Teknologisk puslespil og store gåder
Molekyler

I løbet af de næste 5-10 år skal ESS-puslespillet samles, og så står vi (forhåbentligt) med en maskine, som kan svare på de helt store molekylærer og atomarer gåder. (Foto: Shutterstock)

Eksperimentalfysikere er en slags blanding af filosoffer og håndværkere. Vi vil gerne svare på de helt store spørgsmål i verden - men det meste af tiden går med at få elektronik og hardware til at fungere optimalt.

Det er sjældent, man kan svare på store spørgsmål - men, hvis man er heldig, får man nogle gange elektronik og hardware til at fungere, og selvom det ikke er universets gåde, er det en kæmpe succesoplevelse når det lykkes at gøre noget for første gang, (måske endda første gang nogen sinde i verden!!).

En ny teknik

I dag starter jeg sammen med kollegaer på fysik på RUC, et projekt der er dedikeret til teknikudvikling. Vi har fået 1.3 millioner kroner til at lave temperaturkontrol til European Spalation Source (ESS).

ESS er en kæmpe fælles europæisk forskningsfacilitet, som netop nu er under konstruktion i Lund. ESS bliver en avanceret neutronkilde og rundt om denne kilde, vil der blive bygget 16 instrumenter, som hver bliver på størrelse med et lille hus.

Ved disse instrumenter kan man lave målinger, hvor man kan 'se', hvordan atomer og molekyler er organiserede, og bevæger sig i alle tænkelige materialer lige fra glasfiber og jern til menneskelige celler. (Jeg har skrevet lidt mere om det her). 

ESS er bliver verdens mest avancerede facilitet af sin art, og fordi målingerne bliver bedre end man har set hidtil, er der også brug for bedre temperaturkontrol. - Det skal vi lave. Vi skal altså lave en dims, som ingen før har lavet - og som vi faktisk ikke med sikkerhed ved, om man kan lave.

Det store puslespil

Det vilde er sådan set ikke, at vi skal bygge en lille dims, som vi ikke ved om kan realiseres. Det vilde er, at vi er en lille bitte brik i det kæmpe ESS - og næsten alle brikkerne består af ting, som ingen har lavet før - ting som ligger på grænsen af det teknologisk mulige.

Lige nu er der hundredvis af fysikere, ingeniører og håndværkere der sidder rundt om i Europa, og udvikler forskellige brikker til det store ESS puslespil. Undervejs i processen med at bygge ESS skal der findes på tusindvis af nye teknologiske løsninger.

Nogle af dem vil kun blive brugt denne ene gang. Nogle af dem vil blive standard inden for neutronsprednings-teknologi. Og nogle af dem vil vise sig at kunne bruges til ting, som vi aldrig havde forestillet os.

Drømmen om ny viden

Teknologiske landvindinger er sjove og seje, og 'håndværker-siden' af os vil klappe og drikke champagne. Men det er ikke det, som driver os... det som får os til at stå op om morgenen, det gør 'filosof-siden' af os.

I løbet af de næste 5-10 år skal ESS-puslespillet samles, og så står vi (forhåbentligt) med en maskine, som kan svare på de helt store molekylærer og atomarer gåder. Gåder om DNA, kemiske reaktioner, magnetisme, superledning, væskers dynamik og meget meget mere. ESS bliver for os materiale-forskere, som nye bedre teleskoper er for astrofysikerne.

I dag kan man se eksoplaneter - som var spekulationer i min barndom. På samme måde vil fremtiden vise os ting på den mikroskopiske skala, som vi kun kan drømme om i dag.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud