Frustreret gymnasieelev: Hvorfor kan forfattere ikke bare skrive, hvad de mener?

En mand ved navn Locke løfter gentagne gange fluesmækkeren til slag, mens konen Trutti beder ham om at tage det roligt.

Han nægter at give sig, før han har udryddet dem alle – altså lige indtil Trutti afslører, at der er kommet en bule i ægteparrets bil, hvorefter Lockes sindstilstand for alvor krakelerer.

Det kan være svært at finde hoved og hale i den modernistiske forfatter Peter Seebergs novelle ‘Bulen’ fra 1962.

Novellen er ét af mange litterære værker, som man kan komme ud for at skulle lære at analysere i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, og for nogles vedkommende også på universitetet.

Men hvorfor skal den og mange andre tekster være så svære at forstå?

Det har læseren Lasse, der går i 3.g i gymnasiet, spurgt Videnskab.dk om.

Han undrer sig over, hvorfor nogle fortællinger skal være så komplicerede, at det kan tage flere timer at finde meningen bag dem.

»Hvis man vil vise eller fortælle noget gennem sin litteratur, hvorfor skriver man det så ikke direkte? Hvorfor har Seeberg ikke bare sagt det, han vil vise? Hvis man kan forklare noget kompliceret, så det bliver forståeligt, må det være god litteratur,« skriver Lasse i en mail til Videnskab.dk’s brevkasse Spørg Videnskaben.

For at få svar på hvorfor alle skal bladre sig igennem hundredvis af svære sider for at komme igennem ungdommens uddannelser, har vi ringet til Erik Skyum-Nielsen, der er dansk litteraturhistoriker og lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

Meningen med ‘Bulen’

Erik Skyum-Nielsen indrømmer også, at han så Peter Seeberg som en lidt mærkelig og anderledes forfatter, da han som gymnasieelev stiftede bekendtskab med ham for første gang.

»Jeg måtte spørge mig selv: ’Hvad i alverden er det her for noget?’.«

Siden da har han flere gange arbejdet med Peter Seebergs forfatterskab og for få år siden var Erik Skyum-Nielsen tilsynsførende på en faglig udgivelse af Seebergs prosabøger i 11 bind for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

»Når jeres læser spørger, hvorfor Seeberg ikke bare siger tingene lige ud, kan man svare tilbage, at litteratur beskriver ting på den måde, som den gør, fordi tingene ikke kan siges på andre måder.«

Det er ikke altid meningen i litteratur, at det skal være lige så let at få mening ud af en tekst, som det er at hælde mælk ud af en mælkekarton.

»Med ‘Bulen’ er der tale om en klassisk, højmodernistisk, abstrakt og absurd fortælling, om en mand som reagerer voldsomt på, at der er mange fluer i hans bolig, så han prøver at slå mange af dem ihjel, så hurtigt som muligt.«

»Der viser det sig, at manden er manisk og paranoid og vel egentlig moden til indlæggelse eller en eller anden form for behandling. Hans mani er fuldstændig overdreven, og hans vrede komplet ukontrolleret.«

På trods af det triste emne er novellen alligevel fyldt med humor, der ifølge Skyum-Nielsen får fortællingen til at gå op i en højere enhed.

»Lige præcis i Seebergs tilfælde synes jeg også, at humoren er en løftestang, som gør, at man bedre kan leve med, at vi ikke forstår ret meget af teksten.«

Hvad er en litterær analyse?

Litterær analyse handler om at opnå på én gang systematisk og subjektiv, og på samme tid faglig og oplevelsesmæssig forståelse af litteraturen, fortæller Erik Skyum-Nielsen.

Det bliver praktiseret på fire forskellige niveauer på de danske uddannelser:

1. Folkeskolen – lavt niveau.
2. Ungdomsuddannelserne (gymnasial- eller erhvervsuddannelse) – højere niveau.
3. Læreruddannelserne – højt niveau.
4. Universitetsuddannelserne – allerhøjeste niveau.

»Selv har jeg erfaring i at undervise i litteratur på første semester på dansk-studiet på bacheloren,« siger Erik Skyum-Nielsen.

Her lærer eleverne blandt andet om begreber som fortælleranalyse, komposition, tematik, rytme, billedsprog og genrebevidsthed.

Man skal lære at skelne mellem noveller og romaner, og forstå at der er tre forskellige hovedgenrer indenfor skønlitteratur: lyrik, epik og dramatik.

