5. februar 2008. Klokken er ‘nine AM’ og konferencelokalet er tætpakket med hiv-forskere fra hele verden. De er kommet for at høre sessionen om HIV-vacciner på årets Conference on Retroviruses and Opportunistic Infections (CROI). Forventningerne er høje, for siden 2000 er der sket en eksplosion i antallet af nye forskningsprojekter, der går ud på at udvikle en vaccine. Og mange af vaccinerne har vist sig at kunne forhindre udviklingen af AIDS i dyr.
De sidste par år er to af de mest lovende hiv-vacciner blevet testet på mennesker, og nu er afgørelsens time kommet. Men forskerne bliver slemt skuffede. Begge test har nemlig tilsyneladende ingen effekt. Meldingen til forskerne er derfor klokkeklar: kære kolleger, gå hjem, stop de nuværende forsøg, vask tavlen ren og start helt forfra. Klokken er ‘five PM’ – HIV-vaccineforskningen er banket tilbage til stenalderen.
Men heldigvis er der nogle HIV-forskere, som for længst er hoppet af sporet og er gået deres egne veje. En af dem, der har vovet sig ud i ingenmandsland er en dansk forskergruppe på Århus Universitetshospital, Skejby. Gruppen har fået en ny idé til en hiv-vaccine, og viser det sig at den holder vand, vil den årligt kunne redde millioner af mennesker på verdensplan. En rar tanke.
Mus lægger krop til
En af gruppens medlemmer er molekylærbiolog Martin Tolstrup, der til dagligt forsker i HIV på Århus Universietshospital, Skejby. Lige nu er han i færd med at teste sin hiv-vaccine af på mus. »Vores vaccine er revolutionerende på den måde, at den ikke indeholder hiv-virus, men kun et enkelt gen fra virusset, som er koblet på en harmløs musevirus. Derfor vil vaccinen under ingen omstændigheder kunne inficere en rask person med hiv,« siger Martin Tolstrup. Traditionelt laver man effektive vacciner ved at skyde en svækket virus ind i kroppen. Virusset er svækket akkurat så meget, at det på ingen måde kan vinde kampen mod kroppens immunforsvar. Så snart virusset er skudt ind i personen, danner kroppen antistoffer imod virusset, og disse antistoffer cirkulerer rundt i blodet som mikroskopiske små betjente og holder øje med, at der ikke trænger banditter i form af hiv-virus ind i kroppen. Får betjentene øje på en bandit, går de straks til angreb.
Vaccine er en atrap
Dette kneb duer bare ikke, når det gælder hiv-virus, fordi det opfører sig sært i forhold til andre vira som mæslinger, kopper og røde hunde. Hiv-virusset producerer nemlig flere nye virus-partikler, end immunforsvaret kan nå at slå ned. Derudover ændrer virusset form og udseende meget hurtigere end immunforsvaret kan finde dem. HIV-virusset er altså hele tiden et skridt foran immunforsvaret. Det har frit spil. Martin Tolstrup og hans kolleger har derfor valgt at gå utraditionelt til værks. Idéen er at narre kroppen til at tro, at den bliver angrebet af hiv, uden at det i virkeligheden bliver det. Deres vaccine er altså en atrap – på overfladen ligner hiv-vaccinen til forveksling et hiv-virus. Men kradser man lidt i overfladen, finder man et musevirus, der er harmløst for mennesker.
Hiv har mange ansigter Musevirusset inficerer kroppen, men denne infektion slår kroppen hurtigt ned. Da forskerne har udstyret musevirusset med et ekstra gen fra et hiv-virus, vil kroppen både danne antistoffer mod musevirusset og det påklistrede hiv-gen. Forskerne håber nu på at kroppens antistoffer mod dette ene gen vil kunne neutralisere hele HIV-virusset, så vi bliver immun overfor, eller i hvert fald effektivt beskyttet mod HIV. Om det kan lade sig gøre, står og falder med det påklistrede hiv-gen. »Det er helt afgørende, at vi kan nøjes med et, højst to, gener fra hiv-virusset. For jo flere hiv-gener, vi bruger i vaccinen, des større en del af hiv-virusset udsættes kroppen for. Og det øger risikoen for, at kroppen udvikler en sygdom, der har nogle af HIVs dårlige egenskaber,« siger Martin Tolstrup.
En anden stor udfordring for Martin Tolstrup og hans kollegaer er det faktum, at der ikke bare findes én men mange slags HIV. Der findes over 15 forskellige typer på verdensplan, hver type med sin helt unikke genetiske sammensætning. Derfor er det vigtigt at vaccinen dannes på nogle gener, som går igen i mange HIV-typer. Det store spørgsmål er hvilke gener, vi skal satse på, og det er blandt andet det, som de netop gennemførte musseforsøg skal vise,” siger Martin Tolstrup.
Næste skridt er test på aber
Hvis det lykkes for forskerne at udpege nogle gener, der kan danne basis for en HIV-vaccine, er det næste trin af teste vaccinen på aber.
\ Fakta
VIDSTE DU
Ifølge WHO er HIV i dag en af de største globale sundhedskriser. På verdensplan er der omkring 33 millioner smittede, og alene i 2006 blev der smittet 4,3 millioner mennesker. Afrika er det kontinent, der er hårdest ramt. Ifølge forskerne og sundheds-organisationerne er en effektiv hiv-vaccine den eneste effektive måde at bekæmpe spredningen af sygdommen på.
»Museforsøgene kan kun vise os om vaccinen kan gøres bredspektret. Selve vaccinen virker ikke på mus, da menneskets og musens arvemateriale er for forskellige. Derfor er vi spændte på det næste trin i processen, hvor vaccinen skal testes på aber,« siger Martin Tolstrup.
Forskerne skal bruge 21 millioner kroner bare for at finansiere bare de første 21⁄2 års udviklingsarbejde. Derfor har Martin Tolstrup og hans kolleger fra Århus Universitetshospital, Skejby, og Institut for Molekylærbiologi, Aarhus Universitet startet et samarbejde med Østjysk Innovation, der har skudt penge i forskningsprojektet. PÅ baggrund af dette har de oprettet firmaet SKAU VACCINES i samarbejde med Skejby Sygehus, Aarhus Universitet. Meningen med firmaet er at tiltrække yderligere kapital til projektet.
Eksperter er skeptiske
Der er stadig mange løse ender og et hav af faglige udfordringer, så foreløbig er de fleste hivforskere i ind- og udland afventende og skeptiske. Een af dem er Anders Fomsgaard, der er chef for Molekylær Virologisk Afdeling, Statens Seruminstitut.
»Efter 19 år i HIV-vaccinebranchen er jeg naturlig skeptisk overfor deres vaccinekoncept og planlagte indledende forsøg. Det skal blive interessant at følge projektet når/hvis der kommer resultater,« siger han til videnskab.dk.
Set i bakspejlet kan Martin Tolstup godt forstå at forskerne er skeptiske, da alle hiv-vacciner hidtil er slået fejl. Men han understreger, hvor vigtigt det er at fortsætte.
»Da antallet af hiv-smittede på verdensplan bliver ved med at stige med rasende fart, skal alle muligheder for at lave en vaccine undersøges,« siger Martin Tolstrup.
