Sådan kan fødselsdepression forhindres

Fødselsdepression er en udbredt lidelse, som kan ødelægge den første tid med barnet og få store konsekvenser for både forældre og barn på længere sigt.

Men videnskaben peger på, at hjælp fra personale, som ikke er specialiseret i at rådgive om fødselsdepression, såsom jordemødre, sygeplejersker og sundhedsplejersker, er guld værd for kommende forældre, når det gælder forebyggelse og behandling.

Rådgivning fra ikke-specialister kan kobles til lavere niveauer af angst- og depression hos gravide og nye mødre, viser et nyt internationalt studie, som har gennemgået al relevant forskning på området.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry.

»Jeg synes, det er meget interessant – ikke fordi resultatet kommer bag på mig, men fordi studiet peger på, at sundhedsplejersker kan gøre en afgørende forskel for kvinder, der har født og lider af depressioner og angst efterfølgende,« siger professor på Københavns Universitet og overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri, Poul Videbech, som ikke har deltaget i det nye studie.

Resultatet vidner om, at det kan mindske byrden af fødselsdepressioner på verdensplan, hvis vi integrerer ikke-specialister i arbejdet med evidens-baserede rådgivningsinterventioner, vurderer forskerne bag studiet.

Danske kommuner kan blive bedre

I Danmark bruger man allerede i nogle kommuner sundhedsplejersker til at rådgive gravide om fødselsdepressioner.

Det foregår gerne på den måde, at man screener kvinder, der lige har født, med et spørgeskema. Hvis de viser tegn på angst eller depression, bliver de tilbudt ekstra samtaler med sundhedsplejersker.

I den forstand skal det nye studie ses som et tegn på, at det, vi allerede gør i Danmark, virker, men behovet for at udrulle den slags interventioner forbliver stort, mener Poul Videbech.

»Det frygtelige er, at man i mange kommuner er gået den modsatte vej. Man har skåret i sundhedsplejen, og erstattet de individuelle samtaler med sundhedsplejersken med gruppebesøg,« siger Poul Videbech, og fortsætter:

»Gruppesamtaler fungerer generelt udmærket, men kvinder, der i forvejen har det dårligt, har svært ved at deltage og komme til orde. Derfor kræver det en bevidst satsning på individuelle besøg at forebygge problemer, både for moren og barnet.«

Kunsten er at opdage fødselsdepression tidligt

En af de helt store fordele ved at bruge sundhedsplejersker til at tackle fødselsdepression er, at de kan opdage tegnene tidligt, fordi de i forvejen er i nær kontakt med mødrene.

Det er især godt, fordi det kan være svært for moren selv at være ærlig om lidelsen.

»Problemet er i første omgang overhovedet af få stillet diagnosen fødselsdepression. Der er et stort mørketal, fordi nybagte mødre kan skamme sig over ikke at være lykkelige. Derfor fortæller de ikke, hvordan de har det, og så får de ikke hjælp. Kunsten er altså at få fat i dem tidligt, og det er sundhedsplejersker gode til,« siger Poul Videbech.

Tabuet omkring at være ulykkelig, når man lige har født, er også grunden til, at det kan være svært for kvinder at åbne sig om deres problemer i en gruppesammenhæng – de har lettere ved at tale åbent ved en individuel samtale.

Den type støtte, sundhedsplejersker, jordemødre, sygeplejersker med flere gav mødre i interventionsstudiet, er en rådgivning inspireret af forskellige evidensbaserede terapi-retninger, hvor man går mødrenes udfordringer igennem og diskuterer løsningsmuligheder.

\ Læs mere

Teori: Derfor får man fødselsdepression

Studiets resultater kan overføres til Danmark

Størstedelen af interventionerne, som forskerne bag det nye studie har undersøgt, er foregået i Australien, Storbritannien og USA.

De tre landes sundhedssystemer er meget forskellige fra det danske, og det skal der tages højde for, når man prøver at overføre studiets resultater til en dansk kontekst.

»Sundhedsplejen i særligt USA er meget forskellig fra i Danmark. I Danmark har vi et skatteyderbetalt system, som alle har ligelig adgang til, hvor det i USA kun er de velhavende, der har adgang,« siger Poul Videbech.

Derfor vil resultaterne i USA formenligt være større, end de ville være i Danmark. Simpelthen fordi vi i Danmark allerede har gratis hjælp og støtte til gravide.

Det ændrer dog ikke på, at den behandlingsmetode, der bliver testet i studiet, er effektiv, uanset om man bruger den i USA eller Danmark.

»Vi ved fra andre undersøgelser, at kognitiv terapi er effektiv, så i virkeligheden betyder den øgede adgang til sundhedsplejen bare, at vi har bedre mulighed for at få metoden til at virke i Danmark end i USA,« vurderer Poul Videbech.

Et veludført studie

Forskerne bag det nye studie, er kommet frem til deres resultater ved at samle op på erfaringerne fra tidligere interventioner på tværs af 11 forskellige højindkomstlande.

»Jeg synes, at studiet er fint udført. Teknikken, de har brugt, er gængs og i tråd med, hvordan man typisk griber det an,«siger Poul Videbech.

For at vurdere de tidligere interventionserfaringer har forskerne lavet et systematisk review af 46 forskellige interventioner og en metaanalyse af 44 interventioner.

Interventionerne har det til fælles, at de har målt, i hvor høj grad mødre eller gravide viser tegn på angst og depression efter at have fået rådgivning af en ikke-specialist – enten i forbindelse med forebyggelse eller behandling.

\ Læs mere

Ugens podcast: Fordele og ulemper ved interventionsforskning

\ Læs mere

Hvad er den bedste måde at føde på?