Et lige samfund kan også være uretfærdigt!
Lighed betragtes ofte som et ideal. Modsat hvad man skulle tro, er lighed imidlertid ikke altid godt. Lighed, hvor personerne der ligestilles har ydet en forskellig indsats, er dårligt, fordi det er unfair.

Fairness-intuitionen synes på parallel vis at gøre os skeptiske over for situationen, hvor to personer er ligestillede, selvom den ene har ydet en større indsats end den anden. Det ville være et udtryk for helds eller tilfældigheds beklagelige indflydelse på fordelingen i samfundet. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-82783156/stock-photo-justice-statue-with... target="_Blank">Shutterstock</a>)

 

Et lige samfund er på mange måder et godt samfund. En lige økonomisk fordeling har gode konsekvenser i forhold til andre værdier, såsom tillid og politisk lighed. Lighed har såkaldt instrumentel værdi. Men lighed synes også at være efterstræbelsesværdigt i sig selv. For eksempel fremhæves det ofte, at de store økonomiske forskelle i andre lande er problematiske i sig selv.

Filosoffer taler her om, at ligheden har intrinsisk værdi - værdi i sig selv. Men er lighed altid godt? Det mener vi ikke er tilfældet. Nogle gange er lighed direkte uretfærdigt. Prominente folk inden for den politiske filosofi er uenige heri. Vores argument præsenteres i det følgende.

Lad os overveje nogle cases, der kan kaste lys på uenigheden, og præsentere argumentet for vores synspunkt. Udgangspunktet i alle tre er Robinson og Fredag på den øde ø, og en gennemgående antagelse er, at de er lige talentfulde.

Mere omfattende antager vi, at de muligheder, de har, er af tilsvarende værdi. De har kort sagt lige muligheder. Vi antager også, at de i begyndelsen af hver af historierne er lige hvad angår ressourcer eller velfærd.

Vi har ikke valgt de enkle eksempler, vi bruger, for at gøre vores argument let forståeligt, selvom det selvfølgelig er en mulig prisværdig sideeffekt ved dem. Det er eksempler, der indgår i den filosofiske litteratur, vi drøfter, og hvis formål er at stille skarp på enkelte faktorer, eksempelvis forskelle mellem individer med hensyn til den indsats de yder. 

Uretfærdig ulighed

Robinson og Fredag ligger på stranden og daser. En stor saftig fisk skyller op til Robinson. Han er nu langt bedre stillet end Fredag. Det forekommer uretfærdigt. Fredag er nemlig nu, efter Robinsons held, ringere stillet end Robinson af grunde han ikke selv kan gøre for (og Robinson bedre stillet end Fredag uden at have gjort sig fortjent hertil).

Det er en lignende intuition, der får os til at være skeptiske over for eksisterende uligheder, der eksempelvis afspejler, at nogle har arvet mange penge, mens andre ikke har arvet noget, eller måske endda overtaget en gæld.

Retfærdig ulighed

Robinson er flittig og fornuftig, Fredag det modsatte. Mens Robinson tager ud for at fiske, daser Fredag på stranden. Robinson kommer hjem med en stor saftig fisk. Han er nu meget bedre stillet end Fredag. Er denne ulighed problematisk? Vores svar er nej. Modsat uligheden i den første case, er uligheden her et udtryk for personernes valg. Fredag kan takke sig selv for, at han er ringere stillet end Robinson.

Bekæmpelsen af uligheder for så vidt de ikke er udtryk for forskelle i folks indsats eller valg har stået højt på den politiske dagsorden siden den amerikanske filosof John Rawls udgav sit hovedværk A Theory of Justice/En teori om retfærdighed. Det er en tanke, der er blevet rendyrket i den efterfølgende såkaldte held-egalitaristiske retfærdighedsteori. Det er heller ikke en tanke, der deler os og vores modstandere i den problemstilling vi adresserer.

Spørgsmålet angår, hvordan vi skal evaluere ufortjente ligheder. Nogle mener ikke, at ligheder nogensinde kan være problematiske. Andre, herunder os, er uenige. Den tredje case kan gøre os klogere på denne problematik.

Uretfærdig lighed

Robinson tager ligesom i den anden case ud at fiske, mens Fredag slapper af på stranden. Robinson fanger en fisk. Der er, jævnfør den anden case, ikke noget uretfærdigt i den ulighed, der hermed er opstået imellem dem.

Nu tilsmiler heldet imidlertid Fredag. Pludselig skyller en stor og saftig fisk op i skødet på ham. Det betyder, at den oprindelige lighed mellem Fredag og Robinson genetableres (vi kan antage at Robinsons fisk er størst, således at han kompenseres for den arbejdsbyrde, der ligger i at hive fisken på land).

