Annonceinfo

Studerende tror på astrologi

Et nyt studie afslører, at amerikanske universitetsstuderende tror på astrologi og mener, at der er tale om rigtig videnskab.

Den dag i dag er der stadig højtuddannede mennesker, der tror, at vores skæbne fastlægges af sol, måne og stjerner - selv om det er alment kendt, at astrologien ikke er en videnskab. (Ilustration: Colourbox).

De findes i ethvert kulørt blad med respekt for sig selv: Horoskoper, der er baseret på pseudovidenskaben astrologi, som påstår at stjernernes og planeternes placering på himlen har en direkte indflydelse på hvert enkelt menneskes liv.

Astrologi bliver fra mange sider anklaget for at være uvidenskabelig, bl.a. fordi den ikke gør brug af en videnskabelig metode. Alligevel tror mange højtuddannede mennesker på astrologien, og mener, at den er videnskabeligt funderet. Det viser et nyt studie, der er gennemført i USA.

I studiet er i alt 10.000 naturvidenskabs-studerende ved University of Arizona i Tuscon gennem 20 år blevet bedt om at udfylde et spørgeskema på bestemte tidspunkter i løbet af deres studietid.

Spørgeskemaet stillede de studerende over for en række faglige spørgsmål angående deres viden om naturvidenskab og naturvidenskabelige forskningsmetoder. Derudover skulle de studerende beskrive deres opfattelse af astrologi og andre pseudovidenskaber.

Undersøgelsen viste bl.a., at hele 78 procent af de studerende opfattede astrologien som ”meget videnskabelig” eller ”en form for videnskab”. Selv blandt studerende, der havde læst i flere år, var mange positivt indstillet over for astrologi.

Resultatet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Astronomy Education Review.

Fakta

Pseudovidenskab er emner som bliver fremført på en måde der forgiver at have grundlag i videnskabelig metode men i virkeligheden er udokumenterede påstande og i nogle tilfælde manipulation.

Videnskabelige metoder er forskningsmetoder, der anvendes til at indhente viden. Videnskabelige metoder er f.eks. statistiske værktøjer, kemisk analyse, interview, systematisk observation, psykologisk tolkning og kildekritik. Læren om metoder kaldes metodologi.

»Hidtil har der været en generel opfattelse af, at en tro på astrologi var ensbetydende med, at den pågældende person ikke havde nogen videnskabelig ballast. Men vores studie viser, at det ingenlunde hænger sådan sammen. Der er tydeligvis mange unge med videnskabelig indsigt, der har hang til astrologi,« konstaterer Hannah Surgarman fra Institut for Astronomi ved Arizona Universitet i Tuscon og hendes kolleger i den videnskabelige artikel.

Mennesker elsker ros og hader kritik

Fundet af det store antal ’tilhængere’ blandt universitetsstuderende kom som noget af en overraskelse for forskerne, og da de ikke umiddelbart havde nogen forklaring på fænomenet, gik de på jagt efter et svar i psykologiens verden. De gennemtrawlede alle relevante videnskabelige publikationer inden for psykologi med håb om at forstå, hvorfor mennesker med dedikation til naturvidenskab også kunne have en svaghed for astrologi.

Den mest oplagte grund til at tro på astrologi er ifølge den videnskabelige litteratur den såkaldte ’Barnum Effect’, som er opkaldt efter den berømte amerikanske gøgler P.T. Barnum. Effekten dækker over, at mennesker generelt har en tendens til at opfatte diffuse og overordnede beskrivelser såsom 'nogle gange er du social, andre gange er du mere reserveret' som værende detaljerede og præcise.

Barnum-effekten er ikke kun tydelig blandt folk, der har sympati for astrologiens væsen, men har også gennemslagskraft blandt skeptikere - især hvis horoskopet omtaler personen positivt. Det viser et studie, der blev gennemført i 1989.

Skeptikerne i studiet var mere tilbøjelige til at kalde en beskrivelse for nøjagtig, hvis de fik fortalt, at det udleverede horoskop var deres eget, og de blev venligere stemt over for astrologien, hvis udsagnene i horoskopet var positive og flatterende.

»Mennesker har en tendens til at huske positiv feedback, som bekræfter deres eget selvbillede, mens de hurtigt glemmer negative udsagn. Dette giver et fingerpeg om, hvordan astrologien oprindeligt er opstået, og hvorfor den har fået fodfæste,« pointerer Hannah Sugarman og hendes kolleger i den nyligt publicerede videnskabelige artikel.

Stress åbner os for det alternative
Øverste tabel viser, hvor mange piger/drenge i undersøgelsen, der mente, at astrologi er videnskabelig eller ikke videnskabelig. Nederste tabel viser, hvordan de studerende deler sig i spørgsmålet om, hvorvidt planeterne har en indflydelse på vores hverdag. (Kilde: Videnskabelig artikel, se reference og link i bunden af artiklen).

Trangen til at bekræfte sig selv er ikke det eneste, der opmuntrer til at træde ind i astrologiens univers. Stress er også en stærk drivkraft, fastslår forskerne. Fortravlede perioder med kaos og usikkerhed gør nemlig folk mere åbne over for astrologi, fordi den kan skabe en illusion af at have kontrol over livet.

Forskerne henviser bl.a. til et studie fra 1998, hvor man havde interviewet elever på kursur i hhv. astrologi og tysk.

Forskerne udspurgte deltagerne på begge hold, hvorvidt de på det seneste havde oplevet livskriser såsom skilsmisse, arbejdsløshed, overgangsalder eller økonomiske problemer.

Det viste sig, at kursisterne på astrologiholdet generelt havde oplevet flere kriser end eleverne på tyskholdet. Elever fra tyskholdet blev ydermere spurgt, om de interesserede sig for astrologi. Dem, der gjorde, havde også generelt oplevet flere kriser, end de andre på holdet.

Astrologien er en overlevelsesstrategi

Astrologien kan ifølge forskerne også bruges som en slags lykkeamulet eller maskot, som mange bærer på sig, når man f.eks. skal til jobsamtale.

Folk, der bruger astrologien som en slags lykkeamuletter, gør det ’for en sikkerheds skyld’. Hvis den virker, så er det fantastisk – hvis ikke, så er det lige meget, for en tro på astrologi kræver ingen tid, anstrengelser eller penge, påpeger forskerne. 

Fakta

I årene mellem første og anden verdenskrig voksede befolkningens interesse for astrologi ganske betragteligt. Det samme gjorde sig gældende under Den store Depression i USA, der begyndte i 1929.

Forskerne mener, at man kan finde en god forklaring på denne strategi ved at dykke ned i evolutionspsykologien. De henviser til, at dyrs og menneskers chance for at overleve stiger, hvis man er i stand til at opdage reelle sammenhænge mellem forskellige objekter i omgivelserne som f.eks. at røde edderkopper er giftige.

