KORT NYT FRA UDLANDET:
En vibrerende kemisk binding, som blev teoretisk forudsagt i 1980’erne, er nu blevet fundet, skriver Scientific American.
En kemisk binding er måden, hvorpå stoffer binder sig sammen. Den nyopdagede kemiske binding beskrives som flygtig og vibrerende.
Den kemiske binding blev opdaget mellem stofferne brom og muonium (en brint-isotop), og kemikeren Donald Fleming beskriver, hvordan det lette muonium-atom hopper frem og tilbage mellem de to tungere brom-atomer »som en bordtennisbold, der hopper mellem to bowlingbolde.«
Bindingen er meget flygtig – den eksisterer kun i meget kort tid – og den blev bekræftet ved hjælp af en partikelaccelerator på Rutherford Appleton Laboratory i England, skriver Scientific American.
Læs også:
Se europamestrene i kemi lave vilde eksplosioner
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb