.</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Tue, 20 May 2008 04:00:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-399.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Zombie-orm får evolutionen til at rulle baglæns</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-395.htm</link>
<description>Dansk forskningsprojekt har fundet beviser for, at evolutionen ikke bare kan rulle forlæns, men også baglæns. Princippet giver os et nyt syn på, hvordan livet har udviklet sig igennem tiderne.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Mon, 19 May 2008 11:40:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-395.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Spanien bliver lettere</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-376.htm</link>
<description>VIDEO: Danske satellitmålinger viser, at Spanien vejer mindre og mindre. Den ufrivillige slankekur skyldes klimaændringer.</description>
<author>info@videnskab.dk (Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Wed, 14 May 2008 10:15:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-376.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Galaksekollision er rykket nærmere</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-371.htm</link>
<description>De to kolliderende galakser, der kaldes for Antenne-galakserne, ligger tættere på end hidtil antaget. Det tyder nye undersøgelser på.</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Tue, 13 May 2008 10:48:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-371.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Bjørnedyr på rumvandring</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-348.htm</link>
<description>VIDEO: Danske forskere har sendt bjørnedyr en tur i rummet og tilbage igen - uden ilt og direkte udsat for kosmisk stråling. Alligevel overlevede de fleste af dyrene den barske tur.</description>
<author>info@videnskab.dk (Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Thu, 8 May 2008 10:47:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-348.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Tilbage på lydsporet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-310.htm</link>
<description>Døve har i de seneste år kunnet få hørelsen igen ved operation. Et samarbejde mellem musikere og hjerneforskere vil nu hjælpe dem til bedre at forstå talesprog efter operationen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Charlotte Koldbye)</author>
<pubDate>Thu, 8 May 2008 04:12:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-310.htm</guid>
<category>Kultur</category>
<category>Teknologi</category>
<category>Krop &amp; Sundhed</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Se Månen i jordskin</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-344.htm</link>
<description>Her i dagene efter nymåne er der gode muligheder for at fange den kun få dage gamle Måne med jordskin</description>
<author>info@videnskab.dk (Michael J.D. Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium)</author>
<pubDate>Wed, 7 May 2008 14:04:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-344.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Danskere finder nye lysende proteiner</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-342.htm</link>
<description>Et natdyk ved Salomon Øerne åbenbarede et fyrværkeri af lysende dyr - fundet giver nu bonus i laboratoriet</description>
<author>info@videnskab.dk (Lasse Foghsgaard)</author>
<pubDate>Wed, 7 May 2008 10:52:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-342.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dansk fysiker i kapløb om at løse antibrint-gåden</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-334.htm</link>
<description>To forskergrupper kæmper for at løse en af naturens største gåder: hvorfor findes der kun stof og ikke antistof i universet? Begge satser alt på at komme først med svaret.</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Tue, 6 May 2008 11:12:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-334.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Teori om livets udvikling smuldrer</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-331.htm</link>
<description>Stephen Jay Gould blev verdenskendt for sin teori om, at livet udvikler sig i spring. Nu kan en del af fundamentet bag teorien være blevet gennemhullet.</description>
<author>info@videnskab.dk (Erik Tunstad, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 5 May 2008 03:57:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-331.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Hvem dræbte mammutten?</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-316.htm</link>
<description>Hvem, eller hvad, dræbte mammutten? Var det klimaet? Eller var det vore forfædre? Ny forskning antyder et ’både og’</description>
<author>info@videnskab.dk (Erik Tunstad, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 30 Apr 2008 12:26:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-316.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ud i rummet på Kristi Himmelfart</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-317.htm</link>
<description>Danish Space Challenge benytter Kristi Himmelfartsdag til sin årlige raketaffyring. Jyske børn og deres voksne samles til affyring af flere raketter i Vestjylland. 

</description>
<author>info@videnskab.dk (Vibeke Hjortlund)</author>
<pubDate>Wed, 30 Apr 2008 12:26:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-317.htm</guid>
<category>Samfund</category>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Ph.d.-studerende løste solgåde på sofaen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-297.htm</link>
<description>Christoffer Karoff løser årtiers solgåde, mens han sidder i sofaen en sen aften under sin forældreorlov. Måske har solcyklussen noget med solskælvene at gøre? funderer han.....
</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Mon, 28 Apr 2008 11:11:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-297.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Soludbrud får Solen til at synge</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-296.htm</link>
<description>Det har hidtil været en gåde for forskerne hvad der får Solens overflade til at skælve. Men nu har en dansk ph.d.-studerende i astrofysik fundet forklaringen. Opdagelsen er det største gennembrud i solforskningen i årevis.