Tabet ved at se sammenhænge, som i realiteten ikke findes, er til gengæld lille – f.eks. er der ingen skade sket, hvis man tror at blå edderkopper også er giftige, selv om de ikke er det. Til gengæld vil det være fatalt, hvis man er ude af stand til at opdage nogen sammenhænge og eksempelvis opfatter røde edderkopper som harmløse, selv om de rent faktisk ER giftige.

»Mennesker er fra naturens hånd født mistænksomme og til at se konspirationer og har dermed også en indbygget tilbøjelighed til at tro på astrologi,« fastslår forskerne.

Amerikanere ignorerer den videnskabelige metode

Videnskab.dk har forelagt studiet for den danske professor i psykologi Anders Gade fra Aarhus Universitet for at høre, om han har en forklaring på, hvorfor så mange unge amerikanere tror på astrologi.

»Det er et spørgsmål til evig undren, men man kan konstatere, at det er et normalt menneskeligt fænomen set i lyset af, at der er så mange, der tror på det. Hvad man så vælger at tro på, er kulturelt betinget. I USA er der også mange andre former for overtro, som hyppigt optræder i normalbefolkningen. Behovet for at tro på alternative, uvidenskabelige forklaringer er større derovre end herhjemme,« siger professor Anders Gade.

Han fortæller, at en betydelig andel af den amerikanske befolkning f.eks. tror på, at verden blev skabt for blot 6.000 år siden, eller at Jesus blev undfanget på magisk vis, uden at der var kontakt mellem en mand og en kvinde. Herhjemme kommer trangen til at bruge alternative forklaringer mere til udtryk i brugen af alternative, udokumenterede behandlinger af f.eks. kræft.

citatNår man skal købe en bil, er det ikke nok at kunne forholde sig til den røde eller den grå farve. Det er vigtigere at kunne vælge bilen med de bedste bremseevner. Det er det, der er afgørende for, om det er en bedre bil. Men den skelnen kræver naturvidenskabelig tankegang.
- Lektor Steen H. Hansen

»At falde for den slags alternative forklaringsmodeller hænger også sammen med en særlig personlighedsstruktur, hvor man har en tilbøjelighed til at tillægge kræfter i naturen en hensigt og har en tendens til at mistolke, hvad andre vil. Dertil kommer psykiske lidelser såsom tvangstanker og skizofreni. Her beskytter en videnskabelig uddannelse kun lidt,« siger han.

Astrofysiker efterlyser mere uddannelse

Forskernes ambition med studiet er ellers netop ar ruste undervisere til en mere målrettet undervisning i de naturvidenskabelige fag hele vejen op gennem uddannelsessystemet.

Forskernes håb er, at resultatet kan give undervisere i naturfag en idé om, hvor de med fordel kan sætte ind i undervisningen for at komme de unges tro på astrologi og andre pseudovidenskaber til livs og erstatte den med en naturvidenskabelig måde at tænke på - da astrologien oprindeligt sprang ud af astronomien er undervisning i netop dette fag et oplagt sted at sætte ind.

Astrofysiker Steen H. Hansen fra Dark Cosmology Centret på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet er også overbevist om, at det er vejen frem, og jo før man kan sætte ind med mere målrettet undervisning, des bedre. 

»Det er meget alvorligt, hvis børn og unge også herhjemme begynder at tro på den slags, for det gør noget ved den måde, de tænker på. Hvis de ikke kan holde fakta fra ikke-fakta, så kan alle og enhver bilde dem alt muligt ind. Så vil selv det at skulle vælge det sundeste brød i Brugsen eller at købe den mest miljøvenlige bil hos en bilforhandler blive en uoverkommelig udfordring,« siger Steen H. Hansen.

Han synes, studiet er tankevækkende.

»Det interessante er, at den handler om intelligente mennesker, der på universitetet lærer at tænke sig om - men de mangler tilsyneladende at lære noget helt fundamentalt, nemlig at bruge den videnskabelige metode og at forholde sig kritisk til deres omgivelser. Uden den kompetence får man det svært,« siger lektor Steen H. Hansen.

Link slettet

Et link er slettet fra en kommentar, da der var tale om et link til en kommerciel side. Dette er imod debatreglerne på Videnskab.dk:
http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Redaktionen

Til Karsten

Korrekt. Overtro er et åndsfilosofisk begreb, der udelukkende er skabt for at nedgøre andre trosretninger.

Hvis videnskabelige debattører ønsker at sætte en grænse mellem tro og videnskab, bør de slet ikke anvende dette udtryk.

OverSpam

Lad os håbe der er sat punktum for Mikael Emmertsen har snart igennem 100 indlæg eller mere skrevet stort set det samme ord for ord.

Grænsen for spam er for længst overskredet

Overtro - et sidste ord

Mogens Winthers sidste kommentar 15. juli 2013 kl. 20:00 siger alt. Der er nemlig ikke mere at sige om denne sag.

overtro
Relativ viden er også tro

Du tager helt fejl.

Jeg har ikke påstået, at en given tro er rigtig. Jeg har kun gjort opmærksom på retten til at tro uden at vide. En hvilkensomhelst tro er rigtig som tro. Men det gør den ikke nødvendigvis rigtig for andre end dem, der tror på den. Derfor kan man frit tro på hvad som helst.

Jeg har således intet at bevise. Men det har du.

Du påstår, at en given tro er forkert. Hvor ved du det fra? Der er kun tale om antagelser, der ikke kan bekræftes. Men de kan af samme årsag heller ikke afkræftes som en eventuel mulighed.

Det gør du helt automatisk. Det er dig, der kommer med uvidenskabelige påstande. Med mindre du kan bevise, at det er forkert at tro. Det får du svært ved.

Al tro er tro. Ingen tro er overtro. Det kræver, at man kan bevise, at ens egen tro er rigtig.
Moderne videnskabsfilosofi bygger også på tro. En videnskabelig teori kan kun bekræftes efter falsifikationsmetoden. Det skyldes, at man intet ved med sikkerhed. Man fastsætter objektets værdi ved at se bort fra, hvad det ikke er. Det, man tror, det er, er gældende.

Men det, der ikke kan bekræftes ved gendrevet falsifikation kan være lige så rigtigt. Man kan bare ikke sige noget om det. Derfor er det uvidenskabeligt at påstå, at en ubekræftet tro er forkert.

astrologen

Ja alt tro er overtro, Mikael Emmertsen.
Jeg forstår dig ikke, Emmertsen, du modsiger dig selv, men du kan jo starte med at bevise videnskabeligt at tro/overtro kan bevises for hvis det du siger er rigtigt skulle du jo nemt kunne bevise det.
Alan Berg.

hr Emmertsens fornemmelse for dannelse..

Jamen, det er da smukt – at hr Emmertsen erkender at astrologi ikke er bedre end knoglekast.

