Vi tænker måske ikke altid over det, men den politiske verden er fuld af symboler. Det gælder ikke mindst på det globale niveau.
Tag f.eks. en person som Nelson Mandela. Han var selvfølgelig i første omgang et menneske af kød og blod, men han var også mere end det.
For de fleste symboliserer han vigtige værdier som demokrati, fred og forsoning – alle koblede til hans indsats for at afskaffe det racistiske apartheidstyre i Sydafrika og sikre en fredelig overgang til demokrati.
Det interessante er, at det ikke kun gælder i hans hjemland, Sydafrika, men i hele verden. Det blev tydeligt, da han døde i 2013.
Begravelsen blev en global begivenhed, hvor alt fra Premier League-fodboldspillere og Oscar-vindere til politikere og virksomhedsledere udtrykte deres uforbeholdne beundring for Mandela og hans historiske bedrifter.
LÆS OGSÅ: Symboler og myter er vigtige for europæisk integration
Symbolerne repræsenterer noget generelt
Mandela er ikke alene. Den globale offentlighed er »beboet« af mange forskellige politiske symboler:
Malala Yousafzai, Guantanamo-fængslet og de gribende billeder af Aylan Kurdi, den 3-årige syriske dreng, der druknede under flugten fra Syrien i 2015, er blot et lille udpluk.
Fælles for disse eksempler er, at de er kommet til at repræsentere noget generelt, noget der altså rækker ud over den konkrete person, begivenhed eller situation.
Malala Yousafzai, som blev skudt af Taleban i Pakistan i 2012, fordi hun kritiserede organisationens forbud mod pigers skolegang, er blevet et symbol i den globale kamp mod alle former for kønsbestemt undertrykkelse.
Guantanamo-fængslet står for mange som det måske stærkeste udtryk for skyggesiden af den krig mod terror, som Vesten har ført siden 11. september 2001.
Og Aylan Kurdi fremhæves løbende som selve billedet på de menneskelige tragedier, den enorme flygtningestrøm hver dag fører med sig.
LÆS OGSÅ: Høj befolkningstæthed udløste kulturel eksplosion
Symboler er tæt knyttede til politisk handling
Den klassiske sociolog Émile Durkheim påpegede allerede for mere end 100 år siden, at alle menneskelige samfund benytter sig af symboler som udtryk for og bærere af fælles værdier og erfaringer.
Og selv i vores moderne, globale tidsalder er det fortsat tilfældet. Symboler fungerer i høj grad som vigtige referencepunkter og pejlemærker i debatter om moralske og politiske spørgsmål, der går på tværs af nationale grænser.
Politiske symboler er på to måder tæt knyttet til politisk handling.
For det første kommer politiske symboler ikke ud af det blå. De er et resultat af politiske aktørers aktive forsøg på at give en bestemt person, begivenhed eller situation et symbolsk indhold.
At Malala Yousafzai er blevet så synligt et globalt symbol, bunder ikke mindst i, at stærke kræfter, f.eks. den tidligere engelske premierminister Gordon Brown og sangerinden Madonna, meget hurtigt tog Malalas sag til sig og promoverede den globalt.
For det andet, fungerer symboler også som redskaber eller ressourcer for og i politisk handling. Et stærkt symbol kan bruges aktivt til at overbevise et publikum om et bestemt argument.
Ser man f.eks. på al-Qaeda, anvender de helt konsekvent politiske symboler i deres forsøg på at legitimere og rekruttere til terror.
I en dansk sammenhæng er det særligt interessant, hvordan de såkaldte Muhammedtegninger er et tilbagevendende symbol i al-Qaeda og andre terrorbevægelsers kommunikation.
LÆS OGSÅ: Billeder truer vores sikkerhed
Symboler bruges på tværs af geografiske afstande
Der, hvor det er tydeligst, at et symbol er blevet en ressource, er, når det anvendes i andre tidsmæssige og geografiske sammenhænge end den, symbolet oprindeligt var forankret i.
At apartheidregimet i dag er et veletableret globalt symbol på uretfærdighed, kan tydeligt aflæses, når f.eks. Israels politik i de palæstinensiske områder beskrives som en ’ny’ form for apartheid.
Politiske symboler handler typisk om retfærdighed og uretfærdighed eller om skyld og uskyld. Disse spørgsmål er selve essensen af politik. Politiske symboler er af samme grund meget sjældent præget af harmoni og enighed – de er omstridte.
Kigger vi på eksemplet med Aylan Kurdi, den døde dreng på stranden, gav hans død anledning til fortvivlelse og vrede – og ammunition til argumenter om at føre en mere lempelig flygtningepolitik i Europa. Andre gik skarpt i rette med den udlægning og lagde i stedet ansvaret på forældrene og det politiske system i Syrien.
