»Dette antyder at virkelig slemme oplevelser kan have en varig effekt på hjernen, selv hos raske mennesker,« siger Barbara Ganzel fra Cornell University i USA.
Hun er en af forskerne bag en ny undersøgelse som ser på hvordan traumer kan påvirke hjernen.
Følelsescentre
Resultaterne viser at raske, voksne mennesker som befandt sig i nærheden af World Trade Center under angrebet, har mindre grå materie i vigtige følelsescentre i hjernen, sammenlignet med folk som befandt sig mere end 300 kilometer borte.
De samme forskere har tidligere vist at folk som boede tæt på terrorangrebet har hjerner, som reagerer mere på følelsesmæssige stimuli, som for eksempel fotografier af bange ansigter.
»Undersøgelserne bidrager til at danne et billede af hvad, der sker i hjernen hos raske mennesker, som oplever en traumatisk hændelse,« hedder det i en pressemeddelelse fra Cornell University.
Normal respons?
Grå materie i hjernen består stort set af hjerneceller og blodårer. Forskerne tror at mindre grå materie i følelsescentre kan være en normal respons på traumer.
»Nøgleområder i hjernen som er mindre, reagerer lettere på trusler,« siger Ganzel i pressemeddelelsen.
At reagere hurtigere på fare, kan have gjort det lettere at klare sig – i et evolutionært perspektiv. Ganzel antyder dermed at disse ændringer kan være et nyttigt respons på at leve i et usikkert miljø.
Sårbarhed
Men sådan en forsvarsmekanisme kan muligvis også gøre mennesker mere sårbare for andre problemer.
»Vi har længe vist at det at blive udsat for traumer kan føre til senere sårbarhed for mentale sundhedsproblemer i årene efter traumet. Denne forskning giver antydninger om den biologi som ligger bag denne sårbarhed,« siger Ganzel.
(Foto: Barbara Ganzel/Cornell University)
Forskerne tog MR-billeder (magnetisk resonans) af hjernen hos 18 personer som boede mindre end 2,5 kilometer fra World Trade Center da katastrofen skete. Disse blev sammenlignet med MR-billeder fra hjernerne hos 18 personer som boede mere end 300 kilometer borte.
Mindre regioner
Én type MR-billeder viste volumen på den grå materie. En anden type billeder viste hjernens respons på emotionelle stimuli.
Dem, der befandt sig nær terrorangrebet, havde mere følelsesmæssig reaktion i amygdala, en region i hjernen som opfanger truende information. Denne hjerneregion var også mindre.
Dette var igen knyttet til hvor ængstelige personerne var flere år senere. Flere andre hjerneregioner som knyttes til behandling af følelser, var også mindre hos dem, der var tæt på katastrofen.
Ikke specifikke
Forsøgspersoner, der havde oplevet andre typer traumer, som vold eller at miste nogen, de var glade for, havde en lignende reduktion af grå materie, og en lignende respons på emotionelle ansigter og angst.
»Dette antyder at forskellene vi ser i hjernen og i opførselen hos folk som var tæt på katastrofen den 11. september, ikke er specifikke for en bestemt hændelse,« siger Ganzel.
»Det viser sig også at der er et lignende mønster for tab af grå materie ved normal aldring, som aktualiserer spørgsmålet om hvilken rolle traumer spiller i den aldrende hjernen,« siger hun.
Reference:
Barbara L. Ganzel, Pilyoung Kim, Gary H. Glover og Elise Temple; Resilience after 9/11: Multimodal neuroimaging evidence for stress-related change in the healthy adult brain; NeuroImage; volume 40, udgave 2, 1. april 2008; ss. 788-795; doi:10.1016/j.neuroimage.2007.12.010.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