Det er så blot underligt, at astrologer gang på gang mener at kunne måle og veje uskyldig 3.die person eller Ole Gibers lovprisninger :

»Når vi møder hinanden første gang, får vi et billede af hinanden, som ikke behøver at være virkelighed, men er den maske, som vi bærer. Derfor er astrologien et nyttigt redskab ved ansættelser, fordi astrologen kan sige, at vedkommende har den her maske, men inde bag ved det hele ligger der en helt anden person. Vi kan pille alt fra hinanden og se den fysiske og intellektuelle formåen.«

Hvordan det gik, da hr Giber lagde et horoskop for kannibalen Jeff Dahmer, kan man læse i http://skeptica.dk/artikler/?p=430 – se også http://www.astrology-and-science.com/a-murd1.htm

/mw

Dannelse

Vi er alle oplyste og bruger vores fornuft. Vi kategoriserer ikke ting negaivt, vi ikke forstår og generaliserer ikke unødigt.

Næsten alle.

Næsten alle

Karsten: "...vi for længst har fjernet os fra middelalderens sorte overtro og nu lever i det teknologiske og videnskabeligt velfunderede 21. århundrede."

Næsten alle ;)

Tolkning af virkeligheden

Jeg tror ikke, astrologi er bedre end kortlæsning eller andre metoder til at stimulere den menneskelige intuition. Det er op til den enkelte at vælge den metode, han selv finder bedst til det formål.

Formålet er slet ikke at forudsige fremtiden. Det var noget, man troede man kunne dengang, man havde en videnskabelig tilgang til emnet.

Det er da rigtigt, at man ikke bare kan sige, hvad der er rigtigt og forkert. Naturvidenskabens metode er praktisk og social. Den opstiller nogle praktisk anvendelige regler for at arbejde med de energier, vi alle har et fælles socialt forhold til.

Som sådan kan den præcist definere, hvad der i de enkelte situationer er rigtigt og forkert. Men den fortæller intet om virkeligheden. Den er et mysterium, som kun intuitionen har adgang til. Og vel at mærke kun gennem en skarp og pålidelig intuition.

Den rigtigt anvendte intuition åbner for den visdom, der får mennesket til bedre at tolke den store, neutrale virkelighed. Den åbner for en større verdenserkendelse.

Overtro i 2013

Allernederst til højre på computerskærmen står der 15-07-2013, og allerøverst til venstre står der http://videnskab.dk/node/13429

Disse to informationer giver tilsammen den alment velinformerede læser den interessante oplysning, at vi for længst har fjernet os fra middelalderens sorte overtro og nu lever i det teknologiske og videnskabeligt velfunderede 21. århundrede.

overtro

”God forskning fordrer et kritisk, men åbent sind. ”

Og hvad er det så for forskningsresultater, hr Emmertsen vil fremlægge, når det gælder om at dokumentere at astrologien er bedre end den tro at vor skæbne skulle være bestemt ud fra gammeldags knoglekast ?

Emmertsen ” En fornuftig, moderne astrolog undgår falsificerbare påstande for udelukkende at anvende astrologien som et psykologisk værktøj indenfor den holistiske tro.”

“Astrologers often avoid making verifiable predictions and instead rely on making vague statements which allows them to try to avoid falsification. Across several centuries of testing, the predictions of astrology have never been more accurate than that expected by chance alone.”

https://en.wikipedia.org/wiki/Astrology_and_science

At debatten ikke flytter noget er også muligt, men det er nok et resultat af at ikke mindst humaniora arbejder med et andet sandhedsbegreb.

Sociologen Henrik Dahl udtalte tilbage i 2003

”- På humaniora og samfundsfag på universitetet har man afskaffet, at der er noget, der hedder rigtigt og forkert.

Sandt og falsk er jo meget komplicerede størrelser, som til sidst tvinger visse påstande af bordet.

Inden for naturvidenskaben forhandler man da også sandheden på plads, men det sker ad rationalitetens vej. I de områder af livet, hvor du kan komme akut, alvorligt til skade, er du jo nødt til at lave nogle sociale mekanismer om, hvad der er rigtigt og forkert.

Det gælder for eksempel stærkstrømsreglementet, luftfart, ingeniørfaget og hjertetransplationer: Sådan skal du transplatere et hjerte og sådan ikke!”
Citat slut.

Fra artiklen ”Viden uden visdom” http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/162160:Liv---Sjael--Viden-uden-...

Til Kurt.

Du har da helt ret. Det kan ikke påvises mere end påstanden om, at der er et univers.
Eksistensen af et univers er falsificerbar og kan bekræftes. Men kun som det, vi har vedtaget, at det må være udfra vores begrænsede viden om den objektive verden.

Som holist tror man også på et univers. Men man tror også på en ikke-empirisk påviselig forbindelse mellem alle former for dynamik. Man tror på en metafysisk forbindelse mellem de kun fysisk adskilte fænomener.

Her kommer den psykologiske tolkning ind i billedet.

Denne tro kan hverken bekræftes eller afvises og kan derfor umuligt karakteriseres som overtroisk.

Til Alan Berg.

Hvor ved du fra, at der findes overtro? Ved at sammenligne tro og overtro gør du den ene tro bedre end den anden. Hvordan kan du det, når erklæret tro ikke er falsificerbar? Den gør ingen fordring på at have videnskabelig værdi. Du giver den "rigtige" tro indirekte videnskabelig værdi ved at gøre forskel.

Men måske mener du som positivisterne at al tro er overtro? Den moderne videnskabsfilosofi beskæftiger sig faktisk udelukkende med tro. Falsificerbare antagelser, der teoretisk godkendes ved gendrevet falsifikation. Dette skyldes et forsøg på at undgå empirisk generalisering. Herved bliver forskningen mere næver, men også mere sikker.

Der er intet endegyldigt bevis for noget som helt. Ingen observation er helt sikker. Så kan du heller ikke bedømme en ikke-bekræftet antagelse som forkert tro udelukkende på grund af manglende observerbarhed. Din viden om de observerede objekter er ikke sikker nok til at afkræfte deres modsætninger. Du må nøjes med at afvise at give dem videnskabelig værdi.

Det gælder for al fysik og metafysik. Metafysik kan kun falsificeres, hvis den påstås at have videnskabelig gyldighed. Men af samme grund kan den heller ikke afvises, hvis den kun anskues som tro. Det skyldes, at godkendte videnskabelige teorier er antagelser, der kan bekræftes empirisk af andre. Metafysisk tro består også af antagelser, men de kan kun bekræftes af en selv eller af en, der deler den samme ikke-empiriske antagelser.

En ting bliver ikke nødvendigvis rigtig af, at flere opfatter den ens. Dog må vi i videnskabens navn tage den for gode varer. I det mindste midlertidigt. Men den bliver heller ikke nødvendigvis forkert af at blive opfattet forskelligt.

