KORT NYT FRA UDLANDET:
Danske forskere har vist, hvordan man hurtigt kan finde de sygdomsfremkaldende organismer i kliniske prøver, skriver asm.org.
Forskerne brugte en metode kaldet ’fuld genom sekventering’ til at identificere og karakterisere de bakterier, der forårsager urinvejsinfektioner. På bare 18 timer fandt forskerne de sygdomsfremkaldende mikroorganismer, kortlagde deres reaktionsmønstre i forhold til antibiotikaresistens, og identificerede deres specifikke stammer.
»Havde vi brugt konventionelle metoder, ville det have taget flere dage eller uger,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Frank M. Aarestrup fra DTU, i en presemeddelelse.
Opdagelsen er offentliggjort online i tidsskriftet Journal of Clinical Microbiology, og findes i tidsskriftets januar 2014-nummer.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
Læs også: