NYHEDER FRA DANMARK:
Græspollenallergikere har traditionelt fået at vide, at de bør begrænse deres udendørs aktiviteter i dagtimerne, da pollenkoncentrationerne fra græs er højest i denne periode. Ny forskning fra Aarhus universitet viser, at det er mere kompliceret end som så at undgå græspollen. Det skriver Aarhus Universitet på deres hjemmeside.
Forskerne målte koncentrationen af græspollen tre steder i Aarhus i tre forskellige perioder. Undersøgelsen viste, at tidsperioden, hvor græsallergikere bør holde sig indenfor, afhænger af, hvilken periode af græspollen-sæsonen, vi befinder os i.
»Folk som er allergiske over for græspollen bør begrænse deres udendørs aktiviteter i tidsrummet 16-20 i starten og midten af sæsonen. I slutningen af sæsonen, bør allergikerne undgå at være udendørs midt på dagen,« siger en af studiets bidragsydere, professor i matematik Robert Peel, til au.dk
Læs også:
Forskere: Pollen er muligvis skyld i selvmord
Dansk pollen afslører ny mellemistid
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aa