God forskning fordrer et kritisk, men åbent sind. Nogle er kritiske, men ikke åbne. Andre er åbne, men ikke kritiske. Den bedste forskning må ligge i en fornuftig kombination af begge egenskaber.

Relevans

Det ændre ikke på at der overhovedet ikke kan påvises en forbindelse til stjernebilleder og menneskers skæbne, hele virkefeltet ligger i troen. Psykologiene holder sig trods alt til symboler som er jordiske i den udstrækning at den benytter sig af disse.

Ro på

Kære venner

Det kan I lige så godt opgive - Mikael M. har sunget den sang så mange gange og uanset hvad I skriver så ændre det ikke på noget som helst.

I er naturligvis velkomne til at forsætte med dialogen men regn ikke med at det rykker - det eneste der sker er at Mikael får lidt adspredelse og I får røde knopper.

Til Kurt Christensen.

Det er åbenbart ingen offentlig hemmelighed, at du selv manipulerer stærkt med astrologiens væsen og ide.

Påstanden om fup må stå for egen regning. Den er ligeså pseudovidenskabelig som påstanden om sikre forudsigelser.

Psykoanalyse benytter sig af symboler. Det samme gør astrologien. Om der indgår spaghettimonstre eller ej er uden betydning. De 12 tegn er analogiske symboler opfundet af mennesker til analytiske formål.

astrologen

Jeg skriver til Mikael.
Samt andre der blander tro og videnskab sammen som om at det er to ens ting og jeg får simpelthen røde knopper af disse mennesker, fordi de ofte gør disse ting for at nedgøre videnskaben og ødelægge samt skabe og ligestille tro som noget der kan måles op mod tro/overtro.
Man kan tage ID som bliver brugt til at prøve at miskreditere videnskaben samt undergrave den.
Det gør mig ondt at se og læse alle disse uhyggelige måder at undergrave den alm: videnskab, de har desværre mange gange fået folk over med deres vandvittige udlægning af deres form for "videnskab".
Derfor skal og må alle der kan sige fra, især folk der er videnskabsmænd/kvinder så disse mennesker ikke får mere vind i sejlene.
Alan

@Mikael

Det skal så være en offentlig hemmelighed at astrologi er fup der bruges til at manipulere troende derhen hvor astrologen føler denne skal hen?
(ikke at de fleste i danmark ikke allerede ved det)
Og hvad har Psykoanalyse gjort, den opfinder da ikke spagettimonstre for at forklare en sindstilstand?

Åndsvidenskab og holistisk tro

Moderne astrologi er som tidligere sagt en psykologisk metode, der har sit filosofiske grundlag i den holistiske tro på altings substantielle enhed.

Derfor kan planetariske stillinger tolkes som indflydelser på alt kosmisk liv i større eller mindre målestok. Det såkaldte univers ses som en fælles levende organisme. Vi er ifølge denne tro kun delvist adskilte. Vi kan vælge frit, men kun udfra givne forusætninger. Naturlovene er en af disse. Men der kan være flere, videnskaben ikke kender.

På grund af vores frie valg kan der ikke gives sikre forudsigelser. Kun råd udfra tolkninger af mulige hændelsesforløb set gennem fiktive diagrammer. Disse råd kan aldrig være helt sikre. Som sådan er metoden psykologisk.

Derfor dens manglende falsificerbarhed, hvilket får Popper til at afvise den som værende videnskabelig. Men den er ikke nødvendigvis forkert af den grund. Det erkender han også selv.

Hvis astrologien kan afvises som videnskab, hvilket er logisk at gøre, hvis man følger falsifikationsmetoden, må al åndsvidenskab også afvises. Det gælder for al psykologi og psykoanalytisk systematik.

Der er delte meninger om dette. Men disse metoder bliver ikke nødvendigvis dårligere eller mere forkerte af at blive afvist som videnskab.

Den samme falsifikationsmetrode, der afviser astrologi som videnskab, stiller samtidig spørgsmålstegn ved menneskets evne til at vide noget som helst udfra anden erfaring end den, vi tilfældigvis har tilfælles med andre relativt sansende mennesker.

De såkaldt falsificerbare påstande skal ikke tages bogstaveligt. De har kun symbolsk karakter og skal tolkes udfra individuel forskellighed. En astrolog, der med sikkerhed påstår at kende fremtiden, kan roligt afvises som enten svindler eller i bedste fald som en person med selvovervurderet visdom.

En fornuftig, moderne astrolog undgår falsificerbare påstande for udelukkende at anvende astrologien som et psyologisk værktøj indenfor den holistiske tro.

svar ....

Jaså, astrologien er ved at søge tilflugt under humanioras beskyttende vinger..

Det er da mærkeligt, at astrologerne alligevel fremsætter falsificerbare påstande: det være sig om den royale families fertilitet, om Fiskenes fordrukkenhed, om Vægtpigernes overvægt, såvel som påstande om sagesløse jobansøgeres arbejdsevne !

For at citere et indlæg ved sociologen Henrik Dahl, Berlingske den 25.01.2012 :

”Astrologien er en pseudovidenskab, der blev forvist fra universiteterne på det tidspunkt, da man begyndte at stille krav om naturlige forklaringer; hypoteser der kunne afprøves og frem for alt: falsifikation.”

Og videre :

”Når den slags kan ske, skyldes det udelukkende, at humaniora for længst er holdt op med at tage sig selv alvorligt som videnskab.”

/mw

Til Mogens Winther

Astrologi er ikke videnskab. Hvis den er, kan dens metoder falsificeres og forkastes. Denne opfattelse af astrologi er gammeldags og forladt af langt de fleste moderne astrologer. De erstatter den med en metode, de kalder holistisk kosmopsykologi.

Alle symboler er metaforiske og har ingen mulighed for blive bekræftet intersubjektivt. Som sådan er astrologien ikke falsificerbar, og dens rigtighed kan derfor hverken be- eller afkræftes. Den skal derfor kun ses som en tro. De såkaldte "forudsigelser" er kun råd, der gælder for en situation, hvis udfald aldrig med sikkerhed kan kendes på forhånd. Planeternes indflydelser vil altid være yderst svage, men dog gældende, hvis man accepterer den holistiske tro om altets enhed. Den hænger således nøje sammen med reinkarnationstanken og Spinoza´s substansteori.

Skeptica gør rask væk astrologi til overtro. Det er ikke muligt, da de derved forsøger at falsificere en ikke-falsificerbar teori. Dermed har de selv givet den videnskabsteoretisk gyldighed. Men det kræver, at dens forudsigelser antages at være sikre. Ingen fornuftig astrolg kommer med sådanne påstande.

Kejserens nye klæder…

Jaså - jeg kan forstå på hr Emmertsen, at den moderne astrologi er så sart og fiin, at den slet ikke kan undersøges.

