Spar penge ved at spise vegansk, vegetarisk og fleksitarisk

Mange vælger at gå over til en plantebaseret kost af mange forskellige årsager – blandt andet for at reducere deres klimaaftryk og for at leve sundere.

Alligevel har der længe været en opfattelse af, at en plantebaseret kost er dyrere end en mere traditionel ‘altæder’-kost.

Det kan være årsag til, at nogle personer tøver med at skifte. Det viser sig dog, at denne opfattelse ikke er helt korrekt.

Ifølge ny forskning, publiceret i Lancet Planetary Health og som jeg sammen med mine kolleger står bag, kan en sundere og mere bæredygtig kost (som vegansk, vegetarisk, pescetarisk eller fleksitarisk kost) faktisk reducere madbudgettet med 1/3, hvis du bor i et højindkomstland – eksempelvis USA, Storbritannien eller andre europæiske lande.

Vores studie benyttede data fra Verdensbanken, som regelmæssigt indsamler information om priserne på mange forskellige varer for at estimere købekraften i forskellige lande, som en måde at beregne deres bruttonationalprodukt (BNP).

Sundere og mere bæredygtige

De indsamlede data omfatter mere end 460 fødevareprodukter fra markeder rundt om i verden.

Fødevarerne spændte fra globale produkter – som almindeligt tilgængelige rismærker – til regionale produkter, der er unikke for visse lande.

Vi brugte prisdata på både globale og regionale varer til at beregne de gennemsnitlige omkostninger for forskellige fødevaregrupper for de enkelte lande – blandt andet ris, frugt og grøntsager, bælgfrugter og fisk.

For at beregne de samlede omkostninger ved kosten og omkostningsændringer parrede vi prisdata med information om den aktuelle fødevareefterspørgsel samt madspild fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation samt anbefalinger til kostmønstre, der kan være sundere og mere bæredygtige end de nuværende – som fleksitarisk, pescetarisk, vegetarisk og vegansk.

Det afslørede, hvor meget en person i gennemsnit ville bruge på at holde sig til forskellige diæter.

Til at betale?

Resultatet af vores analyse var lidt af en overraskelse.

Hvis man udelukkende ser på omkostningerne forbundet med ingredienserne, koster det faktisk en tredjedel mindre at spise vegansk end det gør at følge den nuværende ‘vestlige’ kost med store mængder kød og mejeriprodukter, som mange indtager i højindkomstlande som eksempelvis Storbritannien.

Man kan spare nogenlunde det samme ved at spise vegetarisk, mens personer, der spiser fleksitarisk, i gennemsnit sparede 14 procent.

Kun pescatarisk kost – med en større andel af fisk og skaldyr – kan nogle gange koste 2 procent mere end at være altædende.

For at sætte det i perspektiv estimerer vi, at en typisk vestlig kost koster omkring 50 dollars per uge per person (cirka 329 kroner, red.).

Det skal sammenlignes med vores resultater, der viste priserne ved forskellige kostvaner:

• Fleksitarisk: 42 dollars per person om ugen (cirka 276 kroner, red.)
• Vegetarisk: 34 dollars per person om ugen (cirka 224 kroner, red.)
• Vegansk: 33 dollars per person om ugen (cirka 217 kroner, red.)

Det betyder, at man på et år kan spare næsten 900 dollars per person (cirka 5.914 kroner, red.) ved at gå over til en mere plantebaseret kost.

Inkluderer ikke færdigretter, take-aways eller stærkt forarbejdede fødevarer

Det er vigtigt at huske, at de data, vi brugte, refererer til omkostningerne ved basale ingredienser – frugt, grøntsager, bælgfrugter og så videre.

Vi inkluderede ikke færdigretter, take-aways eller stærkt forarbejdede fødevarer som plantebaserede burgere.

Det betyder, at man skal gå efter minimalt forarbejdede fødevarer og prøve nye opskrifter for at realisere disse besparelser.

Det er ikke kun bedre for pengepungen, men i de fleste tilfælde også sundere og mere bæredygtigt end en kost baseret på stærkt forarbejdede fødevarer.

Det hele blev dog lidt mere kompliceret, når vi så på lavindkomstlande, som afrikanske lande syd for Sahara.

Her består diæten hovedsageligt af meget stivelsesholdige fødevarer.

Vi fandt, at selv om det var 1/4 billigere at følge vegansk, vegetarisk, fleksitarisk eller pescatarisk kost end at følge en vestlig kost med højt indhold af kød og mejeriprodukter, var disse kostmønstre stadig mindst 1/3 dyrere end den meget stivelsesholdige kost, der på nuværende tidspunkt bliver spist i lavindkomstlande.

Disse steder er det derfor klart en udfordring at få råd til at følge en sund og bæredygtig kost.

Derfor har vores studie også set på, hvordan vi kan få omkostningerne ned.

Det kan godt lade sig gøre

Vi fandt, at det var muligt at gøre de bæredygtige kostvaner økonomisk konkurrencedygtige i lavindkomstlande inden for et årti, hvis økonomisk udvikling i fattige regioner blev fulgt op af bestræbelser på at reducere madspild og indføre sundheds- og klimavenlige fødevarepriser.

Der er akut behov for en omstilling til sundere og mere bæredygtige kostvaner for at afværge klimaforandringernes værste konsekvenser og for at tackle stigningen af livsstilssygdomme forbundet med dårlige kostvaner.

Vores studie viser, at med den rette politiske støtte vil sunde og bæredygtige kostvaner også være til at betale, ikke kun i højindkomstlande, men overalt.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.