Solen har holdt lav profil rigtig længe, indtil i sidste uge, hvor den pludselig kom med et udbrud. Begivenheden sendte en chokbølge af partikler direkte ned Jorden, der fremprovokerede kraftigt nordlys over Danmark.
Nordlyset i Danmark kom ikke bag på nogen, for det var blevet varslet af det team af videnskabsfolk, der står bag NASAs nye satellit ‘Solar Dynamics Observatory’ (SDO).
SDO-satellitten blev sendt op i februar i år for at lave uhyre detaljerede filmoptagelser af Solens overflade, der langt overgår optagelser fra andre sol-satellitter.
Kameraet ombord på SDO optager mange flere billeder per tidsenhed end andre solsatelliter som STEREO og SOHO, og dertil kommer, at hvert billede har en langt højere opløsning, så man kan se mange flere detaljer på Solens overflade.
\ Fakta
VIDSTE DU
Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard er medundersøger på det såkaldte HMI-instrument på SDO satellitten, der både måler soloverfladens hastighed og kortlægger solens magnetfelt.
De mange billeder bliver løbende sendt ned til Jorden, hvor de analyseres af SDO-teamet i samarbejde med astronomer fra bl.a. Aarhus Universitet. Udbruddet den 1. august har klart været den mest interessante begivenhed på Solen, som SDO-satellitten hidtil har studeret. »Dette soludbrud var ikke specielt kraftigt, men var alligevel bemærkelsesværdigt fordi det havde front mod os. Det var årsagen til, at den kunne skabe nordlys helt ned til vores breddegrader. Udbruddet sendte en sky af partikler mod Jorden, der skubbede til Jordens magnetosfære, og det udvidede det område, hvor der normalt optræder nordlys, så det også ramte vores breddegrader,« fortæller lektor Hans Kjeldsen fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.
Udbruddet var svagt
SDO-satellittens data er ikke nok til at kunne forudsige, hvor og hvornår et soludbrud vil ramme. Den er imidlertid et slagkraftigt værktøj, når man bruger den sammen med de to STEREO-satellitter, der kredser om Solen i Jordens bane – den ene foran Jorden og den anden bagved.
STEREO-satellitterne så det sidste udbrud fra siden og kunne derfor se hvor kraftigt udbruddet var, hvor hurtigt partikelstrømmen bevægede sig og hvor på Jorden det vil ramme.
»Udbruddet var i sig selv relativt svagt, så den væsentligste effekt på Jorden var, at man kunne se nordlys ved relativt lave magnetiske breddegrader, som f.eks. fra Danmark,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet, der har hjulpet NASA med at udvikle SDO-satellitten.
Kraftigere soludbrud kan imidlertid også ødelægge satellitter og andet elektronisk udstyr, og et rigtigt stort udbrud kan være katastrofal for vores teknologi.Solfysikerne håber på, at de på sigt kan komme til at forudsige udbruddene bedre.
»Med varslinger ville man have en mulighed for at tage nogle forholdsregler, som f.eks. kortvarigt at sætte satellitter på midlertidigt vågeblus, så de er mindre følsomme overfor udbruddet,« siger han.
Flere soludbrud i vente
Soludbruddet er for længst overstået, for den solplet, der skabte udbruddet, har flyttet sig væk fra os på grund af Solens rotation. Men der er flere solpletter og soludbrud i vente. Solen er nemlig ved at starte en ny cyklus op og vil derfor blive mere og mere aktiv de kommende år.
Den nye solcyklus har været meget længe om at komme i gang, og på trods af det seneste udbrud er solaktiviteten stadig lavere end normalt.
Et rigtigt stort soludbrud kunne være katastrofalt for vores teknologier. Det er derfor vigtigt at kunne forstå fænomenet bedre, som man fremover vil kunne forudsige udbruddene.
Jørgen Christensen-Dalsgaard
»Det seneste udbrud er et varsel om, at Solens nye cyklus er startet som den skal, men vi har stadig ikke nogen idé om, hvor kraftig den kommende cyklus vil blive. Enkelte hændelser er ikke det samme som at sige, at Solens aktivitet har normaliseret sig,« siger han.
To fænomener i fokus
Soludbrud og andre fænomener på Solens overflade har astronomerne endnu ikke forstået særligt godt, men håbet er, at SDO-satellitens studier af Solen kan løfte sløret for, hvad der foregår. Filmoptagelserne giver astronomerne en enestående mulighed for at følge begivenhederne i stor detalje.
På billederne kan man se, at dette udbrud startede med en såkaldt Coronal Mass Ejection, hvor store mængder plasma slynges ud i Solens atmosfære.
»Udbruddet var interessant fordi det både involverede et ‘flare’ i form af et kortvarigt udbrud på Solen, samt gigantiske buer af magnetfelt og stof i Solens atmosfære. Buerne var så store, at de dækkede det meste af den side af Solen, der vender mod Jorden,« fortæller Jørgen Christensen-Dalsgaard.
Astronomerne har længe haft en formodning om, at disse to fænomener på en eller anden måde er koblet til hinanden, men sammenhængen er endnu ikke forstået.
»Der skulle være gode muligheder for at forstå det bedre, når alle data fra SDO-satellitten er blevet analyseret. En bedre forståelse kan gøre det muligt at varsle sådanne begivenheder på lang sigt,« siger han.
\ Sådan opstår nordlys
Nordlys (latin aurora borealis) opstår, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden.
Partiklerne afbøjes af jordens magnetfelt og spiralerer frem og tilbage mellem jordens syd- og nordpol. Med tiden taber de kinetisk energi bl.a. ved at anslå atmosfærens atomer. Når atmosfærens atomer afgiver energien igen udsender de stråling, bl.a. i form af synligt lys.
Iltatomer giver syd- og nordlyset de grønne og røde farver, mens f.eks. nitrogen giver blå og violet. Nordlysets farve bestemmes af hvor kraftige de elektrisk ladede partikler er, da der skal forskellig energimængde til at lade et iltatom i forhold til et nitrogenatom.