Jamen, hvorfor fortsætter astrologerne så med at fremsætte falsificerbare påstande ? :

»Som Fisk er du prædestineret til at søge tilflugt i alkohol eller piller… Hvad løser det – Du bliver tyk eller syg, doven eller dum. «

eller

»Vægtpigen er som regel noget buttet, fordi hun har en uimodståelig trang til at fylde sig med alle slags kager og chokolade. Det gør hende kun endnu mere feminin. Hun er noget dovent anlagt …«

http://skeptica.dk/artikler/?p=427

For slet ikke at tale om Ole Gibers guddommelige ”præcisionshoroskop” for kannibalen Jeff Dahmer, der dræbte op imod 17 mænd : »… du kender betydningen af at tage ansvar for at styrke venskaber eller forhold«. - http://skeptica.dk/artikler/?p=430

For at citere John Moseley, fra Dean(“The Case for and against Astrology” 2012, p 8) : “Astronomers don’t dismiss astrology because we can’t explain it, but because we understand it, and it bores us”

Dybt godnat !

MW

Mogens Winther

Med Mogens Winthers kendskab til "sikker" verifikation kunne han blive en udmærket fupastrolog, hvis han fulgte positivismens egne regler om virkelighedsforståelse.

Astrologi er også et sprog

der kan beskrive alle menneskelige forteelser. Ikke entydigt som det matematiske sprog, der har et facit. Men en tolkning af mange energier, der skifter værdi og styrke gennem tidens dimension. Mest lig meteorologi, der trods alle videnskabelige hjælpemidler og fuld samfundsaccept, er fyldt med upræcise prognoser. F.eks. da hele landet var indhyllet i tågebanker, var ordet tåge ikke nævnt i vejrudsigten dagen før.
Nu har klassisk astrologi en enklere model at forklare, nati, den person der opstilles horoskop for. Som frit kan vælge den astrolog, de mener kan hjælpe i den øjeblikkelige livssituation. Det er ikke en beskyttet titel, så Alan Berg kan nedsætte sig som astrolog og se om der er penge i det. Der er mange, der har studeret i 4år og fået et "eksamensbevis", der ikke har kunnet skaffe sig et udbytte, der var til at leve af.
Derimod kunne Mogens Winther fra Skeptica med sin omfattende viden blive en stor succes. Der er mange indgangsvinkler til astrologisk skeptis, f.eks. Mars i spænding til Uranus, fordi den enkle ubestridte sandhed ikke findes. Men planeterne løber i deres fastlagte baner og sender energier, der påvirker menneskesjælen.

Ironi

Forstår du ikke ironi? Jeg ved godt, at du støtter Sokal´s karlsmart-forsøg.
Hele diskussionen handler kun om ord og måden, man bruger dem på. Filosofi er fuld af selvmodsigelser, fordi den søger en årsag. Videnskaben har ikke dette problem, da den kun arbejder med virkninger.
Selvfølgelig tror jeg på en verden uafhængig af iagttageren. Men at kalde den "objektiv" er naivt. Subjektet vil altid gå forud for objektet. Men subjektiviteten arbejder naturligvis efter faste love, som vi ikke kan lave om på. De er fastlagt efter tingenes bevægelse i tid og rum. Du kender kun årsagen fra en tidligere virkning. Men du kan ikke påvise nogen egentlig årsdag uden metafysik. Den tidløshed, der forudsætter forståelsen af årsagen vil aldrig kunne bruges af videnskaben. Derfor hænger dens årsagskæde ikke sammen og vil aldrig gøre det.

Tisser

Åhh min gud - jeg er sgu ved at tisse i bukserne af grin.

Et forslag til en astral rejse

Som en kommentar til Kim´s udmærkede indlæg "Sokal effekten" vil jeg blot komme med en lille kommentar, da jeg ved, at han godt kan lide god rum-musik.

Nummeret "I´ve bin Stone Before" kan med stort udbytte anvendes under en astral rejse til musikplaneten Gong. Det findes på det geniale album "Camembert Electrique" fra 1971. Orkestret er ganske vist noteret for at bære navnet "Gong", men dette band er kun en materialistsk illusion, der dækker over en astral kraft, der som en lige så illusorisk energi fører til en musikplanet, der hedder Gong.

Godt trip
Venlig hilsen Mikael

Flere indlæg slettet og redigeret

Hold venligst tonen og undlad personangreb.

Redaktionen

Den fordrejede virkelighed

"Generelt forudsætter den videnskabelige tankegang, at den objektive virkelighed eksisterer uafhængigt af iagttagelsen".

Det objektive begreb eksisterer ikke uden en iagttager. Den er blot et relativt subjekt, der gennem tid og rum er adskilt fra iagttageren. Dette er en af naturvidenskabens illusoriske fejltagelser. Kun selvet er til i eksistentiel forstand. Åndsvidenskaben er på dette felt langt foran i erkendelsesteoretisk henseende. Den intersubjektive erfaring, som du så fanatisk forsvarer, har kun social og praktisk betydning. Den fortæller kun om noget, der virker. Den fortæller intet om selve virkeligheden. Den har ingen virkelig kausalitet uden metafysik. I social og praktisk forstand er den intersubjektive erfaring foran. Men erkendelsesteoretisk er det omvendt. Begge synsvinkler bør tages med i betragtning. Ellers har du et problem med årsagskæden.

Holistisk kosmopsykologi.

Moderne astrologi er kun et system. Andre systemer kan være lige så rigtige. Det er et systematisk redskab for astrologens intuition. Uden intuition ingen tolkning. Til gengæld er tolkning mulig uden et "rigtigt" system. Man kan lave sit eget, hvis man er god nok til det. De astrologiske faktorer kommer ikke ude fra en eller anden metafysisk entitet, men fra menneskets eget sind, der er mere end hjernen. Langt mere. Universet er mindre end sindet.

Desuden er der ikke noget evigt ego. Ego´et er en fejlopfattelse af selvet, der er kausalt uendeligt. Ego´et er begrænset til menneskets lille hjerne, der fejlagtigt får ham til at tro, at han er noget andet end det, han oplever. Ego´et er fysisk. Selvet er metafysisk. Som sådan kan vi have det samme selv, men ikke det samme ego.

Nanopartikler er opspind

for at forhindre sund brændevarme. I en verden med 100000 giftige kemikalier uden kontrol.

Blæse

Jeg syntes du skulle blæse på deres bemærkninger og så kaste dig ud i debatten - fornuftige mennesker kan vi ikke få for mange af - og så ved du jo også at det var med vilje du lavede den lille "fejl" så du kunne tjekke om vi var vågne og læste dine indlæg ;)

@Kim

Jo det var en smutter, astronomien har jeg nu ikke så meget at sætte på, udover at den til tider kan være temmelig uoverskuelig at holde styr på :-)

Sjovt at se som de "seriøse-debatører" går i koma over sådan en fejl - det er derfor jeg sjældent gider ytre mig herinde.

