Stillehavsfolk kan have sejlet som Kon-Tiki

Thor Heyerdahls tømmerflådefærd fra Peru til Polynesien var ikke bare et personligt eventyr.

Heyerdahl ville vise, at amerikanske indianere kunne have sejlet ud til øerne og befolket dem ved hjælp af tømmerflåder af balsatræ.

Han lancerede senere lignende teorier for Påskeøen, en vindblæst, ensom stillehavsø, som ligger sydøst for Polynesien, noget tættere på det amerikanske fastland.

Nye gentest underbygger nu tidligere studier: Der har været kontakt mellem Sydamerika og Påskeøen, sandsynligvis før europæerne kom.

Men amerikanske indianere var dog formentlig ikke de første på Påskeøen, som Thor Heyerdahl ellers hævdede i sin bog Aku-Aku fra 1958. Andre gentest har nemlig vist, at de første beboere på Påskeøen stammer fra Sydøstasien.

»Thor Heyerdahls teori om, at de første, der nåede Påskeøen, var amerikanske indianere, er sandsynligvis forkert,« siger Erik Thorsby.

Han er professor i immunologi ved Universitetet i Oslo og fremlagde resultaterne af nye gentest ved et foredrag hos Royal Society i London for nylig.

»Heyerdahl havde dog ret i noget,« siger Thorsby.

»I vores undersøgelser fandt vi for første gang tidlige genetiske spor efter amerikanske indianere på Påskeøen. Og de kom sandsynligvis dertil, før europæerne opdagede øen i 1722,« siger han.

Kan spores tilbage før slavehandel

Thorsby og hans kolleger lavede de første gentest fra blodprøver, taget i 1971.

De fleste af blodprøverne var fra en storfamilie, som kunne spores tilbage i fire generationer. Nogle af dem havde gener, som ellers kun er fundet blandt amerikanske indianere.

»Vi mener, at de amerikanske gener kan spores tilbage til familiens stamfaders anden kone,« siger Thorsby.

Hun var født i 1846, inden den peruvianske slavehandel i Polynesien, som førte flere amerikanske indianere til blandt andet Påskeøen.

Har formodentlig været der endnu tidligere

Erik Thorsby mener også, at det er sandsynligt, at de amerikanske gener er kommet endnu tidligere til Påskeøen, måske før europæerne opdagede øen i 1722.

Han har således blandt andet påvist en såkaldt overkrydsning af dele af generne hos visse af de undersøgte personer. Dele af arvemateriale af polynesisk afstamning er blandet med arvemateriale fra Amerika.

»Sådanne overkrydsninger er meget sjældne. Det betyder, at jo længere vi går tilbage i tiden, jo større er sandsynligheden for, at de sker,« siger Thorsby.

Han og kollgerne har analyseret dele af arvematerialet i det, der kaldes Human Leukocyte Antigen (HLA). Disse gener koder for vigtige dele af kroppens forsvarssystem.

Kort fortalt laver de proteiner, som hjælper kroppen med at skelne mellem egne celler og fremmede celler, for eksempel sygdomsfremkaldende bakterier.

»Fordelen ved at studere HLA-gener i antropologiske undersøgelser er, at de nedarves fra begge forældre og samles,« siger Thorsby.

Denne samling af HLA-gener bliver dermed en unik kode, som kan identificere slægtskab mellem befolkningsgrupper.

Flere med amerikanske aner

De nyeste gentest, som Thorsby lavede i 2008, påviste også gener fra amerikanske indianere. Men denne gang var de frivillige deltagere ikke i familie med hinanden.

»Derfor kan vi ikke føre slægtslinjen længere tilbage. Til gengæld har vi fået yderligere tegn på, at gener fra det amerikanske fastland ikke kun findes i en familie,« siger Erik Thorsby.

Hvordan generne kom til Påskeøen, kan han ikke sige med sikkerhed. Indbyggerne på øen kan have sejlet med kanoer og taget amerikanske indianere med sig tilbage.

»Der er mange tegn på, at polynesere sejlede til Sydamerika før, Columbus kom dertil. Måske endda så tidligt som 1200-tallet,« siger Thorsby.

Der er stadig også den mulighed, at amerikanske indianere selv har taget turen vestpå, ligesom Heyerdahl mente.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm