Sagnlandet Lejre – Den flammende pattegris lugter slet ikke som forventet. Lige nu lugter det mest af bål, og det er lidt skuffende.
Jonas Jæger, arkæologistuderende ved Københavns Universitet, er ellers blevet fortalt, at det skulle lugte som flæskesteg eller bacon »… og så noget grimt senere,« siger han skælmsk i retning af sin medstuderende Veronica Liv Johansen, der er i gang med at notere forsøgets forløb på sin blok.
Erfaringen stammer fra en ældre eksperimentalarkæolog, der tidligere har brændt fuldvoksne grise, for at undersøge, hvad der sker med knoglerne.
Det er i princippet det samme, der sker inde i bålet lige nu, grisen her vejer bare kun 2.800 gram – lidt under vægten på et nyfødt spædbarn, men den brænder formentlig på samme måde.
Spædbørn er forsvundet fra historien
Selvom der er fundet utallige gravpladser i Danmark, hvor knoglerester i urner vidner om en tradition for ligbål, så finder man stort set aldrig rester af børn eller nyfødte. Og det undrer arkæologerne.
»De må jo have været der,« siger lektor Henriette Syrach Lyngstrøm fra Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Hun underviser Jonas Jæger og Veronica Liv Johansen i eksperimentalarkæologi og er taget med ud til Sagnlandet Lejre for at observere bålforsøget.
»Vi tolker selvfølgelig ud fra det negative, når vi siger, at de må have været der, og det er lidt farligt,« siger hun. Det er arkæologsprog for kvalificeret gætværk.
For nutidens arkæologer ved med sikkerhed, at ligbål var den traditionelle afskedsform fra bronzealderen og helt frem til den tidlige kristendom i Danmark. Det er også et faktum, at spædbarns dødeligheden var meget høj før moderne tid, og derfor er det et mysterium, hvorfor der næsten aldrig udgraves spor af de spædbørn – et af de bedst bevarede spædbørnsfund afslørede kun emaljen af tre tænder og en enkelt knogle.
Knoglerne brænder måske op
En af teorierne er, at de endnu ikke færdigudviklede knogler simpelthen brænder op i flammerne. Det er det, Jonas Jæger og Veronica Liv Johansen har valgt at bygge deres forsøg op omkring.
Brandgrave har altid været en af Jonas’ fascinationer og sammen med Veronica Liv Johansen blev hovedet lagt i blød for at finde den gode vinkel.
»Så var det, at vi tænkte spædbørn,« siger Jonas Jæger.
En afbrænding af spædbørn er uetisk, og derfor faldt valget på vores anatomiske fætter, grisen. Jonas og Veronica har i dagens anledning afhentet tre små døde eksemplarer i forskellig størrelse – den største pattegris på mere end fem kilo.
Deres forsøg er ikke rettet mod en bestemt tidsperiode, snarere er det en generel undersøgelse af spædbørnsknoglers stabilitet, og det har også interesse uden for arkæologien. Når knogleresterne er indsamlet og tilbage i laboratoriet, vil en retsantropolog komme forbi for at se på knogleresterne sammen med de to studerende.
Tusinde år i jorden gnaver benene i stykker
Nu er den første gris næsten reduceret til aske, og tilbage er kun rygraden, et enkelt lårben og det halve kranie, som stadig kan spores blandt de ulmende gløder. Resten er spredt som hvid aske.
»Det bliver et meget forsigtigt pillearbejde i morgen,« konstaterer Jonas Jæger, da han iagttager resterne.
Måske har varmen fra bålet gjort knoglerne forvitrede, og en uforsigtig berøring vil få dem til at smuldre, så selvom flammerne umiddelbart har efterladt nogle af knoglerne intakte, er det umuligt at sige, om de forbliver sådan efter indsamlingen eller for den sags skyld et par tusinde år gemt nede i mulden.
»Knoglerne skrumper også ind, så det er også et problem,« siger Jonas Jæger.
På det andet bål er gris nummer tos øjne fordampet, og tænderne er begyndt at farves blå.
Måske er et af arkæologiens mysterier løst i dag – Jonas Jæger og Veronica Liv Johansen finder først ud af det, når knoglerne er blevet undersøgt tilbage på instituttet i København.
Det er et mysterium for arkæologer, hvorfor de næsten aldrig finder knoglerester fra småbørn og nyfødte i udgravninger fra brandgrave. (Foto: Kristian Secher, Videnskab.dk)
For at løse gåden er de to arkæologistuderende Jonas Jæger og Veronica Liv Johansen taget til Sagnlandet Lejre. Med sig i plasticposer har de tre små døde grise. (Foto: Kristian Secher, Videnskab.dk)
Jonas siger, at brandgrave altid har fascineret ham, så da tiden kom til et forsøg i eksperimentel arkæologi, var han ikke i tvivl om, at der skulle sættes ild til noget. (Foto: Kristian Secher, Videnskab.dk)
En pattegris er rent anatomisk meget lig et menneske. De tre grise har forskellig størrelse, og ideen er, at knoglerne nogenlunde vil opføre sig som et spædbarns i flammerne. (Foto: Kristian Secher, Videnskab.dk)
Arkæologerne ved ikke præcist, hvordan et ligbål fra bronzealderen så ud. Jonas og Veronica bygger deres efter en model fra et tidligere forsøg. (Foto: Kristian Secher, Videnskab.dk)
Grisene har været opbevaret i en fryser, og den første er stadig frossen, da den bliver anbragt på bålet. Det burde ikke have indflydelse på resultatet, mener Jonas og Veronica. (Foto: Kristian Secher, Videnskab.dk)
For at få et så godt forsøg som muligt, er det vigtigt at forholde sig til fakta, forklarer Jonas. Tændvæske og tændbriketter er udelukket, her tændes der op med kvas. (Foto: Kristian Secher)
Vinden vinder dog hurtigt over de to studerendes ildhu, og kvaset får et skænk tændvæske. Sekunder efter står bålet i flammer. (Foto: Kristian Secher, Videnskab.dk)
Hvert 15. minut måler Jonas og Veronica temperaturen flere steder i bålet. Det er vigtigt at dokumentere, hvilken varme knoglerne bliver udsat for under forsøget, da de kan reagere meget forskelligt. (Foto: Kristian Secher, Videnskab.dk)
En børnehave på udflugt kommer forbi bålet. De synes, den døde gris ligner en krøllet kanin, men stiller ivrigt spørgsmål, som Jonas forsøger at besvare. (Foto: Kristian Secher, Videnskab.dk)
Det var almindeligt at brænde lig i Danmark indtil den tidlige kristendom gjorde sit indtog omkring år 1000. I nogle hinduistiske lande er det stadig en praktiseret skik den dag i dag. (Foto: Kristian Secher, Videnskab.dk)
Ligbålet er brændt ud og pattegrisen med. Tilbage er få knogler og et halvt kranie. Morgendagen står på forsigtig indsamling og dokumentering af de små knoglers tilstand. (Foto: Kristian Secher, Videnskab.dk)