Astrologi er noget fusk

Ib Hansen, du har vist ikke bemærket, at der allerede er gjort opmærksom på, at Mads Hollegård fejlagtigt har skrevet astronomi i stedet for astrologi.

astronomi er noget fusk

selvfølgelig kan det ikke bevises, der eksisterer galaxer og Einstein, godt set Mads

Det evige ego

Trods indpakning i mange fine ord er og bliver astrologi en ældgammel stjernetyderkunst, som fejlagtigt hævder, at den indbyrdes position af planeterne bestemmer forhold omkring det enkelte individs personlighed eller fremtidige skæbne. Astrologi blev skabt for flere tusinde år siden, da Verden var et mystisk og uforståeligt sted for menneskene, og hvor årsagen til de forskellige naturlige foreteelser blev tillagt guderne eller andre overnaturlige væsener.

Uanset om den ’moderne astrologi arbejder ud fra en holistisk ide om kosmopsykologisk eksistens’ og bla bla bla, tager astrologerne i 2012 fortsat udgangspunkt i vinkler og streger på kryds og tværs mellem planeterne i deres diagrammer og påstår kritikløst, at disse klippeknolde og gasbobler har en magisk indflydelse. Der er ikke gjort mange fremskridt i de seneste 4-5000 år - måske lige med den undtagelse, at astrologerne i dag modtager betaling pr. dankort eller netbank.

Sokal-effekten

Eller historien om transformativ hermeneutik

En meningsløs tekstanretning - postmoderne sludder - krydret med relativistisk jargon - scientistisk blær og hysterisk selvopfattelse og minutiøst og grænseoverskridende misbrug af videnskabelig terminologi der er med til i særdeles høj grad øgede fordommene mellem humanoria og naturvidenskaben. Retorisk spekulation der er en logisk konsekvens af den intellektuelle arrogance, hvormed de litterære akademikere i stigende grad fornægter enhver objektivitet, for i stedet at ville anse fysiske konstanter - ja, selv tallet - som ikke andet end sociale konstruktioner. Generelt forudsætter den videnskabelige tankegang, at den objektive virkelighed eksisterer uafhængigt af iagttagelsen. Det naturvidenskabelige projekt er et forsøg på at formulere objektive teorier og naturlove, som kan føre til en fælles konsensus, der ikke tager hensyn til de enkelte forskeres socialpolitiske eller religiøs-æstetiske præferencer - Åndsvidenskaber som filosofi og litteraturkritik har ikke denne konsensustradition - Enten er man inspireret af naturvidenskabens måde at objektivere naturen på, og bruger dens sprogbrug på andre felter, eller - som det f.eks. er sket i især den franske tænkning - man dekonstruerer og relativerer virkelighedsbegrebet, for at erstatte det med en subjektiv eller konstruktivistisk filosofi. En tekst skrevet af en "intellektuelle plattenslager", eller skrevet af et holistisk computerprogram, der automatisk genererer en komplet meningsløs, men semantisk korrekt tekst à la Sokals ved hjælp af rekursiv grammatik i overensstemmelser med dem fra postmodernistiske astrologi kendte "huse" og med nøje hensyn til dagens Jordhoroskop for skribentens fødested vandrende gennem Krebsen som nu er Løven og med Solen i ryggen. En bekræftelse af et kausalt, selveksisterende og derved metafysisk selve størrelsesløst og derfor tidløst en realistisk illusion, der skyldes jeres fælles opfattelse af en fordrejet virkelighed - Moderne astrologi er derfor en af flere fejlagtige metoder til at finde balancen i denne størrelsesløse kausale, metafysiske selv Denne proces må gentages med logisk nødvendighed indtil virkningerne af tidligere handlinger er bragt i balance med helheden og rent pseudovidenskabeligt sludder som kan fremsige flydende tilskyndet af kemiske stimulanser der fremkommer når man har sniffet for meget Poppers der svagt sanser det grænseløse og uendelige i den menneskelige dumhed.

Skriv din eget sludder a la Mikael med denne tekstgenerator:

http://pdos.csail.mit.edu/scigen/

For de nysgerrige:

http://viden.jp.dk/binaries/an/8284.pdf

Det evige selv

Jeg går ud fra, at du i dit indlæg hentyder til astrologi. Ikke astronomi, som du fejlagtigt skriver. Den sidste er verificerbar efter gældende regler, da den har bestået falsifikationsmetodens videnskabelige krav. Der er en løbende diskussion om grænserne for pseudovidenskab. Der er mange fornuftige argumenter både for og imod åndsvidenskabens berettigelse. Personligt synes jeg, den fortjener betegnelsen, hvis den er rationelt og logisk defineret, da den udmærket kan indgå i erkendelsesteoretisk forskning. Jeg mener ikke, rent materialitisk forskning er nok til en forståelse af virkeligheden. Åndsvidenskabens metode er til trods for, at den kun bygger på antagelser, helt rationel og logisk i sin struktur. Den bør ikke udelukkes blot på grund af manglende mulighed for falsifikation.

De fleste moderne astrologer forkaster den gammeldags astrologis påstande om metafysisk eksistens i et ydre univers. Den er uden bevist forbindelse til eksisterende naturlove og kan derfor kategoriseres som overtroisk. Teorien er lige så forældet som teorien om en flad jord. Moderne astrologi arbejder ud fra en holistisk ide om kosmopsykologisk eksistens. Der er reelt intet objektivt univers. Kun en dynamisk bekræftelse af et kausalt, selveksisterende og derved metafysisk selv. Denne bekræftelse består af masse, der beæger sig ved modstand gennem opdeling i et størrelsesløst og derfor tidløst rum. Tidsbegrebet er kun en metode til at opmåle bevægelserne. Menneskets begrænsede forståelse, der har sit videnskabelige udgangspunkt i den intersubjektive erfaring, er mangelfuld og ufuldstændig. Det vil den blive ved med at være, uanset hvor mang opmålinger og observationer,vi foretager,

Åndsvidenskaben ser indad i et forsøg på at forstå det kausale selv. Da al dynamisk eksistens kun anses som en bekræftelse af det samme selv, er metoden naturligvis holistisk. Indivuduel eksistens er en realistisk illusion, der skyldes vores fælles opfattelse af en fordrejet virkelighed. Alle bevægelser fra det "yderste" af kosmos til det "inderste" atom er i balance gennem deres base i det fælles selv. Moderne astrologi er derfor en af flere metoder til at finde balancen i denne størrelsesløse organisme. Alt påvirker alt i større eller mindre grad. De astrale bevægelser, som naturvidenskaben ikke kender, er i princippet lige så illusoriske som de fysiske. Og omvendt. Det eneste, der har reel virkelighed, er det kausale, metafysiske selv. Den fysiske såvel som den astrale verden er kun midlertidig og har ingen egenværdi. Horoskopets påvisning af astrale indflydelser er derfor kun gældende, så længe illusionen om en adskilt verden opretholdes.

