»Han (eller hun) er bare ikke min type.« Vi har alle på et eller andet tidspunkt hørt eller sagt de berømte ord i samtale med venner eller i en romantisk film.
Men selvom ordene er blevet sagt nok så mange gange, er der ikke forsket meget i, om ‘min type’ rent faktisk eksisterer som andet end et begreb.
Nylig forskning indikerer, at vi har præferencer, når det gælder demografiske og fysiske egenskaber som uddannelse, aldersforskel, hårfarve og højde.
Men tidligere forskning har imidlertid ikke fundet solid evidens på, at vi konsekvent søger en bestemt personlighedstype.
Din type? Kast et blik i spejlet
Det har en gruppe forskere nu fundet – og hvis du er i tvivl om, hvad din type er, bør du nok lige kaste et blik i spejlet.
I et nyt studie brugte forskerne en tysk forløbsundersøgelse (Das Beziehungs- und Familienpanel), hvor mere end 12.000 deltagere indgik, til at vurdere personligheder udfra den empirisk udviklede personlighedsmodel ‘femfaktormodellen’, der arbejder med fem overordnede personlighedstræk:
- Ekstraversion (indadvendt-udadvendt)
- Neuroticisme (bekymret-rolig)
- Åbenhed (konventionel-original)
- Samvittighedsfuldhed (upålidelig-trofast)
- Venlighed (irritabel-godmodig)
I løbet af de ni år, hvor forskerne fulgte deltagernes civilstand, skulle forsøgsdeltagerne bede deres forskellige partnere om at udfylde et personlighedsspørgeskema for forskningens skyld.
LÆS OGSÅ: Nej, modsætninger tiltrækker ikke hinanden
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Bestemt ‘type’ følger os gennem flere forhold
9 år og tusindvis af spørgeskemaer senere, stod forskerne med 332 deltagere, der hver især havde været i forhold med mindst to forskellige personer, som også var villige til at deltage i forløbsundersøgelsen.
Det er et ret markant fald i deltagerantal, men stadig mere end nok til at kunne drage nogle solide konklusioner på baggrund af de indsamlede data.
Resultaterne viste, at deltagernes nuværende partnere beskrev deres egen personlighed, på måder der lignede de tidligere partneres personlighed.
Så selvom vi har en tendens til at tro, at vores personlighedspræferencer ændrer sig over tid, ser det ud til, at vi faktisk har en bestemt ‘type’, som så at sige følger os gennem flere forhold.
I de fleste tilfælde blev ligheden kun testet udfra data fra 2 forskellige partnere, men for de 29 deltagere, der havde mere end 2 partnere, der indvilligede i at deltage i studiet, var resultaterne de samme.
LÆS OGSÅ: Her er, hvad mænd og kvinder går efter hos drømmepartneren
Søger noget i andre, der minder os om os selv
Hvad enten vi kan lide det eller ej, så ligner vores ‘type’ ofte vores egen personlighed – og mere, end vi måske er villige til at indrømme.
Den tyske forløbsundersøgelse afslørede også, at det ikke alene var de forskellige partnernes personligheder, som lignede hinanden; partnernes personlighed lignede også deltagernes.
At vi søger noget i andre, der minder os om os selv, kan være med til at forklare, hvorfor vores egen personlighed har en tendens til at være relativt stabil, når vi er sammen med venner og personer, vi holder af.
Det er meget lettere at have forhold, der lader os holde fast i vores allerede eksisterende ideer om os selv – medmindre vi er ekstroverte og på jagt efter nye oplevelser.
De deltagere, som scorede højt på åbenhed overfor nye oplevelser og ekstraversion, var mindre tilbøjelige til at vælge partnere med en personlighed, der lignede ekskærestens eller deres egen.
Så selvom forhold kan underbygge, hvem, vi tror, vi er, leverer de også mulighed for at opdage nye måder at se verden på, hvis vi er villige til at træde væk fra det, vi kender.
LÆS OGSÅ: Vi gifter os med dem, der ligner os selv
Resultaterne kan muligvis bruges til online dating
Studiets resultater kan interessant nok muligvis bruges til online dating.
Mens tidligere forskning har kæmpet en brav kamp for at kunne forudsige vores romantiske ønsker udfra personlighedstræk og præferencer, indikerer den nye forskning, at man ligesom musikstreamingtjenester, der producerer personlige anbefalinger på baggrund af vores eksisterende bibliotek, kan bruge vores tidligere forhold til at hjælpe os med igen at finde kærligheden.
Vi ved dog ikke, hvor længe forholdene i undersøgelsen varede, så der er ingen garanti for, hvor længe denne strategi vil holde liv i romatikken.
LÆS OGSÅ: Danskere med flertal af kollegaer af modsat køn bliver oftere skilt
Mange faktorer er afgørende
For meget af det gode er dog heller ikke godt.
Hvis forholdets parterne ligner hinanden for meget, risikerer de at føle sig ude af stand til at vokse og udvikle sig.
Ægtefolk kan desuden have en særlig lav tolerancetærskel overfor adfærd, som deres nye partner deler med deres tidligere ægtefælle, og det kan skabe følelser af angst og håbløshed.
På den anden side kan det bidrage til etablering af et positivt interaktionsmønster samt lette tilknytningsprocessen, hvis vores nuværende partner ligner vores eks, så vi kan nok ikke give vores tendens til at have en ‘type’ skylden for den høje skilsmisseprocent.
Forskningen står ikke med det endegyldige svar på, hvordan vi finder vores soulmate.
Mange faktorer er afgørende for, hvem vi indgår i et romantisk forhold med.
Men vi skal ikke blive overraskede, hvis vores næste statusopdatering om et nyt forhold på de sociale medier i virkeligheden er tilbage til status quo.
Stanley Gaines hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Styrer du selv, hvem du forelsker dig i?
LÆS OGSÅ: Er monogami unaturligt?
LÆS OGSÅ: Bliver vi tiltrukket af et godt immunforsvar?
