KORT NYT FRA UDLANDET:
Er du en af dem, der flasher billeder af dine cupcakes på Facebook eller lægger fotos af dine højrebsbøffer på Instagram?
Så var det måske værd at kigge nærmere på ny forskning fra det amerikanske Brigham Young University.
Ifølge en pressemeddelelse fra universitetet viser en ny undersøgelse, at det kan ødelægge appetitten at se på for mange billeder af mad.
»Man bliver træt af en smag uden overhovedet at spise maden. Det er sensorisk kedsomhed – du er på en måde allerede videre. Du har ikke lyst til at opleve den smag længere,« professor Ryan Elder fra Brigham Young University i pressemeddelelsen.
Som eksempel nævnes det i pressemeddelelsen, at hvis du surfer rundt på fotodelings-sitet Instagram hele dagen og kigger på billeder af dine venners salater, så vil du formentlig ikke nyde din næste salat helt så meget som ellers.
De amerikanske forskere er nået frem til deres resultat ved at rekruttere 232 mennesker, som de bad om at vurdere og kigge på billeder af mad. Herefter blev forsøgsdeltagerne sat til at spise forskellige typer af mad.
»Hvis du vil nyde dit fødevareindtag, så undgå at kigge på for mange billeder af mad. Jeg blev selv en smule dårlig under undersøgelsen efter at have kigget på alle de billeder af søde sager,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Jeff Larson, i pressemeddelelsen.
Den nye undersøgelse er for nyligt publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Consumer Psychology.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb
Læs også:
Facebook får os til at føle os som tabere
Klamme billeder på cigaretpakker virker