Har du også lagt mærke til, at hylderne i supermarkederne bugner af glutenfri varer? Så er du formentlig ikke den eneste.
For opmærksomheden på gluten – og udvalget af glutenfri mad – har aldrig været større.
Glutenfrie brød, pasta og melblandinger, men også isvafler, skumfiduser og chokoladekager henvender sig ikke længere kun til dem, der lider af den kroniske, autoimmune sygdom cøliaki eller glutenintolerans.
Nej, efterspørgslen er også stor blandt en stigende gruppe af raske mennesker, der oplever at få det bedre på en glutenfri kost.
\ Miniserie om cøliaki
Videnskab.dk har den seneste tid skrevet flere artikler om cøliaki.
Læs de to tidligere artikler i serien:
Ingen helbredsgevinster ved at undgå gluten for raske
Selvom mange altså eksperimenterer med en glutenfri diæt og føler sig bedre tilpas efter sådan en kostændring, er der ikke videnskabelig evidens for, at det er sundere for raske mennesker at undgå gluten.
Det siger Jüri Johannes Rumessen, enhedschef ved Forskningsenheden på Herlev og Gentofte Hospital.
»Der er ikke nogen kendte helbredsgevinster forbundet med at leve glutenfrit, hvis man ikke lider af cøliaki. Der er ikke forsket så meget i, hvad en glutenfri kost gør ved raske mennesker, men det kan være vanskeligt at få de fibre, sporstoffer og vitaminer, man har behov for, gennem en glutenfri kost,« påpeger Jüri Johannes Rumessen og tilføjer en vigtig pointe:
»Hvis man vælger en glutenfri kost, er det derfor vigtigt at være opmærksom på at få de rette vitaminer. Desuden kan det blive umuligt at påvise en eventuel uopdaget cøliaki.«
Han henviser også til, at cøliaki kun kan opdages, hvis man spiser glutenholdig mad.
Derudover nævner han en oversigtsartikel fra 2016, der undersøger den ernæringsmæssige kvalitet af en glutenfri diæt, og som kommer frem til, at en glutenfri diæt kan resultere i mangel på især kostfibre, men også mineraler som magnesium, zinc, jern og kalcium samt mikronæringsstoffer som B- og C-vitamin og folat.
Glutenfri kost kræver en rigtigt sammensat diæt
Læge og forsker i tarmbakterier Cæcilie Crawley Larsen forsker i øjeblikket i såkaldt ‘ikke-cøliaki glutensensitivitet’ på Odense Universitetshospital (se faktaboksen).
\ Overblik: Forskellige gluten-begreber
Der er en del forvirring om gluten og glutenintolerans. Her forklarer vi begreberne:
- Personer, der har fået konstateret glutenintolerans (cøliaki) skal leve glutenfrit. Der findes efterhånden en del produkter fremstillet uden gluten. De kan være dyrere og sværere at få fat på, men det kan sagtens lade sig gøre at leve glutenfrit.
- Cøliaki skal ikke forveksles med en anden tilstand, som kaldes ikke-cøliaki- glutenoverfølsomhed (non-celiac gluten sensitivity). Nogle mennesker lider af en form for overfølsomhed overfor glutenholdig kost og får det bedre på en glutenfri diæt, men deres immunsystem og tarm reagerer ikke som ved cøliaki.
- ’Gluten avoiding trend’ betegner en tendens til, at mennesker, som ikke lider af cøliaki, alligevel forsøger at undgå gluten i kosten.
Kilde: Overlæge og specialist i mavetarm sygdomme Jüri Johannes Rumessen, Herlev og Gentofte Hospital.
Det gør hun for at blive klogere på, om gluten rent faktisk påvirker den stigende gruppe af mennesker, der uden en diagnose vælger at følge en glutenfri diæt.
»Jeg vil gerne undersøge, om det er rigtigt, for så kan vi hjælpe dem med, at den glutenfri diæt bliver så god som mulig,« siger hun og tilføjer:
»Lige nu står vi med en diagnose, vi ikke er kendt i, så patienterne er overladt til sig selv. Der er ingen opfølgning på dem, som der er med cøliaki-patienter, der bliver tilbudt en diætist. Så hvis der er noget om det, skal de have bedre tilbud.«
Hun er enig med Jüri Johannes Rumessen i, at det ikke er uden konsekvenser at udelukke gluten fra kosten, og at det er let at komme til at mangle vitaminer og mineraler.
Derudover er der også en risiko for at spise mere fedt og protein, som kan føre til et for højt kolesteroltal og dermed øge risikoen for hjertekarsygdomme.
»Selvfølgelig kan man leve fint (på en glutenfri diæt, red.), men man skal være mere påpasselig med de oplagte faldgruber og passe på ikke at ryge i. Vi siger til cøliakipatienterne, der lever på en glutenfri diæt, at de lever lige så længe og godt, og at der ikke er en højere risiko for hjertekarsygdomme, men de får også hjælp til det,« siger hun.