</description>
<author>info@videnskab.dk (Sybille Hildebrandt)</author>
<pubDate>Mon, 28 Apr 2008 11:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-296.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Studerende sender egen satellit ud i rummet</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-301.htm</link>
<description>Netop i disse timer flyver en satellit over Danmark, som er designet og bygget af studerende fra Aalborg Universitet. Satellitten blev sendt op tidligt mandag morgen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Thomas Hoffmann)</author>
<pubDate>Mon, 28 Apr 2008 10:53:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-301.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Tyrannosaurusen var en kylling</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-298.htm</link>
<description>Analyser af proteiner fra en fossil Tyrannosaurus Rex placerer dinosaurerne lidt fastere på en gren mellem fugle og krokodiller. Molekylær palæontologi kan give svar, hvor knoglesammenligninger ikke er tilstrækkelige</description>
<author>info@videnskab.dk (Kristin S. Grønli, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 28 Apr 2008 10:45:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-298.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Lille chance for intelligent liv</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-271.htm</link>
<description>Sandsynligheden for intelligent liv på andre planeter er yderst lille. Evolutionen taber kampen mod tiden, ifølge en ny undersøgelse</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Wed, 23 Apr 2008 09:55:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-271.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Dyrerigets begyndelse står klarere end nogensinde</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-244.htm</link>
<description>Med en ny metode er det lykkedes danske og internationale forskere at give et mere komplet billede af, hvordan de første dyr kom til verden, og hvad de senere udviklede sig til. Bedriften er så stor, at verdens førende tidsskrift Nature i denne måned valgte at rydde forsiden til fordel for forskernes arbejde.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lasse Foghsgaard)</author>
<pubDate>Tue, 22 Apr 2008 06:42:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-244.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Grand Canyon er blevet meget ældre</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-226.htm</link>
<description>Tidligere antagelser om alderen på den gigantiske flodkløft ser ud til at være totale fejlskud. Grand Canyon kan være næsten ti gange så gammel som vi troede</description>
<author>info@videnskab.dk (Ingrid Spilde, forskning.no)</author>
<pubDate>Thu, 17 Apr 2008 07:42:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-226.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nye billeder af Mars-måne</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-219.htm</link>
<description>Friske billeder giver ny viden om Phobos, den ene af planeten Mars' to måner. Detaljer ned til syv meter kan ses</description>
<author>info@videnskab.dk (Espen Eggen, forskning.no)</author>
<pubDate>Mon, 14 Apr 2008 23:45:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-219.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Billens kode er knækket</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-207.htm</link>
<description>Danske forskere har været med til at kortlægge billens genom til mindste detalje. Det kan skabe grobund for udvikling af alt lige fra nye sprøjtemidler til økologiske cykelhjelme</description>
<author>info@videnskab.dk (Lasse Foghsgaard)</author>
<pubDate>Thu, 10 Apr 2008 16:07:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-207.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Natsværmerens falske øjne udfordrer Darwin</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-205.htm</link>
<description>De falske øjne på natsværmerens vinger skræmmer ikke deres fjender, fordi det ligner øjnene fra fjendernes egne fjender. Det viser en ny engelsk undersøgelse, der dermed udfordrer en 150 år gammel teori. Dansk forsker føler sig ikke helt overbevist af undersøgelsen.</description>
<author>info@videnskab.dk (Lasse Foghsgaard)</author>
<pubDate>Mon, 7 Apr 2008 14:38:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-205.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Afslørende afføring: Indianerne var der først</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-554.htm</link>
<description>Indianerne er efter al sandsynlighed det oprindelige folk i Nordamerika, og de var der 1.000 år tidligere end før antaget, viser dansk forskning</description>
<author>info@videnskab.dk (Morten Busch)</author>
<pubDate>Thu, 3 Apr 2008 08:27:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-554.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mars-mysterie løst - nyt opstået</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-168.htm</link>
<description>Forskere har længe undret sig over nogle store vifteformede geologiske formationer på Mars, som er skabt af tidligere tiders vandmasser på planeten. Der findes nemlig ikke lignende formationer på jorden - indtil nu, hvor forskere har genskabt dem i en model.</description>
<author>info@videnskab.dk (Mikkel Rytter Poulsen)</author>
<pubDate>Mon, 25 Feb 2008 10:32:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-168.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Mystisk plankton muligvis i familie med mennesket</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-165.htm</link>
