Abe-svin eller griseabe.
Hvad skal man kalde en gris, som indeholder stamceller fra aber?
Et hold kinesiske forskere er netop lykkedes med at skabe to grise, hvor en lille del af deres celler kommer fra Java-aber – en primat i slægten makakaber, skriver New Scientist.
De nyfødte griseaber kaldes også ‘kimærer’, som indenfor genetikken er individer, der består af en blanding af celler fra to eller flere forskellige befrugtninger.
»Dette er den første rapport om fødte svine-abe-kimærer,« siger hovedforfatteren på studiet, ph.d. Hai Tang fra State Key Laboratory of Stam Cell and Reproductive Biology i Beijing.
Som vi tidligere har beskrevet, har jagten på udødelighed fået forskere til at skabe kimærer, i håbet om at kunne dyrke organer som kan bruges til transplantationer.
LÆS OGSÅ: Forskere skaber hybrid mellem får og menneske
I studiet tog forskerne nogle af Java-abens celler og dyrkede dem i en kultur, så de producerede et selvlysende protein kaldet GFP. På den måde kunne forskerne holde øje med cellerne.
Forskerne udtog så foster-stamceller fra de gen-redigerede celler og sprøjtede dem ind i grise-embryonet (det tidligste stadie af et foster) fem dage efter befrugtningen.
Mere end 4.000 embryoner blev implanteret i søer.
Ti pattegrise blev født, hvoraf to var kimærer med abe-celler. Alle grisene døde dog indenfor en uge – årsagen til det er stadig uklar for forskerne.
LÆS OGSÅ: Etisk debat: Er menneskegrise dyr eller mennesker?
De to kimære pattegrises væv i hjerte, lunge, lever, milt og hud bestod delvist af abe-celler, men andelen var lav: Omkring 1:1.000 til 1:10.000 bestod af abe-celler.
Forskerne prøver nu at skabe sundere dyr med en højere andel af abe-celler, men det er ikke sikkert, at det lykkes.
»Udfra den virkelig lave kimæriske effekt og dødeligheden af alle dyr ser jeg dette her som rimelig nedslående,« udtaler stamcellebiolog og professor Paul Knoepfler fra University of California til New Scientist.
LÆS OGSÅ: Forsøg afføder etisk debat: Forskere har indsat menneskeceller i abefostre
LÆS OGSÅ: Etisk debat: Er menneskegrise dyr eller mennesker?
LÆS OGSÅ: DNA’s vilde perspektiver: Menneskeorganer dyrket i grise kan afhjælpe fremtidens sygdomme
tb