Nettet skaber journalist-splid på redaktionerne

Nogle journalister skriver om kongehuset. Andre om udviklingen i Mellemøsten.

Og så er der dem, der skriver om det hele, og skal gøre det hurtigt og underholdende. Net-journalisterne.

I modsætning til de traditionelle avis-journalister, går de meget op i at skrive nyhederne hurtigt – men knap så grundigt researchet.

Den forskel betyder, at de journalistiske redaktioner er blevet steder, hvor konkurrencen er hård. For både avis-, radio- og TV-redaktionerne har traditionelt stået for nyhedsdækningen og giver den ikke fra sig uden kamp.

»Journalisterne befinder sig i en form for kampzone. De kæmper om, hvem der får retten til nyhederne,« siger Jannie Møller Hartley, Institut for Kommunikation, virksomheder og informationsteknologier, Roskilde Universitetscenter.

Hun har netop skrevet ph.d.-afhandling om internetnyheder og journalisters forhold til dem.

Internettet har udvidet kampzonen

Jannie Møller Hartley fortæller, at redaktionerne faktisk altid har været en kampzone. Journalister har internt på redaktionerne altid kæmpet indbyrdes om at få de bedste nyheder.

Og de forskellige medier har konkurreret om at komme først med det sidste nye.

»Men når der kommer et nyt medie som internettet, bliver kampzonen udvidet. Der er kommet en større kamp om at bringe nyhederne,« fortæller Jannie Møller Hartley.

Netjournalisterne mener, at de skal bringe nyhederne, imens de er så nye som muligt. Avisjournalisterne vil bringe nyhederne i avisen, hvor de bliver behandlet mere grundigt , fordi der er mere tid til at skrive dem.

Ressourcerne flyder til nettet

Den journalistiske kampzone er derfor intensiveret og accelereret i løbet af det seneste årti, hvor nettet er boomet.

»Det er efterhånden tolv til femten år siden, der blev oprettet netredaktioner i de store mediehuse. Siden er der blevet flyttet flere og flere journalister fra de traditionelle medier til nettet.«

»Nettet har altså fået flere ressourcer. Og samtidig bliver der lavet mere selvstændigt journalistisk stof end tidligere,« siger Jannie Møller Hartley.

Netartikler er hele tiden under forandring

Det har betydet, at netjournalistiskken har fået sin egen identitet. Nogle særlige ting, som kendetegner netop den.

Netjournalisterne ser – i modsætning til tv-, radio- og avisjournalisterne – deres artikler som noget, der hele tiden er under forandring.

»At lave artikler til nettet er anderledes. Jeg har kaldt den form for journalistik for ’procesjournalistik’. Artiklerne kan hele tiden rettes til og omformes af journalisterne.«

»Så når en læser går ind på en nyhed, er det svært at se, om det er den endelige historie, eller om der kommer mere,« siger Jannie Møller Hartley.

På den måde kommer net-artiklerne til at udfylde hullerne mellem avisernes, TVs og radioens nyheder. Nettet fylder mere og mere.

Nyhedsstrømmen bliver hurtigere og hurtigere

Det samme gør derfor kravet om hurtighed i formidlingen af nyheder.

»Hele nyhedsprocessen er accelereret med nettet. En nyhed udvikler sig hurtigere end tidligere.«

»Kilderne oplever nok også, at de bliver ringet hurtigere op, når de har noget at sige.«

»Det vigtigste for journalisterne på netredaktionerne er, at de er hurtige med nyhederne. De har besluttet sig for, at det er det, de vil satse på.«

»Men det hænger jo også sammen med, at de ikke har ressourcerne til at producere eksempelvis undersøgende journalistik,« siger Jannie Møller Hartley.

Internettet kan meget mere end hurtighed

Modsætningen mellem avis og net behøver i virkeligheden ikke altid at være så stor. Nettet kan bruges til mere end hurtige nyheder.

»Man kan sige, det er mærkeligt, at det netop er hurtigheden, der er blevet så vigtig. Nettet kan så meget andet.«

»Man kan jo lave dybe, lange artikler. Korte tabloidartikler. Borgerinddragelse, video og meget mere,« konstaterer Jannie Møller Hartley.