Denisovaerne antages at have boet i Asien for titusinder af år siden, men ellers er det faktisk ikke særligt meget, vi ved om disse gådefulde fortidsmennesker.
Det er særligt spørgsmålet om, hvordan denisovaerne så ud, der har givet arkæologerne problemer.
Indtil nu.
For lige netop dét spørgsmål giver et nyt studie svar på, skriver The Guardian. Alt sammen takket være et lillebitte fossil af en fingerknogle.
\ Om denisovaen
Denisovaen er kun kendt fra sit arvemateriale, der blev kortlagt fra et par tænder og en lillefingerknogle fundet i en hule i Sibirien i 2008.
Man har hverken skelet eller kranium fra denisovaen, så ingen ved, hvordan den så ud. Den har derfor heller endnu ikke fået et rigtig videnskabeligt navn som Homo sapiens.
Arvematerialet afslører, at den er en søsterart til neandertalere – nogle kalder dem ‘østlige neandertalere’, som levede i Asien, men præcis hvor udbredt den var, og hvor længe den levede, ved man ikke.
To forskere har nemlig analyseret det, der kaldes ‘DNA-metylering’ for både denisovaer, neandertalere og moderne mennesker.
‘Metylering’ er en proces, der ‘mærker’ generne med en form for kemisk markør. Denne kemiske markør fungerer som en form for ‘volume-knap’, der er i stand til at skrue op eller ned for genets ‘aktivitet’. Du kan læse mere om metoden i artiklen fra The Guardian.
LÆS OGSÅ: »Fantastisk«: Menneskets forhistoriske fætter boede i et af verdens mest ekstreme miljøer
Ved at sammenligne de forskellige populationers ‘metylerings-kort’ har forskerne været i stand til at kortlægge, hvilke desinova-gener der var aktive på samme måde som dem, der findes i neandertalere og moderne mennesker.
56 dele af denisovaernes anatomi var anderledes, hvoraf 34 havde indflydelse på deres kranie.
LÆS OGSÅ: Vores forfædre havde sex med mystisk menneskeart
The Guardian skriver, at det udfra disse informationer var muligt for forskerne at rekonstruere denisovaernes udseende.
Derudover viser genetiske tests, at denisovaerne var nære slægtninge til neandertalerne, og at disse to grupper lejlighedsvis parrede sig med hinanden – måske endda så sent som for 15.000 år siden.
LÆS OGSÅ: Forskere finder første barn af to forskellige menneskearter
Det viser sig, at denisovaerne havde utroligt brede kranier – bredere end både det moderne menneskes og neandertalere, som i forvejen havde brede kranier – og at deres kæbeparti var langt mere fremtrædende.
Teknikken er endnu ikke god nok til at give forskerne nøjagtige målinger af denisovaerne, men det kan måske blive en mulighed i fremtiden, skriver The Guardian.
LÆS OGSÅ: Disse tre steder i Jylland kan vi lede efter levn fra neandertalere
LÆS OGSÅ: Arvemateriale afslører forskellen på nutidsmenneske og oldtidsmenneske
clc