Planetariske tåger bliver dannet, når en stjerne på Solens størrelse kaster sine yderste lag af i slutningen af sit liv.
Den planetariske tåge kan have mange forskellige former og farver, og særlig specielle er de sommerfugleformede planetariske tåger, der også kaldes bipolare tåger.
Bipolare tåger bliver skabt, når materialet fra stjernen hovedsageligt bliver skudt ud af polerne. Da stjernerne i vores galakse Mælkevejen ikke alle sammen ligger ens og snurrer, burde man se, at de planetariske tåger vender og drejer meget forskelligt.
Magnetfelter bestemmer tågernes retning
Men det var ikke hvad et hold astronomer så, da de brugte ESOs New Technology Telescope til at studere mere end 100 planetariske tåger, der ligger i den centrale del af Mælkevejen.
De så, at de planetariske tåger, der ikke var bipolare lå fuldstændigt tilfældigt, mens de sommerfugleformede, bipolare planetariske tåger alle lå i samme retning. Der må altså have været et eller andet, der har fået dem til at ligge den samme vej.
Holdet bag observationerne tror, at Mælkevejens magnetfelter er skyld i denne foretrukne orientering. De tror nemlig, at magnetfelterne har været meget kraftigere i den unge Mælkevej, end de er i dag, og det kan have påvirket den retning, som de planetariske tåger ligger i.
