Havhingsten vender hjem med bidrag til dansk vikingeforskning

Når Havhingsten i morgen kl. 14 lægger til ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde efter i alt tolv ugers sejlads i Nordeuropas farvande, slutter en hyggelig og oplevelsesrig tur for besætningen ombord.

Men samtidig skal et nyt kapitel i Havhingstens liv som rekonstrueret vikingeskib til at skrives. Undervejs på turen har forskere nemlig indsamlet vigtig viden, som giver dem en langt bedre forståelse af vikingetidens krigsskibe. Det fortæller Søren Nielsen, som er chef for bådeværftet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde og har ansvaret for dokumentationen af erfaringerne ombord på Havhingsten.

»Ved at bruge skibet i de farvande som det er bygget til, finder vi ud af ting vi ikke ville finde ved at sejle i Roskilde Fjord. Vi har sejlet i strømhvirvler i Nordskotland og siddet i 3-4 meter høje bølger og set skibet give sig så meget, at sømmene knækkede i træværket. Så nu kan vi give arkæologerne nogle detaljer om, hvordan man alligevel ikke byggede skibe i vikingetiden,« siger Søren Nielsen.

Tusind år gamle metoder

Vikingeskibsmuseet gør en dyd ud af at genskabe vikingetidens skibe i alle facetter, så nulevende kan få så ægte en oplevelse af de originale skibe som muligt. Det betyder blandt andet, at alt er bygget efter tusind år gamle metoder med økser, bålpladser, reb og uld, som det tog sig ud i vikingetiden.

Arbejdet tager udgangspunkt i primært fem skibe, som blev fundet i 1950’erne i Roskilde Fjord, heriblandt resterne af langskibet Skuldelev 2. Det er et enormt arbejde, som nærmest ustandseligt kræver justeringer, for skibe er meget komplekse kilder til information.

Kvalificerede gæt

På Vikingeskibsmuseet arbejder arkæologer sammen med andre eksperter inden for eksempelvis bådebygning, værktøj og søfart. Når et skib skal rekonstrueres ud fra ufuldstændige vrag fra havbunden, kræver det mange kvalificerede gæt undervejs for at finde svar på spørgsmål som: Hvordan lapper man små huller i båden? Hvor skal årerne sidde? Hvordan bygger man sejl, mast og rig? Hvilken slags træ skal bruges til de forskellige dele af skibet? Hvordan laver man i det hele taget plankerne?

Ifølge direktør Tinna Damgaard-Sørensen bruger Vikingeskibsmuseet rigtigt mange kræfter på rekonstruktion.

»Der ligger en hel videnskab inden for det her, og der er så mange detaljer, helt ned til hvor fårene skal have gået, for at deres uld giver de bedste sejl. Vi får kun udbygget vores viden, hvis vi bygger skibene selv og prøver at sejle i dem,« fortæller museumsdirektøren og tilføjer, at man trods 50 års arbejde stadig kun er nået et stykke af vejen med at rekonstruere mange af elementerne fra vikingetidens skibe.

»Havhingsten er et bud på, hvordan vikingeskibet oprindeligt så ud, og det er så flot, at det er forførende at tro, at sådan så det oprindelige skib også ud. Men det er vigtigt at huske på, at Havhingsten stadig kun er en hypotese om, hvordan det var, og det bygger på et fragmentarisk kildemateriale,« understreger Tinna Damgaard-Sørensen.

Tre formål

Turen med Havhingsten har haft tre formål:

1) At afprøve hypotesen Vikingeskibsmuseets eksperter har brugt et par år på at sejle Havhingsten til. Nu skal forskerne sætte sig ned og finde ud af, hvad der fungerede, og hvad der skal rettes – igen.

»Tidligere har vi haft problemer med roret, hvor en læderstrop og rebet som fastholdt roret til skibssiden knækkede. Det var jo et klart signal om, at noget var galt, så vi brugte hele vinteren på at analysere, hvad det kunne være. Vi fandt ud af, at der var dokumentation for, at man brugte vidjer – små træer, som er vredet om sig selv – i stedet for reb til at holde roret på plads. Vi har lavet vidjer af birketræer, og de har altså holdt i den hårde sejlads. Sådan nogle ting ville vi aldrig opdage, hvis vi ikke havde bygget skibet og var sejlet af sted selv,« fortæller Tinna Damgaard-Sørensen.

På samme måde går eksperterne resten af bådens detaljer igennem.

2) At finde ud af sejlegenskaberne Besætningen ombord har testet, hvor hurtigt et langskib kan sejle, hvordan det klarer sig i forskellige vindretninger, hvordan man ror, når masten er nede og oppe, og om man for eksempel kommer hurtigst frem mod vinden ved at ro eller ved at krydse for sejl.

3) At afprøve logistikken Hvordan klarede vikingerne kommunikationen ombord, når man for eksempel ikke kan råbe fra den ene ende af skibet til den anden, hvordan fik de rent vand og mad til hundredvis af krigere, og hvordan afgjorde de, om det var sikkert at anløbe en havn i et område, hvor der måske var politisk eller militær modstand mod vikingerne? Hvilke udfordringer havde Vikingetidens flådefører egentlig?

»Det er ikke sikkert, at vi finder svar, men vi belyser i hvert fald problemerne. Det har krævet overblik, taktisk talent og organisatorisk talent at sejle rundt, og jo mere man får afdækket, jo mere respekt får man virkelig for de folk,« lyder det fra museumsdirektøren.

Havhingsten sejlede af sted fra Dublin i Irland 29. juni. Den ankommer i Roskilde 9. august.

Ifølge Søren Nielsen kan der gå flere år, før alle oplysninger er analyseret til ende.