August markerer almindeligvis slutningen på den årlige afsmeltningssæson i Grønland, hvor indlandsisen går fra at skrumpe som følge af afsmeltning til at akkumulere sne.
I september og oktober evaluerer forskerne ved DMI og vores samarbejdspartnere på Polar Portal så, hvordan det står til med iskappen efter det forløbne års snefald og afsmeltning.
Ved hjælp af dagsaktuelle målinger fra en vejrprognosemodel samt en model, der beregner afsmeltning af sne og is, beregner vi Indlandsisens ‘overflademassebalance’ (på engelsk: surface mass balance, SMB).
Udtrykket beregner balancen mellem den sne, der tilføres Indlandsisen, og den sne og is, der smelter og løber ud i havet. Iskappen mister også is ved kælvning af isbjerge, men det er ikke med i beregningen af overflademassebalancen.
I praksis falder der altid mere sne ovenpå iskappen, end der smelter ovenpå og under Indlandsisens is – derfor viser overflademassebalancen altid en tilvækst.
Når vi tæller de kælvede isbjerge med – og det gør vi om lidt i det totale massebudget – er billedet dog noget anderledes.
Kompenserer på ingen måde for afsmeltning
I år beregnede vi en total overflademassebalance på 517 milliarder ton, hvilket er næsten 150 milliarder ton mere end gennemsnittet for den almindelige referenceperiode 1981-2010. Det er lige i hælene på 2016-2017, som var den 6. største siden registreringerne begyndte.
Hvor 2016-2017 (blå linje i øverste graf) startede med en stor massetilvækst i løbet af vinteren for efterfølgende at følge det langsigtede gennemsnit, har overflademassebalancen været gennemsnitlig hele året – lige indtil vi når frem til sommeren.
2011-2012 bød på den laveste overflademassebalance med blot 38 milliarder ton, hvilket illustrerer, hvor meget overflademassebalancen kan variere fra år til år.
Vi afventer data fra NASAs GRACE-Follow On-klimasatellitmission (GRACE-FO), før vi kan afdække, hvordan det står til med det totale massebudget i år, hvor vi inkluderer kælvninger og afsmeltning fra under iskappen.
I artiklen ‘GRACE-satellit: Snart kan vi måle, når Fyn tager på i vægt‘ kan du læse, hvordan danske forskere har været med til at bygge de nye GRACE-satelitter.
Sæsonens forholdsvis høje overflademassebalance vil sandsynligvis betyde, at det totale massebudget ender på nul eller tæt på nul ligesom sidste år.
I perioden fra 2003-2011 skrumpede iskappen i gennemsnit 234 milliarder ton om året, cirka 2.300 milliarder ton i alt.
Dette års og de seneste to års nulvækst i det totale massebudget kompenserer altså på ingen måde for denne afsmeltning.
Sammenligningen viser, at overflademassebalancen i høj grad og i et hvilket som helst år er afhængig af regionale klimavariationer og specifikke vejrmønstre.
Ny sne mindsker afsmeltningen
Selv om dette år har budt på forholdsvis stor massetilvækst, der ligner tilvæksten i 2016-2017, ser udviklingen i løbet af året meget anderledes ud.
Nedenstående kort sammenligner de to år.
Vinterens snefald i 2017- 2018 lå tæt på det langsigtede gennemsnit, og selv om der især i det østlige Grønland var episoder med kraftig sne, var der ingen rekordsættende storme i modsætning til den forrige vinter, som i oktober 2016 bød på orkanerne Matthew og Nicole.
Kortene viser ismassens massetilvækst (blå skyggelægning) og massetab (rød skyggelægning) i august 2017 (til venstre) og 2018 (til højre).
Overflademassebalancen i det østlige Grønland er i begge år over gennemsnittet, mens det vestlige Grønland har oplevet et markant massetab.
Ny rekord på -46,3 oC i maj
Afsmeltningssæsonen startede ellers som normalt i maj, der var relativ kold.
DMI-stationen ved Summit målte endda en ny rekord for maj måned, da temperaturen faldt til -46,3 oC 9. maj.
Derudover blev afsmeltningen begrænset af sent snefald i starten af juni, så ‘ablations-sæsonen’ (hvor isen smelter og løber ned af gletsjeren og ud i havet), kom ikke rigtig i gang før den sidste uge i juni.
Yderligere snefald over størstedelen af det sydlige Grønland i starten af juli toppede snemængderne op og mindskede afsmeltningen.
Ny sne betyder ikke alene, at det er koldt; det mindsker også afsmeltningen, fordi nyfalden sne reflekterer langt mere solindstråling tilbage i rummet end gammel sne eller blotlagt klippe, som ofte er dækket af jord, smuds og alger.
I løbet af sommeren stiger afsmeltningen som regel, fordi den gamle, mørkere sne og is absorberer mere solindstråling, hvilket fører til større afsmeltning; den såkaldte albedo-feedback-mekanisme.
I den forløbne sommer fyldte hyppige storme op på snemængdernes hvide bunddække samt afholdt albedo-effekten fra at accelerere afsmeltningen.
Hedebølge og den bi-polære vippe
Mens sommeren i størstedelen af den nordlige halvkugle var bagende varm med rekordhøje temperaturer, var sommeren i Grønland forholdsvis kølig og snerig; især i juni måned, som sluttede af med en kraftig storm, der læssede en stor mængde sne af på iskappen i løbet af de to sidste dage i august.
Dette mønster er kendetegnende for den Nordatlantiske Oscillation (NAO); en omfordeling af luft på stor skala i det nordatlantiske område.
Hvis det er relativt varmt i det centrale og nordlige Europa, er temperaturerne koldere end normalt i det vestlige Grønland – og omvendt.
Det kan du se i kortene, der viser lufttemperaturerne i løbet af juni måned. Rød skyggelægning illustrerer overfladevarme i det meste af Europa, mens det i Grønland mest er blåt.
Varmt i Europa, koldt i Grønland
Dette vejrmønster varede ved i adskillige uger, hvilket forklarer, hvorfor Grønlands iskappe var koldere og havde mere snedække end sædvanlig.
I slutningen af august blev hedebølgen i Europa endelig afbrudt, og mere normalt vejr vendte tilbage til Skandinavien.
Det var også en periode med kraftig søndenvind i det nordlige Grønland.
Føhnen gjorde sig atter gældende i Grønland og var stærk nok til at drive havisen væk fra kysten, hvor den ellers almindeligvis ligger fast forankret.
Det indtraf samtidig med en periode med høje temperaturer, blandt andet en ny temperaturrekord på 17 grader celsius i Kap Morris Jesup (Grønlands nordligste ‘fastlands’-punkt).
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Ser frem til nye data fra GRACE-FO
Vores analyse afslører, at overflademassebalancen kan variere meget fra år til år, og at vejret har en stor effekt.
Men hvad med det totale massebudget, der også tager højde for massetab som følge af kælvning og afsmeltning ved iskappens bund? Der er både gode og dårlige nyheder.
De dårlige nyheder er, at GRACE-satellitten, som kan måle forandringer i massebudgettet, ikke har leveret nye data siden juni 2016.
De gode nyheder er, at dens efterfølger GRACE-FO, der blev lanceret i maj, allerede har leveret adskillige observationer.
Når data fra GRACE-FO bliver tilgængelige, vil vi igen evaluere Grønlands totale massebudget – med større sikkerhed og med opdateringer fra Polar Portal.
Denne artikel blev oprindeligt publiceret på Carbon Brief. Læs denne artikel på engelsk på Carbon Brief her eller på vores internationale søstersite ScienceNordic.com her. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
