Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt. Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt. Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed. Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Dinosaurerne blev dræbt af dobbelt klimakatastrofe

Annonce:

Dinorsaurerne uddøde på grund af to perioder med global opvarmning. Den ene blev sat i gang af vulkansk aktivitet, og den anden af et sammenstød med asteroider, ifølge ny forskning. Det skriver The Guardian.

Den store asteroide, som skabte krateret ved Chicxulub i Mexico, tog stor del i dinosaurernes forsvinden, men den var ikke den eneste årsag, konkluderer et forskerhold i et nyt studie udgivet i Nature Communications.

Ti ud af de 24 arter, der forsvandt på en bestemt antarktisk ø, gjorde det længe før en komet eller en asteroide ramte planeten for cirka 66 millioner år siden.

De 14 andre arter forsvandt under en anden periode, som begyndte med at sammenstødet satte gang i den andenstørste massuddøen i historien.

Næsten halvdelen af livet på Jorden, samt alle ikke-flyvende dinosaurer, blev udslettet.

Dinosaurernes undergang, ifølge de amerikanske forskere i det nye studie, skyldtes to perioder med global opvarmning – den første skabt af store vulkanske udbrud, og den anden af Jordens sammenstød med en stor asteroide.

Begge begivenheder ville have udsendt store mængder aske og støv, som ville blokere for Solen og på den korte bane have en kølende effekt, men de ville også udsende store mængder drivhusgasser, som kan have skabt varme perioder på længere sigt.

Annonce:

LÆS OGSÅ: Dinosaurerne var allerede ved at uddø, da meteoren ramte

Holdet analyserede den kemiske sammensætning af 29 forstede skaller fra perioden for at samle en helt ny temperatur-oversigt over 3,5 millioner år mellem slutningen af kridttiden og den palæogene periode.

Forskerholdet fandt at havtemperaturerne sted omkring 7,8 grader celcius efter en af historiens største vulkanudbrud, som varede tusinder af år og sendte giftige gasser ud i atmosfæren.

Et andet hop på termometeret sker omkring 150.000 år senere – omkring tidspunktet for sammenstødet med asteroiden.

»Denne nye temperaturoversigt viser et direkte sammenfald mellem vulkanudbruddet og asteroiden med masseuddøen – det sammenfald er klimaforandringer,« siger medforfatter Sierra Petersen fra University of Michigan til The Guardian.