Har du nogensinde set fem planeter på stribe hen over de schweiziske alper?
Spottet de to vulkaner på Hawaii – Mauna Kea og Hualalai – kaste skygger over hinanden ved solopgang?
Eller måske har du været heldig en tidlig morgen at se Venus og Merkur stå op før Solen?
Fortvivl ikke, hvis svaret er nej, for du kan du heldigvis se det hele i galleriet herover.
Årets flotteste astronomibilleder skal nemlig kåres midt i september i konkurrencen Insight Astronomy Photographer of The Year 2016 – og vi har fået lov at bringe et udpluk af billeder fra nogle af finalisterne.
LÆS OGSÅ: Astrofans har fundet det vildeste Hubble-foto
4.500 fotos fra 80 forskellige lande
Konkurrencen, der afholdes af Royal Observatory Greenwich, har fået rekordmange billeder tilsendt fra både amatør- og professionelle fotografer.
Udvalget i galleriet er nogle af de billeder, der er gået videre til den endelige afgørelse.
LÆS OGSÅ: Jorden set fra rummet: Se astronaut Scott Kellys imponerende fotos
De opstillede fotografer kan vinde i følgende kategorier:
- Insight Astronomy Photographer of the Year 2016: Hovedkonkurrencen – det bedste astronomifoto.
- Skyscapes: Landskaber med synlige himmellegemer, såsom stjerner, planeter og kometer.
- Polarlys: Nordlys eller sydlys.
- People and Space: Billeder af nattehimlen med mennesker eller menneskeskabte objekter.
- Solen: Billeder af Solen, solformørkelser eller passager.
- Månen: Billeder af Månen, måneformørkelser eller passager.
- Stjerner og stjernetåger: Objekter dybt inde i Mælkevejen, såsom stjerner, stjerneklynger og rester fra supernovaer.
- Galakser: Objekter uden for vores egen galakse.
- Årets unge astronomifotograf 2016: Bedste astronomibillede taget af en fotograf under 16 år.
Konkurrencen bliver afgjort 15. september.
Meteorsværmen ‘Perseiderne’ skyder over himlen tidlig morgen 13. august 2015 over Mount Shasta i Californien, USA. Det sammensatte billede indeholder omkring 65 meteorer, fanget i tidsrummet mellem 00:30 og 4:30 om morgenen. (Foto: Brad Goldpaint, USA.)
En australsk skestork sidder på en gren og nyder, at der næsten er fuldmåne over Hawke’s Bay i New Zealand. (Foto: Andrew Caldwell, New Zealand.)
Udsigt over Halley 6 forskningsstationen på Antarktis. Det menes at være det tætteste, man kan komme på at leve i rummet uden at forlade Jorden. Derfor bruges den også til forskning af Det Europæiske Rumagentur (ESA). Solen forsvinder i baggrunden, mens sydlyset danser på himlen. (Foto: Richard Inman, Storbritannien.)
Det grønne nordlys over vandet i Olderdalen i Norge tager næsten form som en fugl. Fotografen har i hvert fald kaldt billedet ‘Aurora Bird.’ (Foto: Jan R. Olsen, Norge.)
Vores galakse, Mælkevejen, strækker sig over nattehimlen mellem to klipper ved Pfeiffer State Beach i Californien, USA. (Foto: Rick Whitacre, USA.)
Universet laver sit helt eget lysshow med sydlyset over den sydlige kyst i New Zealand den 1. januar 2016. (Foto: Stephen Voss, New Zealand.)
Mælkevejens naturlige lys kæmper med lysforureningen over fiskerbyen i Batu Pahat i Malaysia. (Foto: Yuyun Wang, Singapore.)
En halo om vores naturlige satellit, Månen, på himlen over Norge. Halo er et fænomen, der opstår, når Månens lys rammer iskrystaller i atmosfæren. (Foto: Tommy Richardsen, Norge.)
Når den sjældne mulighed for at se fem planeter på én gang hen over Alperne byder sig, så er det godt at have et kamera med. Fra venstre er det Merkur, Venus, Mars, Saturn, Jupiter. (Foto: Der Mits, Grækenland.)
Lyset fra Mælkevejen blander sig med pandelampen fra en stjernekigger og danner en bue over Cimon della Pella i hjertet af Dolomitterne i Nordøstitalien. (Foto: Nicholas Roemmelt, Tyskland.)
Fra toppen af bjerget Semnoz i Frankrig ses Den Internationale Rumstation (ISS) på vej hen over byen Annecy, mens Venus og Månen hænger over den på himlen. (Foto: Philippe Jacquot, Frankrig.)
Den største planet i vores solsystem, Jupiter, er blevet fanget på himlen, og The Great Red Spot – en kæmpemæssig orkan – ses tydeligt. (Foto: Damian Peach, Storbritannien.)
Nye stjerner bliver formet i skyerne i stjernetågen M8, som befinder sig cirka 5.000 lysår fra vores planet. (Foto: Ivan Eder, Ungarn.)
Månen oplyser nattehimlen og spejler sig i vandet ved Paraty Bay i Brasilien. (Foto: Rafael Defavari, Brasilien.)
Nordlyset på nattehimlen over lagunen ved Jokulsarlon i Island på Valentinsaften 2016. (Foto: Giles Rocholl, Storbritannien.)
Lyset fra stjernerne i Mælkevejen træder klart frem uden lysforurening ved The Painted Hills i Oregon, USA. (Foto: Nicholas Roemmelt, Tyskland.)
De oplyste tråde i stjernetågen ved navn ‘Pickering’s Triangle’ filtrer sig ind i hinanden på nattehimlen. De er et efterlevn af resterne fra en supernova, som eksploderede for omkring 8.000 år siden. (Foto: Bob Franke, USA.)
Krusningerne på Månen mens den stiger på himlen. Her er den fotograferet, mens den er 98 procent oplyst. (Foto: Katherine Young, Sverige.)
Skyggen fra Mauna Kea, det højeste punkt i Hawaii, projekteres af solopgangen hen over vulkanen Hualalai, mens fuldmånen står højt på himlen. (Foto: Sean Goebel, USA.)
De rustne røde hvirvler i den runde skulptur ‘Seven Magic Points’ i Brattebergan i Norge spejler det bølgede nordlys på himlen. (Foto: Rune Engebø, Norge.)
Stjernekonstellationen Sydkorset i Mælkevejen er synlig på den sydlige nattehimmel over Central Goldfields Shire i Australien. (Foto: Phil Hart, Australien.)
Månen sluger Solen i en solformørkelse 9. marts 2016. Billedet er taget i Indonesien, og man kan lige ane Solen rundt om månen, hvor den laver en ring af lys. (Foto: Melanie Thorne, Storbritannien.)
Kometen Lovejoy suser gennem nattehimlen i en grøn dis og med en hale af ioner efter sig. (Foto: Michael Jäeger, Østrig.)
Endnu et billede af kometen Lovejoy, der suser gennem det mørke solsystem, hvor den passerer stjernehoben ved navn Pleiaderne. Pleiaderne lyser blåt på grund af deres ekstreme varme, og de er den mest synlige stjernehob på nattehimlen. (Foto: José Francisco Hernández Cabrera, Spanien.)
I februrar 2016 stod Venus, Merkur og resten af Mælkevejen op før Solen ved Turrimeta Beach i Australien. (Foto: Ivan Slade, Australien.)
Den brændende plasma, som rækker ud fra Solens overflade, er tre gange så høj som Jordens diameter. (Foto: Eric Toops, USA.)
