Valgkamp og regnefejl
Stemmeboks valg

I politik forsøger man at besvare spørgsmål ud fra matematiske modeller i et forsøg på at regne sig frem til, hvad der vil ske. (Foto: Colourbox)

Vi bliver hele tiden udsat for tal i den politiske debat. De bliver kastet rundt, flyttet rundt, beregnet og benægtet. Det er stort set altid umuligt at gennemskue, om de er rigtige eller forkerte. Og hvad vil det i det hele taget sige? Hvornår er et tal rigtigt eller forkert?

Nu vil jeg skynde mig at sige, at jeg er fysiker ikke politolog, trafikforsker eller økonom. Så jeg aner ikke noget om de tal, der bliver brugt i valgkampen. Men jeg ved lidt om matematiske modeller og beregninger. Det har jeg illustreret i mit seneste og mit allerførste blogindlæg.

De handler om, hvor meget tøj børn skal have på - og om det klassiske spørgsmål, om hvorvidt det kan betale sig at løbe gennem regnen. Begge disse blogindlæg gav anledning til kommentarer både her på videnskab.dk, men også iblandt folk jeg har mødt. -Havde jeg nu tænkt på formen af den løbende? Eller på barnets store hoved? Og hvad hvis barnet er buttet eller løberen har en hat på?

Det er svært at forholde sig til økonomiske beregninger

Begge de to regnestykker er jo ganske uvigtige og fjollede. Men hvad, der derimod er vigtigt, er, at de illustrerer noget om regning og tal. Og alle de forskellige spørgsmål og kommentarer viser også noget vigtigt. Ingen er i tvivl om, at jeg nok godt kan regne. De spørger ikke, om jeg har regnet rigtigt. De spørger, om jeg har regnet på det rigtige.

De spørger, om de antagelser der ligger til grund for mine beregninger holder, og om jeg har husket alle de forhold, der kan være vigtige. Lige præcis disse spørgsmål gjorde mig glad - fordi det er så vigtigt, at vi stiller den slags spørgsmål.

I den ideelle verden ville vi alle kunne stille netop denne type spørgsmål, når der kastes med tal i den politiske debat. Desværre er det meget sværere at forholde sig til indviklede klimamodeller eller økonomiske beregninger end til et fjollet regnvejrsregnestykke. Men vi kan vide, og vi skal vide, at for at regne på noget, er man nødt til at lave en lang række antagelser og forsimplinger.

Vi kan prøve at forestille os, hvilke forsimplinger der er lavet. Vi kan kræve, at der bliver regnet på forskellige antagelser. Og vi kan forholde os til, om tallene overhovedet giver mening. Det kan vi, hvis matematisk modellering er en del af den almene dannelse vi har fået med fra skolen.

Der er ikke nødvendigvis et simpelt svar på simple spørgsmål

Hvor mange mennesker er der egentligt på overførselsindkomst? Hvor mange pædagoger er der per barn?  Det virker som simple spørgsmål, som der burde være simple svar på. Men det er ikke nødvendigvis sandt.

Fordi hvem tæller egentligt med, når man taler om overførselsindkomster? Tæller det fx at være på barsel? Eller i løntilskudsjob? Og hvordan tæller man pædagoger per barn? Skal lederen tælles? Og skal det trækkes fra, når man skærer ned i køkkenpersonalet, så pædagogerne skal bruge tid på borddækning, rengøring og opvask?

Endnu værre bliver det når man bevæger sig ud i svære spørgsmål som fx, hvor mange flere (eller færre) kommer i arbejde, hvis man sænker skatten for de lavtlønnede? Eller hvor meget mindre (eller mere) trafik bliver der i København, hvis man laver en betalingsring? De spørgsmål er der ingen, der med sikkerhed kan svare rigtigt på.

I bedste tilfælde vil tallet være nogenlunde rigtigt plus minus en eller anden usikkerhed. I værste fald vil tallet være helt forkert, fordi beregningerne bygger på nogle forkerte antagelser.  De fleste tal, man hører i debatten, vil derfor være forkerte.

Med lidt øvelse er det ikke svært at regne

På den anden side bliver det også meget svært at diskutere politik, hvis man ikke prøver at besvare spørgsmålene. Det er derfor man laver matematiske modeller og forsøge at regne sig frem til, hvad der vil ske.

Med lidt øvelse og knofedt er det ikke svært at regne, og der er mange gode folk, der kan regne rigtigt. I praksis er det computere der laver beregningerne, så den del af det er ikke svært. Det svære er at finde ud af, hvad computerne skal regne på. Det er med andre ord ikke svært at regne rigtigt. Det er svært at regne på det rigtige.

Det skal vi tænke på, hver gang vi får kastet et tal i hovedet. Og vi skal tænke på det, når vi lærer vores børn at regne.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud