Videnskab.dk – sex, drugs & fisk!
Sådan burde nærværende forskningsmedie måske sælge sig selv i det nye år.
For når vi kaster et blik på listen over årets mest læste artikler, viser det sig, at sex, medicin (mod corona) og en monsterfisk fra dybhavet hitter blandt læserne.
Sådan en årlig topliste er naturligvis altid præget af, hvilke presserende spørgsmål forskningen har besvaret i løbet af året. Derfor er det ikke overraskende, at pandemien og vaccinerne fylder meget.
Men modsat året før, hvor corona var altdominerende, har andre emner heldigvis også tiltrukket sig opmærksomhed og klik.
Hvilke 10 artikler der har været allermest populære, afslører vi nu. Og som nytårstraditionen foreskriver, tæller vi ned fra nummer 10 og slutter med førstepladsen.
10: Hvad kendetegner en kvindelig psykopat?
»Jeg mangler perspektivet om de kvindelige psykopater eller kvinder med psykopatiske træk. Jeg har hørt, at de er anderledes end mænd, så det kunne være interessant at vide, hvad der kendetegner de kvindelige psykopater,« lød en henvendelse fra lytteren Mia til Videnskab.dk’s hjernepodcast Brainstorm.
Det viser sig, at der ikke er blevet forsket nær så meget i kvindelige psykopater som mandlige, men de seneste 30 år er der begyndt at dukke indikationer op på, hvad der karakteriserer kvinder med psykopati:
»I lighed med mændene er kvinderne utroværdige, manipulerende, løgnagtige, dominerende, selvcentrerede og overlegne, men de vil bruge nogle andre strategier end mændene for at opnå deres mål,« siger Tine Wøbbe, som er chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans., og fortsætter:
»Den kendte forsker Caroline Logan kalder kvinderne ‘femmes fatales’, for de bruger deres køn og seksualitet og simulerer at være sårbare for at få hjælp. Det gør den mandlige psykopat ikke. Han fremstår stærk, selvsikker og charmerende,« siger hun.
9: Ja, du kan stadig blive smittet med corona, selvom du er vaccineret – men du bliver sandsynligvis ikke så syg
Vi hører flere og flere historier om vaccinerede, der bliver smittet med corona, og det får nogle til at spørge, hvad pointen med vaccinerne så er. Lara Herrero, der forsker i virologi på Griffith University, besvarede allerede det spørgsmål i juli.
For ja, »vaccinerne yder ikke magisk beskyttelse,« som hun skrev. Og det er ikke blevet mindre sandt med den meget muterede Omikron-variant.
Men selvom vaccinerne ikke er en garanti, så forhindrer de i nogen grad smitte, og de yder stærk beskyttelse mod alvorlig sygdom.
»Vaccinerne har til formål at stimulere immunsystemet til at danne antistoffer, som arbejder specifikt mod en virus eller et patogen. På denne måde gør vaccinen kroppen i stand til at bekæmpe infektion, før den tager over og forårsager alvorlig sygdom,« forklarede Lara Herrero.
8: Hvor beskyttet er man efter første stik med mRNA-vaccinen?
Endnu en historie i sommer handlede om coronavacciner, da mange fik første stik og nok meget naturligt spekulerede over, hvor godt de nu var beskyttet, og hvilken effekt stik nummer to ville give.
De oprindelige fase 3-studier, som var grundlaget for den foreløbige godkendelse af vaccinerne, viste, at risikoen for at blive smittet faldt dramatisk 10-11 dage efter første dosis, fremgår det af artiklen.
Anden dosis giver immunsystemet mulighed for at øge både kvaliteten og kvantiteten af de antistoffer, der bruges til at bekæmpe virussen, lyder det i en anden meget populær artikel fra februar.
Siden har det vist sig, at antallet af antistoffer falder over tid, og derfor anbefaler sundhedsmyndighederne et tredje stik. Læs mere om effekten af boosteren i denne nylige artikel fra december 2021.
7: Uhørt stor fisk hevet op fra dybhavet: »Det er helt obskurt«
Plop! Vi tager lige en pause fra coronaen og hopper ud i det japanske dybhav. Dernede hvor end ikke Solens stråler kan trænge ned, lever en ordentlig krabat af en nyopdaget art, som forskere offentliggjorde fundet af i januar.
Mens dens fætre i glathovedfisk-familien typisk har en kampvægt på et kilogram, er den hidtil ukendte fisk en sværvægter på 25 kilogram.
»Vi har at gøre med en artsfamilie, hvor næsten allesammen er små. Så kommer den her, som næsten er helt ude af proportioner, og det rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvad der ellers gemmer sig dernede,« funderede medforfatter Jan Yde Poulsen, der er ph.d. og marineforsker ved Australian Museum i Sydney.
Kan du ikke få nok af fiskehistorier, så tjek også fisken med menneskelignende tænder og fisken med det gennemsigtige hoved, der også fik en masse læsere på krogen.
6: Sex: 4 simple teknikker giver kvinder mere nydelse
Kom ikke og sig, at forskning er langhåret og virkelighedsfjernt. Her er et studie, du kan tage med hjem i soveværelset for at lære, hvordan du kan ‘give en hjælpende hånd’, der er navnet på en af de fire teknikker, der kan hjælpe kvinder med at få mere ud af elskoven.