Den samme teori gælder ideen om reinkarnation. Erfaringen af det kausale selv betegnes som Nirvana eller frigørelse fra sjælevandring. Indtil da vil den individuelle sjæl eksistere videre gennem nye personlige rollespil. Grunden hertil er den fejlagtige opfattelse af at være et særskilt individ. Denne proces må gentages med logisk nødvendighed indtil virkningerne af tidligere handlinger er bragt i balance med helheden.

@Mads

Mads:"Og data siger at astronomi er noget fusk – videnskabeligt set."

Hmm - godt indlæg og jeg ved du mener astrologi ;)

Uddannelse eller..

ej. Mennesker vil "forføres ”af det irrationelle. Det er derfor religion og alternativ behandling er så "populært". Ens for de to er at "behandlingen" ingen effekt har uden en stor portion tro. Da tro, eller ønsket om at tro, overskygger de rationelle processer, hører man tit folk omtale tarot kort, astronomi, eller andet hokus pokus, som ”troværdige” da de har påpeget få ting som personen mener passer. Man vælger således at ignorere alt det som ikke passer. Det er ikke videnskabelig praksis.
Det er kvalmende når religion og det alternative miljø søger at få status som ”videnskabeligt fundamenteret”. Som oftest sker det ved at kritisere grundlaget for videnskaben, og disses metoder, ganske simpelt fordi man ikke kan leve op til de krav der stilles. Den diskussion som opstår efterfølgende, er helt tåbelig og grundlæggende uinteressant, alene af den grund at videnskabelige resultater IKKE kan diskuteres på baggrund af TRO, men alene metode. Man starter jo heller ikke en fodbold kamp med at kræve at være 10 mål foran alene fordi man tror at man har ret. Ganske kort har videnskaben ikke lov til at benytte den ”tros-variable” der kan ganges, divideres, lægges til eller trækkes fra resultatet for at få det ØNSKEDE resultat. Det videnskabelige miljø anerkender således ikke astronomi, tarot kort, akupunktur og meget andet, som videnskabelige metoder. Der er ikke videnskabeligt BELÆG for at disse behandlingsformer eller forudsigelser virker – Dixie!. Det er IKKE til diskussion, MEDMINDRE der kommer uvildige data (som kan replikeres), behandlet efter de krav der sættes af videnskaben, som viser det modsatte.
Jeg har ingen problemer med at andre har behov for at finde forklaringer i det alternative, eller i religionen, sålænge disses holdninger ikke påtvinges andre. Jeg skal heller ikke blande mig i hvad man bruger sine penge til. Desværre er der en del af Videnskab.dk’s debattører der, fejlagtigt, tror videnskaben er interesseret i udokumenterede forskning, titler, upublicerede data, personlige erfaringer, og spin retorik. Videnskaben er interesseret i VIDENSKAB, og følges reglerne for denne er uddannelse, trosretning, og personlige holdninger irrelevante, det er kun data som tæller. Og data siger at astronomi er noget fusk – videnskabeligt set.

Teori og praksis

Hej Steen.

Jeg vil give dig ret i, at denne diskussion er kørt for langt ud. Min oprindelige hensigt var blot at reagere mod den sammenblanding af tro og overtro, der eks. fremkommer i den artikel, vi kommenterer på. Det førte til en del diskussion med forskellige former for argumentation, der bl.a. kom til at berøre videnskabsfilosofiens holdning til emnet. Jeg ved ikke, om jeg har et svar på dit spørgsmål, som måske ikke helt er i overensstemmelse med emnet.

Jeg vil dog prøve at forholde mig til dit første afsnit. Fysik er et paktisk fag, der nok kræver et vist kendskab til videnskabsfilosofi, da denne afstikker reglerne for den videnskabelige metode. Filosofi er derimod et teoretisk fag, der ikke kræver kendskab til praksis. Til gengæld har filosofi et bredere spredningsfelt. Den findes stort set indenfor ethvert erfaringsområde.Til forsvar for filosofiens manglende praktiske orientering vil jeg sige, at kun logiske argumenter er filosofisk holdbare. De skal med andre ord være teoretisk mulige i praksis. Om de kan bevises eller ej har ingen betydning for teorien. Den er kun forkert, hvis den kan bevises forkert gennem praksis, eller hvis den kan modsiges logisk. Hvis den filosofiske logik er i orden, er den i teorien også praktisk i orden, såfremt det modsatte ikke kan bevises. Alle filosofiske argumenter skal derfor være i overensstemmelse med gældende fysiske love.

Venlig hilsen Mikael

En urimelig skævvridning mellem humaniore og naturvidenskab?

Hej Kim og Mikael,

Jeg synes jeres snak er blevet lidt træls, så tillad mig at skubbe lidt til jer...

Jeg er engang blevet præsenteret for den holdning, at de fleste fysikere forstår den filosofiske tankegang og kan benytte filosofiske metoder (man har f.eks videnskabsfilosofi som en del af fysikstudiet), men at det er langt de færreste filosoffer der kan benytte de videnskabelige metoder (der er meget få filosoffer der har laboratorie øvelser i fysik).

Der er helt sikkert folk der vil generalisere yderligere, og foreslå en tilsvarende skævvridning mellem humaniore og naturvidenskab. Altså, lidt forsimplet sagt, der er en gruppe mennesker der lærer en masse om komputere og en lille smule om det danske sprog, mens en anden gruppe lærer en masse om det danske sprog men intet om komputere.

Er en sådan skævvridning ikke et problem for vores samfund (på lang sigt). Er det ikke forkert, rent mennskeligt, hvis der er denne fundamentale forskel? Og hvis ja, hvad kan vi så, helt konkret, gøre ved det?

Venligst,
Steen H.

Det logiske paradoks

Filosofi er et fag, der beskæftiger sig med muligheder for opnåelse af viden. Det er ren teori og har i sig selv ingen praktisk anvendelse. Men det kan anvendes sammen med stort set alle praktiske tiltag. Filosofiske sandheder er logiske og endegyldige. Men mange af disse er hinandens diametrale modsætninger, hvilket kan give anledning til stor diskussion. Det er en filosofisk sandhed, at eksistens er endelig. Det er en lige så stor filosofisk sandhed, at eksistens er uendelig. Dette logiske paradoks er kendetegnende for al filosofi, der beskæftiger sig med højere logik. Nietzsche har engang sagt, at alle sandheder er komplementære. Denne sætning er lige så vigtig som Sokrates´ berømte ord: "Det eneste jeg ved er, at jeg intet ved". Tilsyneladende selvmodsigende, men alligevel indeholdende genial visdom. Man skal altid holde for øje, at en sandheds modsætning kan være ige så rigtig som dens udgangspunkt. Filosofiske overvejelser er vigtig for al forskning, da den altid åbner muligheder for nye måder at opnå viden og erfaring på. Vi opnår sandsynligvis aldrig fuld viden sammen. Muligvis hver for sig, men aldrig samtidig. Men ved at acceptere samspillet mellem de komplementære modsætninger har vi den bredeste mulighed for en højere forståelse for tilværelsens komplekse struktur.