\ Læs mere

Danmark underprioriterer faglitteratur til børn

Dette foregår ikke kun på dansk-studiet, men også på engelsk, tysk, fransk og andre sproglige uddannelser.

»Vi går efter, at de studerende får en åbenhed og opmærksomhed for teksterne, som efterhånden bliver styrket af en mere systematisk iagttagelse plus en indøvelse af relevante begreber.«

»Man stræber ikke efter det samme på ungdomsuddannelserne eller i folkeskolen, men det er klart, at gymnasielærere går efter, at eleverne efterhånden får styr på den litterære iagttagelse.«

Hvorfor skal man lære det?

Og hvorfor er det så nødvendigt at lære at analysere tekster?

For Erik Skyum-Nielsen er svaret simpelt:

»For mig handler det om livsoplysning. At man bliver klogere på, hvad det vil sige at være menneske, og at man bliver klogere på, hvordan andre mennesker ser ud indvendig, og hvilke motiver de har for at handle og tale, som de gør.«

»Der er en vigtig tendens i litteraturfaget i dag. At lægge vægt på empati og forståelse for andre menneskers situation.«

Ved at analysere bliver man desuden ifølge Skyum-Nielsen ikke kun bedre til at læse, men også til at producere tekster selv.

Sådan har det ikke altid været, fortæller han.

Fra ’Holger Fortolker’ til åbent forum

Det var for omkring 40 til 60 år siden, at nykritik i litteraturforskningen fik en stor indflydelse på gymnasiepædagogikken.

»Dengang kunne man risikere at have en lærer, som optrådte som en slags ‘Kloge-Åge’ eller ‘Holger Fortolker’, som mente at have nøglen til tekstens sorte boks,« siger Erik Skyum-Nielsen.

Læreren var den eneste, der kunne fortælle klassen om tekstens struktur, form og budskab. Underviseren stillede spørgsmål af typen »Hvad tænker jeg på her?« og så gjaldt det for eleven om at ramme plet.

Men i dag handler det ikke længere om at komme frem til ét facit, men snarere om at få et fælles sprog, for hvad man som læser oplever under læsningen, og hvad det er, man ikke forstår, fortæller Erik Skyum-Nilsen.

»I dag er underviserne på ungdomsuddannelserne meget mere opmærksomme på, at det handler om at vække undren og tage udgangspunkt i forskellige oplevelser af en tekst. Læreren har forladt katederet og sat sig ned i klassen blandt eleverne.«

»I dag ønsker ingen at abonnere på den gamle forestilling om gymnasiepædagogik i litteratur. Her lægger man hellere vægt på vidensdeling og oplevelsesdeling. I princippet er alle lige fremmede for et stykke litteratur, de ikke har set før.«

De modernistiske fortællere

Peter Seeberg, der døde i 1999, var en speciel forekomst i det litterære landskab i Danmark, forklarer Erik Skyum-Nielsen.

Seeberg var sammen med en lang række af andre forfattere en vigtig del af den modernistiske fortællekunst. Her var man enten skeptisk eller fuldstændig afvisende overfor realisme i litteraturen.

Teksternes ‘fortællerstemme’ var ikke bare passiv og beskrev ikke virkeligheden, sådan som den var. I stedet legede forfatterne mere med formen, der gjorde det sværere for læseren at finde ud af, hvad der var rigtigt og forkert.

»Jeg tror, en bagvedliggende hensigt med sådan en tekst som Peter Seebergs ‘Bulen’ netop er, at folk skal undre sig. De skal mærke at deres hjemmefra medbragte forståelsesberedskaber bliver dementeret eller i hvert fald anfægtet. Man oplever en fremmedhed og en spørgen og undren overfor teksten. Det er en meget vigtig del af den form for modernistisk fortællekunst, som han repræsenterer.«

»Seeberg var ikke alene om det. Også Villy Sørensen, Cecil Bødker, Sven Holm og til dels også Klaus Rifbjerg var en del af denne bølge i dansk litteratur,« siger Skyum-Nielsen.

Vi siger tak til Erik for at forklare os om litterære analyser og Peter Seebergs forfatterskab. Der skal også lyde en stor tak til Lasse, der får tilsendt en Videnskab.dk-t-shirt med posten snarest.

Hvis du har et spørgsmål, som du ønsker at få svar på, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk.

\ Læs mere

Skønlitteratur kan hjælpe os til at forstå os selv under coronakrisen

\ Læs mere

Litteratur, grundforskning og udgranskning – selve det undersøgende er politisk!