Forestil dig, at en enorm asteoride rammer Jorden, så millioner af dyr og mennesker dør med ét.
Efterfølgende bliver Jorden ramt af kæmpetsunamier, voldsomme jordskælv og skovbrande, mens store, mørke støvskyer holder solen ude og gør det umuligt at få noget til at gro.
Det er nogenlunde det, der kan være sket, da dinosaurerne blev udslettet sammen med 75 procent af alle Jordens arter for 65 millioner år siden. Men hvad så med de resterende 25 procent? Hvad skulle der være sket, før de blev udryddet?
Sådan lyder spørgsmålet, og svaret er voldsomt. Det skriver Sciencemag.org.
Det ville nemlig kræve en astrofysisk katastrofe så ekstrem, at alle havene på planeten ville koge væk, før de mest genstridige dyr – som eksempelvis bjørnedyret – ville dø.
Derfor har en række forskere fra University of Oxford og Harvard University valgt at regne på, hvor meget energi der skal til, før havene på Jorden kommer til at koge væk. Og det har vist sig at være ekstremt meget.
For at nå kogepunktet skulle der bruges mere end hundrede gange den energi, som alle mennesker til sammen forbruger årligt eller en trilliard gange den energi, der skal bruges til at sende et rumskib af sted.
Faktisk kræver det, at nogle af de største asteorider i solsystemet – som Vesta eller Pallas – rammer Jorden, for at man kan skabe den energi, der kræves. En supernova – en eksploderende stjerne – eller en eksplosion af gammastråler fra det ydre rum kan også gøre det. Men heldigvis er det hele meget usandsynligt.
»Det er virkelig svært at sterilisere en planet,« lyder det fra Gregory Laughlin, der er astronom ved Yale University og ikke en del af studiet, ifølge Sciencemag.org.
For selv om der findes asteorider med den rette størrelse, er de ikke i nærheden af at kunne ramme Jorden, den nærmeste supernova er 30 gange for langt væk fra Jorden til at kunne få havene til at koge, og risikoen for, at gammastråler pludselig ‘angriber’ Jorden inden for en distance, der er farlig, er cirka nul.
Ifølge studiets forfattere viser dette, at man bør kigge efter liv på planeter, der tilbyder langt dårligere vilkår for liv, end man hidtil har antaget.
»Jeg har et optimistisk syn på liv. Det kan måske overleve alle de fejl, vi kommer til at lave rent politisk i fremtiden,« siger Avi Loeb, der er astrofysiker på Harvard University, til Sciencemag.org.
Studiet er publiceret i Scientific Reports.
\ Læs mere
sj
