Vi skal begynde at tage naturen med i de store økonomiske regnestykker.
Det mener forskerne bag en ny international tværfaglig undersøgelse, som har analyseret værdien af økosystemer og biodiversitet på Jorden.
Det store studie hedder The Economics of Ecosystems and Biodiversity (TEEB). FNs miljøprogram UNEP har organiseret forskningen, som har været næsten tre år undervejs.
Studiet sammenligner blandt andet værdien af økosystemer og biologisk mangfoldighed med udgifterne ved bæredygtighed og bevarelse af naturen.
TEEB består af en blanding af metastudier og nye undersøgelser af bæredygtighed og økosystemer.
Naturen skal med i regnskabet
Næsten 500 forskere fra forskellige lande har deltaget i det tværfaglige arbejde, som altså nu udmønter sig i det mest omfattende studie af sin art.
Den sidste rapport fra studiet blev offentliggjort på COP10-mødet i Nagoya for nylig.
»Dette handler om at måle den produktion, som ikke foregår på menneskernes fabrikker, men som stadig er livsvigtig for menneskernes velfærd,« siger økonomen Pavan Sukhdev, der er leder af studiet.
»Vi forsøger at skabe en ny, bredere forståelse af økologisk økonomi og naturlig kapital,« tilføjer han.
\ Fakta
Blandt de tal, som blev lagt frem, er udgifterne ved overbelastning af verdens fiskerier, som anslås til 270 milliarder kroner om året. Studiet vurderede også værdien af insekters bestøvning af verdens planter, hvilket i 2005 beløb sig til 800 milliarder kroner.
Ifølge rapporten rammer udgifterne til overfiskeri eller afskovning sjældent bedrifterne eller de myndigheder, som tjener på fangsten eller jorden.
I stedet er det de fattigste, der er mest afhængige af naturens mangfoldighed, som sidder tilbage med regningen.
En af TEEB-studiets hovedkonklusioner er, at varer og tjenester, som ikke købes og sælges på det åbne marked, men som stammer fra biodiversitet og økosystemer, står for mellem 47 og 89 procent af det, der kaldes de fattiges bruttonationalprodukt.
De fattiges bruttonationalprodukt defineres som værdien af det totale levebrød til fattige, som bor i skoven eller bygder.
I sammenligning udgør fiskeri samt skov- og landbrug blot mellem 6 og 17 procent af klodens samlede bruttonationalprodukt.
Efterlyser nationale studier
Pavan Sukhdev opfordrer både politiske ledere og bedriftsejere til at medregne værdien af naturens produkter og tjenester i deres regnskaber.
»Alle landes myndigheder bør for deres eget bedste lave et TEEB-studie, for det, man ikke måler, kan man heller ikke administrere.«
»Mange lande har ikke styr på deres allervigtigste ejendel, nemlig den naturlige kapital,« siger han.
Lande som Brasilien og Indien har allerede signaleret, at det vil lave nationale TEEB-studier for at finde ud af, hvad de taber på afskovning og forurening.
Ifølge Sukhdev har EU og flere asiatiske lande også talt om at lave regionale studier, mens flere ulande i Afrika og Sydamerika har spurgt UNEP om mulighederne for finansiering af TEEB-studier.
Kan ikke tage naturen for givet
Rosemarie Rotella er præsident i non-profit organisationen Conservation International, som har bidraget stærkt til TEEB-studiet.
Organisationen arbejder for at påvirke politikere og andre beslutningstagere igennem videnskab, der er forbundet med bevarelse af naturens mangfoldighed.
»TEEB-studiet handler om, at vi ikke længere kan tage naturen for givet. Det at miste naturlig mangfoldighed er forbundet med enorme udgifter,« siger hun.
Selv har hun arbejdet mest med konceptet økologisk økonomi, mens hendes forskerkolleger hos CI også har arbejdet inden for politik og cost-benefit-analyser af det at beskytte naturområder.
Enorm gennemslagskraft
Hun mener, at den største udfordring ved at arbejde tværfagligt med naturvidenskab og økonomi var koordineringen af de forskellige studier. Hun mener, at resultaterne taler for sig selv.
»Gennemslagskraften er allerede enorm. For få år siden var det vanskeligt at forestille sig, at et magasin som The Economist skulle have en forsidehistorie, som handlede om værdien af skovene, men for nogle uger siden skete det,« siger hun.
Rosemarie Rotella er overbevist om, at lanceringen af rapporten i Nagoya kun er begyndelsen på arbejdet med TEEB-studierne.
»Nu skal vi vende de ting, vi har talt om, til praktiske tiltag. Vi skal finde andre områder, hvor vores ramme kan bruges, og vi håber, at nationer og bedrifter vil begynde på at medtage naturen i deres regnskaber.«
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