Er der noget moralsk problematisk i denne lighed? Det mener vi, der er, fordi den ikke afspejler, at Robinson og Fredag har ydet en sammenlignelig indsats. Tværtimod har den første ydet en større indsats end den sidste. Han har taget et valg, som den anden lige så vel kunne have taget, men som han ikke tog.

Fordelingen mellem to personer skal afspejle den grad af indsats de har ydet. Det gør den ikke i den lige fordeling vi her overvejer. Den afspejler held eller tilfældighed.

Nogle er 'født med en sølvske i munden'

Principielt giver vores position en skarp standard for et retfærdigt samfund: Udlign så vidt det er muligt forskelle i indkomst, der afspejler forskellige medfødte talenter og sociale omstændigheder, og undlad at udjævne uligheder, der opstår på baggrund af valg truffet fra et sådant lige udgangspunkt. (Foto: <a>Shutterstock</a>)

Hvis vi vil sikre, at folks relative positioner alene modsvarer deres relative indsats, skal værdien af den fisk, der skyller i land, uden nogen relation til hverken Robinsons eller Fredags indsats, fordeles ligeligt mellem dem. Robinson bliver således berettiget bedrestillet end Fredag (halvdelen af værdien af fisken, der skylder i land, lægges til værdien af den fisk, Robinson i forvejen havde fanget).

Som antydet har flere en klar intuition om, at det er uretfærdigt, at nogle er bedre stillede end andre, blot fordi de er 'født med en sølvske i munden,' eller når livets rå tilfældigheder indebærer, at nogen stilles meget dårligere end andre. Den ulighed er unfair.

Men fairness-intuitionen synes på parallel vis at gøre os skeptiske over for situationen, hvor to personer er ligestillede, selvom den ene har ydet en større indsats end den anden. Det ville være et udtryk for helds eller tilfældigheds beklagelige indflydelse på fordelingen i samfundet.

 

Ligestilling kan godt være unfair

Det kan hjælpe her at tænke på eventyret om Den Lille Røde Høne. Kort fortalt tager den Lille Røde Høne initiativ til at bage en kage, og giver de andre dyr på gåden alle muligheder for at bidrage til kagen. De gider imidlertid ikke, eller har alle mulige undskyldninger for ikke at ville hjælpe til. Hønen gør det hele selv, og kagen er klar.

Vores synspunkt her er, at ikke alene er den ulighed, der er opstået på gården, ikke uretfærdig; videre ville det være uretfærdigt, hvis lighed, efter at hønen havde bagt kagen, blev genetablet ved omfordeling, eller ved at de andre dyr ved held får tildelt en kage af tilsvarende værdi, som den hønen har frembragt.

Det er grundlæggende unfair, at ligestille to personer på baggrund af forskellige grader af indsats. Bemærk at en sådan ligestilling, eller en undladelse af at omfordele den heldige gevinst, som tilflyder Fredag, ville indebære, at mens Robinson opgiver fritid for at fange en fisk, så opgiver Fredag ikke nogen fisk for at få mere afslapning.

Det er altså kun Robinson, der bedes om at bære omkostninger ved egne valg. Han bedes endda om at understøtte Fredags valg. Det synes klart unfair.

 

Lighed kræver til tider, at folk er ulige

Lighed er altså sommetider dårligt eller ulighed er godt. Men her er det vigtigt at være opmærksom på to ting. For det første mener vi, at lighed, forstået som ligebehandling, fremmes ved at lade fordelinger følge menneskers valg.

Allerede den græske filosof Aristoteles bemærkede, at lighed korrekt forstået til tider kræver, at folk tildeles ulige andele. Det er netop tilfældet her. Lige andele ville være unfair og det samme som at behandle folk ulige.

For det andet er den ulighed i indkomst eller fisk eller andre goder, som vi tilslutter os, en ulighed som opstår på baggrund af en krævende form for chancelighed eller lighed i muligheder. En baggrundslighed som vi ikke er i nærheden af at have sikret end ikke i Danmark. Så vores position er altså forenelig med markante omfordeling af goder, det vil sige at folk i langt højere grad, end det nu er tilfældet, tildeles lige andele.

 

Det er ikke alt, der skal udlignes

Et mudret resultat? Nej, principielt giver vores position en skarp standard for et retfærdigt samfund: Udlign så vidt det er muligt forskelle i indkomst, der afspejler forskellige medfødte talenter og sociale omstændigheder, og undlad at udjævne uligheder, der opstår på baggrund af valg truffet fra et sådant lige udgangspunkt.

Hvad folk så nærmere bestemt er ansvarlige for, herunder om ansvarlighed skal gøres gældende inden for alle områder, også områder som for eksempelvis fordelingen af sundhedsydelser, og hvorledes princippet bedst gennemføres i praktisk politik, er komplekse spørgsmål.

Vi håber at have givet et lille bidrag til klargørelsen af en attraktiv retfærdighedsstandard, og håber, at dette kan styrke vores eget og andres arbejde med de nævne problemstillinger.
 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud