Der er regionale forskelle i Danmark på, om man som beskæftiget er betænkelig ved at samarbejde med personer med bestemte typer handicap. Det viser en ny SFI-rapport, ifølge en pressemeddelelse fra forskningscenteret.
Københavnere og sjællændere er mindre grad betænkelige ved at arbejde sammen med en blind person end de øvrige regioner. Her udviste 15 procent af de adspurgte betænkelighed, mens andelen for de andre tre regioner ligger mellem 17,7 og 19,4 pct. Er man kørestolsbruger, er der forholdsvis flest arbejdskollegaer i region Nordjylland, som vil være betænkelige ved at samarbejde, nemlig 11,6 pct., mens andelen i region Syddanmark og region Hovedstaden og Sjælland er på hhv. 10,2 pct. og 9,7 pct.
Undersøgelsen er lavet i forlængelse af en afrapportering af beskæftigelsesudviklingen i hele landet mellem 2002 og 2012 for personer med handicap. Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Beskæftigelsesministeriet.
Du kan downloade rapporten her.
Læs også: Gør tarmbakterier os fede?