Videnskabsfilosofi og videnskab uden filosofi

Min diskussion med Kim ligner meget min diskussion med Skeptica. Dog vil jeg rose Claus for en lødig og kultiveret tone. Det samme vil jeg ikke kunne sige om Dann og Kim.
Det helt fundmentale i hele denne omgang er, at jeg - modsat de andre - har en filosofisk indgang til tingene. Videnskab er konkret. Filosofi er abstrakt. Videnskabsfilosofien forsøger at behandle konkrete videnskabelige teorier på en abstrakt måde for derved at forbedre metoderne til opnåelse af viden. Det kan føre til selvmodsigelser, da den forsøger at løse et logisk paradoks. Eksistens er endelig. Og dog uendelig osv. Kant har givet udmærkede eksempler på dette filosofiske problem. Menneskets viden har altid været og vil altid være mangelfuld. Kritik skal derfor altid være konstruktiv for derved at hjælpe til med at opbygge stadig mere fordelagtige metoder til opnåelse af optimal viden.

De logiske positivister er i vild panik over, at den kritiske rationalisme ikke forkaster metafysiske begreber, men blot kalder dem ikke-verificerbare efter empiriske forskningsmetoder. For en kritisk rationalist er logisk metafysik ikke falsificerbar. For en positivist er den i høj grad falsificerbar. Men på hvilket grundlag? Sikker verifikation? Ufejlbarlige forskningsresultater? I stedet for denne selvtilstrækkelighed erkender den kritiske rationalisme vores mangelfulde evne til viden gennem intersubjektiv erfaring. Det er for mig den væsentlige årsag til, at den ikke helt udelukker metafysik. Positivisterne, der er stærkt kritiske overfor al metafysisk filosofi, har det ikke godt med, at de nye forskningsmetoder vinder for meget indpas. Men de kritiske rationalister har selv skabt en grænse gennem begrebet pseudovidenskab. Så længe man anerkender dette begreb, er der ikke noget at være bange for.

Det, jeg kalder åndsvidenskab, er kun rationel tro og kan således ikke forveksles med "rigtig" videnskab. Om det kaldes åndsvidenskab eller pseudovidenskab er mig fuldstændig underordnet. Det væsentlige er, at man ikke angriber rationelt begrundet tro med ubegrundede påstande om overtro og svindel. Dette er underlødigt og udtryk for smagsdommeri af værste skuffe. Enhver kan frit have sine antagelser om den virkelighed, vi ikke kender. Men at anklage andre med ubegrundede påstande om svindel og overtro er intet andet end bedrevidenhed på andres bekostning.

Alternative "teorier"

Du kan da fremsætte alle de ideer du orker - men så skal du også acceptere at du får slag - det er faktisk påden måde man arbejder - kan dine ideer ikke modstå de slag de får så er de ikke brugbare.

Du har fået en masse logiske indvendinger men du gider bare ikke forholde dig til dem.

Jeg vil blæse på det bare er "filosofi" - jeg foretrækker hardcore videnskab. Og det har vi ikke set meget af fra dine side.

Videnskabelig teori 3

Du taler som du selv er. Mit såkaldte "ordgejl" har fuld filosofisk gyldighed. Hvis ikke, vil jeg gerne høre nogle logiske indvendinger. Dem har du ingen af. Min tilgang til emnet er filosofisk. Et fag, du tydeligvis intet ved om. Alle dine opremsninger om empirisk forskning kender jeg udmærket. Og de siger uendelig lidt om vores viden om virkeligheden. Men de er sikre efter den intersubjektive erfarings krav til forskning. Jeg taler om alternativ forskning. Dine i den henseende ubegrundede angreb er uden saglighed. Alle har ret til at fremkomme med nye teorier uden at blive nedgjort af smagsdommere.

Videnskabelig teori 2

Hvad angår videnskabelig teori har du kun ret i, at metafysiske systemer betegnes som pseudovidenskabelige på grund af deres manglende falsificerbarhed. Du har ikke ret i, at videnskaben har erklæret al tro for overtro. Du har ikke ret i, at videnskaben har erklæret astrologi for svindel til trods for dens pseudovidenskabelige karakter. Jeg har aldrig påstået, at tro og metafysik har naturvidenskabelig gyldighed. Jeg har kun hævdet, at disse skal respekteres som alternativ forskning, så længe de ikke kan modsiges med logiske argumenter. I den henseende er din kritik urimelig og uberettiget. Det er dig, der mangler videnskabeligt basis for dine påstande. At jeg ikke er enig med de kritiske rationalisters definition af begrebet "pseudovidenskab" er en anden sag. Jeg har i den forbindelse også gjort klart, at det udelukkende drejer sig om min egen personlige mening.

Beviser

Hvilke beviser? Du har fået er utal af link og jeg har lige argumenteret for hvorfor jeg ikke syntes der er forskel på tro og overtro.

Som sagt dette er en gammel debattråd og på intet tidspunkt har du fremlagt noget som helst - kun ordgejl er du kommet med.

Naturvidenskaben siges at være empirisk, dvs. den bygger på erfaringen (eksperimenter og observationer). Dét at man skal være i stand til at kunne falsificere en naturvidenskabelig teori adskiller naturvidenskab fra pseudovidenskaber. Eksempelvis astronomi kontra astrologi

Generelt

Den naturvidenskabelige metode opstiller hypoteser om det foreliggende materiale. Formålet med metoden er at klarlægge lovmæssigheder. Her betragter et subjekt et objekt (undtagen i den kvalitative naturvidenskabelige metode).

Empirisk

•Erfaring

•Videnskab bygger på empiri, indsamles data fra f.eks. eksperimenter eller fra tekster
Induktiv

•Ud fra en stor mængde empiri prøver man at slutte noget generelt, der udformes i en teori

•Hvis en bold f.eks. falder ved kast -> falder en bold altid til jorden -> alt falder til jorden ved kast

•Fra speciel/specifik til generel

Deduktiv

•Man opstiller først en teori, som gennem empiri enten verificeres eller falsificeres

•Fra generelle til specielle

Kvalitativ

•Ethvert fænomen er unikt -> man kan derfor ikke måle

•Undersøgelsens genstand betragtes som subjekt

Kvantitativ

•Undersøgelsen gøres målbar i tal

•Resultater præsenteres numerisk

•Analytiske eller statistiske test

•Standardisere og generalisere -> derfor stor mængde empiri

•Undersøgelsens genstand betragtes som objekt

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=empirisk%20data&source=web&cd=7&ve...

Seneste fra Kultur & Samfund

Køb køb køb

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg