Hvad lever der i havet? Det har været store spørgsmål for det verdensomspændende forskningsprojekt Census of Marine Life, der netop er blevet afsluttet.
I løbet af de sidste ti år har 2700 forskere fra 80 lande forsøgt at gøre status over dyrelivet under havoverfladen. Sammenlagt har forskerne beskrevet i alt 230.000 havdyr og fundet 5.300 helt nye arter, som man ikke hidtil har kendt til.
Et uvurderligt overblik
Formålet med optællingen har været at give et billede af havenes tilstand netop nu. Det kan danne grundlag for at undersøge effekten af fiskeri, forurening og klimaforandringer i fremtiden.
Forskerne regner med, at verdenshavene kan være hjemsted for over en million dyrearter. Så på trods af projektets omfang, kender man sandsynligvis kun omkring en fjerdedel af alle havdyr. Det hænger blandt andet sammen med, at kun fem procent af havenes samlede areal er blevet udforsket indtil nu.
Østersøen er størst diversitet
Forskerne har fokuseret på 25 områder, der bliver anset for at være repræsentative for forskellige typer af havområder. Set i forhold til mængden af vand, var Østersøen med sine 4000 forskellige arter det område med størst biodiversitet.
Sammenlagt er vandet omkring Australien og Japan dog rigest på dyreliv. Hele 33.000 forskellige arter lever i de områder.
Krebsdyrene fylder mest
En af undersøgelsens konklusioner er, at krebsdyrene er de mest udbredte dyrearter. 19 procent af alle havdyr er krabber, rejer, vandlopper og andre krebsdyr. Andenpladsen indtages med 17 procent af bløddyr som snegle, muslinger og blæksprutter, mens fiskene må nøjes med 13 procent.
De sjældneste arter er de plantelignende sækdyr, der kun udgør en procent af alle dyrearter.
Her kan du se nogle af de bedste billeder fra projektet. (Klik på taleboblen nederst på billedet for at slå billedertekster til og fra. Et pop-up-vindue åbner nogle gange ved en teknisk fejl. Det kan bare lukkes igen.)
Crossota norvegica, en goble fundet med fjernstyret ubåd i det dybe Canadiske Bassin i Ishavet. (Foto: Kevin Raskoff)
En flamingo-tungesnegl, Cyphoma gibbosum, fotograferet nær Grand Cayman, Britisk Vestindien. (Foto: Kacy Moody)
Enypniastes er en svømmende søagurk set i 2500 meters dybde i Celebeshavet syd for Filippinerne. (Foto: Laurence Madin, Woods Hole Oceanographic Institution)
Stauroteuthis syrtensis er en af ganske få bioluminescent (selvlysende) blæksprutter. Små lys omkring mund menes at lokke byttedyr til. (Foto: David Shale)
Pjaltefisken er beslægtet med søhesten. Dens særprægede udseende bruges til at camouflere mellem havplanter. (Foto: Karen Gowlett-Holmes)
Blæksprutteormen har fået sit navn fra de lange tentakler på dens hoved. De stive børster på siden bruges til at svømme. Den 10 cm lange orm blev første gang set i 2007 i Celebeshavet syd for Filippinerne. (Foto: Laurence Madin)
Denne nye hummer-art har fået det latinske navn Dinochelus ausubeli. Dino betyder skrækkelig. Chleus betyder klo. (Foto: Tin-Yam Chan)
Denne nye vandloppe-art blev først opdaget på hele 5.400 meters dybde i Angola-bassinet i 2006. Senere blev den fundet i det sydøstlige Atllanterhav og 13.000 kilometer længere væk i midten af Stillehavet. Forskerne er forundrede over, hvordan det lille dyr på bare 0,5 mm er blevet så udbredt og hvorfor man ikke har opdaget før. (Foto: Jan Michels)
Dumbo-blæksprutten har fået sit navn takket være de to ørelingende finner, den bruger til at svømme. (Foto: David Shale)
Yeti-krabben har fået sit navn takket være de pelsagtige børster på ben og klør. Krabben blev opdaget første opdaget i 2005 øst for Påskeøerne. Yeti-krabben menes at være blind, fordi øjnene ikke har noget pigment. (Foto: A.Fifis)
Selvlysende gople fotograferet ved Great Barrier Reef ud for Australiens østkyst. (Foto: Gary Cranitch, Queensland Museum)
Nøgensneglen Halgerda terramtuentiss. Fundet i vandet ud for det nordøstlige Hawaii. (Foto: Cory Pittman, NOAA, PIFSC, NHIMN)
Vampyroteuthis infernalis betyder direkte oversat vampyrblæksprutte fra helvede. Den lever i 600-900 meters dybde og har en enestående evne til at overleve i vand med meget lavt indhold. (Foto: Kim Reisenbichler, MBARI)
Et forstørret billede af en mikroskopisk vandloppe fundet i 5000 meters dybde i det sydlige Atlanterhav. (Foto: Büntzow/Corgosinho)
Juvelblæksprutten svømmer altid på skrå, som her på billedet. På den måde Det øverste er størst og bruges til at holde udkig efter fjender fra oven. Det lille øje spejder efter føde på havbunden. (Foto: David Shale)
Juletræsorm,Spirobranchus giganteus, fundet nær Lizard Island ved Great Barrier Reef. De farverige”grannåle” bruges både som gæller og til at fange føde med. (Foto: John Huisman-Murdoch Univ.)
En blæregople med navnet Marrus orthocanna. Goplen er faktisk en koloni af flere individer, der alle højt specialiserede til en bestemt opgave. Nogle står for f.eks. forsvar og byttefangst. Andre for svømning eller fordøjelse.
Siphonophore Athorybia er endnu en blæregople bestående af flere individer. Den portugisiske orlogsmand er det bedst kendte medlem af denne familie. (Foto: L. Madin)
Den hydrotermisk væld-snegl er ny art fundet ved Suiyo Seamount ud for Japans kyst. Faktisk er sneglen på billedet det eneste eksemplar, som forskerne har fundet. Sneglen lever ved såkaldte hydrotermiske væld, hvor varmt vand strømmer op fra undergrunden. Her lever den af kemoautotrofe bakterier, den optager gennem sine gæller. (Foto: Yoshi)
En weddelsæl får svømmelektioner af sin mor under isen ved Antarktis. Billedet stammer fra Galathea 3, som også var en del af projektet. (Foto: Galatée Films)
