Forskes der i at udvikle alternativer til batterierne i vores elektronik? Og kan affaldssorteringen automatiseres med kunstig intelligens?
Svaret er: Ja! Og: Muligvis..
Alt det kan du blive klogere på her i ugens nyhedsoverblik, hvor Videnskab.dk kaster et blik på det geniale materiale grafen og en fremtidig automatisering af vores plastiksortering (endnu et teknologi-fix!..)
Nyhederne bliver som altid vendt, drejet og diskuteret i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe ‘Red Verden’, hvor knap 6.000 medlemmer tager del i snakken – så hop ind, og vær med!
Men tilbage til det tilfældige udpluk af nyheder, som vi har samlet til jer i denne uge.
Grafen kan gøre underværker, men..
Har du nogensinde hørt om grafen? Og her snakker vi ikke om den graf, din lærer har præsenteret dig for, mens du (muligvis) har siddet søvndrukken i undervisningen.
Nej, vi tænker på det tynde lag af kulstof, som kun er et enkelt atom tykt, og som er en fænomenal strømleder. Det har vi tidligere skrevet om på Videnskab.dk her og her.
I et nyt studie viser grafen atter vist teoretiske sit potentiale: En gruppe forskere har gjort det muligt at hente strøm fra varmeenergi (termiske bevægelse) i grafen ved stuetemperatur, skriver Science Alert på baggrund af et nyt studie.
Helt konkret kan elektroner bevæge sig hurtigere i grafen end i noget andet materiale ved stuetemperatur, hvilket potentielt kan erstatte batterierne i små enheder som ure i fremtiden, skriver Science Alert.
Men, men men.. Nu venter den store udfordring så. For det vides endnu ikke, hvordan energisystemet kan bruges elektronisk.
Isoleret set er grafen nemlig en enormt god elektrisk leder, men forskerne mangler stadig at demonstrere, hvordan man får smidt de gode egenskaber ned i små elektroniske enheder som eksempelvis mobiltelefoner og laptops, der på nuværende tidspunkt kører på batterier.
Grafen rummer altså potentiale, og i fremtiden kan kulstoffet gøre vores elektronik grønnere, fordi det er et direkte alternativ til batteriet, da det konstant kan producere strøm uden at skulle oplades ifølge Science Alert.
Vil du høre den mere tekniske forklaring, skal du se med i videoen herunder – eller dykke ned i studiet:
Teknologien klarer skærene
Fra én teknologi til en anden. Vi skal videre til et af de mere synlige problemer, nemlig plastikaffald og sortering heraf.
Er vi efterhånden ikke ved at være så langt med teknologien, at vi bare kan automatisere sorteringen af plastik?
Ikke helt endnu, men det kan altså være på vej, skriver Innovationsfonden i en pressemeddelelse.
På Videnskab.dk mente en af vores brugere i Facebook gruppen Red Verden, at robotter vil gøre den lokale affaldssortering overflødig indenfor 10 år.
Hvis det modige udsagn ikke holdt vand, ville han æde sin gamle hat, lovede han. Videnskab.dk tryk-testede det, og han endte med sin gamle hat i munden.
.. Nå! Tilbage til historien. For det her omhandler ikke den lokale affaldssortering.
Med 22,7 millioner kroner og Innovationsfonden i ryggen skal Aarhus Universitet sammen med Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX sætte rammen for et projekt, der skal udvikle en helt ny teknologi med potentiale til at øge mulighederne for at genanvende – og finsortere – plastmaterialer.
»Plast er ikke bare plast. Der er alle mulige forskellige slags polymerer, og de er stort set ikke blandbare. Derfor vil vi i projektet udvikle en maskine, der ved hjælp af tre forskellige typer kameraer kan sortere plast efter materialets specifikke egenskaber,« siger lektor Mogens Hinge, Institut for Ingeniørvidenskab, der leder projektet, i pressemeddelelsen.
Selve maskinen, der sorterer flaskerne, vil blive styret af kunstig intelligens og kommer til at indeholde tre forskellige slags kameraer.
Det betyder, at man vil kunne fotografere de forskellige plastikmaterialer direkte på transportbåndet, og via kunstig intelligens vil maskinen have mulighed for at genkende og sortere plast.
Målet med projektet er genanvendt plast, der får en plastik-renhed på mindst 96 procent efter polymertype og inddelt efter uønskede farver og fyldstoffer, skriver Innovationsfonden i pressemeddelelsen.
Stor pengepose til seks danske forskere
Vi runder ugens konstruktive nyheder af med en stor bevilling på 348 millioner kroner til seks danske forskningsprojekter om kvanteteknologi, biodiversitet og biomasse.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Bevillingen er givet af Novo Nordisk Fonden, og hvert projekt ledes af én forsker. Projekterne er også omtalt her på Videnskab.dk.
De seks forskere er:
- Professor Trine Bilde, Institut for Biologi, Aarhus Universitet, får 59,1 mio. kr.
- Professor Signe Normand, Institut for Biologi, Aarhus Universitet, får 60 mio. kr.
- Professor Per Gundersen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet, får 60 mio. kr.
- Professor Peter Lodahl, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, får 60 mio. kr.
- Professor Matthias Christandl, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet, får 48,6 mio. kr.
- Professor Katja S. Johansen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet, 59,9 mio. kr.
Du kan læse mere om projekterne her.
\ Læs mere
\ Red Verden
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