Stimulering af indgangen, rokkende bevægelser og den rette vinkel er overskrifterne på de andre tips fra studiet, der roses for at være med til at give kvinder et sprog for, hvad de kan lide under samleje.
»Men det er også et vigtigt studie, fordi det viser, at sex er mere end at stikke penis ind i vagina,« sagde Annamaria Giraldi, overlæge på Sexologisk Klinik og professor ved Københavns Universitet, om studiet.
5: Hvorfor får man ondt i armen, og hvorfor bliver nogle trætte af at blive vaccineret?
Og nu skal vi tilbage til vaccinerne. I løbet af året er over 10 millioner doser coronavaccine blevet stukket i vores arme, der for manges vedkommende er blevet ømme i lidt tid bagefter.
Det er en helt normal reaktion og et tegn på, at kroppen reagerer, som den skal. Smerterne omkring injektionsstedet opstår, fordi kroppens naturlige forsvarssystem går i aktion, når noget ukendt – i dette tilfælde en vaccine – trænger ind i vævet.
»Når vaccinen sprøjtes ind, går der en proces i gang, som er flere timer om at udvikle sig, hvor det første led i kroppens immunforsvar aktiverer det næste og det næste og det næste. Det er en kaskade,« siger professor Allan Randrup Thomsen i artiklen, hvor hele denne kaskade af effekter gennemgås.
4: Er man immun, når man har haft corona?
Hvad så når man har haft corona? Hvor godt beskyttet er man mod at blive inficeret og syg igen?
Det spørgsmål har rumsteret hele året, og i vores artikel fra januar bliver ordet ‘formentlig’ også brugt mange gange, for svaret udvikler sig løbende, i takt med at langtidsstudier bliver mulige, og nye, drilske varianter som Omikron kommer på banen.
Men allerede dengang kendte man mekanismerne fra andre typer virusser. Immunforsvarets hukommelses-B-celler husker virussen med assistance fra hjælpe-T-celler, så de kan holde vagt og stoppe virus på vej ind i blodet. Og dertil sendes dræber-T-celler i krig mod virus, der er trængt ind i kroppens celler.
Men selvom både vaccine og tidligere smitte yder beskyttelse mod at blive syg igen, er det ikke som et uigennemtrængeligt skjold. For tiden er omkring fem procent af nye smittetilfælde i Danmark hos personer, der allerede har haft coronavirus én gang.
3: RS-virus: Alt, du skal vide om symptomer, smitte og forebyggelse
En anden virus, RS-virus, blev berømt, da den helt usædvanligt brød ud allerede i sensommeren.
Men luftvejsinfektionen er en gammel kending, der især rammer små børn og er den hyppigste årsag til, at de får lungebetændelse. I artiklen giver en forsker svar på alle de hyppigste spørgsmål om virussen.
En forklaring på, at den blussede kraftigt op tidligere på året end normalt, kan være, at coronapandemiens mange restriktioner og øgede fokus på hygiejne har haft den sideeffekt, at meget få er blevet smittet med andre luftvejsinfektioner som RS-virus. Det kan have gjort immuniteten i samfundet ringere mod RS-virus, så der er blevet skabt gode kår for et voldsomt udbrud.
2: Forskere på sporet af spændende corona-hypotese: Hårdt ramte patienter mangler K-vitamin
Både et dansk og et hollandsk observationsstudie har vist, at COVID-19-patienter, der får et meget hårdt sygdomsforløb, har et lavt niveau af K-vitamin.
De observationer har vakt opsigt, for de sparker gang i en hypotese om, at K-vitamin måske er en af de faktorer, der afgør, om corona rammer én mildt eller hårdt. Og måske kan man derfor spise sig til en bedre beskyttelse.
Knap et år efter studierne blev omtalt her på Videnskab.dk, er det dog stadig kun en hypotese. Forskerne mangler stadig undersøgelser, der kan give svar på, om der er en årsagssammenhæng, og om indtag af K-vitamin kan forebygge svær COVID-19-sygdom.
1: Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling
Årets suverænt mest læste artikel blev faktisk udgivet allerede ved pandemiens begyndelse i 2020, men den bliver opdateret og forbedret løbende.
Det drejer sig selvfølgelig om den store coronaartikel, hvor vi hver dag opdaterer de danske og internationale tal om smitte, indlæggelser, død og vaccinationer. Særligt to funktioner er værd at lægge mærke til, hvis du ikke har besøgt siden for nylig:
- I toppen af artiklen ses de daglige nøgletal nu i farvede firkanter. Klikker du på firkanterne, åbnes et vindue med de relevante grafer, der sætter de enkelte tal i perspektiv.
- Længere nede i artiklen kan du i én enkel ‘multigraf’ udforske kurverne for både smitte, indlæggelser, død, vaccinationer og meget mere i alle verdens lande og sammenligne.
God fornøjelse med alle artiklerne. Vi håber, at du også vil læse med i 2022.
Tilbage er bare at ønske dig et rigtig godt nytår!