<description>Den er så lille, at man ikke kan se den med det blotte øje, når den pisker rundt i havet og æder bakterier. Men den er sandsynligvis en af dyrs - og dermed menneskets - ældste slægtninge. Af den encellede slags vel at mærke.</description>
<author>info@videnskab.dk ()</author>
<pubDate>Wed, 20 Feb 2008 12:52:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-165.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Tættere på en kortlægning af malariaparastittens arvemateriale</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-160.htm</link>
<description>Tobias Mourier fra Københavns Universitet har været med til at identificere en række gener hos verdens farligste malariaparasit, Plasmodium Falciparum. Ultimativt er håbet, at det kan være første skridt på vejen mod en DNA-vaccine mod malaria.</description>
<author>info@videnskab.dk (Mikkel Rytter Poulsen)</author>
<pubDate>Mon, 11 Feb 2008 10:18:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-160.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Til kamp mod Campylobacter</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-126.htm</link>
<description>Et simpelt fluenet i ventilationskanaler i kyllingehuse ser ud til at kunne skabe et gennembrud i kampen mod den frygtede bakterieart Campylobacter i slagtekyllinger</description>
<author>info@videnskab.dk (Morten Busch)</author>
<pubDate>Tue, 4 Dec 2007 14:26:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-126.htm</guid>
<category>Teknologi</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Bedre udnyttelse af solen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-111.htm</link>
<description>Sunflakes skal på danskeres energimenu i fremtidens samfund, hvis det står til den danske forsker Martin Aagesen. Han har udviklet et helt nyt materiale, der kan revolutionere måden solceller bliver fremstillet på.</description>
<author>info@videnskab.dk (Morten Busch)</author>
<pubDate>Tue, 4 Dec 2007 11:23:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-111.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Bidronninger bestemmer biernes køn</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-90.htm</link>
<description>En bidronning er ikke bare en hjernedød maskine, der lægger æggene i en bifamilie. Hun bestemmer selv, om de æg, hun lægger, skal udklækkes og blive til en kvindelig arbejderbi eller en hanbi - dem man kalder for droner. Det viser ny forskning.</description>
<author>info@videnskab.dk (Mikkel Rytter Poulsen)</author>
<pubDate>Fri, 23 Nov 2007 13:06:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-90.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Nye vacciner til husdyr</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-72.htm</link>
<description>Danmark skal have en høj standard for dyresundhed, som står mål med den verden, vi lever i.</description>
<author>info@videnskab.dk (Mette Minor Andersen, DTU)</author>
<pubDate>Mon, 29 Oct 2007 12:28:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-72.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Enestående rev i Kattegat</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-69.htm</link>
<description>15 meter under havoverfladen findes en naturtype, der er helt unik for Danmark: Et såkaldt boblerev, der er et meget naturrigt område.</description>
<author>info@videnskab.dk (Mikkel Rytter Poulsen)</author>
<pubDate>Fri, 26 Oct 2007 12:10:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-69.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Retten til Nordpolen</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-68.htm</link>
<description>Hvem kan gøre krav på havbunden nord for Grønland? En forsker fra Danmarks Rumcenter, DTU, tog i sensommeren på togt med isbryder til det kolde nord for at måle havbunden op.</description>
<author>info@videnskab.dk (Mette Minor Andersen, DTU)</author>
<pubDate>Fri, 26 Oct 2007 10:52:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-68.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Bytter polerne plads?</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-67.htm</link>
<description>Den magnetiske Nordpol flytter sig hurtigere end nogen siden før. Målinger understøtter formodning om, at der er noget dramatisk i gære i Jordens magnetfelt.</description>
<author>info@videnskab.dk (Mette Minor Andersen, DTU)</author>
<pubDate>Fri, 26 Oct 2007 10:41:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-67.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Isfrit nord om Canada</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-66.htm</link>
<description>Satellitbilleder afslører, at den sagnomspundne  Nordvestpassage nord om Canada snart vil være isfri. Danmarks Rumcenter, DTU, står bag de epokegørende opdagelser.
</description>
<author>info@videnskab.dk (Mette Minor Andersen, DTU)</author>
<pubDate>Fri, 26 Oct 2007 10:08:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-66.htm</guid>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
<item>
<title>Kæmpe svaneøgle fundet på Svalbard</title>
<link>http://www.videnskab.dk/composite-52.htm</link>
<description>Norske forskere har gravet en dinosaurus på 20 meter ud af fjeldet på Svalbard. Kæmpeøglen er formentlig en hidtil ukendt, ny art svaneøgle, som har jaget fisk og andre øgler i det forhistoriske ishav.</description>
<author>info@videnskab.dk (Peter Hyldgård)</author>
<pubDate>Mon, 24 Sep 2007 09:28:00 +0100</pubDate>
<guid isPermaLink="true">http://www.videnskab.dk/composite-52.htm</guid>
<category>Miljø &amp; Natur</category>
<category>Naturvidenskab</category>
</item>
</channel>
</rss>