Og selvom Malala for mange i Vesten fremstår som gennemført sympatisk og repræsentant for helt afgørende værdier, er hun langt mere omstridt i hendes hjemland, Pakistan, hvor hun kritiseres for at være illoyal og et redskab i hænderne på vestlige magter, der ønsker at fremstille Pakistan og islam i et negativt lys.
Kampen om de politiske symboler handler således ofte om at af-symbolisere personer, begivenheder og situationer, som andre forsøger at ophøje til symbolsk status.
LÆS OGSÅ: Spin: Sådan snakker politikere udenom
Symboler kan forvrænge virkeligheden
Politiske symboler spiller en væsentlig rolle i vores kommunikation og for den måde, vi forstår den sociale og politiske verden.
Symboler kan dog også forvrænge og skabe blinde punkter.
Folkemordet i Rwanda i 1994, hvor mellem 800.000 og 1.000.000 mennesker blev dræbt i løbet af få måneder, fremstår i dag som et stærkt politisk symbol, der rutinemæssigt bliver trukket frem, når man diskuterer, hvorvidt det internationale samfund bør blande sig i nationale konflikter og overgreb.
Rwanda blev nemlig i årene efter 1994 gjort til et symbol på især den vestlige verdens og FN’s mangel på moralsk ansvar, fordi mange mente, at man havde handlet alt for sent og alt for svagt for at standse tragedien.
Men selvom Rwanda således gav anledning til selvransagelse, er det bemærkelsesværdigt, at det meget sjældent blev italesat, at de etniske og politiske strukturer, der var baggrunden for folkemordet, var et resultat af først Tysklands og siden Belgiens kolonisering af landet.
LÆS OGSÅ: Krav om respekt er ikke et brud med oplysningstænkningen
Symboler indebærer en form for udvælgelse
Vender vi tilbage til Malala Yousafzai, peger flere kritikere på, at den store opmærksomhed, hun har fået i især den vestlige verden, skygger for de vestlige landes egne overgreb og forbrydelser.
I en artikel i Huffington Post spørger journalisten Assed Baig således retorisk, hvem Abeer Qassim Hamza al-Janabi var.
Hun var, svarer han selv, en 14-årig pige, der blev voldtaget af 5 amerikanske soldater i Irak i 2006. Men i modsætning til Malala, »er der ingen dage, der er opkaldt efter hende, ingen bemærkninger om hende i FN, og vi ser ikke Gordon Brown knytte sit navn til hendes sag.«
Baig kritiserer ikke Malala som sådan, men udpeger den vigtige pointe, at symboler altid indebærer en form for udvælgelse, et bestemt fokus, som potentielt kan dække for andre aspekter af virkeligheden.
LÆS OGSÅ: Nobels fredspris: Uddannelse er vejen til fred
Nye medier forstærker politiske symboler
Globale politiske symboler på uretfærdighed er ikke et nyt fænomen. Under apartheidregimet i Sydafrika blev Sharpevillemassakren i 1960 f.eks. et stærkt globalt symbol på det sydafrikanske regimes systematiske undertrykkelse af den sorte befolkning.
Når det er sagt, er der også meget der peger på, at de nye kommunikationsmuligheder, der er opstået de sidste 20-30 år, forstærker de politiske symbolers betydning.
Det gør sig gældende på to måder:
For det første lever vi i en tid, hvor mulighederne for at dokumentere og distribuere information er radikalt større og anderledes end i nogen anden historisk periode.
I 2009 blev en ung iransk kvinde, Neda Agha Soltan, skudt og dræbt under demonstrationer mod det, mange betragtede som et svindelpræget iransk præsidentvalg.
Flere meddemonstranter filmede den blødende og døende Neda, og i løbet af få minutter var nyheden og billederne overalt i den globale offentlighed, spredt gennem de globale netværk, som sociale medier muliggør.
LÆS OGSÅ: Sociale medier: Forhold dig kritisk til informationskilden
Symboler bruges af andre aktører
For det andet er de nye medier med til at skabe en situation, hvor politiske symboler konstant er synlige og tilgængelige i det globale offentlige rum.
På YouTube findes der utallige videoer, sange og kunstprojekter, der mindes og fejrer f.eks. Neda Agha Soltan.
Det gælder i høj grad også de politiske symboler, der anvendes af islamiske jihadister og terrorister, f.eks. Guantanamo-fængslet.
Her iscenesættes Guantanamo for at understrege den uretfærdighed, man mener, fængslet symboliserer.
Denne permanente synlighed og tilgængelighed gør det nemmere for andre aktører at anvende eksisterende symboler som en ressource i deres egne aktiviteter.
