Årets Danske Forskningsresultat

Danmark vrimler med kvikke forskere og talentfulde ph.d.-studerende. Hver dag året rundt producerer de en konstant strøm af fremragende forskningsresultater. 

For at hædre de hårdtarbejdende kloge hoveder kårer Videnskab.dk hvert år Årets Danske Forskningsresultat. Prisdysten afgøres ved en afstemning blandt Videnskab.dk's læsere.

Processen

  1. Alle kan indstille forskere til Årets Danske Forskningsresultat. Se kriterierne nedenfor. Begrundede indstillinger indsendes via denne formular senest 7. december.
  2. Videnskab.dk nominerer med faglig bistand de ti kandidater, der skal stemmes om.
  3. Videnskab.dk's læsere afgør ved en afstemning (i slutningen af januar), hvem der vinder prisen.

Grundlæggende kriterier for indstillingerne

  • Forskning fra alle fagområder kan indstilles.
  • Der skal være tale om forskningsresultater, der enten skubber til vores forståelse af verden eller på afgørende vis peger mod nye måder at gøre tingene på. Resultater, som tydeligt har revolutioneret forskningen eller har en åbenlys nytteværdi for samfundet.
  • Der skal være tale om et næsten afsluttet eller afsluttet projekt, således at der foreligger resultater nu i form af en artikel i et videnskabeligt tidsskrift, et patent eller – for humanioras eller samfundsvidenskabs vedkommende – en velunderbygget færdig fortolkning eller tese.
  • Hvis forskningen er en del af et stort internationalt projekt, skal det danske bidrag være centralt i det samlede projekt.
  • Både enkeltpersoner og forskningsgrupper kan indstilles.

Tidligere vindere af Årets Danske Forskningsresultat

2015: Én enkelt bakterieart kan varetage hele processen, hvor ammonium omdannes til nitrat, Aalborg Universitet, Per Halkjær Nielsen, Rasmus Kirkegaard og Mads Albertsen.
(Se også alle nominerede i 2015)

2014Blodprøve som vil kunne spore brystkræft tidligere end hidtil, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet, Annette R. Kodahl, Henrik Ditzel og kollegaer. 
(Se også alle nominerede i 2014)

2013: Billigere brintbiler med nyt design af brændselsceller, Kemisk Institut ved Københavns Universitet. Matthias Arrenz og kollegaer.
(Se også alle nominerede 2013)

2012: Ny teknologi, der kan give et mere effektivt landbrug. Center for Dynamiske Molekylære Interaktioner (DynaMo) ved Københavns Universitet, leder Professor Barbara Halkier
(Se også alle nominerede 2012)

2011: Sclerosegennembrud af danske forskere. Annette Bang Oturai, Finn Sellebjerg, Per Soelberg Sørensen & Helle Bach Søndergaard, Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet 
(Se også alle nominerede 2011)

2010: Elektriske stød hjælper delvis lammede patienter på benene igen. Ole Kæseler Andersen, Erika G. Spaich og Jonas Emborg fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Aalborg Universitet 
(Se øvrige nominerede nederst på samme side)

2009: Miljøhistorikere viser, at 90 procent af fiskebestandene i havet er forsvundet. Bo Poulsen, Roskilde Universitet, Poul Holm, Trinity College Dublin, Brian R. MacKenzie, DTU Aqua og Aarhus Universitet, Anne Husum Marboe, Roskilde Universitet, Margit Eero, DTU Aqua, René Taudal Poulsen, SDU og Maibritt Bager, Museum Amager.
(Se også alle nominerede 2009).

2008: Iskerneboring viser dramatisk klimaskift i fortiden. Trevor Popp, Jørgen Peder Steffensen, Sune Olander Rasmussen og professor Dorthe Dahl-Jensen samt kollegaer ved Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. 
(Se også alle nominerede i 2008).