KORT NYT FRA DANMARK:
En undersøgelse fra SFI viser, at de fleste danskere med arbejdsskade går efter at blive hurtigt raske og komme hurtigt tilbage på arbejdet fremfor at vente og få en stor erstatning. Det skriver SFI i en pressemeddelelse.
Faktisk er det kun 10 procent af de ulykkesramte, som udviser en adfærd, der kan være fordelagtig, hvis man ønsker en stor erstatning.
»Resultaterne peger på, at der i en vis, men ikke omfattende grad, er tale om det, man kan kalde strategisk adfærd hos de skadelidte. Det vil sige, at de skadelidte strategisk går efter en stor erstatning. De er derimod interesseret i en hurtig bedring, selv om det måske kan påvirke erstatningens størrelse negativt,« forklarer Henning Bjerregård Bach, seniorforsker på SFI.
Mange tager imod forsikringsselskabernes tilbud om hurtig behandling på eksempelvis privathospitaler, fordi det tærer på psyken at være usikker på, om man bliver rask igen, forklarer forskerne bag undersøgelsen.
Læs også:
Danske sømænd i flere ulykker end filippinske
Hvordan skal danske krigsveteraner anerkendes?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp