Jagten på det evige liv har siden fordums tid været et centralt tema for menneskeheden, og utallige fortællinger om ungdommens kilde har gjort sig gældende op gennem historien.
Men hvad siger nutidens aldringsforskere om det evige liv? Hvor langt er vi nået, og vil vi nogensinde finde en eliksir til udødelighed?
Videnskab.dk har i anledning af en stor konference om aldring på Syddansk Universitet rettet spørgsmålene mod tre førende aldringsforskere for at høre deres meninger – og de er langt fra enige om, hvordan jagten på udødelighed ender.
De tre forskere vi talt med er:
Annette Baudisch, som er leder af en forskningsgruppe som specialiserer sig i aldring hos det prestigefyldte Max Planck Institut i Rostock, Tyskland.
James Vaupel, som er centerleder ved Max Planck center i Odense, og professor ved Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet.
Daniel Martínez, som er en af verdens førende eksperter i Hydra – et ferskvandsdyr, der er kendt for ikke at ældes. Han er lektor i biologi og molekylærbiologi ved Pomona College i Californien, USA.
Hvilke udfordringer er de største i forhold til at overvinde menneskelig aldring?
Annette Baudisch:
»Jeg synes, at den klart største udfordring er demens, fordi nu hvor vi generelt bliver ældre, bliver det et stadigt mere synligt problem. Med det i baghovedet, synes jeg, at demens er en stor udfordring i forhold til aldring.«
James Vaupel:
»Sygdomme som cancer, alzheimers og demens er store udfordringer, som vi indenfor de næste 50 år har mulighed for at løse. Fremskridt i forståelsen af genetik gør det muligt for os at lave medicin, der reagerer forskelligt på forskellige genotyper hos mennesker eller på forskellige former for kræft.«
Daniel Martínez:
\ Fakta
Siden 1840 er menneskets forventede levealder steget med 2,5 år pr. årti – dvs. 3 måneder om året eller 6 timer pr. dag. De fleste børn, der er født efter år 2000, vil kunne fejre deres 100 års fødselsdag (i lande med en høj forventet levealder) Indtil videre viser de demografiske grafer ingen tegn på, at der vil være en nært forestående grænse for, hvor gamle vi bliver. Kilde: Max Planck Center Odense
»Det er uklart, hvilke mekanismer der står bag aldring. Vi ved, at der er visse ting, der får celler til at ændre sig gennem livet, og i sidste ende handler det kun om selvnedbrydelse. Så hvis vi finder en vej, hvor vi kan kontrollere nedbrydelsen i cellerne, vil vi muligvis være i stand til at leve længere.«
Hvor gammelt tror du, at mennesket er i stand til at blive i fremtiden?
Annette Baudisch:
»Altså umiddelbart er der jo ikke nogen tænkelig grænse – for vi har jo altid chancen for at leve igen dagen efter, og så dagen efter igen. Uanset hvad, bliver vi i hvert fald ældre og ældre. Og det skal vi forberede os på. Jeg mener, at nutidens yngre generationer skal være fuldt forberedte på at blive 90 eller 100 år.«
James Vaupel:
»Man kan sammenligne menneskekroppe med et hus. Hvis man bliver ved med at holde det i en god stand, bliver man ved med at kunne bo i huset. Det er det samme med mennesker. Hvis man bliver ved med at være sund og rask, vil man også leve længere, og der findes ikke en alder, hvor jeg kan sige “her bliver man ikke ældre”.«
Daniel Martínez:
»Det er virkelig svært at svare på. Der er nogle, der mener, at hvis vi kan reducere kroppens selvødelæggelse, så vil vi muligvis være i stand til at leve i 500 år. Jeg er ikke selv sikker på, at det er muligt. Jeg tror det ikke, men man siger jo, at alt er muligt.«
Hvis evigt liv var muligt, hvad ville så være de største fordele og ulemper?
Annette Baudisch:
»En ulempe ville være, at alt omkring os kommer til at dø. Og hvis alt er dødt, kan mennesket ikke tilføres energi – og så dør vi jo alligevel. En anden ulempe ville være, at vi kommer til at kede os utroligt meget. Jeg ser egentlig ikke nogen fordele i at leve evigt.«
James Vaupel:
»Altså, jeg ved ikke helt, om jeg kan sige nogle fordele og ulemper, for jeg tror ikke, at vi kommer til at leve evigt – i hvert fald ikke endnu. Hvad jeg ved er, at vi kommer til er at leve et længere og sundere liv.«
Daniel Martínez:
»Jeg tror ikke, at der er nogen fordele. Forestil dig en verden, hvor ingen dør. Alle bliver ved med at leve, og verden er allerede for lille til alle mennesker. Vi kan allerede nu ikke opretholde verdenen, så jeg tror, at det ville være Jordens undergang – medmindre vi finder en anden planet at leve på. Så for mig er der ingen fordele ved det at leve evigt.«
Læs flere spørgsmål og videnskabelige svar i Spørg Videnskaben – eller stil selv et spørgsmål i en mail til sv@videnskab.dk.