Forestil dig, at du skal rejse til en øde ø. Før du rejser, får du besked på, at du kun må tage otte numre fra din Spotify-spilleliste.
Hvilke sange vælger du?
Det er præmissen for radioprogrammet ’Desert Island Discs’ på BBC’s Radio 4, som er det længstlevende radioprogram nogensinde i England.
Nu har forskere fra University of Westminster set på svarene fra 80 af gæsterne, fra Paul McCartney til Grace Kelly, for at finde ud af, hvilken slags musik folk vælger – og hvorfor.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Experimental Psychology Society.
Musik bringer os tilbage til en simplere tid
Det nye studie viser, at når vi forestiller os at være i isolation, helt som gæsterne i BBC-programmet, så foretrækker vi helst musik, som minder os om den tid, hvor vi var mellem 10 og 30 år.
Forskernes hypotese er, at musik, som vi lyttede til i den periode af vores liv, ofte bliver knyttet til mennesker, steder og minder, som er helt essentielle for vores selvforståelse.
Det er altså sandsynligt, at de sange, du sætter mest pris på, tager dig tilbage til en helt specifik periode i dit liv – til en tid, der formede dig som person.
Musik er fortællingen om os selv
»Musik virker svært følelsesmæssig på os,« siger Even Ruud, professor emeritus ved Norges Musikhøjskole.
»Den egner sig derfor godt til at fremkalde minder og til at lave fortællingen om os selv,« siger han.
Fortællingen om os selv er nemlig det samme som vores identitet. Vi sætter den sammen af ting, som er sket med os, og valg, vi har taget i løbet af livet.
»Oplevelser af steder, vi har været, tiden vi levede i, vennerne, vi var sammen med, de værdier, vi har haft gennem livet – de er vævet ind i os,« siger Ruud.
Han mener, musik er en vigtig kilde til vores såkaldte biografiske materiale.
»Musik er en vigtig kilde til at lave fortællingen om os selv,« siger Ruud.
Vores identitet ændrer sig gennem tiden
Forskerne bag det nye studie mener, at musikken, vi lytter til som unge, vil definere os for altid. Men Even Ruud er ikke helt enig i det.
Vores identitet eller fortællingen om os selv forandrer sig nemlig hele tiden.
»Identitet ændrer sig, så det er måske ikke helt rigtigt at sige ’for altid’,« siger han.
»De fortællinger, vi laver, kan skiftes ud. Folk tager en masse forskellige valg hele tiden,« siger han.
Ruud bruger sig selv som eksempel:
»Da jeg var teenager, lyttede jeg en masse til den amerikanske swingrock-guitarist Duane Eddy.«
Eddy var en af dem, der indførte ’Twang Rock’n’roll’ (ordet Twang er afledt af den vibration, der produceres, når et musikinstruments strenge plukkes, red.) i 1950’erne og er blandt andet kendt for nummeret ‘Rebel Rouser’, du kan høre her:
»Men jeg udviklede mig til at blive en bedre musiker, og undervejs kom Eddys musik til at lyde både tynd, fattig og mindre spændende.«
Ruud ville altså næppe tage Duane Eddys album med sig på en øde ø i dag.
\ Læs mere
Ændrede smag fra 50’er-rock til jazz
Da Ruud mistede interessen for Eddys musik, skete der også noget andet. Han holdt op med at lytte til swingrock og begyndte at sætte jazzplader på anlægget derhjemme istedet.
»Jeg skiftede identitet,« siger han.
»Jeg voksede op i det østlige Oslo, hvor det ikke var normalt at holde af jazz. Så jeg måtte tage afstand fra alt det, som det indebar, noget, som har sammenhæng med min sociale klasse også,« siger han.
Det, Ruud identificerede sig med i 1960’erne, var dermed ikke interessant for ham i 1980’erne.
»Der skete noget meget vigtigt, et definerende øjeblik. Jeg traf venner, der holdt af den samme musik, som jeg selv gjorde.«
Dét fik Springsteen til at spille guitar
Og det er netop det, de britiske forskere mener, vi vender tilbage til, når vi skal vælge den musik, som er vigtig for os.
Det var særlig tre grunde, som var afgørende for sangvalgene i BBC-programmet:
- Den mest almindelige grund var, at sangene mindede dem om et forhold til en bestemt person, enten en forældre, kæreste eller ven.
- På andenpladsen fulgte mindet om en bestemt tid i livet, for eksempel barndommen eller ungdommen, hvor pladen blev spillet om og om igen.
- Den tredje grund var, at sangene mindede deltagerne om noget helt specielt, for eksempel store livsforandringer.
Det var for eksempel grunden til, at Bruce Springsteen valgte et album af The Beatles, da han gæstede radioprogrammet.
Sangen ’I wanna hold your hand’ inspirerede ham nemlig til at spille guitar og starte et band.
Musik knytter os til tid og sted
I 1990’erne lavede professor Even Ruud et lignende eksperiment med sine norske musikstudenter.
Han fik dem til at skrive deres egen musikalske selvbiografi.
I tillæg hertil leverede de lydbånd, som bestod af musikstykker og sange, som de havde knyttet specielle minder til.
Da kom han frem til meget af det samme, som de britiske forskere nu har gjort.
»Musik er blevet et lydspor i hverdagen. Den knytter os til tid og sted, andre mennesker og oplevelser af at tilhøre en større sammenhæng,« siger han.
Paralleller til coronapandemien
Forskerne bag det nye, britiske studie mener, at deres fund er relevante for folk, som befinder sig i selvisolation eller karantæne på grund af coronapandemien.
»Siden præmissen for BBC-programmet er, at folk skal forestille sig selv i isolation, altså på en øde ø, er vores forskning relevant for alle, som føler sig isoleret i dag. Særligt i forhold til den aktuelle lockdown-situation, vi nu oplever med coronapandemien,« siger professor Catherine Loveday, en af forskerne bag det nye studie, i en pressemeddelelse.
Tidligere forskning viser blandt andet, at musik dæmper angst og nervøsitet lige så godt som beroligende medicin.
Even Ruud har ikke selv forsket i dette, men mener, det giver mening, at folk tyer til musik, som har betyder meget for dem, i isolation eller krisetider i det hele taget.
\ Læs mere
©Forskning.no. Oversat af Thea Kjærulff Torp. Læs den oprindelige artikel her.