En ’poppet’ tendens
Praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, oplever også, at opmærksomheden på gluten aldrig har været større.
Det er ifølge ham en lidt ’poppet’ tendens at undgå gluten, og selvom han er ambivalent med, at folk eksperimenterer med kosten, mener han ikke, at de, der undgår gluten, er ’de værste’.
»Hvis de får det bedre af at vælge gluten fra, så kan jeg ikke se sundhedsmæssige konsekvenser af at spise glutenfrit. Jeg har tit oplevet patienter, der er blevet cøliakitestet, og som ingen tegn har på antistoffer eller en genetisk disposition, der skal til for at udvikle cøliaki, men som alligevel får det bedre på glutenfri kost,« siger han og tilføjer:
»Det er bøvlet, men når man tager gluten ud af kosten, bliver man måske mere opmærksom på, hvad man spiser. Det er egenomsorg at bruge tid på, hvad man putter i munden, så det har måske endda positive effekter, at folk fokuserer mere på, hvad de spiser,« siger han.
Han understreger også som de andre, at det er vigtigt at sikre sig at få nok vitaminer og mineraler.
Museforsøg med gluten
Seniorforsker på Bartholin Instituttet, Rigshospitalet, Julie Christine Antvorskov, mener ikke, at det er sundhedsskadeligt at spise glutenfrit.
Og meget tyder ifølge hende på, at der faktisk er mange, der får det bedre af det.
»I dyreforsøg ser vi, selv med helt almindelige raske mus, der ikke er genetisk disponerede for sygdom, at gluten går ind og har en effekt på immunsforsvarets celler, blandt andet i tarmen.«
»Derudover påvirker glutenindtag sammensætningen af bakterier i tarmen, og man kan derfor forestille sig, at dette kunne være en forklaring på, hvorfor der er nogen, der ikke fejler noget, som alligevel kan mærke en effekt af ikke at spise gluten,« mener hun.
Men husk at være opmærksom her, for som Videnskab.dk tidligere har skrevet om i artiklen Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker? kan man naturligvis ikke uden videre omsætte resultater fra mus til at gælde for mennesker.
\ Gluten i kosten
Størstedelen af vores kost er naturligt glutenfri. Det gælder grøntsager, frugt, bær, kød, fisk, bælgfrugter, æg, ris, kartofler, mælk, nødder, quinoa, chiafrø og mange flere fødevarer.
En lang række meltyper er naturligt fri for gluten, for eksempel boghvedemel, majsmel, rismel, hirsemel, durramel, teffmel, kartoffelmel, kikærtemel m.fl.
Gluten findes i al mad, der indeholder hvede, byg, rug og almindelig havre. Havre er naturligt glutenfrit, men der kan have sneget sig glutenholdige korn ind i havren både på marken og under pakningen.
Desuden er der gluten i mange forarbejdede produkter som for eksempel morgenmadsprodukter, pålæg, pølser, færdigretter, saucer, ketchup, krydderiblandinger, chokolade, slik, sojasauce og madlavningsfløde.
Det er angivet på varedeklarationen, typisk med fed, kursiv eller understregning, hvorvidt der er gluten i produktet.
Kilde: Dansk Cøliaki Forening:
Rismel kan have et højere indhold af arsen
Julie Christine Antvorskov, der i mange år har forsket i gluten og senest fundet frem til, at et meget højt glutenindtag under graviditet muligvis kan øge risikoen for, at barnet udvikler type 1-diabetes, spiste selv glutenfrit under sin graviditet uden at være glutenintolerant.
Selvom hun ikke var nervøs for, at det var sundhedsskadeligt for hende, var hun opmærksom på, hvad hun spiste i stedet.
»Jeg havde ikke så mange overvejelser i forhold til at gå på glutenfri diæt, men jeg var meget opmærksom på kvaliteten af de glutenfrie produkter, jeg spiste, herunder hvilke typer mel brødet eksempelvis var bagt af, indholdet af fuldkorn, og om det var økologisk,« siger hun og tilføjer:
»Der er tidligere publiceret et studie, der fandt, at folk, der spiste glutenfrit havde et højere indhold af arsen og kviksølv, hvilket måske kunne skyldes, at konventionelle glutenfrie brød fortrinsvis er baseret på rismel.«
Vigtigt at få nok fuldkorn og fibre, når man spiser glutenfri kost
Men fibre kan fås på andre måder – for eksempel gennem grove grøntsager og frugt, bælgfrugter, kartofler, brune ris, glutenfri havre og loppefrøskaller.
\ Kilder
- ‘Screening for celiac disease in Danish adults’, Scandinavian Journal of Gastroenterology.
- Gluten Free Diet and Nutrient Deficiencies: A Review, National Library of Medicine
- Jüri Johannes Rumessens profil (Region Hovedstaden)
- Cæcilie Crawleys profil (SDU)
- Julie C. Antvorskovs profil (Region Hovedstaden)
- Anders Beichs profil (KU)
- Dansk Cøliaki Forenings hjemmeside