Skandinaver er mindst bange for at gå til læge ved mistanke om kræft

Ved symptomer på mulig kræft kan det være afgørende at komme hurtigt til lægen. En ny undersøgelse har set på patienters holdninger i seks forskellige lande.

Undersøgelsen om holdninger og viden om kræft blev gennemført blandt 19.000 kvinder og mænd i Norge, Sverige, Danmark, Storbritannien og udvalgte delstater i Australien og Canada.

Forskellene kan være store. Deltagerne blev spurgt om, hvad der kunne hindre dem i at gå til lægen, hvis de oplevede et symptom, som kunne være alvorligt.

• I Norge svarede kun én ud af ti ja til, at bekymring for at spilde lægens tid kunne være en årsag til at lade være med at gå til lægen. Hos briterne svarede én af tre ja til samme spørgsmål.
  
• Ni procent af nordmændene sagde, at generthed eller pinlighed kunne hindre dem i at opsøge lægen med symptomer, som kunne være alvorlige, mod 14,5 procent af briterne.
  
• Kan frygt for, hvad lægen måske finder ud af være en årsag til at undgå at opsøge læge? Nordmænd lagde mindst vægt på denne faktor af alle de spurgte. Alligevel sagde også én ud af fem nordmænd, at dette kunne spille en rolle.

Vigtigt med lægebesøg

»Det er helt afgørende at gå tidligt til lægen, hvis man har en mistanke,« siger Stein Kaasa, professor ved NTNU (Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim), til forskning.no.

Det er lægen, ikke patienten, som skal vurdere, om det, man oplever, kan være symptomer på kræft.

Eksempler på symptomer, som kan være varsler om kræft, er hoste, som ikke går over, ændring i vandladning og afføring, ufrivilligt vægttab og for kvinder knuder i brystet.

Man skal også være på vagt ved smerter, som ikke forsvinder, modermærker der ændrer sig, vedvarende problemer med at synke eller sår, som ikke vil hele.

Se også Kreftforeningens hjemmeside (Norges Kræftens Bekæmpelse, red.).

Forskellige opfattelser af kræft

Holdningerne i de skandinaviske lande skilte sig klart ud fra holdningerne hos briter, australiere og canadiere.

Skandinaverne var meget mindre reserverede i forhold til at opsøge læge.

Også andre holdninger til kræft blev undersøgt.

»En meget høj andel af de spurgte var enige i en påstand om, at kræft kan helbredes,« skriver forskerne i studiet, som er publiceret i tidsskriftet British Journal of Cancer.

Næsten 95 procent af nordmændene svarede ja til dette spørgsmål. De var de mest optimistiske i undersøgelsen, selvom der her var mindre forskelle. Canadierne lå lavest med 88 procent.

Folk ved generelt meget om kræft

På samme måde var mange af de adspurgte i alle lande uenige i påstanden om, at en kræftdiagnose er det samme som en dødsdom.

Deltagerne blev også spurgt om viden om symptomer på kræft. Her var vidensniveauet gennemgående højt, selv om mange ikke vidste, at 70-årige er meget mere udsat for kræft end yngre.

Undersøgelsen blev gennemført blandt personer over 50 år.

Stor tillid til praktiserende læger

Stein Kaasa er ved siden af arbejdet ved NTNU og St. Olavs Hospital også strategidirektør for den norske sundhedsstyrelses arbejde med kræft.

Han mener, at de norske svar kan være et resultat af at kræft længe har været meget omtalt i det offentlige rum i Norge.

»Man er ikke så bange for at snakke om det på samme måde som tidligere. Det er positivt,« siger Stein Kaasa.

Den norske kræftforsker siger, at undersøgelsen tyder på, at nordmænd har stor tillid til deres praktiserende læge.

»Vi kommer godt ud af denne undersøgelse, og det er godt,« siger Stein Kaasa.

Påvirker dårlig kræftbehandling i Danmark statistikken?

Tidligere studier har vist, at Danmark og Storbritannien har dårligere prognose for overlevelse for fire udvalgte kræfttyper end de andre lande i undersøgelsen.

Dette gælder for kræft i mave/tarm, lunger, bryst og æggestokke.

Er det sådan, at forskelle i succes i kræftbehandlingen i forskellige lande kan skyldes, at patienterne i nogle lande er for forsigtige med at gå til lægen og dermed får diagnosen for sent?

Det nye studie giver ingen konklusioner på dette. Mens mange briter ganske rigtigt har holdninger, som kan stoppe dem fra at gå tidligt til lægen, har danskerne samme type holdninger til lægebesøg, som de andre skandinaver.

Der er ingenting i danskernes holdninger, som direkte kan forklare, at Danmark har større dødelighed end Norge og Sverige ved de udvalgte kræfttyper.

Forskerne bliver dermed ikke så meget klogere på, hvordan ulighederne landene imellem skal forklares.

»Det er for tidligt at drage konklusioner. Det vil være en forkert konklusion at sige, at patienternes holdninger ikke betyder noget,« understreger Stein Kaasa.

Sammenligninger mellem lande

Det nye studie er gennemført i tilknytning til International Cancer Benchmark Partnershio (ICBP).

Samarbejdet skal udforske årsagerne til, at der er forskelle i kræftdødelighed mellem forskellige lande og prøve at finde frem til faktorer, som kan gøre behandlingen af kræft mere effektiv.

For flere kræftformer ligger Norge højt, når det handler om overlevelse, viser tal fra 2005-2007. Norge lå helt i top blandt de lande, som er undersøgt, når det gælder overlevelse efter kræft i æggestokke og tæt på toppen i forhold til overlevelse efter brystkræft.

»For nogle kræftformer ligger vi godt placeret i europæisk sammenhæng og for andre kræftformer har vi fortsat plads til forbedring. Men vi er i bedring, og arbejder systematisk for at blive endnu bedre,« siger Stein Kaasa, som repræsenterer Norge i ICBP’s ledelse.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson