Vil solen give os endnu en isvinter?
Isvinter istapper kulde sne Canada

Når det Nordatlantiske oscillations index er meget lavt får vi kolde vintre i Europa og USA, mens de får milde vintre på Grønland og i Canada. (Foto: Shutterstock)

Jeg har tidligere beskrevet muligheden for, at den kolde vinter vi oplevede sidste år skyldes den lave solaktivitet.

Siden er der løbet rigtig meget vand i den flod. Mike Lockwood fra University of Reading, UK publicerede bl.a. en artikel i Environmental Research Letters, der fik overordentlig stor international opmærksomhed.

Mike er en af de mest anerkendte forsker i debatten om Solens indflydelse på klimaet og han har bl.a. været en af de mest prominente kritikker af Henrik Svensmarks teorier. Nu synes han dog, til en vis grad, at have skiftet hest.

I artiklen præsenterer han en grundig statistisk analyse, der viser, at de Europæiske vintre er omkring en halv grad koldere under perioder med lav solaktivitet, som vi har oplevet det de sidste par år. Mike viser endvidere, at de kolde vintre skyldes fordelingen af lav- og højtryk på den nordlige halvkugle.

Denne fordeling kan beskrives gennem det såkaldte Nordatlantiske oscillations index. Når det Nordatlantiske oscillations index er meget lavt får vi kolde vintre i Europa og USA, mens de får milde vintre på Grønland og i Canada.

Dette oplevede vi sidste år, hvor det Nordatlantiske oscillations index nåede ned på omkring minus to i december og februar måned.

Siden har index'et ikke været helt så lavt, selvom det dog fortsat er negativt. Nu er den dog gal igen, for i november vil indexet også ligge på omkring minus to, hvad man kan konstatere ved at kigge ud af vinduet.

Hvordan solen påvirker det Nordatlantiske oscillations index

Mike kommer med to forklaringer på, hvordan solaktiviteten kan påvirke det Nordatlantiske oscillations index.

Den første bygger på Svensmarks teori, hvor der under lav solaktivitet vil dannes flere skyer, specielt over oceanerne. Dette vil føre til lavere temperaturer over oceanerne, der igen kan påvirke fordelingen af lav- og højtryk og dermed det Nordatlantiske oscillations index.

Den anden forklaring bygger på det faktum, at jordens stratosfære bliver afkølet under perioder med lav solaktivitet, fordi den modtager mindre UV lys. Dette betyder, at stratosfæren ikke skubber så meget til jet strømmene, som den plejer, hvilket ifølge Mike vil føre til et lavere Nordatlantiske oscillations index.

Skal man tro på Mikes analyse?

Alle forskere er enige om, at den statistiske analyse, som Mike har lavet, er god nok. Den er også lidt langhåret. At der er en statistisk sammenhæng betyder, at hvis man ser på en periode på 350 år, så er der en sammenhæng mellem solaktiviteten og vintertemperaturerne i England og Europa, men der er altid en mulighed for, at vi kan få en mild vinter under en periode med lav solaktivitet.

På den anden side, nu har vi haft tre år med meget lav solaktivitet. Dette har ført til to meget kolde vintre, specielt i England, og meget tyder på, at vi er på vej ind i endnu en meget kold en af slagsen. Med andre ord, tre ud af tre vintre med meget lav solaktivitet har ført til meget kolde vintre. Det er da ikke så dårligt.

Lokalt, ikke globalt

Mike gør et stort nummer ud af at sige, at dette er et lokalt fænomen og ikke et globalt fænomen.

Globalt er temperaturerne stadig, som følge af drivhus effekten, stigende. Som han siger, hvis man kigger på vinteren 2009, så var det den 18. koldeste i England, hvis man ser på de sidste 350 år, mens det var den 5. varmeste globalt, i samme periode.

Ligesådan er det med 2010, som stadig ser ud til at blive det varmeste år indenfor sidste 350 år, hvis man ser på det globalt, men det er altså ikke det samme som, at vi ikke kan få en rigtig kold vinter her i Europa.

Jeg har de sidste par år flere gange sagt, at den lave solaktivitet giver os mulighed for, at undersøge den relative effekt af drivhus effekten og solen på klimaet.

Selvom det endnu er for tidligt at konkluder noget, og selvom et globalt varmt 2010 stadig ikke overbevisende viser, at jordens middeltemperatur har fulgt stigningen i mængden af CO2 i atmosfæren de sidste 10 år, så kunne det godt se ud som om, at drivhus effekten virker mere globalt, mens effekten fra en ændret solaktivitet virker mere lokalt - og specielt i Europa.

Hvor kold bliver vinteren så?

Selvom antallet af pletter på solens overflade er stigende, så er der heller ingen tvivl om, at der i den mekanisme som Mike forslår, er en indbygget forsinkelse. Det tager op til to år før vi kan se ændringer i solaktiviteten i fluxen af kosmiske stråler, som vi modtager på jorden, og det tager tid for solens UV lys at opvarme stratosfæren. Hvis de kolde vintre derfor skyldes solen, så vil min forudsigelse være, at vinteren i år bliver koldere end sidste vinter. Den er i hvert fald startet tidligere.

Polske og russiske forskere går endnu videre og forudser, at denne vinter vil blive den koldeste i 1000 år i Europa og Rusland. Dette bygger de dog på målinger i styrken af Golfstrømmen, så ifølge dem er aftaget til det halve.

Selvom et hvert barn ved, at en svagere Golfstrøm vil føre til lavere temperaturer, så har jeg dog ikke kunne finde nogle seriøse referencer, der underbygger de polske og russiske forskeres konklusioner, så de skal nok tages med en halv spand vejsalt.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.​